Med et glas Burggarten Grauburgunder i glasset, så kan man nemt tænke sig tilbage i smagestuen hos Paul Schäfer junior. Der smagte vi også en af hans Grauburgunder vine, men nu er det en dugfrisk Gutswein 2019 Grauburgunder.
Det var tilbage i august måned 2019, at jeg mødte vinmageren Paul Schäfer, men det kan du være mere om i blogindlægget Besøg hos Weingut Burggarten … og den rare vinmager Paul Schäfer. I det indlæg kan du også læse meget mere om vinhuset, historien, vort besøg og mange af deres andre vine.
Denne Grauburgunder er som skrevet en basisvin, som er lavet udelukkende på rustfrie ståltanke med fermentering ved kølige temperaturer. Efter gæringen er vinen også lagret en kortere periode i ståltankene.
Sikke en dejlig aroma … yderst behagelig med pærer, mirabeller, æbler, abrikos, mango, banan, altså masser af tropisk frugt, meget ren og frugtrig med kalk og søde krydderier. Det virker meget blødt, rund og der blander sig også meget svagt lidt lakridskonfekt, karamel og også en lille pirrende æterisk grøn note.
Smagen er altså også meget blød, rund, cremet med en blid sødme, en meget harmonisk smag, afdæmpet, saftig med god bund, svagt en smule bitterhed, syren meget svag … men det smelter godt sammen i en flot, venlig vin med søde krydderier og grillede citroner. Houlberg balancerer lige mellem 4,5 og 5 houlbergske fingre. Og rigtigt flot niveau af en simpel Gutswein.
Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 189 kr.,