Næste vin til bestyrelsesmødet i torsdag var denne 20 Barrels Syrah fra Cono Sur Vineyards & Winery i Chile.
Cono Sur Vineyards & Winery er et relativ ung vinhus, og det har haft en kolosal succes i Chile. Det er grundlagt i 1993, og har de de sidste 20 år nået at blive én af top 3 vingårdene i Chile. Kvaliteten er en af grunden for deres succes og en stor del af vinmarkerne bliver økologisk behandlet. Dermed er vingården en af de første i Chile med økologisk produktion.
Husets vinmarker er beliggende i Colchagua Valley og Valle Central. Forskellige lag af mikroklimaer gør det muligt at beplante med et bred spektrum af druesorter. Ved siden af Merlot og Cabernet Sauvignon har Pinot Noir og Carmenere stor succes. Også Chardonnay dyrkes der på husets vinmarker.
20 Barrels serie er en topserie fra Cono Sur, og det blev skabt i 1996, da Cono Sur ønskede at lave en serie af super vine. De startede med Pinot Noir og udvalgte 20 fade til dette – deraf navnet ”20 barrels”. Siden er denne serie udvidet med flere vine, heriblandt Syrah og Chardonnay, og her har vi netop vinen baseret på Syrah.
Duftmæssigt masser af sol, der mørkerøde frugter, solbær, vanilje og lidt jord. Smagsmæssigt solbær, chokolade, lidt peber og en smule andre krydderier. En fyldig og varm vin, og ganske behagelig.
Fås i SuperBest kæden, hvor tilbudsprisen normalt ligger omkring 89,95 kr.