Tag-arkiv: 6

Fremragende. Det er skønne og fremragende vine med ekstraordinær kompleksitet og karakter. Kort sagt fantastiske, imponerende vine, og i Parker universet vel et sted mellem 94-97 point.

2013 Le Potazzine, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2013 Le Potazzine, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienSå kigger vi sgu på fugle igen … nemlig en toplækker en af slagsen, Brunello di Montalcino fra vinhuset Le Potazzine, som ligger i Montalcino i Toscana, og netop har et par livlige småfugle på deres etiketter.

Le Potazzine er et lille familiefirma, der er grundlagt af Guiseppe Gorelli i 1993. Le Potazzine er det italienske ord for nogle meget farverige fugle, som lever i området. Det er er også kælenavnet for Guiseppes og hustruen Gigliolas to døtre Viola og Sofia, der blev født omkring grundlæggelsen af vingården.

Ja, reelt var det nu pigernes mormor, som gav pigerne kælenavnet Potazzine. Det er moder og døtre på billedet ovenover … og så ikke mer’ om fugle for denne gang.

Før etableringen af Le Potazzine lavede Guiseppe Gorelli vin for sin far på vingården Due Portine-Gorelli og var derudover også konsulterende vinmager for en række andre ejendomme.

I dag er markerne fra Due Portine-Gorelli en del af Le Potazzine. Guiseppe fungerer dog fortsat som vinmager for en række andre producenter i området.

Vingården har samlet 5 hektar vinmarker, alle marker ligger inden for Brunello-appellationen, så der dyrkes udelukkkende Sangiovese Grosso. Den ene mark Le Prata er på 3 hektar og ligger lige ved vingården. Den anden mark La Torre er på 2 hektar og ligger i den sydlige del af Montalcino ved Sant’Angelo i Colle.

På Le Potazzine dyrkes alle markerne økologisk, hvilket dog er uden certificering. Vinifikationen foregår naturligt uden tilsætning af gær og i det hele taget behandles vinen så nænsomt som muligt. Vinifikation og lagring foregår på stål og store fade af slavonsk eg. Lagringskælderen ligger lige under vinifikationsrummet, så al vinen kan flyttes ved hjælp af tyngdekraften uden brug af pumper.

Der laves 4 forskellige vine på Le Potazinne, nemlig denne Brunello di Montalcino, en Brunello di Montalcino Riserva, en Rosso di Montalcino samt IGT vinen Le Potazzine IGT Sangiovese. Herudover laver man også en grappa. Den samlede produktion er på 35.000 flasker årligt.

Druerne til denne Brunello di Montalcino fra markerne Le Prata i 500 meters højde og La Torre lidt sydligere i 320 meters højde. Druerne dyrkes økologisk  – dog ikke certificeret – og alt arbejde foregår i hånden

Vinifikationen sker på den mest naturlige måde med druernes egne gærceller. Druerne macererer og gærer 30-35 dage, hvorefter vinen lagrer 38-40 måneder på store 3.000 liters fade af slavonsk eg. Efter fadlagringen lagrer vinen 1 år på flaske, før den sendes på markedet.

Og hvor er det godt … næsen er moden, afrundet og alligevel syrlig frugt med piemontisk elegance, moden og syrlig som konen og har derudover blomster, parfume, tobak, skovbund, violer, læder, babybræk, hindbær, lyse kirsebær og brune efterårsblade fra træerne.

Smagen er stringent og imponerende med et stenet udtryk … mineraler, kirsebærsten, våde flintesten, kalk, let lakrids, hvilket sammen med de lyse, modne bær går op i en højere enhed. De er Brunello, når det er bedst. Flot vin.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 650 kr. Det er sgu lidt af en stigning, for blot nogle år siden kostede en flaske 399,75 kr., altså 62% stigning.

Vinanmeldelse 6/7 

2013 Ernesto Ruffo, Campogadis Valpolicella Superiore, Veneto, Italien

2013 Ernesto Ruffo, Campogadis Valpolicella doc Superiore, Veneto, ItalienSkal man ha’ god Valpolicella Superiore er Ernesto Ruffo et satans godt bud … så simpelt er det. Jeg har igen fået hans Campogadis Valpolicella Superiore i glasset og denne gang i en årgang 2013. Det er en vin, som jeg også kender godt, da jeg også har smagt den i de tre foregående årgange.

Det er fortsat epo-virkende druesaft, som er stærkere end kryptonit og dynamit-Harry tilsammen. Det er Fantomet, Ironman og basserne, som møder månestråle og Cate Blanchett.  Det er underligt, vidunderligt og forbudt for børn … men alt det vender jeg snart tilbage til.

Ernesto Ruffo ligger ved den lille by San Bricco di Lavagno omkring 7-8 kilometer øst for Verona. Ernesto er autodidakt og startede med at lave vin til sin familie i midten af 1960’erne, da hans bedstefar døde og ingen i familien ville passe markerne.

Ernesto var egentlig entreprenør, men påtog sig opgaven og satte sig for at lave vin sideløbende med sit daglige job og gennem alle årene har vinproduktionen således nærmest været en hobby, selvom det ganske vist har grebet om sig.

For hans vine vandt efterhånden mange beundrere og mange af branchens eksperter, betragter i dag Ernesto Ruffo som én af de store producenter af Amarone.

Det har nu ikke påvirket Ernesto, som fortsat har en meget beskeden produktion. Samlet set producerer han i samarbejde med sin søn Leonardo mindre end 5.000 flasker vin om året.

Leonardo har dog de seneste år langsomt overtaget det meste af produktionen, selvom Leonardo også arbejder som arkitekt ved siden af vinproduktionen.

Denne Campogadis Valpolicella Superiore er lavet af druer fra de vulkanske bakker omkring San Bricco, ja faktisk de samme marker, som leverer druen til Ruffos Amarone … her er det så blot de næstbedste druer … 40% Corvinone, 40% Corvina og 20% Rondinella.

Corvina og Rondinella druerne tørres i 30 dage og efter endt fermentering lagrer vinen 24 måneder på franske 500 liters egefade efterfulgt af 12-15 måneder på flaske. Alkoholen er en kende mindre end foregående år … alene 15,5% højoktan – BANG. 

Campogadis Valpolicella Superiore er fortsat en tyk, fed, kraftig og voldsom magiterning med atombombe intensitet. Det er tørret frugt, blommer, sorte kirsebær, bunden af bedstemors skab, blåbær, dadler og enebær, støvletramp, mahogni ædeltræ, jernbanesveller, lakrids, mørk 85% kakao chokolade, røg samt lidt mentol.

Smagen er også nærmest eksplosiv, potensrig saft med tonsvis af frugt kraft, fedme, sødme, eg, stor tørhed, chokolade og tydelige tanniner. Der er rå power med rå kakao og crossfit for rigtige mænd. Tyg den, bid den og nyd den. Voldsomt og så alligevel satans dragende. Bedre end de fleste Amaroner.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 349,95 kr., mens prisen er 295 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2013 Castell d’Encús, Thalarn, Costers del Segre, Spanien

2013 Castell d’Encús, Thalarn, Costers del Segre, SpanienSidst jeg smagte en vin fra Castell d’Encús gav jeg den topkarakteren 7 fede tommelfingre. Det var vinen Acusp Pinot Noir … og nu har jeg igen en vin i glasset fra Castell d’Encús, men denne gang er det vinen Thalarn, som er lavet på ren Syrah.

Vi har fat i et virkeligt spændende vinprojekt … på historiske gamle vinmarker beliggende lidt nord for den lille by Talarn i provinsen Lleida i vindistriktet Costers del Segre … og det er jo i Katalonien, det nordøstlige hjørne af Spanien.

Der har været dyrket vin på stedet siden 1151, hvor de lokale munke overtog stedet fra greverne af Arnau Miro & Aurea. Navnet Castell d’Encus betyder borgen Encus … og den borg står der fortsat i dag – midt i byen – som en ruin til minde om de svundne tider.

For munkene forlod faktisk stedet i 1752 og siden har der ikke været dyrket vin på de tilhørende marker … i hvert fald ikke før 2001, hvor den spanske vinguru Raül Bobet købte stedet med 95 hektar jord.

Raül havde tidligere i 15 år været ansvarlig for den samlede produktion hos Torres og havde netop også startet vingården Ferrer Bobet i Priorat sammen med Sergi Ferrer.

Raül var på jagt efter et terroir i Pyrenæerne, hvor man kunne dyrke vin og et sted der fremtidigt ville være mindre påvirkelig overfor klimaforandringerne.

Han tilplantede 23 hektar med sorter som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franco, Merlot, Pinot Noir, Syrah, Petit Verdot, Sauvignon Blanc, Riesling, Semillon og Albariño, mens de resterende hektar stadig står uberørt hen, da de skal være en del af områdets og vinmarkernes biodiversitet.

Markerne ligger alle i en højde på 850-1.000 meter og dyrkes alle biodynamisk. Derudover er der bygget et moderne vineri, hvorfra der er udsigt til det nærliggende Sant Antoni reservoir.

Raül har endvidere fundet et gammel udendørs gæringskar fra 1200-tallet, hugget ud i klipperne og muligt at tømme ved hjælp af tyngdekraften. Det anvender Raül til vinificering af flere af vinene fra Castell d’Encus.

Denne Thalarn er opkaldt efter den ny, hvor Castell d’Encús ligger og druerne- 100% Syrah – kommer fra biodynamiske marker. Vinen er fermenteret i både de gamle gæringskar i sten, udhugget i 1200-tallet, egefade og ståltanke med både alkoholisk og malolaktisk gæring.

Derefter er vinen lagrer 11 måneder på franske barriques og er flasket med minimalt brug af svovl. Der er samlet lavet 19.600 flasker af vinen, som Parker har givet 93 point.

Næsen er er fed, tyk og adipøs … lækker kostald-animalsk, lidt mejerinoter med kærnemælk, medicinskab og vel egentlig også aromatiske elementer. Der er mørke bær, blåbær, svedsker, svag fad, læder, lidt fernis, sødme og tonsvis af tunge mineraler.

Smagsmæssigt er det fortsat en ung vin med frisk frugt … mørk frugt, gærede blåbær og blommer. Er hård og direkte i filten, fantastisk tørt, men tanninerne er pænt polerede og bløde, så vinen fremstår balanceret. Der er peber, krydderier, saft og kraft … alligevel cremet og imødekommende. Stor vin.

Importør er Laudrup Vin, hvor en flaske koster 399 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker er 300 kr. I Salling kan en enkelt flaske fås til 330 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2015 Weingut Wageck Pfaffmann, Spätburgunder Goldberg, Pfalz, Tyskland

2015 Weingut Wageck Pfaffmann, Spätburgunder Goldberg, Pfalz, TysklandJeg havde gemt det skarpeste projektil fra Weingut Wageck Pfaffmann til sidst … og det var deres 2015 Spätburgunder Goldberg. Plaff Pfaff. Det er en vin, som i starten af dette år fik 1. pladsen som bedste Pinot Noir vin i det anerkendte tyske Sommelier Magazin.

Weingut Wageck Pfaffmann, holder til i byen Bissersheim i den nordlige del af Pfalz, hvor Wageck familien har været vinbønder omkring hundrede år. Vingården blev grundlagt af Wilhelm Wageck. Han var født i år 1900, som del af en større familie og havde 7 søskende.

Han købte vingården som ung mand, blev gift med Luise Lack og drev gennem årene vingården med både almindelig landbrug, husdyr og lidt vinproduktion.

Det var dog først i 1973, da Wilhelms barnebarn Gertraud blev gift med Gunter Pfaffmann fra Walheim i Landau, at familien begyndte at satse på vinproduktionen.

Gunter Pfaffmann var nemlig uddannet ønolog fra Geisenheim og fik således sat en større vinproduktion i gang. Det blev reelt starten på den nuværende vingård Wageck Pfaffmann, som i dag videreføres af 2 af parrets 3 drenge, nemlig Frank og Thomas Pfaffmann som 5. generation … fortsat med hjælp fra forældrene.

Det er dog specielt Thomas Pfaffmann, som har markeret sig som en af Tysklands fremadstormende vinmagere. Han står for vinkælderen og arbejder ustandselig på at øge kvaliteten af specielt vinene på Spätburgunder

Siden de to drenge overtog driften, så er der begyndt at ske mange forandringer på vingården, bl.a. har man igen sat det gamle familienavn Wageck på vinene. Dette er lavet for at undgå forvirringen og forveksling med andre vingårde, idet der i Pfalz findes flere andre vinproducenter med navnet Pfaffmann.

Derudover har brødrene også ændret sortimentet af vine, således der i dag laves færre slags vine. Men som Thomas Pfaffmann siger; mindre er nogle gange mere. Deres mål er at fremstille mineralske vine, hvis oprindelse klart kan smages.

Vinene er dog fortsat opdelt i Gutsweine, Ortsweine, Lagenweine og Réserve, hvor Réserve vinene dog kun laves i de bedste år. Det er også den unge generation, som har stået bag den nye designlinje af vinene, som i dag er kendetegnet af en lille drage … selvom der fortsat produceres enkelte vine under det gamle navn og de gamle etiketter.

Weingut Wageck Pfaffmann har i dag sammenlagt 58 hektar vinmarker, hvilket bl.a. omfatter markerne Goldberg, Held, Orlenberg og Steig ved Bissersheim, Steinacker ved Kirchheim samt Burgweg og Osterberg ved Großkarlbach.

Omkring 60% af markerne er tilplantet med hvide druer, mest Riesling og derudover både Chardonnay, Grauburgunder, Weißburgunder, Sauvignon Blanc, Müller-Thurgau, Auxerrois, Kerner, Silvaner, Faberrebe og Ortega.

Men rødvin fylder også meget hos Weingut Wageck Pfaffmann, og det er selvfølgelig specielt Spätburgunder, men derudover dyrkes der lidt Portugieser, Dornfelder, Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot, St. Laurent, Schwarzriesling, Frühburgunder, Cabernet Dorsa, Cabernet Dorio, Cabernet Mitos, Cabernet Cubin, Dunkelfelder og Lemberger.

Markerne er rige på kalk i undergrunden og har de seneste 20 år været passet med respekt for naturen, kun gødet med hestegødning samt kompostrester fra vinproduktionen.

Spätburgunder Goldberg er selvfølgelig med druer fra marken Bisserheimer Goldberg, der ligger i omkring 160 meters højde. Druerne er høstet med et udbytte på beskedne 21 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet i åbne kar med 11 dage maceration og spontangæring med druernes naturlige gær. Fermenteringen tager omkring 3 uger, hvorefter vinen lagres på barriques i 6 måneder efterfulgt af 12 måneder på store egefade. Der er 0,8 gram restsukker pr. liter.

Det er en tysk schweizerkniv af en vin … næsen stor, muskuløs og svævende og smagen blød, syrlig og præcis. I glasset er aromaerne mokka, chokolade, eg, vanilje, kul og man nærmest famler rundt i en mørk og animalsk kostald. Læg dertil peber, gran røg, metalliske elementer og en svævende blomstermark.

Smagen er langt mere klar og syrlig end forventet, selvom det er pakket blødt ind. Der er masser af syre, syrlig og frisk frugt, jern, tanninstruktur, salt, kalk og lyse frugter … hindbær og granatæbler, sådan lidt stringent i frugten, men herlig skarp. Det er bare sådan et behageligt fast greb. Overbevisende god vin.

Forhandles af Plus-Vin, hvor sådan en flaske koster 250 kr.

Vinanmeldelse 6/7 thumbthumbthumbthumbthumbthumb

2014 Bodegas Tridente, Rejón, Castilla y León, Spanien

2014 Bodegas Tridente, Rejón, Castilla y León, SpanienBrillant er et af de åbenlyse adjektiver, som kan hæftes på denne Rejón fra Bodegas Tridente, som ligger i Villanueva de Campean omkring 30 kilometer syd for Zamora udenfor Toro appellationen i vinområdet Castilla y León.

Vinhuset er ejet af Juan Gil Bodegas Familiares, altså Gil familien, som ejer en lang række vinerier i flere områder i Spanien. De ejer faktisk samlet ikke mindre end 9 vinerier, Orowines i både Rías Baixas og Jumilla, Lagar Da Condesa i Rías Baixas, Shaya i Rueda, Ateca i Calatayud, Can Blau i Montsant, Atalaya i Almansa, El Nino og Juan Gil i Jumilla … ja og så Bodegas Tridente.

De har lavet vin siden 1916, hvor Juan Gil Jiménez grundlagde vinhuset Juan Gil. Siden 2002 har familien i 4. generation ved roret udvidet deres aktiviteter og grundlagde i 2008 også Bodegas Tridente projektet.

Bodegas Tridente blev grundlagt som et af de mange opkøb med det formål at lave kvalitetsvine fra deres opkøbte  65 hektar vinmarker, som er fordelt på ikke mindre end 40 parceller med masser af tudsegamle vinstokke, som er plantet løbende igennem tiderne.

De fleste af markerne ligger omkring byerne Villanueva og El Pego … men kun sidstnævnte ligger indenfor appellationen DO Toro. Og selve vinproduktionen foregår i Zamora, som også ligger uden for Toro, så det betyder, at vinene fra Bodegas Tridente dermed blot bliver vine fra Castilla y León.

De ældste vinstokke er omkring 130 år gamle, men den bedste mark er Rejón, som netop leverer druer til denne vin med samme navn. Det er ubetinget Bodegas Tridentes absolutte topvin, som er lavet på ren Tempranillo fra de ældste vinstokke.

Udover Tempranillo, så dyrker vinhuset også sortern Prieto Picudo samt Mencía fra nogle marker, som ligger et stykke fra vingården, nemlig i Bierzo og León området. De to druesorter bruges i vinene Tridente Prieto Picudo og Tridente Mencía, mens de resterende øvrige 4 vine alle er lavet på Tempranillo.

Selvom vinhuset er ejet af Gil familien, så er ledelsen af vingården lagt i hænderne på Enrique Busto, mens den ansvarlige vinmager bag vinene er den australske ønolog Frank Gonzales, som dog oprindeligt stammer fra Spanien.

Rejón marken ligger ved byen El Pego og er egentlig indenfor DO Tora appellationen. Vinstokkene er 130 år gamle og plantet i en undergrund med grus og sand. Druerne er høstet med håndkraft og fermenteret i små egefade, hvorefter de har lagret 20 måneder på franske barriques. Produktionen er stærkt begrænset.

Næsen pirrer dig virkelig … kølig mejeri, lyst kalvekød, brombær, blåbær, blæk, grafit, kul, eg, vanilje, chokolade og lakrids. Vinen er tæt i frugten, har power med nogle mineraler samt en kølig og elegant slagside. Duftmæssigt en vin i god balance.

I munden er det virkelig elegant powervin … holdt i stramme tøjler og ganske tørt. Det er samtidig chokoladelækkert, ultrablødt, smukt, cremet og man fristes næsten til at råbe; Ribera del Duero go home. Føj, hvor smager det altså godt. Masser af mørk frugt, kakao, tanniner, som lige markerer, krydderier og good feel. Det er en stor dame at danse med, men damm hvor hun fører og svanser.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 349,95 kr., mens prisen er 279 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2005 Cascina Ebreo, Torbido, Piemonte, Italien

2005 Cascina Ebreo, Torbido, Piemonte, ItalienNæste vin – Torbido – blev et happy gensyn med vinhuset Cascina Ebreo eller Azienda Agricola Weimer Gygax, som det også hedder. Bag huset står nemlig de to ejere, Peter Weimer og Romy Gygax.

Peter stammer fra en landbrugsfamilie i Tyskland, og Romy har samme baggrund, men hun er blot fra Schweiz. De besluttede i starten af 90’erne, at de ville producere vin, så i 1991 købte de en 200 år gammel gård Cascina Ebreo med sydøstlige orienterede vinmarker.

Efter lidt renovering af ejendommen, så droppede de i 1993 de begge deres almindelige job indenfor henholdsvis industri samt bank, brændte alle broer og flyttede til den italienske vingård, som ligger i den lille by Novello, blot lidt over en kilometers penge vest for Monforte d’Alba.

Samtidig måtte de genplante vinmarkerne, som ikke var passet i over 7 år, men så fik Peter også lige præcis de vinsorter, som han ville. Han havde nemlig et mål, han ville producere tre vine, nemlig en stor Barolo, en meget typisk Barbera for området og så en kraftig hvidvin, hvor han ville eksperimentere med Sauvignon Blanc og Semillon.

I alt har gården en parcel på 2,1 hektar på Barolo marken Ravera i det kølige Novello, et område som spiller en vigtig rolle i topvine som Rinaldis Cannubi/Ravera og Sandrones Le Vigne, hvor druerne fra Ravera bidrager med elegance og kølig struktur.

På marken Ravera har Cascina Ebreo 1,1 hektar Nebbiolo, 0,6 hektar Barbera og mest mystisk af alt 0,4 hektar Sauvignon Blanc og Semillon.

Men det betyder, at Peter netop kan lave sine tre vine, og det er denne topvin Torbido på Nebbiolo, den røde Barbera vin Segreto og så den hvide Sinché … men alle i ganske små mængder, idet huset samlet alene producerer 8.500 flasker vin hvert år.

Markerne dyrkes efter økologiske/ biodynamiske principper, alt arbejde foregår i hånden, der benyttes ingen pesticider eller plantegifte og man forsøge at skabe et modstandsdygtigt mikromiljø i vinmarken.

Topvinen Torbido er reelt en Barolo, da druerne kommer fra Ravera marken, men da Peter Weymer skulle have testet sin første årgang af Barolo konsortiet, så blev den ufiltrerede vin ikke godkendt, da juryen mente at vinen var grumset.

Peter blev stiktosset og har siden nægtet at sende sin vin ind til godkendelse. I stedet sælger han i protest vinen under navnet Torbido, som netop betyder grumset, og som en Vino da Tavola vin … altså den laveste af alle klassifikationer i Italien.

Vinen er fermenteret helt klassisk med maceration i 20-25 dage og gæring alene på druernes naturlige gærceller og uden automatisk temperaturkontrol og med overpumpning hver 3. time …også om natten.

Efter endt gæring og et kort ophold i de rustfrie ståltanke, som lagrer vinen derefter 30-36 måneder på store franske egefade på 600 liter. Kun en lille del af tønderne fornyes hvert år og kommer primært fra Allier og Tronçais, medium ristet. Vinen flaskes derefter ufiltreret og lagrer minimum 2 år på flaske inden frigivelse.

Martin havde – totalt forudseende – åbnet vinen 9 timer inden vi skulle smage den, så alle betingelser for fuld udfoldelse var dermed til stede … og det er sgu også stor Barolo.

Duftmæssigt har vi nu sat skolelæreren op til tavlen … blæk og skolekridt er lagt frem. Derudover er næsen mørk, tæt og tjæreholdig, lidt svedsket sammen med mørke bær, kamfer, roser, violer, grannåle, kraft, våde fade, læder, eg, vanilje, portvin, balsamiske elementer og alligevel ganske skarp, kølig, tæt, kompleks og i den grad levende.

I munden er mørket forduftet, for her er der italienske hingste i syren og vinen er næsten overvældende i tanninerne, som dog er bøjet en smule af. Syren viser bella figure og er præcis, streng og irettesættende. Der er lys frugt, som bider med … hindbær, rabarber og derudover bark, skov, mint og vilde svampe. Frugten lys, følelsen dyb og mørk.

Forhandles af Anduma Vini, hvor en flaske koster 449 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2015 Domaine de la Touraize, Chardonnay Ammonites, Jura, Frankrig

2015 Domaine de la Touraize, Chardonnay Ammonites, Jura, FrankrigNæste heat på terrassen blev 3 x Chardonnay, og den første deltager i heatet blev denne fabelagtige Chardonnay Ammonites fra Domaine de la Touraize i Jura.

Vinhuset drives af André-Jean & Héléana Morin og ligger lige nord for byen Arbois. De er 8. generation i en familie af vinbønder, som har lavet vin siden Etienne Morin grundlagde vinhuset i 1730’erne. Undervejs har produktionen dog været stoppet flere gange … dels på grund af to verdenskrige og derudover siden 1922 ved, at man i stedet for egenproduktion blot solgte druerne til det lokale kooperativ.

Det var først, da André-Jean overtog driften, at det blev ændret, selvom han i mange år blot fortsætte samme praksis som hans far Michel og bedstefar Marius havde gjort før ham.

André-Jean startede på vingården hos sin far i 1985, men overtog langsomt ansvaret. Det var dog først i 2009, at han besluttede sig for at forlade kooperativet og igen begynde at lave vin på Domaine de la Touraize.

For at finansiere projektet – herunder byggeriet af et nyt vineri – så solgte han 3 hektar af vinmarkerne, så familien i dag har omkring 13 hektar vinmarker. Siden 2016 har André-Jeans hustru Héléana også deltaget på fuld tid på vingården, som årligt producerer omkring 35.000 flaske vin.

Vinmarkerne dyrkes økologisk og biodynamisk og er i år endda også blevet certificeret økologisk. De forventer i 2020 også at blive certificeret biodynamisk. Domaine de la Touraize dyrker de i Jura mest udbredte druer som Chardonnay, Savagnin, Ploussard, Trousseau og Pinot Noir.

Denne Chardonnay Ammonites er 100% Chardonnay, topvinen hos Domaine de la Touraize og kommer fra en lille 0,8 hektar mark Curoulet, la Platière, hvor vinstokkene er mellem 30 og 50 år gamle, høstet med et udbytte på 50 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet med hel klaser uden afstilkning og nænsom presning i pneumatisk pres, spontangæring alene med druernes naturlige gærceller og efter alkoholisk gæring også en malolaktisk gæring på store 20 hektoliter foudres. Vinen er lagret sur lie – med bærmen – 24 måneder på de store fourdres med topping hver uge.

Duftmæssigt er vi i svømmehallen nævnte Martin, og det er ikke helt ved siden af, for der er en fugtig, klor, kalk, sødme og derudover smørfedme, hvor vinen fornemmes lidt olieret. Måske er det endda brunet smør. Der er lidt slikbutik, lakrids, mango, mirabeller, røg, vanilje, nødder og lidt en ristet note … samlet en sindssygt lækker duft, som virkelig pirrer dine næsebor.

Og svævende elegant er vinen også, når den rammer munden … tynd, lys med en fin krydret smag og alligevel med tyngde.  Det er blødt, meget fint olieret med ganske lidt smørfedme, så man lige kan fornemme Chardonnay druen, selvom vinen er slank som en toptrimmet fotomodel. Det smager virkelig behageligt og er bare så elegant og vedholdende i smagen. En vin jeg virkelig øjeblikkeligt blev forelsket i, så big Thumbs Up fra mig.

Jeg vil nok madmæssigt drikke vinen sammen med en ret med lidt kammuslinger … eller måske bare en stor portion blåmuslinger. Yammy.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 240 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2010 Xavier Vignon, Arcane V Le Pape Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2010 Xavier Vignon, Arcane V Le Pape Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigVi slutter den lille Xavier Vignon seriesmagning af de 4 vinøse Arcane tarotkort med et kæmpe brag, nemlig den monstrøse Arcane V Le Pape Châteauneuf-du-Pape … og i tarotverdenen må paven svare til ypperstepræsten … mindst.

Arcane V Le Pape Châteauneuf-du-Pape er på alle måder også det ypperste, som Xavier nogensinde har lavet. I tarotkortenes verden henviser ypperstepræsten da også til det spirituelle aspekt i enhver af os, som kan etablere en indre forbindelse, enhedsoplevelse eller kommunikationslinie mellem vor hverdagsbevidsthed og en intuitiv forståelse af det guddommelige og de spirituelle love.

Vinmæssigt må det så også betyde en oplevelse af en anden verden, men Xavier Vignon har faktisk også gjort sig ekstraordinær umage og været innovativ ved produktionen af vinen.

Druerne er 100% Grenache og kommer – som altid hos Xavier – fra forskellige parceller, her er det fra 15 forskellige udvalgte vinmarker i Châteauneuf-du-Pape. Der er opkøbt druer til at fylde 13 egefade, og fadene er speciallavet med rustfrie metalringe.

Xavier havde nemlig fået den skøre idé, at de fyldte fade skulle lagres på en helt specielt måde. Han havde tidligere hørt om forsøg i bl.a. Bordeaux, hvor en producent havde sænket nogle vinfade ned på bundet af havet for at sikre, at vinen blev lagret uden den mindste forbindelse med ilt.

Imidlertid havde opholdet på havbunden – efter sigende – givet nogle andre og uønskede aromaer. Xavier havde selv smagt vinen fra Bordeaux og synes, at saltvandet havde haft en indflydelse.

Vi har jo også her på bloggen tidligere smagt vinen RESSpekt Riesling fra Weingut Balthasar Ress … en der ligeledes oprindeligt har været lagret på bunden af en lokal sø i Rheingau.

Men Xavier Vignon ønskede hverken at sænke fade i havvand eller søvand, men derimod i vin. Så efter vinifikationen … selvfølgelig efter alle kunstens regler med maceration, nænsom gæring og kort hvile, så er vinen fyldt på de speciallavede fade og sænket ned i gamle cementanke, som efterfølgende er fyldt med vin.

Og der har denne Arcane V Le Pape Châteauneuf-du-Pape således lagret i ikke mindre end 5 år, hvorefter vinen er taget op, fyldt på flaske og så lagret endnu 12 måneder inden frigivelse. Og resultatet er ganske unikt … vinen har da også fået 96+ af Parker.

Duftmæssigt … dufter sindssygt godt og man kan med det samme fornemme en vin med masser af dybde, balance og total power. Det er klart en Châteauneuf-du-Pape i den kraftige ende i modsætning til fx Vieux Télégraphe eller Vignoble Fabre Châteauneuf-du-Pape, som jeg smagte forleden. Her er der både fade, masser af vanilje på epo, chokolade, tørret og saltet kød, tørrede blomster, kanel, allehånde, sorte kirsebær, blåbær, solbær, virkelig saftig og svulstig frugt, tæt og eksplosiv … sprængfarlig bombe.

I munden er der tonsvis af smag … en atomkraftværk-højeksplosiv maggiterning af rå – og alligevel afbalanceret – intensitet, men leveret blødt, cremet og på en totalt fløjlslækker facon. Det smager rasende godt … intet skarpt, bare blødhed og rå lykke. Der er er lidt peber i smagen, tanninerne er kraftige, men velsmagen helt fantastisk og munder ud i en total lang og frugtrig eftersmag.

Min vinbuddy Jesper er helt oppe i det røde felt … 7 Thumbs Up og det er også en lækker vin, som jeg absolut også vil anbefale, selvom det også er dyre sager. Jeg er nok smule mere tilbageholdende, men hoster gladelig op med 6 af de fedeste tommelfingre.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 999,95 kr., men prisen er  kun 799,95 kr., hvis du køber 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7

2010 Domaine Lionnet, Cornas Terre Brûlée, Rhône, Frankrig

2010 Domaine Lionnet, Cornas Terre Brûlée, Rhône, FrankrigDet blev lidt af en perlerække af vine, som Jan serverede den varme sommeraften forleden og næste er også ren topliga … Cornas Terre Brûlée fra vinhuset Domaine Lionnet.

Vinhuset ligger på hovedgaden Avenue du Colonel Rousset … omkring 100 meter fra Clape midt i Cornas. Familien Lionnet har været vinbønder i Cornas siden 1575, men huset har siden 2003 været drevet af Corrine Lionnet samt hendes mand Ludovic Izerable. De overtog driften efter Corrines far Pierre, som havde overtaget driften efter hans far Michel … helt efter traditionerne i familien.

Det er en ganske lille vingård, da familien alene har omkring 4 hektar vinmarker i henholdsvis Cornas og Saint Joseph. I Saint Joseph har de alene en enkelt parcel på  Giraud Côtes … forholdsvis nyplantede stokke fra 2004 og 2008.

I Cornas er markerne opdelt på 7 parceller på 5 marker, nemlig Pied la Vigne, Combes, Mazards, Chaillot samt Eygas Chataignier … og alle med meget gamle vinstokke helt op til 105 år gamle.

Straks efter Corinne og Ludovic havde overtaget driften, så gik de straks i gang med at konvertere domainet til økologisk og biodynamisk drift og i 2009 blev Domaine Lionnet økologisk certificeret.

De er ikke biodynamisk certficeret, men alle faser i markarbejde og vinproduktion udføres i henhold til den biodynamiske månekalender … og de anvender også ofte heste ved arbejdet i vinmarkerne.

Domaine Lionnet fremstiller vinene helt traditionelt og sætter alt ind på at skabe så terroir typiske vine som muligt. Høstudbytterne ligger omkring 30 hektoliter pr. hektar.

Klaserne går hele og uden afstilkning i gærringskarrene, og Corinne og Ludovic anvender helt klassisk pigeage a pied – hvilket vil sige, at druerne fodtrædes.

Den samlede trækketid på drueskindet er tre uger, og efter endt gæring lagres den unge vin 18 måneder på et mix af 225 liters barriques og 600 liters demi-muids.

Der anvendes ikke ny eg, idet formålet med fadlagringen er at sikre den langsomme iltning, der øger vinens aromatiske styrke og kompleksitet samtidig med at tanninen forfines. Ideen er ikke, at vinen skal smage af træ. Efter to vintre sammenstikkes fadene og vinen tappes uden klaring eller filtrering af nogen art.

Den biodynamiske tilgang i vinhuset kan bestemt duftes i glasset … landlig og bondsk som en ged i et hønsehus. Den er mælket og flæsket i duften med lakrids, trækul, violer, en sødlig fedme, tobak, gærede bær, brombær, blommer og samlet meget enkel og direkte. Der er faktisk en utrolig renhed … hård og direkte, som en ubarmhjertig syret knytnæve lige i fjæset.

Smagsmæssigt masser af liv, grøn og syret med blæk, vildskab, lidt fad, tørt og med loads af tanniner. Frugten er slet ikke Nordrhône kraftig, men let og ganske tætpakket med frisk frugt. Det er en syretrip med mineralsk og kalkholdig bid … hmmmmmmm. Klasse.

Forhandles af VildMedVin, hvor en flaske i nyere årgang koster 369 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2008 Tenuta di Aglaea, N*Anticchia, Sicilien, Italien

2008 Tenuta di Aglaea, N*Anticchia, Sicilien, ItalienN*Anticchia er siciliansk dialekt for ordet lille, men denne vin N*Anticchia fra Azienda Agricola Pietro Caciorgna på nordsiden af vulkanen Etna på Sicilien er på ingen måder hverken lille eller uundseelig, men tværtimod en virkelig stor, stor vin fra et vinhus, som i dag er danskejet af den unge, lyshårede Anne-Louise Mikkelsen.

Historien om vinhuset er startet som et soloprojekt for Paolo Caciorgna, Hans forældre drev i forvejen Azienda Agricola Pietro Caciorgna … en lille azienda uden megen vin, blot en lille landbrugsejendom i Toscana med tilhørende lille mark, to køer og en flok høns og et par heste.

Paolo var dog selv ønolog og har gennem årene lavet vine for bl.a. Altesino og La Serena samt musikstjernerne Sting og Andrea Bocelli. Han var samtidig allerede i år 2002 i det små begyndt at lave egen vine fra forældrenes ejendom i Toscana.

Det var dog først omkring 2006, at projektet på Sicilien startede, da han besøgte sin gamle ven Marco de Grazia på Tenute delle Terre Nere, som vi jo rigtig godt kender – og elsker – her på vinbloggen.

Under opholdet besøgte de to venner mange vinmarker til salg i forskellige områder, herunder Passopisciaro og Randazzo. Marco havde købt nogle druer fra en ganske lille juvel … en mark som var til salg og beliggende i Contrada Marchesa nær Passopisciaro med gamle Nerello Mascalese vinstokke knap 100 år gamle og prephylloxera.

Marco havde allerede 3 tønder med vin fra denne mark i sin kælder og tilbød kækt Paolo 3 tønderne til en god pris … og Paolo slog naturligvis til, færdiggjorde vinen i Marcos kælder, gav den navnet N*Anticchia og solgte den – 66 kasser af årgang 2005 – med navnet på forældrenes landejendom som azienda på etiketterne.

Marken kunne dog først købes fra 2007, så i 2006 måtte Paolo igen købe druerne, men det gav samtidig god mulighed for at vurdere og forstå potentialet … og det var således første skridt i grundlaget for etableringen af vinhuset.

Allerede i 2008 mødte Anne-Louise Mikkelsen Paolo og kom ind i projektet som rådgiver og markedskonsulent …  men endte faktisk med til sidst at købe Paolo ud af projektet, men det skal jeg nok lige vende tilbage til.

Anne-Louise Mikkelsen er vaskeægte københavner, født på Østerbro, flyttede dog til Charlottenlund, gik i skole på Østerbro og endte siden på Nørrebro. Hun har tidligere været elite kick bokser, men allerede i hendes unge dage fik hun en stor interesse for vin.

Under hendes uddannelse på CBS aka Copenhagen Business School, hvor hun læste international handel, fik hun derfor et studenterjob hos KB Vin ved Kim Bülow … det første step i den branche, som senere skulle blive skelsættende for den unge kvinde.

Jobbet medførte bl.a. flere besøg i Bourgogne, hvor hun også rendte rundt hos forskellige producenter og smagte vin … og blev totalt fascineret af vin.

Det betød også, at hun simpelthen blev og færdiggjorde sin uddannelsen på Grenoble Ecole de Management i Frankrig. Hendes speciale på Master of Science i International Business var selvfølgelig også om handel med vin … en afhandling om den nye vinverden contra den gamle.

Det førte senere til et konsulentjob i Connecticut, USA, hvor hun for et svensk vinfirma skulle afdække mulige nye salgskanaler … et job hvor hun fik kontakt til vinfirmaer i bl.a. Italien.

Der tog hun kontakt til den kendte italienske greve og vinkonsulent Gelasio Gaetani d’Aragona Lovatelli for at høre om et eventuelt samarbejde på det amerikanske marked. Det blev ikke til noget, men derimod til starten på et venskab. Gelasio læste Anne-Louises speciale, var totalt enig i hendes konklusioner og endte med at overtale Anne-Louise til at komme til Italien for at arbejde.

I januar 2007 flyttede Anne-Louise så til Toscana, og skulle ha’ arbejdet på Tenuta di Trinori, som hun under et pre-besøg i Italien havde besøgt. Tenuta di Trinori ejes og drives af den karismatiske og anerkendte Andrea Franchetti, som vi jo tidligere er stødt på her på vinbloggen, da han jo bl.a. også driver vingården Passopisciaro ved Etna på Sicilien og i øvrigt er fætter til Gelasio Gaetani.

Det er herefter, at forbindelsen til Paolo Caciorgna opstod … faktisk under et besøg på Sicilien. Gelasio havde nemlig kort tid efter hun var kommet til Italien, sendt Anne-Louise til en større smagning på Sicilien … et område hun under besøget blev totalt forelsket i.

Under besøget på øen mødte hun Paolo Caciorgna og allerede i efteråret 2008 startede de et samarbejde. Anne-Louise skulle på konsulentbasis samarbejde med Paolo om hans lille vinproduktion og stå for udvikling af vinene, brand, navn og hjemmeside.

Anne-Louise fik også – ved siden af jobbet for Paolo Caciorgna – job som kommerciel leder hos Gelasios ekskone, grevinde Noemi Marone Cinzano på den velkendte Argiano i Brunello … også en vingård, som vi jo er stødt på her på vinbloggen.

Noemi har jo også tidligere dannet par med vor danske Hans Vinding-Diers, som også har været vinmager på netop Argiano … og hvis far Peter Vinding-Diers også laver vin på Sicilien.

Gelasio havde nævnt Anne-Louises navn for Argiano, så hun endte med at komme til interview med den administrerende direktør og senere også mødte grevinden, som hun arbejdede for i omkring 3-4 år, inden hun i 2012 fuldtid gik all in i projektet på Sicilien.

Projektet på Sicilien var nemlig begyndt at fylde mere og mere … med masser af potentiale og et medejerskab. Så i 2012 tog Anne-Louise skridtet, stoppede hos Argiano og startede fuldtid på Sicilien sammen med Paolo Caciorgna … nu skulle tingene løftes til et højere niveau og gøres mere professionelt.

Allerede fra starten af projektet på Sicilien i 2008 havde Anne-Louise været med ind over produktionen, og netop denne 2008 N*Anticchia var første vin, som Paolo og Anne-Louise lavede sammen. I år 2008 blev vinene – både vinene fra Etna og nogle fra Paolos far marker i Toscana –  aftappet under Azienda Agricola Pietro Caciorgna navnet, som jo så allerede dengang reelt var et samarbejde mellem Paolo og Anne-Louise.

Det blev ændret da Anne-Louise tiltrådte fulltime i projektet. I det nye setup skabte Anne-Louise nemlig to brands – Tenuta di Aglaea og Tenuta delle Macchie – for simpelthen at separere produktionen på Etna med Paolos vine fra Toscana.

Hun købte sig også ind i det sicilianske projekt for senere faktisk at overtage det helt. Dermed er Tenuta di Aglaea i dag totalt danskejet af Anne-Louise Mikkelsen. Sådan! Way to go.

Tenuta di Aglaea har i dag omkring 4 hektar fordelt på 6 forskellige vinmarker, hvoraf 5 er indenfor DOC zonen. Det er markerne Chiusa Politi, Bocca d´Orzo, Passo Cannone, Schiara Nuova samt Santo Spirito og udenfor DOC zonen er det den lille parcel på marken Nave.

Vinstokkene hos Tenuta di Aglaea er mellem 40-100 år gamle – et par af Anne-Louises parceller daterer endda helt tilbage til 1920 og 1940´erne og ligger på nordsiden af vulkanen Etna i omkring 750-800 meters højde.

Tenuta di Aglaea laver 5 forskellige vine, nemlig hvidvinen Bianco Sicilia samt 4 rødvine … selvfølgelig alle på Nerello Mascalese, og det er vinene Aglaea, Thalia, Santo Spirito og Annacare, hvor sidstnævnte er efterfølgeren til N*Anticchia og dermed egentlig den rigtige N*Anticchia, nu blot med navnet Annacare.


Line-up af sortimentet hos Tenuta di Aglaea.

Da Anne-Lousie købte Paolo ud af projektet, så lod hun ham beholde navnet N*Anticchia, og han er faktisk fortsat med at lave en vin med dette navn, selvom den så kommer fra en anden mark og dermed er en helt anden vin. Det sker under brandet Tenuta delle Macchie og Azienda Agricola Pietro Caciorgna … og omfatter både vine fra Sicilien samt Toscana.

Det betyder, at N’Anticcha efter 2012 ikke kommer fra Tenuta di Aglaea … lidt forvirrende, da jeg startede med at læse om vinhuset,  men det skulle hermed være opklaret.

Ja faktisk har jeg mailkorresponderet lidt med Anne-Louise, da jeg ikke selv kunne få tingene til at stemme helt og har fået rigtig søde og tålmodige svar med masser af bonusinfo samt de fotos, som jeg også har smidt ind i dette blogindlæg.

I dag har Anne-Louise Mikkelsen også fået lejet en cantina på Sicilien, så der er mere hands-on omkring produktionen. Da hun fortsat er bosiddende i Toscana, så pendler Anne-Louise den lange vej og kender efterhånden lufthavnene, selvom hun også enkelte gange er kørt den lange vej i bil.

Anne-Louise Mikkelsen er gennem tiden er kommet i mange vinerier, været inde over produktionen af vinene fra Tenuta di Aglaea fra 2008 og forestået samtlige høste siden 2012, men er er ikke selv uddannet ønolog … nærmere autodidakt.

Hun får derfor hjælp til produktionen af hendes gode ven, den dygtige ønolog Nicola Centonze. Han assisterer Anne-Louise efter behov for det, for selvom hun ganske vist er autodidakt, så kan kun selvfølgelig ikke den analytiske side til bunds som en uddannet ønolog.

Det er selvfølgelig Nerello Mascalese, som er hoveddruen hos Tenuta di Aglaea … et drue med lethed og masser af elegance …en ægte fortolker af det unikke terrior omkring Etna. Vinene fra Etna kan på ingen måder sammenlignes med de mere solrige og varme vine på typisk Nero d’Avola fra resten af Sicilien. På Etnas stejle skråninger høster man da også næsten 2 måneder senere end på resten af øen.

En af de gamle vinstokke på Santo Spirito marken.

Denne 2008 N*Anticchia er lavet med druer fra Bocca d´Orzo marken .. fra gamle 70-100 år gamle præ-phylloxera vinstokke og lavet på rustfrie ståltanke og efterfølgende malolaktisk gæring i franske barriques, hvor vinen modner 18 måneder, 50% nye fade og 50% anvendt én gang tidligere. Derefter er vinen lagret 6 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt alene sølle 3.600 flasker af vinen.

I dag hedder vinen – som nævnt –  Annacare, hvilket på siciliansk dialekt betyder at lulle/vugge en baby i armene og er givet til ære for Anne-Louises lille søn, der blev født samme år som vinen første gang blev aftappet. Junior kan I se på billedet nedenunder sammen med Anne-Louise.

Duftmæssigt er det gamle fade, overmoden frugt, sorte kirsebær, blommer, mejeri, kul, kridt, tobak, lakrids samt nærmest æteriske olier, lidt røg og en halv blomstermark. Det bliver dog bestemt aldrig en overfed vin, for der er samtidig noget virkelig let og elegant, som løfter næsen godt op i sky.

I munden er det en vin med masser af tanniner, tørhed og italiensk syre, men balanceret og præcist stramaj broderiarbejde med snorlige korssting, som sidder millimeter korrekt. Smagen er lidt mælket, cremet … har grafit, power og rå kraft, men frugten er i den lettere og elegante boldgade, direkte og klar, hindbær, jordbær … fandens smuk som hvide kniplinger. Vi hashtager omgående #farerglad og hoster op med masser af fede fingre.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 299 kr.

Vinanmeldelse 6/7