Tag-arkiv: sagrantino

Sagrantino er en rød druesort fra Montefalco i Umbrien. Det er en hårdfør, tykskallet drue, som derudover også har store kerner, begrænset frugtkød og modner meget sent.

Sagrantino druen giver meget mørke vine og nogle af de mest tanninrige vine i hele verdenen … vine med højt indhold af syre og tanniner.

Sagrantino er også den drue, som sammen med andre druesorter som Aglianico og Tannat har det absolut højeste indhold af resveratrol, en type af polyfenoler … altså antioxidanter, som siges af have en række sundhedsfremmende egenskaber, bl.a. nedsættelse af kolesterol, lavere blodtryk og reduktion af risikoen for blodpropper. Indholdet ligger på hele 4.174 mg/kg. One glass of Sagrantino keeps the doctor away.

Sagrantino druen var næsten helt forsvundet i 1960’erne og dens overlevelse samt efterfølgende store udbredelse kan i høj grad bl.a. tilskrives Marco Caprai, som i slutningen af 1980’erne sammen med universitet i Milan var med til at redde druen.

Han og en håndfuld producenter fik druen op blandt de højst rangerende druer i Italien, således vine på Sagrantino i dag hører til blandt nogle af de mest roste vine. Jeg besøgte på min tur rundt hos vinproducenterne i Montefalco også Caprai, hvis Sagrantino vine er ekstremt tanninrige … vi snakker virkelige aggressive tanniner.

Jeg skal indrømme, at vinene fra Caprai slet ikke er mig, dertil er tanninerne simpelthen alt for dominerende. En fancy vinjournalist fra Holland bemærkede, at det var en præmisse … at sådan skal gode Sagrantino vine være. At totalt uhæmmede, voldsomme tanniner og Sagrantino uløseligt og naturligt hænger sammen på samme måde, som at en bil har runde hjul, som han poetisk og en smule snobbet udtrykte det.

Det synes jeg er noget forbandet vrøvl og den franske Fabien Laine, som er uddannet sommelier, var enig i min holdning. For mig skal vine være behagelige at drikke og ikke totalt lamme min mund, således jeg efterfølgende ikke kan smage noget som helst.

Jeg vil ikke ha’ det, som jeg lige har spist en køkkenrulle. Og det er der heldigvis andre Montefalco producenter, som virkelig kan finde ud af, bl.a. huse som Moretti Omero, Di Filippo, Perticaia, Bellafonte og Romanelli … blot for at nævne nogle af de bedste.

Men en Sagrantino vin vil altid ha’ godt med tanniner og syre, så det er på alle måder virkelig en madvin og måske endda også en vintervin. Og så er det også en vin, som skal modnes og derfor gemmes nogle år … lidt på samme måde som god Barolo. Men så er der også store vinoplevelser i vente.

Imidlertid er der stor forskel på, hvordan de forskellige producenter fortolker Sagrantino vine, hvilket kan gøre navigationen mellem vinene en smule forvirrende og lidt besværligt, men selvfølgelig også en kende spændende, alt efter temperament. Man kan også sige, at der laves Sagrantino vine til alle slags mennesker, men overordnet synes der ikke at være en rød tråd i stilen af vinene.

Nogle laver bombastiske, overekstraherede, søde og gumpetunge vine med langt over 15% alkohol … ja nogle gange endda op til 17%. Der kan man få associationer til Amarone … og Sagrantino vinene betegnes derfor også nogle gange som et mix af Amarone og Barolo, hvilket jeg dog vil sige er lidt misvisende.

Nogle Sagrantino vine er modne og drikkevenlige ved frigivelsen, mens andre kræver nogle eller en del år i vinkælderen. Generelt skal Sagrantino vinene lagre 37 måneder, heraf 1 år i egetræsfade. Hos Caprai vinificeres vinene med stilke og derudover anvender han nye barriques, hvilket er med til at øge Sagrantino druens i forvejen aggressive tanniner, mens andre afstilker, anvender store fade og først frigiver vinene efter længere tid end foreskrevet i appellationen.

2005 Di Filippo, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Det fantastiske, meget interessante besøg hos økologiske og biodynamiske Azienda Agraria Di Filippo sluttede med Robertos Montefalco Sagrantino i årgang 2005.

Ja, det er nu en sandhed med modifikationer, idet vi efterfølgende faktisk smagte endnu en par tankprøver, nemlig af Di Filippos Trebbiano Spoletino samt en Passito lavet på Grechetto druer. Dem har jeg dog ikke noter på, så vi lukker og slukker således besøget med denne vin, der som 2006’eren trækker 14,5% alkohol og ellers er lavet på samme måde.

I forhold til 2006’eren er duften en tak mere moden og virker på en eller anden måde mere blid, rund og blød. Fortsæt næse med blåbær, brombær, modne blommer, blæk, flintesten, kaffe og læder … men mere afrundet, blødt og musklerne mere afbøjede.

Smagen er fløjl … endda nærmest nervøs fløjlsvelour, men fortsat med bitterhed og en vis pegefingerløftende syre. Tanninerne er bøjet af, selvom det selvfølgelig fortsat er Sagrantino tanniner og der er mere sødme i vinen end hos 2006’eren. Den er nemmere at gå til, mere pleasende og mere ligetil. Jeg synes 2006’eren er en tak bedre.

Forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, hvor en flaske i årgang 2012 koster 249 kr.

Rating 6/7    

2006 Di Filippo, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Sagrantino vine har det som Barolo, Bordeaux og rigtige mænd … de trives med alderen. Det er denne 2006’er af Di Filippos Montefalco Sagrantino DOCG et strålende eksempel på.

Den var næste vin i den ganske lille 3-flaskers vertikalsmagning af Robertos klassiske Montefalco Sagrantino vine under mit besøg hos Azienda Agraria Di Filippo. Vi smagte først denne 2006’er fra en flaske, der kom fra vinkøleskabet, men havde været åbnet et par dage i forvejen. Imidlertid var den feset helt af og på vej til en form for oxydering, så på vores opfordring fik Valeria hurtigt rykket proppen af ny flaske.

Det var godt, for den nye flaske var markant bedre.

I næsen kan alderen dog fornemmes … der er mere modenhed i duftnuancerne. Det er fortsat rustikt, power og rå muskelkraft med blåbær, grafit, blommer, lakrids, læder og andet godt, men det virker nu mere blødt og imødekommende. Den er også knap så fyldig som 2012’eren … mere delikat og lettere i næsen.

I munden er der en utrolig elegance … nu viser Sagrantino druen virkelig noget af sit potentiale. Der er fortsat frisk frugt, god syre, levende og kæmpende tanniner, bitre elementer og vinen er sgu meget sin egen. Jeg synes, at det er herregodt.

Forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, hvor en flaske af 2012’eren koster 249 kr.

Rating 6,5/7    

2012 Di Filippo, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Di Filippos Montefalco Sagrantino DOCG er på alle måder en imponerende vin, lige fra det ydre med en ikonisk, eksklusiv og rund metaletiket med et gammelt græsk motiv til det indre … powerfuld, mørk, syrlig og elegant Sagrantino biodynamisk væske.

Den klassiske Montefalco Sagrantino er på alle måder Roberto Di Filippos flagskib og dermed husets absolutte topvin. Og vi skulle såmænd smage den i 3 forskellige årgange, nemlig denne 2012’er – så vi kunne sammenligne med Etnico fra samme år – og derefter i både årgang 2006 samt 2005.

Filippos Montefalco Sagrantino er høstet med et lavere udbytte end Etnico’en, har gennemgået længere maceration – uden jeg dog kan sige hvor lang tid – og er derudover lagret 18-24 måneder på henholdsvis barriques og tonneaux.

Denne 2012’er trækker hele 15,5% alkohol … altså samme niveau som Etnico, men 1% over både 2006 og 2005’eren, som begge alene har 14,5% alkohol.

Og vinen er langt mere rustik, tæt og powerfuld end Etnico, mere tæt og intens, mørk og har elementer af blæk, blåbær, brombær, syrlige blommer, peber, stærk kaffe, svag kanel, flintesten og læder. Samtidig virker den fortsat utæmmet, ung og krævende.

I munden er vinen dog rimelig godt balanceret … kraft, power, tydelige tanniner, men ikke skrigende vilde, bitterhed, friskhed og rå  muskelstyrke. Den har et godt fast bid med syre, kraft og nogle elementer af blåbær, hindbær og svag peber.

Forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, hvor denne flaske koster 249 kr.

Rating 5,5/7    

2012 Di Filippo, Montefalco Sagrantino Etnico, Umbrien, Italien

Endelig kom Montefalcos stolthed på bordet … nemlig en Montefalco Sagrantino DOCG vin, men ikke Di Filippos klassiske Sagrantino, men i stedet denne Montefalco Sagrantino Etnico.

Di Filippo laver i dag nemlig to forskellige Montefalco Sagrantino DOCG vine – en klassisk samt denne Etnico, som er lidt billigere og som lavet med kortere maceration og samtidig også har lagret kortere tid på egefade end husets klassiske. Den macererer alene få dage – Roberto fortalte, at det endda kun var med 1 dags maceration – og har lagret 12 måneder på egefade ud af den samlede lagringsperiode på 37 måneder jf. appellationens reglement.

Med andre ord en lidt mere moderne Montefalco Sagrantino.

På billedet ovenfor kan I se vores værtinde Valeria fra besøget og selvfølgelig en flaske Montefalco Sagrantino Etnico DOCG, som huset i øvrigt producerer 10.000 flasker af årligt.

Duften er også ganske let, klar og umiddelbar med balsamiske noter, brombær, blåbær, jord, grønt mos, læder, blæk, bagepulver samt en sjat krydderier. Selvom den trækker en højoktan på hele 15,5% alkohol, så virker vinen på ingen måder fed eller gumpetung i duften.

I munden er det en saftig bandit, flot balance … godt med brombær, blommer, figner, lakrids og tanninerne bider på ingen måde, men er fint integreret i vinen. Det er lidt peber i eftersmagen, men flot balance og smager bare rigtigt godt.

Di Filippos vine forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, men denne har de ikke. Den koster 15€ på vingården, svarende til 112 kr., hvilket er fandens billigt.

Rating 5,5/7    

2013 Di Filippo, Sallustio Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Sallustio Montefalco Rosso er storesøster til foregående Montefalco Rosso og her får du bare mere af det hele. Ikk’ at det nødvendigvis gælder for alle storesøstre. Nå, det skal jeg vist ikke rode mig ud i … jeg har alene en lillesøster.

Blendet en blot en anelse anderledes, nemlig 60% Sangiovese, 25% Sagrantino og 15% Barbera … lavet med maceration i 10 dage og har lagret 12 måneder på store, gamle foudres egefade.  Der laves halvt så mange flasker af denne vin årligt som lillesøsteren, nemlig omkring 20.000 flasker årligt.

Det duftes med det samme, at vinen er lagret på træ, selvom det alene er ældre og store egefade. Sammen med mørkere bær som blåbær, sorte kirsebær og blommer, så er der også jord, grøn peber, tobak, læder og kanel. Der er også klart mere kraft, mere tæthed i denne storesøster.

I munden mærkes den mere kraft også … den mørkere frugt, men en fyldig, blid og behagelig frugt. Der er fortsat syre, men tanninerne er slet ikke så vilde.

Di Filippos vine forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, men denne har de altså heller ikke. Den koster 10€ på vingården, svarende til 75 kr.

Rating 4,5/7    

2014 Di Filippo, Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Efter 3 x Grechetto kom turen til Di Filippos rødvine og vi startede naturligvis – som alle andre steder – med husets almindelige Montefalco Rosso.

Det er en vin, der som DOC appellationen foreskriver er lavet på bl.a. Sangiovese og en smule Sagrantino. Hos Di Filippo er Rosso’en lavet på 60% Sangiovese, 10% Sagrantino og så 30% Barbera. Jeg tror faktisk, at Di Filippo var eneste vinhus, hvor der var anvendt Barbera som tredje og sidste drue. De andre steder var det typisk Merlot, som var anvendt i blendet.

De Filippo laver faktisk to forskellige rene Sangiovese vin, men også en Terre San Nicola, som netop er et blend på Sangiovese, Sagrantino og Merlot.

Denne Montefalco Rosso er høstet med stort udbytte 100 hektoliter pr. hektar og ellers er vinen alene lavet på rustfrie ståltanke og er slet ikke lagret på egefade. Ren rå frugtsaft.

Den har faktisk også en rå, vild duft … vilde urter, blåbær, blæk og grønne vinblade, humus, tobak og tør jord. I munden er vinen virkelig afbalanceret med blåbær, blommer, peber, tætte tanniner … stor tørhed, men også kant og en vildhed, som er helt er tøjlet endnu.

Di Filippos vine forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, men denne har de ikke. Den koster 7,20€ på vingården, svarende til 54 kr.

Rating 3,5/7    

2011 Le Cimate, Meliade Passito IGT, Umbrien, Italien

Cantina Le Cimate laver to Passito vine … en ægte appellation Montefalco Sagrantino Passito DOCG og så denne Meliade Passito IGT, som vi sluttede aftenen med på vingården.

Denne er en IGT vin, idet druerne ikke er tørret de krævede 2 måneder, men alene 15 dage, hvor druerne dog mister 50% af vægten. Derefter starter man den almindelige fermentering, 25 dages maceration og den lagrer heller ikke som DOCG Passito i egefade, men alene 4 måneder på flaske. Derfor kan vinen frigives allerede året efter høsten. Og det kommer der også en helt anderledes Passito ud af.

Og det kan tydeligt både duftes og smages. I næsen en sjovt urtet duft, syrlig grønthøster, eukalyptus, kaktus, jod, jern og rust … dufter ærlig talt ikke særligt godt.

I munden bliver det dog en anelse bedre, for den smager faktisk okay, dog med jern, chokolade og modne kirsebær. Er slet ikke så intens som de Montefalco Sagrantino Passito DOCG vine, som jeg smagte under mit ophold, men det er formentlig heller ikke meningen med denne vin.

Der er ingen forhandlere af Le Cimate herhjemme, men i Italien koster vinen 19,65€ … svarende til 146 kr.

Rating 3/7    

2011 Le Cimate, Macchieto Umbria Rosso IGT, Umbrien, Italien

Francesca Bartoloni mente, at vi også skulle smage endnu én af husets IGT vine. Det blev denne Macchieto Umbria Rosso IGT … en lidt sjov blanding med 50/50 Sagrantino og Cabernet Sauvignon.

Druerne kommer fra vinstokke fra 2001 og vinen er lavet på rustfrie ståltanke, maceration i 20 dage og efterfølgende lagring på franske barriques i 24 måneder efterfulgt af 3 måneder på flaske inden frigivelse. Den årlige produktion af denne vin ligger på små 3.000 flasker årligt.

Hos Le Cimate kander de selv vinen for en Super Umbrian.

Næsen er brombær, solbær samt balsamisk syre … ganske landlig i udtrykket. Smagsmæssigt godt med syre samt ganske stramme tanniner. Det er sgu meget stramt, har en specielt kant, som jeg ikke er pjattet med. Voldsom tørhed, tørre tanniner og masser af syrlighed i eftersmagen.

Der er ingen forhandlere af Le Cimate herhjemme, men i Italien koster vinen 39,99€ … svarende til 298 kr.

Rating 3/7    

2009 Le Cimate, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Sidste årgang i vertikalsmagningen af Le Cimates Montefalco Sagrantino blev 2009. Den fik i øvrigt følgeskab af en Formaggio Caprino … en satans stærk gedeost, formentlig fra en voldsom krasbørstig motherfucker af en behåret og behornet ged.

Det gav måske også god mening, da endnu et år formentlig ville give en endnu mere moden vin. Og meget modne og stærke oste kræver jo også helst bløde, modne og syrefattige vine, så måske dette match slet ikke var så dårligt.

Imidlertid nærmest lammede den dynamitstærke Formaggio Caprino næsten mine smagsløg Men jeg nåede dog at få skrevet et par smagsnoter om vinen. Professionel som man er ;o)

Duftmæssigt nærmer vi også endnu mere Amarone, og det er ikke ment som en ros. No offence Amarone. Men sjovt nok har denne 2009’er også pludselig nogle grønne elementer, nærmest vinblade og stram balsamisk syre. Det er selvfølgelig sammen med nogle af de tidligere nævnte aromaer som solbær, modne blommer, blæk, kanel, lidt lakrids og en snert eg.

I munden fylder vinen også godt, men virker smagsmæssigt slet ikke så moden som duften eller som 2010’eren for den sags skyld. Det er tørt som ind i helvede, tanninerne fortsat spillevende og sikrer at det smagsmæssigt aldrig bliver overdone eller for meget.

Der er ingen forhandlere af Le Cimate herhjemme, men i Italien koster vinen omkring 30€ … svarende til 225 kr.

Rating 4,5/7    

2010 Le Cimate, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Med Le Cimates Degustazione Sagrantino vino numero Quattro … vin nummer 4 rykker vi atter et år bagud, her til årgang 2010.

Årgang 2010 har Consorzio Tutela Vini Montefalco rangeret på niveau med 2013, 2012 og 2009, hvilket vil sige med 4 stjerner, mens årgang 2011 har højeste rating med 5 stjerner … hvis vi ser på de årgange, som vertikalsmagningen hos Le Cimate omfattede. Men det er jo trods alt alene en guideline for årgangene i Montefalco. Hvordan producenterne forvalter druerne er en helt anden sag.

Denne 2010’er er langt mere moden i næsen end de tidligere vine … nogle af de samme nuancer, men mere sødme, mere mørke og koncentreret frugt, sødkrydrede elementer samt en tendens til at virke en kende overdone.

Og det gælder faktisk også smagsmæssigt, hvor der kommer en snert af noget Amarone over smagen, modne blommer, blød, cremet og lidt af en mundfuld. Jeg synes, at producenterne i Montefalco skal passe på med, at gøre vinen for overdone, for koncentrerede.

Heldigvis er der fortsat tætte og tydelige tanniner i denne vin og det redder vinen på stregen og gør, at vinen faktisk er ganske fortræffelig. Modenhed er jo ikke dårligt. Men den ligger på et knivsæg til at blive for meget.

Der er ingen forhandlere af Le Cimate herhjemme, men i Italien koster vinen omkring 30€ … svarende til 225 kr.

Rating 5/7