2014 Domaine Georges Mugneret-Gibourg, Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Chaignots, Bourgogne, Frankrig

2014 Domaine Georges Mugneret-Gibourg, Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Chaignots, Bourgogne, FrankrigDen sidste bourgogne, som vi blev budt på var en 2014 Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Chaignots fra Domaine Georges Mugneret-Gibourg, der holder til lidt i Vosne-Romanée i Bourgogne.

Vinhusets historie går helt tilbage til 1928, hvor André Mugneret blev gift med Jeanne Gibourg. De flyttede i 1930 til Vosne-Romanée og startede i 1933 i fælleskab huset Domaine Mugneret-Gibourg og startede med at lave vin. Deres søn Georges Mugneret fortsatte driften, men da han var uddannet opthamolog, så drev han vingården ved siden at sin egen karriere indenfor medicinsk behandling af øjensygdomme.

Men Georges Mugneret udvidede løbende driften på den lille vingård og han stod også bag opkøbet af flere vinmarker, bl.a. parceller på marker som Grand Cru marken Clos Vougeot samt en række Premier Cru marker i Nuits-Saint-Georges og Chambolle-Musigny, I dag er domænet også opkaldt efter Georges … altså Domaine Georges Mugneret-Gibourg.

I dag er det Georges og hustruen Jacquelines to børn, som i 3. generation driver vingården, nemlig søstrene Marie-Christine og Marie-Andrée. Da Georges døde i 1988 overtog Jacqueline driften sammen med Marie-Christine, der fratrådte sin stilling som kemiker for drive vingården og uddannede sig i stedet indenfor ønologi.

Hendes lillesøster Marie-Andrée sluttede sig til dem flere år senere, efter at hun også blev uddannet ønolog fra Université de Bourgogne i Dijon. Og nu driver pigerne således vinhuset efter deres mor i 2009 gik på pension. Til gengæld får de i stedet hjælp af deres døtre … for både Marie-Christine og Marie-Andrée har hver 2 døtre.

De mange piger driver i alt 8 hektar vinmarker, som er spredt over 9 forskellige appellationer og den årligt produktion ligger på 20.000 – 30.000 flasker vin årligt afhængig af naturens luner.

Her smager vi så damernes 2014 Nuits-Saint-Georges 1er Cru Les Chaignots, hvor druerne er fra en parcel på marken Les Chaignots, som Georges Mugneret købte i 1971. Navnet Chaignots kommer fra Chasne, som er et gammel fransk ord for chêne, altså egetræ og stammer fra et gammel egetræ, der oprindelig stod på marken.

Druerne plukkes ved håndkraft og sorteres både i mark og efter ankomst til vineriet, gennemgår 100% afstilkning og placeres så i gæringskar til kold premaceration i 4-5 dage inden den alkoholiske gæring, der så varer omkring 10 dage. Derefter har vinen så lagret 18 måneder på egefade.

I næsen er der tranebær, kirsebær, hindbær, ribs, fermenterede jordbær, fin kraft, mælkesyrer, flæskede noter, medicinskab, mynte, mentol, tobak, krydderier, mineraler og en parfumeret landlighed samt tonsvis af træ, mandler og hasselnødder.

Smagen er fyldig og overdådig rund, der er godt med syre, kraft, bitter syrlig frugt, jordbær, tranebær, ribs, meget ren og mineralsk med jern, kul og sten, ren og slank. Dermed havner Houlberg på 5,5 tomler med stor pil op.

Forhandles herhjemme af Domaine Brandis, men sælges alene på allokation, så jeg kender ikke prisen.

Vinanmeldelse 6/7  

2017 Domaine Berthaut-Gerbet, Chambolle-Musigny 1er Cru Les Plantes, Bourgogne, Frankrig

2017 Domaine Berthaut-Gerbet, Chambolle-Musigny 1er Cru Les Plantes, Bourgogne, FrankrigDet er den unge Amélie Berthaut, der i dag driver vinhuset Domaine Berthaut-Gerbet i Fixin i Bourgogne og det er derfra, at vi nu smager denne Chambolle-Musigny 1er Cru Les Plantes i årgang 2017.

Amélie Berthaut er 7. generation i det vinhus, som er grundlagt omkring slutningen af det 18. århundrede, da François Berthauts far købte to hektar vinmarker i Fixin.

Det var Amélies bedstefar Guy Berthaut, som efter sin overtagelse af driften i 1930 i en alder af 18 år efter anden verdenskrig også selv begyndte at sælge vin i familiens eget navn, idet man egentlig blot tidligere havde solgt vinen bulk i engroshandel.

Guy købte også den nuværende vingård i Fixin og 1er Cru marker i Gevrey-Chambertin, men i 1974 overtog hans to sønner Vincent og Denis driften. De to brødre fortsatte faderens ekspansion med køb af flere topmarker og byggede også i 2005 en stor vinkælder under vingården i Fixin.

Den ene bror Denis, som er uddannet ønolog og primært stod for selve vinproduktionen, blev gift med Marie Andrée Gerbet fra det lille vinhus Domaine François Gerbet i Vosne-Romanée. Dermed fik huset også ved fusionen af Domaine Denis Berthaut og Domaine Gerbet det nuværende navn Domaine Berthaut-Gerbet.

Siden 2013 har det imidlertid været Denis’ datter den unge Amélie Berthaut, som har stået for driften og lavet alle vinene siden årgang 2013, selvom hun allerede et par år for var med til at producere vinene på vingården.

Amélie er en af de flere unge kvindelige vinmagere i Bourgogne og er uddannet på universitetet i Bordeaux sammen med bl.a. Mathilde Grivot fra Domaine Grivot og Charles Van Canneyt fra Domaine Hudelot-Noellat.

Efterfølgende arbejdede hun på en vingård i Bandol, som var ledet af en kvinde og det gav hende mod på selv at drive familiens vingård i Fixin … et af de mere ukendte områder i Bourgogne … ja faktisk findes der alene 8 vinproducenter i Fixin.

Amélie mener, at vinene først og fremmest fremstilles ude i vinmarkerne og derfor investeres der masser af hårdt arbejde i markerne året rundt. Faktisk tager Amélie denne opgave meget alvorligt …. og fx er det kun hende selv, som passer deres Grand Cru parcel på Echezeaux, for hendes krævende standarder kan næsten kun opfyldes af hende selv.

Hun har samlet 13 hektar vinmarker, hvilket er fordelt på gamle marker tilhørende familien, nogle Métayage lejede marker – en slags uopsigelig leje, hvor man betaler med noget af høsten – og så marker fra hendes mors side og den bedste mark er vel 1er Cru marken Les Petits Monts i Vosne-Romanee og parcellen på Echezeaux. Alle markerne dyrkes  naturligt uden brug af herbicider.

Her smager vi så Amélies Chambolle-Musigny 1er Cru Les Plantes … en nyere vin hos Domaine Berthaut-Gerbet. Vinen er gæret i betontanke efter en 5 dages kold premaceration.

Efter endt fermentering er vinen presset og lagt i 1.500-3.000 liter store foudres til den malolaktiske gæring. Derefter er vinen lagret 15-20 måneder i barriques, heraf typisk med 20-50% nye fade.

Duften har en lidt varmere side end de 2 foregående, har lidt grøntsagsfond, margarine, earl-gray te, lakrids, rosenblade, hindbær, brombær og rigtig druesaft, klar animalsk kant og en rustik fedme, vådsøde fade og faktisk en vild lækker duft, masser af kraft og så alligevel med fin elegance.

Det gælder sådan set også smagsmæssigt, for det er en mild og meget blød vin, hvor der også både er kraft og finesse. Der er lidt krydderier, hvid peber, mellemrød frugt, kirsebær, jordbær og måske også lidt mørkere frugter og endelige et godt småsyrligt bid. Super vin og klart 5,5 fingre med pil opad.

Ingen forhandler herhjemme og købt på domænet, men prisen kender jeg ikke. Vil dog gætte på 400-500 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   

2014 Jacques-Frédéric Mugnier, Nuits-Saints-Georges Clos de la Marechale, Bourgogne, Frankrig

2014 Jacques-Frédéric Mugnier, Nuits-Saints-Georges Clos de la Marechale, Bourgogne, FrankrigNæste bourgogne var også fra årgang 2014 … en Nuits-Saints-Georges Clos de la Marechale fra Jacques-Frédéric Mugnier, der ligger i Chambolle-Musigny og i dag drives af Frédéric Mugnier.

Vinhuset er oprindelig grundlagt i 1863 af Frédéric Mugnier. Han hed faktisk reelt Francois, var spiritusproducent og lavede bl.a. absint, likører og aromatiske vine. I 1880’erne – midt under phylloxera krisen – styrtede værdierne på vinmarkerne i Bourgogne og der begyndte Frédéric at købe vinmarker op fra bl.a. familien Marey-Monge … først Chateau de Chambolle-Musigny og senere Clos de la Maréchale og samlet havde Mugnier 24 hektar vinmarker i Chambolle-Musigny og Nuits-Saint-Georges.

Frédéric opkøbte efterfølgende flere fabelagtige vinmarker, men døde i 1911. Hans eneste søn Ernest døde i 1924, hvor han efterlod vingården til sine 7 børn – tre piger og fire drenge. Men det blev dog sønnen Marcel, som drev vingården videre, bl.a. ved at købe sin ene søsters andel.

Marcels brødre døde temmelig unge og selvom de alle var ungkarle, så havde de elskerinder, som de efterlod deres andele til. Først efter Marcels død, så formåede hans enke og deres søn Jacques-Frédéric at købe aktierne tilbage fra alle elskerinder … undtagen en.

Men da hun døde, så fik Jacques-Frédéric næsten alle disse tilbage, dog lige undtagen 40% af markerne, som blev solgt til Drouhin, men de beholdte en lille perle i form af en 17 hektar stor parcel på den legendariske 50,6 hektar store Grand Cru mark Clos Vougeot.

Det var egentlig slet ikke meningen, at Jacques-Frédéric skulle overtage familiens vinhus og samle alle vinmarkerne igen, for han var selv uddannet bankmand og var slet ikke så meget for hele vinmiljøet i Bourgogne.

Han endte derfor også med at sælge spiritus/aperitif delen fra til l’Héritier-Guyot og lejede derefter alle vinmarkerne ud til negociant producenten Faiveley, mens han selv forfulgte en bankkarriere i Saudi-Arabien.

Det skete på 9-årige kontrakter og det var først i 1977 – efter 3 forlængelser – at Jacques-Frédéric besluttede at tage vinmarkerne tilbage. Men fransk lov beskytter lejere, så derfor er en ophævelse af lejekontrakter ikke så nemt. For at få markerne ud af den udløbne lejekontrakt, så måtte han i forhandlingerne indvilge i afgivelse af parcellen på Clos Vougeot og en 25-årig leje af marken Clos de la Maréchale til Faiveley.

Han startede igen produktion med hjælp fra Bernard Clair, men det meste af vinen blev dog solgt til negocianthuse, primært Jadot. Men i 1980 døde Jacques-Frédéric og efterlod sin enke til at fortsætte driften sammen med Bernard Clair.

Men i 1985 overtog Jacques-Frédérics søn Frédéric Mugnier driften. Han arbejdede egentlig som olieingeniør i Saudi-Arabien, men havde hvert år hjulpet familien med høsten og kom nu hjem en kort periode, da han var træt af at være udstationeret.

Imidlertid blev han fascineret af vingården og tog efterfølgende en uddannelse som ønolog og startede så endelig med at lave og sælge egne vine under navnet Domaine Jacques-Frédéric Mugnier.

Da Frédéric overtog driften var der alene 4,05 hektar vinmarker, så han måtte også sideløbende arbejde deltid for det franske flyselskab TAT, da han har pilotcertifikat og elsker at flyve.

Den ekstra indkomst gav ham også den økonomiske frihed til at fremstille den vinstil, som han ønskede. Hans egen stringente stil med ranke vine blev værdsat og kvaliteten på hans vine har været stødt stigende lige siden.

Og i 2004 sluttede Faiveleys lejekontrakt af den 9,76 hektar monopole mark Clos de la Maréchale endelig, hvorefter han gik fra de 4 hektar til 14 hektar overnight.  Med sit efterhånden ret ansete navn, så satsede han fulgt ud og byggede en ny vinkælder under vinhusets gårdplads.

Fredéric er en bestemt og seriøs mand med klare holdninger til hvordan tingene bør foregå. Han har fx besluttet at stoppe med at frigive sin Grand Cru Musigny før den minimum er 5 år gammel, for han var træt af, at se dem blive drukket for tidligt. Hans vine udvikler sig fantastisk med tiden, og har man tålmodighed til at gemme dem væk i 10-15 år, så bliver man virkelig belønnet.

Her smager vi så husets 2014 Nuits-Saints-Georges Clos de la Marechale, hvor druerne netop kommer fra Clos de la Maréchale, som siden 1902 har været i familien Mugnier ejerskab. Det gør marken til den største monopole mark i hele Côte d’Or.

Det vides ikke, hvor marken har sit navn fra … i 1855 var den kendt som Clos des Fourches og i 1892 som Clos Maréchal, hvilket senere er blevet til Clos de la Maréchale. Vinstokkene på marken er i dag nok omkring 60 år i gennemsnit.

Årgang 2014 var en god årgang og Frédéric siger selv, at det nok var med sundeste druer siden 2009 og så endda høstet med et udbytte lige under 35 hektoliter pr. hektar. Der er afstilket 100% og gæring er sket i store gæringskar over 3 uger og efter endt fermentering er vinen lagret omkring 16-18 måneder inden aftapning på flaske.

Og sikke en lækker aroma … vild aromatisk, parfumeret, mælket og syrlig på én gang. Den har en kølig, landlig, støvet og syrlig note med både mødding, bolsjer, roser, ribs, skovbær, brombær, vilde blomster og hvid peber … meget feminin og en vinøs dameparfume af bedste skuffe. Fuck det er elegant, sofistikeret og næsten aristokratisk.

Smagsmæssigt hænger vinen så forbandet godt sammen, meget frugtrig med jordbær, hindbær, ribs og tranebær, meget rund og så samtidig med præcis, ren syre, præcisionsperfekte tanniner, fast, støvet, slank og suppleres med sagte krydderier og et mineralsk, tannisk bid. Det bliver 6 store fingre med pil op.

Herhjemme forhandles vinene fra Jacques-Frédéric Mugnier af Bichel Vine, men denne alene på allokation, så prisen kender jeg ikke, men ligger formentlig omkring 800-900 kr.

Vinanmeldelse 6/7