Næste online Millésimes Alsace DigiTasting® møde var med ejeren og vinmager Christophe Bléger fra Domaine Claude et Christophe Bléger og han dukkede planmæssigt op på skærmen kl. 14.30.
Det er et vinhus, som jeg inden vort møde alene havde smagt én vin fra … og det var en 2015 l’Inoubliable Crémant d’Alsace Brut i en test af Crémants fra Alsace,
Domaine Claude et Christophe Bléger
Vinhuset ligger ved foden af den imposante gamle borg Haut Koenigsbourg i den lille by Orschwiller med dens 650 indbyggere og familien Bléger har været bønder der siden 1630.
Familien Bléger stammer egentlig fra Schweiz, men slog sig ned i Alsace i løbet af det 17. århundrede ved foden af Haut Koenigsbourg og den gamle borg. I levede familien af landbrug og husdyr, men de købte også vinmarker på Haut Koenigsbourgs skråninger for at producere vine.
De har altid dyrket deres marker økologisk … selv før ordet økologisk blev opfundet, så de kan prale med at være et af de få vinhuse i Alsance, som altid har arbejdet efter denne metode.
Da Claude Bléger i 1972 overtog driften efter sin fars død, så sagde han også nej til brug af kunstige kemikalier, som ellers blev voldsomt udbredt i disse år … men Claude fortsatte bare med at lave vine, som man altid havde gjort på vingården.
Vinhuset drives i dag af Christophe Bléger, der i 2007 overtog driften fra sin far Claude Bléger. Faderen hjælper dog fortsat sønnen med de samlede 9,5 hektar vinmarker, som drives fuldstændig økologisk.
Samlet ligger markerne ved 4 forskellige byer og er endda også fordelt på ikke mindre end 35 plots … hvor deres bedste mark klart er Grand Cru marken Praelatenberg. Familien Bléger producerer årligt omkring 75.000 flasker vin fordelt på 25 forskellige vine.
Udover vinproduktionen, så har familien også lidt udlejning af 3 større ferielejligheder.
Smagekassen
I kassen med vine fra Domaine Claude et Christophe Bléger var der disse 4 vine;
Igen 4 små udvalgte vine. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne normalt ser ud.
Mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene har jeg selvfølgelig linket til ovenover.
Millésimes Alsace DigiTasting® mødet
Christophe Bléger er en rigtig rar fyr og vi havde en hyggelig stund på knap en halv time, hvor han fortalte en del … dels om nogle af de emner, som jeg havde forberedt spørgsmål om …. fx deres økologiske eller biodynamiske tilgang, om vinene laves i ståltanke eller egefade, lidt om klimaændringer og erfaringerne med TDN i vinene.
Christophe fortalte – som det også fremgår – i teksten om vinhuset ovenover, at vingården altid har været økologisk, så det med økologi har aldrig været et spørgsmål i vinhuset, men en præmisse.
Den gode vinmager lovede at sende lidt fotos fra deres vingård … men han var en af dem, som aldrig lige fik det gjort.