Valpolicella med superkræfter, stærkere end kryptonit og dynamit-Harry tilsammen. Fantomet, Ironman og basserne møder månestråle og Cate Blanchett. Underligt, vidunderligt og forbudt for børn. Igen har vi Ruffos Campogadis Valpolicella doc Superiore i glasset … nu blot en årgang nyere end da jeg smagte den første gang. Jeg er stadig Ruffo fan … hva’ fan’ er du?
Nå, men jeg har tidligere smagt vinene fra Ernesto Ruffo og skrevet om dem før. Der findes jo 3 forskellige, en Basaltico IGT, denne Campogadis Valpolicella doc Superiore og så hans monster Basaltico Amarone della Valpolicella.
Ernesto er en autodidakt og unik vinmager, som begyndte at lave vin til sin familie, men hans vine vandt efterhånden mange beundrere og mange af branchens eksperter, betragter ham i dag som én af de store producenter af Amarone.
Det har nu ikke påvirket Ernesto, som fortsat har en meget beskeden produktion. Samlet set producerer han i samarbejde med sin søn Leonardo mindre end 5.000 flasker Amarone og Valpolicella Superiore om året. Det er ikke meget, og vinene er derfor også svære at få fat i. Jysk Vin fortalte mig, at de allernådigst fik lov til at importere omkring 100 flasker af hans Amaroner, da de første gang besøgte stedet.
Som sidst er der ikke megen info om denne lille producent, og hans hjemmeside fortæller heller ikke alverden. Denne Campogadis Valpolicella doc Superiore er lavet fra druer fra de vulkanske bakker omkring San Briccio. Corvina og Rondinella druerne tørres i 30 dage, hvilket kaldes en let tørring, og vinen lagres derefter på eg. Der laves sølle 1.100 flasker af vinen hvert år.
Det er selvfølgelig en vold’s omgang kraftvin … og jeg er normalt til de lettere vine, men denne smager da bare godt. I næsen er det balsamico og en dyb, dyb frugt, blommer, dadler, enebær, blæk, ædeltræ, teaktræ, linolie og ædeltræsolie og en slat mentol. Som sidst er smagen en sand eksplosion med saft og kraft, fedme og fylde … men frugtrig rygrad, finesse og lethed. Alt sammen på én gang blandet med sødme, stor tørhed, chokolade og tydelige tanniner.
Hvem medbragte vinen: Paul
Købt hos Jysk Vin, hvor vinen koster 379 kr.
Rating 6/7 
Fattoria San Giusto a Rentennano var oprindeligt et gammelt middelalderkloster, hvor der rendte cisterciensernonner forvirret rundt. Dengang – og vi snakker over 1.000 år siden – kaldte man det San Giusto alle Monache. I dag laves der vin i de gamle bygninger, bl.a. denne La Ricolma Merlot di Toscana IGT.
Mr. Spain … Míster España a.k.a. Steffen havde selvfølgelig lidt spansk vino med, og det blev en gammel kending, nemlig vinen Pruno fra Finca Villacreces. Det er et vinhus, jeg tidligere har smagt vine fra, både denne Pruno og storesøsteren, som blot hedder Finca Villacreces.
Vinhuset Azienda Agricola La Spinosa er drevet af en flok økotosser. Etiketten er herrefed med stor, skrækindjagende musvåge … og teksten Buteo Buteo, som netop betyder musvåge. Vino Biologico står der også. Og så er det en toskansk IGT vin, som økotosserne har kaldt Prunaiolo.
I vinene fra vinaftenen forrige weekend iler vi videre, nemlig med denne Acinatico Amarone della Valpolicella Classico vinhuset Stefano Accordini, som ligger i byen Negrar i hjertet af Valpolicella.