Min – lidt stressende – 50 vins uge omfattede udover bestyrelsesmøde i vinlaughet, det røde Cabernet Franc orgie samt den eksklusive vinsmagning med Vinpusheren også årets første vinaften. At jeg skulle være vært gjorde ikke stressniveauet mindre, så menuen til aftenen kom først på plads dagen før … meget atypisk mig.
Men da min 3 gæve vingutter arriverede, så havde jeg alligevel rimeligt styr på tingene og havde endda haft overskud til at løbe en halvmaraton fra morgenstunden, indkøbe lidt råvarer til aftenens middag, lavet de indledende øvelser i køkkenet, dækket pænt op og også fundet de vine, som mine gæster skulle smage. Mine bidrag. Med andre ord … total overskudsagtig.
Menuen var denne gang dog uden en rød tråd … blot valgt lidt tilfældigt, men så sådan her ud på det interimistiske menukort, som nøjsomt, langsommeligt og eftertrykkeligt – med mine to bedste fingre – var hamret på papir med hjælp fra min oldgamle, sorte og gammeldags Mercedes farvebånd skivemaskine:
Og skal vi ikke med det samme lige bringe et par billeder af de forskellige retter … på godt og ondt.
Snacks; agurk med rugbrødsknas & rygeost + æble/spinatdrik
Vi startede med lidt snacks sammen med et hjemmebagt grydebrød, lidt pesto og artiskokcreme. Mine snacks bestod af udskårne og udhulede agurkestykker, rullet i ristet og knus rugbrød samt rygeostfyld. For at give lidt bid var rygeosten blandet med lidt agurkerelish og chili. Dertil en lille sund totalgrøn opfrisker … æblemost med saft af masser af friske spinatblade … samt lidt vodka. Det er jo ikke en afholdsforening!
Forret; tærte med rødbede, gedeostcreme & chips af rodfrugt
Med forretten fortsatte vi i det sunde univers … nemlig med kogte rodbeder, marineret i timian/olie/vineddike ovenpå butterdejstærte og så med en gedeostcreme ovenpå og kunstnerisk drysset med lidt chips af rodfrugt. Gedeosten var rørt op med lidt Skyr … lidt moderne er man vel? En meget let ret … og den var bedre, end jeg selv forventede.
Hovedret; andebryst, jordskokke-philly-puré samt salat af æbler og nødder
Jeg havde ikke selv haft mange idéer til hovedretten, men fandt en opskrift på andebryst med lidt puré af rodfrugter, her primært jordskokker sammen med kartofler og en smule pastinak. Dertil lavede jeg en simpel salat af æbler i tern blandet med hakket persille, citron og hakkede hasselnødder brunet på panden med honning. Det var vist okay.
Dessert; trifli med sveskekompot
Desserten blev en helt traditionel trifli med sveskekompot. Det ser sgu ikke ud af meget på billedet, men jeg havde fået den fikse idé, at servere triflien i min afdøde moders gamle, brunblomstrede 70’er kaffekopper placeret på en skiferplade. Den idé lød bedre i hovedet end in real life. So ist der Leben. Men alle blev mætte.
På den vinøse front blev det igen et felt af lækre vine med over halvdelen fra Italien. Her lige listen:
- 2014 Casa Rojo, La Marimorena Albariño, Rias Baixas, Spanien (Ulrik)
- 2007 Domaine Michel Lafarge, Volnay Vendanges Sélectionnées, Bourgogne, Frankrig (Ulrik)
- 2010 Fèlsina, Berardenga Chianti Classico Riserva, Toscana, Italien (Jan)
- 2012 Clos des Fous, Cauquenina, Maule Valley, Chile (Steffen)
- 2011 Stefano Accordini, Amarone della Valpolicella Classico Acinatico, Veneto, Italien (Paul)
- 2011 La Spinosa, Prunaiolo IGT, Toscana, Italien (Ulrik)
- 2013 Finca Villacreces, Pruno, Ribera del Duero, Spanien (Steffen)
- 2009 San Giusto a Rentennano, La Ricolma Merlot di Toscana IGT, Toscana, Italien (Jan)
- 2011 Ernesto Ruffo, Campogadis Valpolicella doc Superiore, Veneto, Italien (Paul)
Jeg har som vanligt linket til beskrivelser og anmeldelser af vinene. Et lidt blandet felt, hvor den totale nedtur var min Bourgogne fra 2007 … som jeg ellers havde glædet mig til … specielt da jeg et par dage forinden havde smagt den fabelagtige 2005’er Beaune 1. Cru Les Avaux fra Mongeard-Mugneret, men her var vi ikke engang tæt på. Hvor kan der dog være stor forskel på Bourgogne.
Højdepunktet blev, at jeg gættede én af vinene … spot on, nemlig at det var Ernesto Ruffos Campogadis Valpolicella doc Superiore. Dermed vandt jeg med et mulehår vores indbyrdes konkurrence med cifrene 3-2-2-2. Vi gad ikke finde en taber, så Jan påtog sig at tage præmien med til næste vinaften.
Efter maden indtog vi – som vanligt – havestuen, hvor vi kunne vende vinene, verdenssituationen og andre alvorlige samt mindre alvorlige emner. Vi fik drukket de fleste slanter … inden selskabet brød op i de sene nattetimer. En stor tak til mine gæve vinbuddies for en god mandeaften.
En tradition er en procedure, som gentages igen og igen, fra generation til generation, år efter år. Og proceduren med, at værten starter vore vinaftener med at skænke et glas hvidvin, er gentaget år efter år i vores lille vinklub og dermed pr. definition en tradition.
