Tag-arkiv: pinot noir

Pinot Noir er – hvis I spørger mig – druernes konge, den ubestridt røde drue, som giver nogle af verdenens mest elegante rødvine over hele verdenen, men nok mest er kendt for dens rolle i Bourgogne, hvor den står bag nogle af de dyreste vine, som findes.

Pinot Noir er virkelig en af de store, klassiske rødvinsdruer og en darling blandt vinkendere. Den kan under de rigtige forhold og i de rigtige hænder give enormt charmerende vine med en forbløffende smagsrigdom. Druen kan afspejle terroir som ingen anden rødvinsdrue.

Druen kendes i Tyskland som Spätburgunder, men findes derudover i det nordlige Italien, i Østrig … og oversøisk performer druen også ret godt i Chile, Sydafrika, Australien, New Zealand og USA, hvor bl.a.  Californien og Oregon er de bedste områder.

Derudover er Pinot Noir også én af de 3 tilladte druer i Champagne, hvor den dækker 38% af de samlede vinmarker. Det er med andre ord en drue, som er utroligt udbredt, selvom den er tyndskindet og kan være både svær at dyrke og svær at vinificere.

Vine på Pinot Noir – specielt de europæiske – er ret lys i farven, men først og fremmest elegante og feminine, har en let sødme, er parfumerede, aromatiske og mineralske. Smagen er ofte af lyse, røde bær. Pinot Noir tager godt imod fadlagring … men med risiko for at overdøve dens fine aromaer med for meget træ.

DNA-profilering har vist, at Pinot Noir deler det samme genetiske fingeraftryk som Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Meunier og Pinot Précoce aka Frühburgunder. Således skal de korrekt betragtes som mutationer eller kloner af en fælles sort.

Pinot Noir er en ret sensitiv drue, der foretrækker kølige klimaer og kalkrige jordbunde. Den kan dog trives i varmere klimaer og federe jorde, men så bliver dens vine anderledes fyldige og frugten også mørkere og ofte mindre elegant.

2013 Weingut G.H. von Mumm, Spätburgunder, Rheingau, Tyskland

2013 Weingut G.H. von Mumm, Spätburgunder, Rheingau, TysklandFredag AG er en fødevareproducent, som laver færdigretter og er beliggende i Root i Schweiz. Men det er vi hylende ligeglad med, for her betyder fredag én helt anden ting … og det er selvfølgelig, at der skal Spätburgunder på bordet, hvilket i dag er løst med en af slagsen fra Weingut G.H. von Mumm.

Weingut G.H. von Mumm ligger i Johannisberg … som vel nærmest kan betegnes som den nordligste del af byen Geisenheim i Rheingau, omkring 1 kilometers penge fra byens centrum, med det velkendte vinhus Schloss Johannisberg som nabo og heller ikke langt fra Chat Sauvage, som vi også tidligere er stødt på her på bloggen.

Johannisberg er nok også den mest berømte del af Geisenheim, da det er her Spätlese vinene reelt er opfundet. Geisenheim er virkelig et vinøs centrum i Tyskland og har bl.a. også siden 1872 huset skolen/universitetet for uddannelse af ønologer, nemlig Forschungsanstalt Geisenheim für Wein- und Gartenbau, som i dag kendes som Hochschule Geisenheim University.

Weingut G.H. von Mumms historie hænger sammen med det velkendte Schloss Johannisberg, som Napoleon under sit togt mod Preussen i 1806 havde taget i sin besiddelse. Han overdrog slottet til marskallen Kellermann, der også var hertug af Valmy, som tak for hans militære tjeneste.

Kellerman overlod driften af Schloss Johannisberg – herunder vinproduktionen – til Adelaide Marco, og hun lavede også en fin vin i den efterfølgende årgang 1807. Men i de efterfølgende år fra 1808 til 1810 svigtede høsten på Schloss Johannisberg og det pressede det velrenommerede slot.

Det udnyttede den initiativrige vinhandler Gottlieb Mumm, som i begyndelse af 1811 var kommet til byen. Han kom fra en stor familie af bankfolk, købmænd samt vinproducenter fra Frankfurt og var samtidig lidt af en gambler. Han var så dristig, at han købte næsten hele 1811 høsten fra Schloss Johannisberg for den svimlende sum af 32.000 Gylden … en masse penge for en høst, som ingen på det tidspunkt vidste, hvordan ville blive.

Men lykken står den kække bi … for 1811 årgangen endte med at blive den bedste årgang i hele 1800-tallet. Og det blev til 50 tønder med hver 1.200 liter af den allerbedste Johannisberg Riesling, som ved salget indbragte Mumm hele 150.000 Gylden.

Dem investerede han fluks i en række udvalgte vinmarker i Johannisberg fra bl.a. Schloss Johannisberg, hvilket blev grundlaget for Weingut G.H. von Mumm. Familien Mumm blev hurtigt en meget succesfuld vinfamilie i Johannisberg. Gottlieb havde næse for gode forretninger og i 1827 investerede han sammen med faderen Peter Arnold Mumm og sine brødre Jacobus and Philipp også i et champagnehus i Reims.

Det blev til Champagnehuset J.H. Mumm eller Maison Mumm, som det også blev kaldt. Navnet G.H. Mumm fik huset først efter næste generation Georges Hermann Mumm, som rejste verden rundt og markedsførte champagnehuset. Det medførte, at foretagendet voksede markant og investerede i yderligere vinmarker.

Den store succes betød også, at familien i 1873 fik lov til igen at bruge deres oprindelig preussiske navn Mumm von Schwarzenstein, så da de i 1876 byggede et kæmpe slot omkring 500 meter længere oppe over Johannisberg, så kom det selvfølgelig til at hedde Burg Schwarzenstein,

Det er en idyllisk perle med en fabelagtig udsigt over vinmarkerne i Johannisberg og hele Rhindalen. På klare solskinsdage kan man fra slottet se både Rüdesheim mod vest og Wiesbaden mod øst.

Det gamle Schwarzenstein navn lagde såmænd også navn til en af husets marker, nemlig marken Johannisberger Schwarzenstein, som familien ejede sammen med andre i dag velkendte marker som Mittelhölle, Hölle og Vogelsang.

Senere efter 1. verdenskrig konfiskerede den franske regering i 1918 imidlertid Mumms franske champagnehus, som jo i dag faktisk fortsat eksisterer i bedste velgående og i dag ejes af den store vin- og spirituskoncern Pernod Ricard.

Som erstatning for den tabte champagneproduktion i Reims, så grundlagde Godefroy H. von Mumm fra familien i stedet i 1922 G. H. Mumm Sektkellerei i Eltville i 1922, Det måtte dog efter påkrav fra indenrigsministeriet ændre navnet til von Mumm for at adskille sig fra det tabte, franske champagnehus.

Mumm von Schwarzenstein familien drev derefter både vin- og sekthuset helt frem til 1957, hvor de solgte Wein- und Sektgüter G. H. von Mumm til Dr. Oetker familien. Oetker familien frasolgte dog i senere i 1970 sekt-delen Mumm Sekt til den canadiske Seagram-gruppe, men det mousserende vinhus er i dag en del af Rotkäppchen-Mumm Sektkellereien.

Oetker familien beholdte dog selv Weingut G.H. von Mumm og har siden købet af Weingut Schloss Johannisberg i 1974 drevet de to vinhuse samlet.

Den gamle Burg Schwarzenstein ejes heller ikke længere af Mumm von Schwarzenstein familien og er heller ikke en del af Weingut G.H. von Mumm, men er i dag ejet af fonden Grossmann Familienstiftung Burg Schwarzenstein, men drives af den eksklusive, internationale restaurant- og hotelkæde Relais & Châteaux. Det er blevet totalt moderniseret og fungerer som hotel med 2 fine toprestauranter, hvoraf den ene har 1 Michelin stjerne.

Samlet har Weingut G.H. von Mumm samt Weingut Schloss Johannisberg i dag 100 hektar vinmarker, hvor de 65 anvendes til von Mumm. De 65 hektar er fordelt på 15 forskellige marker ved både Assmannshausen, Rüdesheim, Geisenheim, Johannisberg og  Winkel. Ud af de 65 hektar er de 22 hektar faktisk Erste Lage topmarker.

De bedste marker er Assmannshauser Höllenberg og Frankenthal, Rüdesheimer Berg Rottland, Geisenheimer Kläuserweg, Winkeler Hasensprung samt Johannisberger Mittelhölle, Hölle og så selvfølgelig Johannisberger Schwarzenstein.

Vinene fra Weingut G.H. von Mumm er opdelt helt traditionelt i Guts-, Lagenwein og Erste Gewächse. Denne Spätburgunder er en Gutsweine, men ellers har jeg ikke de store oplysninger om vinen. Derfor springer vi da også bare lige direkte på mine smagsnoter.

I glasset er denne Spätburgunder klart mørkere end gennemsnittet. Næsen byder desværre heller ikke på nogle af de aromaer, som gør med varmblodig, når der er Spätburgunder i glasset. Der er i stedet lidt tyggegummi, salt, kirsebær og mørkere bær … brombær, egenoter og virker lidt kantet og tør. Den har nærmest en duft som en kedelig og billig vin over sig.

Og så er duften endda bedre end smagen, hvor syren er første sanseindtryk og virker krydret, kantet og lidt for dominerende. Frugten er småbitter, og det hænger ikke helt sammen for mig. Uhhhh. No go desværre … men hustruen er sgu ganske vild med den. Hun får gavmildt resten af flasken, mens jeg vist lige skal i vinkøleskabet efter noget andet.

Købt i Tyskland, hvor prisen er 9,70€ … hvilket svarer til 72 kr. Den køber jeg ikke igen.

Vinanmeldelse 3/7 

2013 Weingut Meintzinger, Novemberlese II Spätburgunder Frickenhäuser Kapellenberg Trocken, Franken, Tyskland

2013 Weingut Meintzinger, Novemberlese II Spätburgunder Frickenhäuser Kapellenberg Trocken, Franken, TysklandPå Der Bocksbeutel in den Colonnaden fik jeg et tiltrængt glas Spätburgunder. Fredagen var – som optakt til Haspa Hamburg Marathon – selvfølgelig uden alkohol, så efter løbet skulle der rådes bod på dette. Det skete med denne Novemberlese II Spätburgunder Frickenhäuser Kapellenberg Trocken fra vinhuset Weingut Meintzinger.

Det frankiske vinhus holder til i den lille by Frickenhausen am Main lidt syd for Würzburg … længere nede end både Randersacker og Sommerhausen. Det er historisk en by, hvor fyrstebiskopperne fra Würzburg tilbragte deres somre.

Weingut Meintzinger drives af familien Meintzinger, som har drevet både vinhus og hotel i byen siden 1790.

I dag er det med 8. generation i form af Jochen og Michaela Meintzinger ved roret, og de har siden 2005 passet hotellet med dets 29 værelser, wellnessafdeling samt vinproduktionen fra omkring 26 hektar vinmarker, hvor de dyrker alle de normale sorter i Franken.

weingut-meintzinger-bag

Det er Jochen Meintzinger, der som kældermester står for produktionen af vinene sammen med Volker Pfaff. Udbyttet ligger i gennemsnit på 78 hektoliter pr. hektar og det giver basis for en produktion på omkring 180.000 flasker vin om året. Husets bedste mark er Frickenhäuser Kapellenberg, hvorfra netop druerne til denne Novemberlese II Spätburgunder Frickenhäuser Kapellenberg Trocken kommer.

Marken er en klassisk og historisk mark med en 60% hældning og en smuk udsigt over det vigtige og smalle stykke af dalen mod syd. Midt i marken ligger der en lille kapel, som også har givet navn til marken. Det er Valentinus kapellet, som blev bygget tilbage i 1699 som en del af kuren for Frickenhaus’ borgmester Valentin Zang, som var blevet ramt af lammelse og dermed bundet til hans seng. Det siges, at kapellet havde den ønskede virkning, for ifølge sagnet blev borgmesteren mirakuløst helbredt fra sin lidelse efter et par år.

Novemberlese II er husets røde topvin, hvad de hos vinhuset kalder en Großes Franken. Den er lavet på sent høstede druer … og det er jo sikkert deraf navnet Novemberlese kommer. Vinen er lagret på egetræstønder, men hvor lang tid fremgår imidlertid ikke, så vi springer i stedet hovedkuls ind i mine smagsnoter.

I glasset er vinen transparent … ikke markant, men nok til at far trækker lidt på smilebåndet; Spätburgunder. Næsen er meget kirsebær domineret med peber, røg, marcipan, lidt ristede noter og vanilje. I munden er vinen nærmest lidt parfumeret i smagen sammen med friske bær, syrlige kirsebær, lidt mørkere bær, tranebær, stram syre og godt med kraft … på den måde en rigtig Franken Spätburgunder. Har sådan en lidt markant  svag frugtsødme, men bestemt en ganske habil Spätburgunder … dog til den dyre side.

Vinen koster 29€ på vingården, og det virker umiddelbart i den høje ende. Måske jeg bare var træt efter de 42 kilometer?

Rating 4,5/7   

2011 Calyptra, Pinot Noir Grand Reserve, Cachapoal, Chile

2011 Calyptra, Pinot Noir Grand Reserve, Cachapoal, ChileCachapoal dalen i Chile ligger i den nordlige del af Rapel regionen … lige mellem de mere kendte områder Maipo og Colchagua, men samtidig en del højere, nemlig omkring 1.000 meters højde og med floden Cachapoal løbende midt igennem området. I det område finder vi Calyptra Viñedos Y Bodega, som står bag denne spændende Pinot Noir Grand Reserve.

Helt præcis ligger Calyptra Viñedos Y Bodega midt mellem byerne Machali og Coya. Vinhuset er grundlagt i 1989, da den kendte chilenske plastikkirurg Dr. José Luis Zarhi købte ejendommen Santa Cruz de Coya som et privat feriested.

Til ejendommen hørte hele 60 hektar jord og den gode kirurg fandt ud af, at der for 60 år siden havde været vinproduktion på gården. Da doktormanden havde stor entrepreneurship, så besluttede han sig for, at gården igen skulle producere vin.

Han gik derfor i gang med at udskifte pæretræer med vinstokke … i starten lidt Chardonnay, men senere også mange andre druesorter. I dag dyrker han således Chardonnay, Sauvignon Blanc, Gewürztraminer, Pinot Noir, Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah. Ud af ejendommens samlede 60 hektar er 37 hektar i dag vinmarker.

I dag er det Francois Massoc, der også er partner og vinmager hos Clos des Fous, som laver vinene på Calyptra. Markerne dyrkes efter økologiske principper, og den høje beliggenhed, kombineret med mager jord og stor solintensitet giver intense vine med moden frugt, flot balanceret af en lækker kølighed og frisk syre.

Der laves 11 forskellige vine på Calyptra, 4 basisvine, 5 i Grand Reserve serien og 2 Premium vine kaldt Inédito og Zahir. Denne Pinot Noir Grand Reserve er husets eneste vin på Pinot Noir. Vinen er lavet i store rustfrie ståltanke, men har efterfølgende lagret på franske barriques … men hvor lang tid kan jeg ikke se.

I glasset afslører vinen ikke, at det er Pinot Noir, for den megen sol har smittet af på farven, så er noget mørkere end hos dens europæiske slægtninge. Næsen er dog ret fantastisk i denne vin … bare på en helt anden måde. Der er stald, mejeri, velhængt og røget kød. Derudover er der en speciel syrlig note, måske ovre i lidt kaktuspiller, violer og eucalyptus, men frugten er meget kirsebærbaseret med tydelige noter af vanilje.

Smagen er rund, fyldig og næsten cremet med lidt modne kirsebær, næsten overmodne, jord, kalk, peber. De oversøiske Pinot Noir vine kan nogle gange mangle syre, men det er ikke tilfældet her, selvom der måske godt kunne være mere syre. Syren er dog bestemt til stede og der er også tanniner, som markere sig nænsomt. Rigtig charmerende vin … som jeg slet ikke kunne gætte.

Købt hos Bichel Vine, hvor prisen er 229,75 kr.

Rating 5,5/7 

2012 Weingut Bercher, Burkheimer Feuerberg Spätburgunder Großes Gewächs, Baden, Tyskland

2012 Weingut Bercher, Burkheimer Feuerberg Spätburgunder Großes Gewächs, Baden, TysklandMan kortslutter nærmest af nydelse, når man får fabelagtig Spätburgunder, og denne Burkheimer Feuerberg Spätburgunder Großes Gewächs fra tophuset Weingut Bercher i Kaiserstuhl er bare spitzenklassen af 1. grad.

Jeg har én gang tidligere smagt denne vin – blot i årgang 2008 – og der var jeg også ved at kortslutte, så det er en vin, som man bør prøve én gang i livet … mindst! Jeg fik vinen blindt og gættede Spätburgunder fra Baden. Ikke helt affældig trods kortslutningen.

Nå, men Weingut Bercher holder til ved byen Burkheim i Kaiserstuhl tæt på grænsen til Frankrig i et område, som nærmest eksploderer af gode producenter af specielt Spätburgunder. Nærmest hellig Houlberg territorium … selvom jeg desværre ikke har besøgt området … endnu.

Bercher er et lille familiedrevet vinhus, og familien kan spores helt tilbage til 1457. Oprindeligt kom familien fra Schweiz, men flyttede efter 30-års krigen i Böhmen til Kaiserstuhl. I over 300 år har den lille, maleriske by Burkheim været hjem for den lille vinfamilie.

I 1756 bygge Franz-Michael Bercher herregården, som stadig den dag i dag er sæde for vinfirmaet. Vinhuset har samlet 25 hektar vinmarker, og de bedste marker er markerne Burkheimer Feuerberg, Burkheimer Schloßgarten, Jechtinger Eichert og Sasbacher Limburg. Der dyrker familien sorter som Spätburgunder, Grauer Burgunder, Weißer Burgunder, Muskateller, Riesling, Scheurebe, Chenin Blanc, Cabernet Sauvignon, Merlot og Lemberger.

I dag er det den 9. og 10. generation Bercher, som driver vingården, nemlig i form af Eckhardt Bercher og hans søn Martin, som står for dyrkning af vinmarkerne, samt Rainer Bercher og hans søn Arne, som forestår vinfremstillingen.

Vinen her er familiens top Spätburgunder og er selvfølgelig en enkeltmarksvin, hvor druerne kommer fra 30 år gamle vinstokke på marken Burkheimer Feuerberg. Marken har sit navn – ildbjerget – på grund af undergrunden med vulkansk oprindelse.

Den mørke vulkanske sten – som på tysk hedder noget så smukt som vulkanverwitterungsboden – sikrer nemlig vinstokkene en optimal varmeisolering, som er specielt god for fx Pinot Noir druerne, og som samtidig giver vinene et højt indhold af mineraler. Efter høst gærer druerne på skind i 14 dage, hvorefter vinen modnes i barriques midst 18 måneder.

I glasset herlig lys, transparent teglfarvet vin, som opsender en karakteristisk animalsk note af stald, våde hunde og lyse bær, hindbær, jordbær, kirsebær, lidt chokolade, tobak, vanilje, fennikel, røg, timian og svage mineralske noter, selvom det samlede indtryk i næsen er, at vinen er både blød og rund.

Men i munden er der nærmere referencer til Bourgogne, en meget præcis og mineralske syre med jordbær, hindbær, røg, mint, citronsyre og salte mineraler. Det bliver blandet med let peber … syren går igennem i hele smagsspektret og sikrer, at vinen bliver på skinnerne. Det er fortsat ungt og stringent, men også med lethed, blødhed og finesse … og hold op, hvor smager det godt.

Crimewine har 2008’eren på lager til 399 kr., men ser ikke til at have denne 2012’er, som på vingården koster 39€.

Vinanmeldelse 6/7  

2012 Weingut Horst Sauer, Escherndorfer Fürstenberg Spätburgunder S, Franken, Tyskland

2012 Weingut Horst Sauer, Escherndorfer Fürstenberg Spätburgunder S, Franken, TysklandPå min geburtstag i november sidste år drak jeg selvfølgelig lidt Spätburgunder, nemlig denne Escherndorfer Fürstenberg Spätburgunder S fra den fremragende Weingut Horst Sauer i Franken … og nu dukker vinen såmænd op igen, blot i en nyere årgang 2012.

Weingut Horst Sauer bor på Bocksbeutelstraße 14 … hovedgaden i den lille by Escherndorf … mere frankisk kan det næsten ikke blive … Bocksbeutelstraße. Men denne Escherndorfer Fürstenberg Spätburgunder S kommer imidlertid ikke i en bocksbeutel, men derimod en almindelig Bourgogne flaske.

Vingården er grundlagt i 1977 af Horst Sauer, og drives fortsat af Horst, men i dag i samarbejde med datteren Sandra. Vingården ligger nedenfor Lump marken – én af de varmeste og måske bedst eksponerede skråninger i Franken.

Samlet har Weingut Horst Sauer i alt 18,5 hektar vinmarker, og de bedste marker er netop Escherndorf am Lumpen, Escherndorfer Lump samt Escherndorfer Fürstenberg. På markerne består jorden af kalksten samt løs sten- og lerjord.

På markerne dyrker de typiske frankiske druesorter Silvaner, Müller-Thurgau, Riesling, Bacchus, Scheurebe, Spätburgunder, Domina samt Weißburgunder.

Og vinene er opdelt helt klassisk efter VDP’s opskrift Gutswein, Ortswein, Erste Lage og Große Lage. Derudover også lidt Erste Lage Edelsüße Weine. Samlet produktion ligger årligt på omkring 156.000 flasker vin.

Sauer har bygget sin vinkælder i 4 etager, hvis det så ellers kan kaldes en vinkælder. Men det betyder, at druematerialet, mosten og vinen ikke bliver pumpet, men transporteret ved hjælp af tyngdekraften fra presse, til gæringstank og slutteligt til fadene. Det giver en meget skånsom produktionsproces.

Horst Sauer formulerer sin passion for vin med ordene;

“Hvad smager lykken af? Kan en vin rumme minder – ord og billeder fra fortiden – eller forventninger til fremtiden?

Vin er et perfekt medie til at formidle historier. Nogen gange bliver det en lille historie, andre gange bliver historien overvældende, og en sjælden gang bliver historien også melankolsk – alt afhængig af situationen og af hvordan, du har det i nuet. Dette har skabt min passion for vin.

Dertil kommer kommunikationen med de mennesker, som nyder disse historier, og bruger vores vine til at frigøre deres fantasi i forsøg på at fastholde vinens flygtige øjeblikke. Dette er drivkraften i mine daglige bestræbelser på at skabe en god vin. Dette … og mine diskussioner om de mere tekniske aspekter med min datter Sandra, som nu er en integreret del af mit arbejde.”

Horst Sauer blev nomineret til årets vinbonde 2005 og kåret som årets hvidvinsproducent ved “Winechallenge London” 2004. Ratingen er 4 klaser i Gault Millau og 5 stjerner i Eichelmann.

Denne Escherndorfer Fürstenberg Spätburgunder S er én af Horsts Erste Lage vine. Druerne kommer selvfølgelig fra marken Escherndorfer Fürstenberg, og er høstet manuelt. Vinen er lagret på barriques, men hvor lang tid kan jeg ikke se.

Akkurat som sidst er farven en smule mørkere end Spätburgunder traditionelt er … fortsat fin, teglfarvet transparent … bare ikke sådan voldsom lys. I næsen er vinen heller ikke med den velkendte søde og animalske stald samt våde hunde, men mere en dyb, grøn og krydret næse med kirsebær, stikkelsbær, mynte, godt med røg, egetræ og masser af syre. Typisk frankisk Spätburgunder, som sjældent bliver særligt søde, men lidt mere kantede og anmassende.

Smagen er i samme boldgade som duften. Der er modne kirsebær, men ellers en fin lethed med syrlig frugt, mineralitet og en stram syre,  som klæder de modne frugter og den friske frugt generelt. Syren er meget vedholdende og vinen ender i en lang og syrlig eftersmag med den typiske frankiske stramhed. Lidt maskulin Spätburgunder.

Jeg har tidligere købt vinen i Tyskland på weine.de, hvor prisen var 15,40€ … svarende til 115 kr.

Rating 5/7 

2014 Weingut Rudolf Fürst, Spätburgunder Tradition, Franken, Tyskland

2014 Weingut Rudolf Fürst, Spätburgunder Tradition, Franken, TysklandFredag er muslimernes hellige ugedag. Derudover er dagen opkaldt efter gudinden Frigg, som var Odins hustru. Frigg hedder på oldhøjtysk Frīa og fredag hedder netop på oldhøjtysk frīatag. Men alt dette er jo fuldstændig ligegyldigt … for det vigtigste ved fredag er, at det er Spätburgunderdag.

Dermed er fredag selvfølgelig også lidt en hellig dag … hvilket jeres flittige vinblogger a.k.a. Houlberg har løst med denne Spätburgunder Tradition fra et af de bedste vinhuse i Franken, nemlig Weingut Rudolf Fürst.

Fürst holder til lige udenfor byen Bürgstadt am Main, som ligger i dalen mellem Spessart og Odenwald i Churfranken omkring 40 kilometer vest for Würzburg, den vestligste del af Franken … næsten på vej mod Pfalz.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1638 og har været i familien Fürsts eje i alle årene. Paul Fürst overtog selv driften i 1975 som 21-årig, da hans far Rudolf Fürst pludselig døde i en tidlig alder. I dag driver Paul vingården sammen med hustruen Monika … og siden 2007 i fællesskab med parrets søn Sebastian Fürst.

Familien har i alt 18 hektar vinmarker fordelt på Großes Gewächs markerne Centgrafenberg og Hundsrück i Bürgstadt, Schlossberg i Klingenberg samt den “almindelige” mark Karthäuser i Volkach. Deres moderne vineri ligger midt i vinmarkerne og er bygget i 1979.

Hos Weingut Rudolf Fürst har man specialiseret sig i Spätburgunder og Frühburgunder, men dyrker også en del Riesling samt en række andre druer, bl.a. Silvaner, Weiße Burgunder, Chardonnay, Gewurztraminer, Domina, Merlot og Cabernet Dorsa. Og for at virkelig perfektionere de røde vine på Spätburgunder og Frühburgunder har den unge Sebastian Fürst også arbejdet en del år i Bourgogne inden han i 2007 vendte hjem og fik ansvaret for produktionen i kælderen.

Fürst laver nogle af Tysklands mest spektakulære vine og hans top Spätburgundere koster også nemt omkring 100€. Vinene laves med minimal intervention i vinmarkernes cyklus, stærkt reducerede udbytter, nænsom vinifikation og lang lagring på træfade. Der anvendes gamle tyske kloner til husets basis Spätburgunder, mens der i de store cuvéer indgår Spätburgunder fra Dijon kloner.

Fürst er nok sammen med Weingut Stadt Klingenberg topproducenterne i Churfranken. Generelt får Fürst altid stor ros af vinanmeldere, bl.a. har Master of Wine Jancis Robinson i Financial Times kaldt Rudolf Fürst for en anerkendt Pinot Noir tryllekunstner i Tyskland … ikke kun med Spätburgunder, men også med den tidligere modnende Frühburgunder.

Fürst til vinbloggens fyrste
Fyrstelige dråber fra Fürst til vinbloggernes mørke fyrste … belønning på terrassen efter at ha’ slæbt havemøblerne ud på en solbeskinnet forårsdag.

Denne Spätburgunder Tradition er netop husets entry-level – basis – Spätburgunder, en rigtig Gutswein, hvor druerne kommer fra forskellige marker i Churfranken, klassisk Buntsandstein undergrund. Høstudbyttet ligger mellem 45-55 hektoliter pr. hektar. Vinen er lagret på 80% brugte barriques og den resterende del i større egefade i mindst 12 måneder. Vinen flaskes ufiltreret.

I glasset den sædvanlige transparente teglfarve … og så alligevel. Farven er måske en tand mørkere end normalt, men det er ikke meget. Som med andre Franken Spätburgundere, så er der ikke den søde animalske kostald i næsen, men mere en rustik næse med grannåle, grønne vinblade, mellemrøde bær … lidt maskulin og hårdtpumpet i udtrykket, hvid peber og friskfældede egetræer.

I munden er der noget typisk Franken Spätburgunder over vinen. Sådan mere anmassende … som Spätburgunder ofte er i Franken. Dér bliver vinene sjældent særligt søde, men byder i stedet på modne kirsebær, ribs, stramme tanniner og fyldig syre med lidt peber, kalk og andre gode mineraler. Maskulin, tæt og syrlig … men også en smule kantet i udtrykket. Meget mineralsk. Hmmmm.

Købt i Tyskland på weine.de, hvor prisen er 13,90€ … eller omkring 104 kr.

Rating 4,5/7 

2014 Cantina Tramin, Pinot Nero, Alto Adige, Italien

2014 Cantina Tramin, Pinot Nero, Alto Adige, ItalienPinot Nero, Blauburgunder, Spätburgunder, Pinot Noir … kært barn har mange navne, mens jeg blot kaldes Houlberg. På etiketten af denne vin fra Cantina Tramin står den herlige drue både som Pinot Nero og Blauburgunder … just to be safe.

Cantina Tramin ligger i byen Termeno sulla Strada del Vino … altså byen Termeno på vinruten. På tysk hedder byen Termeno imidlertid Tramin, og det forklarer således navnet på Cantina Tramin.

Der er tale om et kooperativ, ja faktisk et af de ældste kooperativer i området, da det er grundlagt tilbage i 1889 af Christian Schrott, som var lærer/rektor i Termeno og samtidig også medlem af det østrigske parlament.

Kooperativet har samlet 290 vinavlere som medlemmer, som samlet har omkring 245 hektar vinmarker omkring byerne Termeno, Ora, Montagna og Egna … hjemstedet for druen Gewürztraminer, som også er vinhusets primære drue. Det siges også, at vinen Nussbaumer Gewurztraminer er én af Italiens bedste hvidvine.

Kooperativet producerer årligt 1,8 millioner flasker vin, hvoraf 75% sælges på det italienske marked og de resterende 25% på eksportmarkederne. Omsætningen er årligt 10 millioner euro.

Cantina Tramin har opnået de prestigefyldte  Tre Bicchieri … tre glas i Gambero Rosso hele 20 gange, hvilket har gjort dem til et 2-stjernet vinhus i Italien. Da der findes under 30 af den slags i Italien, så hører kooperativet således til blandt de bedste vinhuse i Italien.

Kooperativet ledes af direktør Stephan Dezini, mens Willi Stürz er både teknisk direktør og stedets vinmager med hjælp fra assisterende vinmager Wolfgang Kloitz. Willi Stürz blev i 2004 kåret som årets vinmager i Italien.

Vinhuset har i 2010 opført et nyt, moderne, meget anderledes og karakteristisk vineri i Termeno … tegnet af arkitekten Tscholl Werner.

Vinene er opdelt i to serier, Selections samt Classics og under hver serie er der en række vine på enkeltdruer samt blendes. Denne Pinot Nero / Blauburgunder er en enkeltdruevin i Classics serien.

Vinen er lavet med temparaturstyret maceration ved 26 grader, og derefter er vinen lagret på en kombination af rustfrie ståltanke, franske barriques samt store egetræsfade. Vinhuset anfører dog ikke selv, hvor lang tid vinen har lagret. Den kommer i øvrigt med en lille koket grasprop, som vi nogle gange ser på specielt tyske hvidvine.

Duftmæssigt en meget beskeden lille og svag næse. Bærene er jordbær og kirsebær, let mynte, en smule blomster … men ellers ganske neutral, ja næsten kedelig.

I munden er vinen også nærmest lidt vandet. Det er ikke noget pjask, for der er egentlig godt med syre og tanniner, men frugten er meget tilbageholdt og til den syrlige side. Vinder dog lidt efter lidt tid i glasset, men er ikke verdens førende elegantier.

Købt i Tyskland på weine.de, hvor prisen er 10,70€ … eller omkring 80 kr.

Rating 3,5/7 

2013 Alois Lageder, Pinot Noir, Alto Adige, Italien

2013 Alois Lageder, Pinot Noir, Alto Adige, ItalienEfter sidste weekend flotte Pinot Noir fra Tenuta J. Hofstätter, så kunne det måske være sjovt med lidt yderligere Pinot fra Alto Adige området i Italien … og første af slagsen er fra vinhuset Alois Lageder.

Weingut Tenuta Alois Lageder – ja dér i Sydtyrol siger man skam også Weingut – ligger i Magré Sulla Strada del Vino, ikke langt fra floden Adige og er grundlagt i 1823 af Lageder familien.

Da Alois Lageder i midten af 1980’erne overtog driften som 5. generation, så gik han i gang med at øge kvaliteten af husets vine. Han startede med at ombygge vingården fuldkommen og bidrog med mange innovative ideer og strategier. Hans motto blev hurtigt kvalitet frem for kvantitet og var således foregangsmand for kvalitetsløftet i hele vinindustrien i Alto Adige. Alois Lageder spillede også en ledende rolle i udviklingen af områdets enkeltmarksvine.

I dag ledes huset af både Alois Lageder og den 6. generation i form af den unge og talentfulde Alois Clemens Lageder, men resten af familien såmænd også deltager i driften, både Alois’ hustru Veronika Riz samt døtrene Helena og Anna.

Familien ejer omkring 50 hektar vinmarker, men har derudover også en række langtidskontrakter med nogle af Alto Adiges bedste avlere. Alle markerne dyrkes efter biodynamiske principper og Alois Lageder går utrolig meget op i bæredygtig vinavl samt naturens ve og vel. Vinfremstillingsfilosofien bygger på en holistisk tilgang, med det mål at producere vine af autentiske karakter, mens det naturlige miljø forbliver så intakt som muligt for de fremtidige generationer.

På Tenuta Alois Lageder laves der alt fra de lette og elegante hvidvine Pinot Bianco til Gewürztraminer, røde som Pinot Noir og Cabernet Sauvignon. Vinene er opdelt i 3 serier, som både siger noget om kvaliteten og hvorfra vinene kommer fra.

The Classic Varietals er husets billigste vine, som viser områdets diversitet og typisk kommer fra en lang række af husets marker. Så kommer The Terroir Selections, et step op i kvalitet og typisk lavet af druer Frans enten enkeltmarker eller udvalgte marker. De bedste vine findes i serien The Farm og det er enkeltmarksvine fra husets allerbedste marker.

Denne Pinot Noir er fra The Classic Varietals serien, og druerne til vinen kommer fra marker i det kølige Mazzon område nær byen Egna i 300 til 450 meters højde. Vinstokkene er mellem 10 og 45 år gamle, og høstudbyttet ligger på  52 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet på store rustfri ståltanke, hvorefter den har lagret 15 måneder på store slovenske egefade.

I glasset dejlig lys, transparent, teglfarvet vin, mens duften er sådan nærmest lidt saftevand, hindbær og kirsebær. Virker meget let og lys … en forsigtig kvindelig opstoppernæse med lidt betagende sæbe og blomstereng.

Smagen er også til den lyse, feninine og lette side, lyse bær, blomster, letkrydrede elementer, en pebret syre samt mineralske noter i slutningen af smagsindtrykket. Den er ganske okay uden at imponere helt vildt.

Købt i Tyskland på weine.de, hvor prisen er 13,40€ … eller lige knap 100 kr.

Rating 4/7   

2011 Weingut Philipp Kuhn, Spätburgunder Tradition, Pfalz, Tyskland

2011 Weingut Philipp Kuhn, Spätburgunder Tradition, Pfalz, TysklandI var måske begyndt at tvivle på, om der i det hele taget var Spätburgunder på bordet i det houlbergske hjem i fredags? Men der er ingen grund til at ringe efter den mentale vagtlæge, for selvfølgelig var der Spätburgunder på bordet, nemlig denne Spätburgunder Tradition fra Weingut Philipp Kuhn.

Vinhuset ligger i byen Laumersheim omkring 10 km. nordøst for byen med der herlige navn Carlsberg. Hos Kuhn er det imidlertid ikke øl, som er i højsædet … men charmerende vine.

Kuhn familie har boet i Laumersheim siden 1600-tallet, og det er også i Laumersheim samt i de omkringliggende landsbyer Großkarlbach og Dirmstein, at Kuhn har sine vinmarker.

Samlet har huset 21 hektar vinmarker, hvor de dyrker 25% Riesling, 25% Spätburgunder og Cabernet Sauvignon, 25% hvide burgundersorter, 25% Dornfelder og andre røde sorter. De bedste marker er Kirschgarten og Mandelberg. Gennemsnitligt udbytte ligger på omkring 65 hektoliter pr. hektar.

Siden 1992 har det været Philipp Kuhn Junior, som har stået for driften. Ja, faktisk var Philipp kun 20 år gammel, da han i 1992 overtog tøjlerne på vingården.

Lokalt kaldes han “Der Philipp”, og han er en venlig mand, som har fået adskillige priser. Efter at have været et “ungt talent” i en årrække opnåede han i en alder af 36 år fuld optagelse i den prestigefyldte sammenslutning af Tysklands bedste vinproducenter VDP … Die Prädikatsweigüter og ved at modtage Deutschen Rotweinpreis 2008, så sikrede han sig for 5 år i streg én af det store tyske vinpriser.

Kuhn hører i dag til nogle af de allerbedste i Pfalz og er hastigt på vej til den tyske top. Kuhn har lært vindyrkningens kunst af naboen Knipser, hvilket jo forklarer en del. Knipser ligger alene 200 meters penge fra Kuhn.

Og det var faktisk lidt af et tilfælde, at Volker Knipser og Philipp Kuhn blev venner. Som 16-årig var den unge Philipp nemlig til en håndboldafslutning, som blev fejret hos Weingut Knipser. Han faldt i snak med Knipser, som rådede Kuhn til, at hans familie burde plante Spätburgunder på en mark, hvor Kuhn familien havde vinstokke den lokale drue Huxelrebe, men som Knipser mente var ideel til den røde drue. Philipp Kuhn lyttede opmærksomt, og overtalte sin far til at også dyrke Spätburgunder.

Fire år senere lavede Kuhn herefter en smule Spätburgunder, men det var først efter 1992 – da Philipp selv overtog roret – at han gik i gang med en større omstrukturering af marker og sorter. Ud røg mange af de gamle planter … dog undtagen de gamle Riesling stokke. Og i stedet plantede han maser af røde sorter som Dornfelder, Spätburgunder, Saint Laurent, Blaufränkisch, Cabernet Sauvignon, Merlot og endda Sangiovese.

I dag er alle vinene kendetegnet ved meget høj kvalitet og et udsøgt druemateriale, der får det bedste frem i den enkelte druesort. Gault Millau har tildelt Kuhn 4 drueklaser og Eichelmann 4½ stjerner. Hos Philipp Kuhn produceres der omkring 180.000 flasker årligt.

Vinene er opdelt i serierne Gutsweine, hvor flaskerne har blå hætte, Ortsweine, hvor farven er sølv og endelig Große Gewächse, hvor toppen af flaskerne er guldfarvet.

Denne Spätburgunder Tradition har en blå turban på hovedet og er således Kuhns entry-level Spätburgunder … en Gutswein, som dog har lagret hele 16 på barriques efter omkring 1-2 ugers maceration. Druerne til vinen kommer fra husets marker i Laumersheim og Großkarlbach, hvor jorden består af løs ler og fin kalksten.

Første anbefaling er klart, at du giver denne vin godt med luft … da duften ændrer sig en del, når den har fået le Grand Tour i luftgyngen. Før iltningen var der lidt halvt fordærvet kød, eucalyptus, kaktuspiller, urter, krydderier samt hindbær, kirsebær, grønne blade og en omgang røg. Efter nogle timers luft er der mere klassisk sød kostald, stadig lidt fersk kød, men nu er de lette lyse bær … jordbær og hindbær … mere udtalte sammen med røg, svag lakrids, bolsjer og blomster. Efter iltningen er duften markant bedre. Giv den eventuelt gerne natten over i køleskabet.

Smagen er sådan meget varmkrydret, stærk med en stram syre. Virker fyldig, tanninrig og det krydrede smagsindtryk fylder meget. Nogle timers iltningen ændrer ikke smagen så meget, som det ændrer duften. Smagen ligger stadig lidt samme sted … lidt bitterhed, peber, måske lidt mere omgængelig, selvom det krydrede fortsat fylder en del. Det bliver aldrig helt stort for mig.

Købt i Tyskland på weine.de, hvor prisen er 12,30€ … eller omkring 92 kr.

Rating 4/7   

2013 Kosta Browne Winery, Sonoma Coast Pinot Noir, Californien, USA

2013 Kosta Browne Winery, Sonoma Coast Pinot Noir, Californien, USATil alle store begivenheder hører der et ekstranummer … og det gælder selvfølgelig også for en Fight Night, så fra Lyngvilds vinkøleskab hev vi en velkendt bandit frem, nemlig vinen Sonoma Coast Pinot Noir fra vinhuset Kosta Browne Winery, som er ét af de allermest populære Pinot Noir huse fra Californien.

Kosta Browne har på ret kort tid fået et massivt følge og det er overordentligt vanskeligt at få adgang til mailing-listen eller komme til at købe vinene i det hele taget. Det er kult i den oprindelige betydning.

Drømmen begyndte, da Michael Browne og Dan Kosta, der begge arbejdede på restauranten John Ash & Co. i Santa Rosa i Californien, i 1997 besluttede at lægge drikkepenge til side, så de kunne købe ½ ton Pinot Noir frugt, en brugt tønde, og en hånd-drevet presse. Det tog 8 måneder, og så var de i gang.

I 2001 blev de et trekløver, idet de fik Chris Costello med som partner. Chris havde stor erfaring fra forretningsverdenen, og han kunne udfærdige en forretningsplan og tiltrække investorer, så vinhuset kunne vokse.

På den vinmæssige front, så er det Michael Browne, som er vinmageren, og han har undervejs fået hjælp af bl.a. Shane Finley, som har arbejdet hos Copain, Paul Hobbs, DuMol og mange flere. Shane har i øvrigt i dag sit eget vinhus. I dag hedder den assisterende vinmager på Kosta Browne Winery Ryan O’Donnell og han har ligeledes stor erfaring fra en række vinhuse i Australien, New Zealand og USA.

Kosta Browne Winery køber primært deres druer hos forskellige vinbønder. Ved Russian River får de deres druer fra 5 forskellige vinbønder, nemlig Benovia Ranch, Keefer Ranch Vineyard, Koplen, Castaldi Vineyard og O’Neel Vineyard, samlet omkring 40 hektar, hvoraf de selv ejer omkring 9 hektar af Keefer Ranch Vineyard. Ved Sonoma Coast kommer druerne fra 3 forskellige vinbønder, nemlig Kanzler Vineyard, Gap’s Crown og Terra de Promissio Vineyard, samlet omkring 36 hektar.

Endelig får de druer fra 40 hektar i Santa Lucia Highlands fordelt på 2 vinbønder, Garys’ Vineyard og Rosella’s Vineyard. Herudover får de også druer fra andre vingårde … fælles for de fleste af leverandørerne er, at de selv laver vin, men altså også har indgået leveringsaftaler med Kosta Browne Winery.

Jeg har tidligere smagt vinen i årgang 2010, men i denne årgang 2013 kommer druerne fra ikke mindre end 8 forskellige vinmarker, nemlig markerne Gap’s Crown, Griffin’s Lair, Kanzler, Pfendler, Spring Hill, Terra de Promissio, Thorn Ridge og Walala. Vinen har lagret 16 måneder på franske egetræsfade, heraf 48% nye.

Duftmæssigt er vinen ikke så animalsk, som 2010’eren og måske endda også lidt mørkere og fyldigere i udtrykket. I glasset dog herlig transparent væske, men næsen er sådan lidt kirsebær, hindbær, solbær i kombo med en smule lakrids, lidt kakao, brun farin, cola … men heldigvis også lidt grønne elementer, så det ikke bliver for fyldigt og sødt.

Smagsmæssigt en absolut fornøjelse, selvom jeg måske ikke har samme VOW effekt, som da jeg smagte vinen første gang. Der er god igen en flot syre/sødme balance med lyse bær, lidt mørkere bær, kirsebær … specielt kirsebær er gennemgående. Det er elegant, men fortsat med lidt amerikansk tyngde, men uden det bliver for meget. Cremet, blød og lækkert.

Forhandles af GoodGrape, pris 649 kr.

Rating 6/7