2013 Petrolo, Galatrona Merlot, Toscana, Italien

2013 Petrolo, Galatrona Merlot, Toscana, ItalienVi sluttede vinaftenen med manér, for Jan havde medbragt denne 2013 Galatrona Merlot fra Tenuta di Petrolo og det er en vin, som Wine Spectator har kaldt The Pétrus of Tuscany.

Petrolo ligger mellem de to landsnyer Bucine og Mercatale Valdarno i Arezzo provinsen i den sydøstlige del af Chianti Classico området … et område, som storhertugen i Toscana Cosimo III de Medici allerede tilbage i 1716 havde udråbt som mest værdifuld i produktion af fin vin og kvalitetsolivenolie.

Jeg kan ikke se, hvornår Petrolo blev grundlagt, men i 1834 drev agronomen Giorgio Perrin vinhuset og plantede franske druer, som skulle kombineres med Sangiovese.

Imidlertid er vinhusets nyere historie startet i 1940, hvor Petrolo ejendommen blev købt af Gastone Bazzocchi, som var den første person, der begyndte at lave Sangiovese vine af høj kvalitet på gården. Men det er hans barnebarn Luca Sanjust, der har bragt  vingården frem til den kultstatus, som den nyder i dag.

Luca Sanjust er ud af en gammel italiensk adelsfamilie, som kan føre sine rødder tilbage til hertugerne af Sicilien i 1200 tallet.  Luca var egentlig kunstforsker og succesrig maler, men besluttede i midten af 1980’erne at hellige sig vinproduktion og har lige siden dedikeret al sin tid og lidenskab til Petrolo.

Under den karismatiske Luca Sanjusts er der siden midt i 1990’erne opnået fantastiske resultater og Petrolo har oplevet et gennembrud blandt internationale vinkritikere, især hos James Suckling i Wine Spectator og Robert Parker. Ejendommen er i dag en af de mest feterede kometer i dagens Toscana.

Samlet har Petrolo 31 hektar vinmarker, der dyrkes efter naturlige principper, bl.a. med at græsset gror frit mellem vinstokkene og har indflydelse på tilstedeværelsen af næringsstoffer og fugt i jorden. Petrolo har ikke anvendt organisk gødning i over 3 år og derudover heller ikke uorganisk gødning i næsten ti år. Derudover anvendes ingen pesticider med kemisk oprindelse.

Galatrona er Tenuta di Petrolos hotteste og absolut mest sjældne prestigevin, måske endda Italiens bedste Merlot og den kaldes ofte Toscanas Le Pin eller Pétrus. Druerne er høstet manuelt, sorteret i marken og igen i vineriet inden spontangæring i cementkar alene med druernes naturlige gærceller.

Gæring- og macerationsperioden er lang med hyppig overpumpning, hvilket er efterfulgt af en malolaktisk gæring i træfade. Derefter er vinen lagret 18 måneder på franske barriques, heraf en tredjedel helt nye fade. Suckling har givet vinen i denne årgang 98 point og Parker 97 point.

Sikke da en ædelsmuk aroma … sådan nærmest lidt overmoden og halvoxideret, dekadent hengemt frugtintensitet med fløjlsbløde og velourindpakkede noter af kirsebærsauce, blommer, brombær, let mint, mødding eller lidt organisk affald, muldjord, champignon, sød tobak, chokolade, Nutella, træ og samtidig lidt knuste sten. Det er fandeme indbydende.

Smagen har denne både modne og nærmest syrlige smag … og smagen er langt mere frisk, end man lige havde forventet. Der er lyse kirsebær, ribs og blommer, en meget frugtrig syre, stor tørhed og tørre tanniner, mineraler og samtidig en næsten venlig og saftig drikkeglæde. Det smager altså monstergodt, så 6,5 saftige houlbergske fingre.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 839,95 kr., mens prisen er 699,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2018 Rhonéa Vignobles, Les Hauts de Castellas Vieilles Vignes Vacqueyras, Rhône, Frankrig

2018 Rhonéa Vignobles, Les Hauts de Castellas Vieilles Vignes Vacqueyras, Rhône, FrankrigPauls sidste vin blev en klassisk Rhônevin, nemlig denne 2018 Les Hauts de Castellas Vieilles Vignes Vacqueyras fra Rhonéa Vignobles … et kooperativ, som jeg tidligere har smagt vin fra.

Kooperativet Rhonéa Vignobles  er grundlagt i 2014 ved fusion mellem de 2 ældre kooperativer Les Vignerons de Beaumes de Venise – også kaldet Balma Venitia – samt Vignerons de Caractère i Vacqueyras. Begge kooperativer var oprindelig grundlagt i 1950’erne … Les Vignerons de Beaumes de Venise i 1956 og Vignerons de Caractère i 1957 og begge for at samle vinavlerne omkring de to byer for at stå stærkere i de svære tider.

I dag har Rhonéas 236 medlemmer samlet omkring 2.100 hektar vinmarker i Dentelles de Montmirail, Vacqueyras, Gigongdas samt Beaumes de Venise. Vinene laves på kooperativets vinerier i både Vacqueyras og Beaumes de Venise.

En lille del af kredsen af kooperativet har også i 2016 skabt ​​SCIC Rhonéa Vignobles med Pascal Duconget i spidsen. Det er et slags  investeringsprojekt, hvor 5.000 investorer i en slags crowdfonding har skudt penge ind i foretagende på skattelempelige vilkår for at redde store dele af vinmarkerne i Dentelles de Montmirail fra at blive solgt til udenlandske investorer.

Rhonéa laver både vine i Rhonéa navnet, men også vine til nogle af medlemmerne … omkring 19 af medlemmerne får lavet deres vine på kooperativet. Derudover laves der vine i alle mulige forskellige navne og jeg har samlet talt 46 serier af vine.

Derudover samarbejder Rhonéa også med andre kooperativer som fx Ortas Cave de Rasteau, Cave de Visan og Cave de Sablet – Le Gravillas. Det er mit indtryk, at der på tværs af disse kooperativer kan laves fælles vine.

Her smager vi så kooperativets Les Hauts de Castellas Vieilles Vignes Vacqueyras, hvor ordet Castellas» kommer fra provencalske ord patois, som betyder ruinerne af et slot … og her med reference til resterne af Château de Vacqueyras.

Vinen er lavet på 50% Grenache, 45% Syrah samt 5% Mourvèdre, som primært kommer fra marker på plateauer ved foden af bjerget Dentelles de Montmirail. Druerne er høstet med håndkraft og meget lave udbytter. Syrah og Grenache druerne gærer separat og herefter lagrer Grenache vinen 12 måneder i store, gamle egefade og Syrah druerne i barriques. Først derefter sammanstikkes vinen og tappes på flaske.

Duftmæssigt er man ikke i tvivl om, at vi er i Rhône … vinen har en dejlig flæsket aroma tilsat lidt mejeri, baconfedt, tyk mørk frugt med blåbær, brombær, blommer, våde fade, eg, lakrids, karamel og sødme.

Smagen er også fed, fyldig med lidt snert af alkohol, en dyb mørk frugt, brombær, lakrids, peber, en meget rund vin med en snert af sødme og godt med krydderier.

Ikke fundet en forhandler herhjemme, så prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2019 Clos de la Roilette, Fleurie, Bourgogne, Frankrig

2019 Clos de la Roilette, Fleurie, Bourgogne, FrankrigSteffen overraskede også med hans vin nummer 2, hvilket blev denne Fleurie fra det beaujolais baserede vinhus Clos de la Roilette.

Clos de la Roilette er grundlagt tilbage i 1910, men fik sit navn i 1920’erne, hvor appellationen Fleurie opstod og ændrede alle huset marker fra Moulin-á-Vent til Fleurie. Ejeren Crozet blev rasende og ændrede vingårdens navn til Clos de la Roilette efter hans væddeløbshest Roilette, satte et foto af hesten på flasken og nægtede nogensinde at bruge navnet Fleurie på sine vine.

I dag er hesten fortsat på etiketter, men vinhuset ejes i dag af Coudert familien, efter Fernand Coudert købte vingården i 1967. I dag er det hans søn Alain og svigerdatteren Alexis.

Alain kom ind i driften i 1984, selvom det egentlig var hans bror, som skulle have overtaget driften, men han kom til alvorligt til skade i en ulykke i 1979 og kunne således ikke stå for driften. Siden 1991 har Alain stået for hele driften.

Clos de la Roilette har sammenlagt 13 hektar vinmarker, hvoraf de 12 hektar er i Fleurie og 1 hektar i Brouilly … sidstnævnte har Alain arvet fra hans bedstefar, som frem til 2005 selv passede marken. På markerne er vinstokkene mellem 30 og 90 år, hvorfor de også giver ganske små udbytter.

Vinmarkerne passes efter lutte raisonnée med stor respekt for naturen og kun sprøjtning, hvis det absolut ikke kan undgås. Langt de fleste parceller bearbejdes kun manuelt og uden maskiner. Og vinene læner sig nok mest op af Moulin-á-Vent.

Clos de la Roilettes Fleurie er lavet på håndplukkede druer der gærer i hele klaser i åbne tanke med hatten af druer nedsunket i mosten. Her gærer vinen i cirka 14 dage, inden den overføres til store gamle foudres indtil sommeren efter høst.

Næsen har denne klassiske rustikke og lidt bondske duft med blåbær, blommemarmelade, figner, kul, tjære, en vis sødme, fylde og solrig og svulstig varme. Der er lidt brændte noter, nødder, kamfer, balsamisk olie, violer, sorte oliven, eg, krydderier og alt sammen meget tæt og koncentreret.

Smagen er også tæt, kompakt og saftig med mørk og frisk frugt, godt med egetræ, mens syren slet ikke er vild, men lidt afdæmpet. Der er kirsebær, blommer og blåbær, utrolig blød og alligevel koncentreret smag, masser af bondsk charme og gud, hvor er det godt.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 145 kr., mens prisen er 130 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7