2011 Bernard Faurie, Hermitage Le Bessards/Le Meal, Rhône, Frankrig

2011 Bernard Faurie, Hermitage Le Bessards/Le Meal, Rhône, FrankrigBernard Faurie bliver kaldt den kloge, gamle mand på bakken … og bakken er selvfølgelig Hermitage. Med andre ord har vi hevet et ordentligt krydsermissil frem til sidste omgang i slagudvekslingen fra de gnavne, gamle mænd.

Nu ser hverken Diego Molinari eller Bernard Faurie specielt gnavne eller sure ud … nærmeste ganske rare og omgængelige, men selvfølgelig oppe i årene med de erfaringer, rynker og andre attraktioner, som et langt liv unægtelig giver.

Krydsermissilet er denne Hermitage Le Bessards/Le Meal, et slagkraftigt højre uppercut, men den del vender jeg selvfølgelig tilbage til senere. Lad os først kigge lidt nærmere på den gode Bernard Faurie og hans vinhus i Nordrhône.

Bernard holder til i midt i Hermitage appellationen, nemlig i den lille by Tournon-sur-Rhône med byen Tain-l’Hermitage lige på den anden, østlige side af Rhône floden. Han er 5. generation af Faurie familien og laver sine vine fra 3 parceller på samlet 1,7 hektar på Hermitage, nøjagtig som familien har gjort i over 100 år.

Derudover opkøbte han 1,7 hektar i Saint-Joseph og ejer derudover også et par lunde med abrikos-træer. Imidlertid er det meste af jorden i Saint-Joseph i dag solgt til hans svigersøn Emmanuel Darnaud, som også er en kendt vinproducent i Nordrhône.

På Hermitage bakken består Fauries marker af de 3 parceller Bessards, Méal og Gréffieux, hvor jorden nærmest er granit og vinstokkene over 100 år gamle. Og alt foregår på gammeldags manér … total old school, fodtrampet … som skruede vi tiden mange år tilbage og i marken arbejder Bernard også med hest og plov.

Ved produktionen sker der ingen afstilkning og så anvendes der alene druernes naturlige gær og vinene lagres i op til 24 måneder overvejende i store 600 liters demi-muids. Produktionen er meget begrænset, alene omkring 600-700 kasser vin årligt, fordelt på en ganske lille smule Hermitage Blanc, som kommer fra de nedre skråninger af Bessards og så hans imponerende røde Hermitage vine … hvor de to vigtigste cuvéer er blandingerne Gréffieux/Bessards og denne Bessards/Méal.

Bernard Faurie mener selv at det ikke er en rigtig Hermitage, hvis den ikke indeholder en mængde Bessards, så derfor er der altid en smule druer fra Bessards marken i topvinene. Imidlertid er det svært at se på etiketterne, hvilken vin man har fat i, da etiketterne ligner hinanden. Man skal derfor vide, at vinen Greffieux/Bessards er med hvid/cremefarvet kapsul og koden 15160 på siden, mens Bessards/Meal er med gylden kapsul og koden 15190.

Lad os smage denne Hermitage Le Bessards/Le Meal … et decideret monster af en intens vin, som i næsen har en dyb, dyb aroma af mejeri, kød, velhængt blodpølse, medicin, urter, enebær, vilde bær, modne kirsebær, violer, blomster, moskusokser, svedsker, peber samt lidt krydrede noter. Hvor passer overskriften om stald, læder og hængt kød dog perfekt på denne vin.

I munden er der mørk, kødfuld kraft … smæk på bærene, knuste sten, kridt, kul, granit og en intens peber. Tanninerne er sindssygt stramme og munden er under massiv angreb. Vinen er frugtdrevet som bare pokker, mørke og intens bær, enebær og lang, lang eftersmag med peberbid. Er fortsat helt ung … men for pokker den smager godt.

Og dommen i konkurrencen med de gnavne, gamle mænd = uafgjort, pointlighed, dødt løb og remis … det er sgu ikke muligt at udpege en vinder. Jeg napper gerne begge. Klasse fornægter sig ikke.

Købt hos Vinpusheren, hvor normalprisen er 749 kr., men på tilbud denne aften til 599 kr.

Rating 6,5/7   

2008 Cerbaiona, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2008 Cerbaiona, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienVinpusheren sluttede den eksklusive smagning med sidste tema; stald, læder, hængt kød og hvorfor gnavne gamle mænd ved bedst, hvor stor Brunello skulle møde stor Hermitage … og det kunne vel kun ende med et kæmpe brag?

Specielt da første vin – Brunello’en – var fra vinhuset Cerbaiona, som vel er kendt som én af de allerbedste Brunello producenter. Vinene derfra er verdenskendte, men koster også det blege … hvilket også gælder for denne Brunello di Montalcino.

Cerbaiona ligger godt gemt væk i nærheden af Montalcino i det smukke Tocana knap 1 kilometer sydøst for Montalcino for enden af en blind grusvej … lige forbi producenten La Fornace og området, hvor Giulio Salvioni har sine marker.

Vingården ejes og drives af Diego Molinari, som sammen med hans hustru Nora købte gården i 1977. Diego havde tidligere været pilot 25 år hos det italienske flyselskab Alitalia, og var endda første pilot i Alitalia, som fløj selskabets første Boing 747. Derfor kaldes Diego også i dag fortsat ”Commander” af de lokale.

Det var en drøm om at producere vin, som medførte, at Diego og Nora købte Cerbaiona ejendommen beliggende på et højdedrag lige øst for Montalcino. Parret var begejstrede, men vidste egentlig ikke så meget om vinfremstilling, så Diego besøgte derfor en række af områdets bedste producenter og stillede dem et utal af spørgsmål om vin, fremstillingsmetoder, arbejdet i marken og meget mere.

Diego var især inspireret af Biondi-Santi, hvis traditionelle filosofi han synes specielt godt om, så den vej ville han også gå med hans vine. Han fik renoveret ejendommen og genplantet del af vinmarkerne, bl.a. med stiklinge fra netop Biondi-Santi og allerede i 1980 producerede Diego sine første vine … sammenlagt 70 flasker.

Og lige siden har Diego Molinari fremstillet fantastiske Brunello di Montalcino … vine, som i dag blandt kendere regnes for noget af det ypperste. Produktionen er ultra traditionel med brug af gammel træpresse, gæring på gamle cementtanke og lagring på store slavonske egetræsfade.

Diego Molinari vingård Cerbaiona har alene 3 hektar vinmarker og 12 hektar med skov og oliventræer … og med alene 3 hektar vinmarker, hvoraf kun halvdelen går til produktionen af Brunello, så er produktionen af Brunello’er selvsagt meget lille og vinene er derfor sjældne og ofte et samlerobjekt blandt kendere. Den samlede produktion af vine på Cerbaiona er alene 8.000 flasker årligt.

Der laves 3 forskellige vine på Cerbaiona, nemlig først og fremmest husets Brunello di Montalcino, som der kun laves 650 kasser af årligt. Derudover laves der en Rosso di Montalcino, som er gårdens 2. vin … en slags mini Brunello og endelig en Cerbaiona Rosso Toscana IGT, hvor Diego Montalcino blander den lokale Sangiovese drue med Cabernet Sauvignon og Merlot.

I dag er Diego ved at være en ældre herre … men kan sit shit, hvilket jeg selvfølgelig vender tilbage til senere. Imidlertid har alderen nu betydet, at Diego og Nora i december 2015 har solgt Cerbaiona til den amerikanske investor Gary Rieschel, som har været venner med Molinari familien og ofte er kommet på vingården.

Han har nu indsat Matthew Fioretti som daglig leder af vingården, og han vil fremover sammen med sin italienske hustru, som stammer fra Bergamo bo på Cerbaiona og fremstille de eksklusive vine. Men til og med 2015 høsten har vinen altså fortsat været lavet af Diego Molinari.

Denne 2008’er Brunello har gæret på de gamle cementtanke og lagret på 25 hektoliter slavonsk eg i omkring 40 måneder.

Nå, men lad os se, hvad den gamle herre egentlig kunne med denne årgang 2008 af hans berømte Brunello. Og lad mig afsløre med det samme … dette er sgu godt. I næsen nærmest lidt muggen kælder, tobak, sved, omklædningsrummet efter en oldboyskamp, kødfuld, syrlige kirsebær, dyrisk med animalske noter, læder, let mentol, rosenblade, orange/appelsin, plaster, hospitalsgang og en spændende gang surhed af en slags. Lyder måske ikke tillokkende … men total ZEN … eller det man på dansk kalder klasse.

I munden KAPOWWW … tørhed, champignon, elegance … hold da op, hvor er der bid og tørhed. Fuck hvor er den tør, ekstremt … en tørhed helt udover det sædvanlige. Kalder nærmest på ens tandbørste. Fortsat ung, spændstig og med de tørreste tanniner, som jeg har smagt i mands minde … virkelig gemmepotentiale … hvis man altså ikke bare drikker den med det samme. Mums.

Købt hos Vinpusheren, hvor normalprisen er 899 kr., men på tilbud denne aften til 799 kr.

Rating 6,5/7   

2010 Siro Pacenti, Brunello di Montalcino Pelagrilli, Toscana, Italien

2010 Siro Pacenti, Brunello di Montalcino Pelagrilli, Toscana, ItalienDen anden duellant i den nervepirrende kamp Piemonte mod Toscana, Nebbiolo mod Sangiovese og traditionalister mod modernister var denne Brunello di Montalcino Pelagrilli fra det toskanske vinhus Siro Pacenti, som holder til 2-3 kilometer nordøst for Montalcino by.

Siro Pacenti er oprindelig grundlagt i 1970, da Siro Pacenti købte en lille landejendom bl.a. med den tilhørende vinmark Peligrilli. Han gik i gang med at tilplante alle vinmarkerne. Det var dog først i 1988, hvor sønnen Giancarlo Pacenti overtog driften, at der for alvor kom gang i vinproduktionen.

Dels var vinstokkene først der ved at være klar til at give druer af god kvalitet, og derudover havde Giancarlo også masser af idéer til vinproduktionen efter besøg i Bordeaux, hvor han var blevet venner med Professor Yves Glories, som var leder af det ønologiske fakultet ved universitet i Bordeaux University.

Giancarlo opkøbte yderligere marker, bl.a. nogle marker syd for Montalcino, herunder marken Piancornello, som hans bedstefar engang havde ejet og tilplantet med Sangiovese vinstokke. Derudover indgik han i et samarbejde med den franske professor, idet han havde en plan om at lave to vine, en Brunello di Montalcino og en Rosso di Montalcino inspireret af modellen fra Bordeaux om en 1. vin – altså Brunello’en – og en 2. vin, som selvfølgelig så var Rosso’en.

Derudover skulle vinene selvfølgelig laves i moderne stil … med Bordeaux som forbillede, dvs. lagring på 225 liters barriques og gerne nye fade. Og helt skidt var det åbenbart ikke, for siden 1995 har Giancarlo Pacentis Brunello hvert år fået de prestigefyldte 3 glas – Tre Bicchieri – i den italienske vinbibel Gambero Rosso. I dag er Giancarlo kendt som en af de bedste Brunello producenter.

Samlet har Siro Pacenti i dag 22 hektar vinmarker, alle tilplantet med Sangiovese, og det danner basis for 4 forskellige vine, nemlig Giancarlos Rosso di Montalcino, en Brunello di Montalcino Pelagrilli, en Brunello di Montalcino Vecchie Vigne og endelig Brunello di Montalcino Riserva PS.

Der er i perioden 2001-2004 bygget en topmoderne vingård med state-of-the-art vineri.

Denne Brunello di Montalcino Pelagrilli er selvfølgelig lavet med druer fra vinhusets nordligste mark Peligrilli, og det er 100% Sangiovese fra 25 år gamle vinstokke. Vinen er vinificeret i store temperaturstyrede ståltanke, maceration i 18-20 dage og har derefter lagret 24 måneder på franske barriques og derefter en periode på flaske inden frigivelse.

Og i glasset er der nu også mere farve, mens duften klart er mere moderne, fyldig, fed, mørk og varm. Der er mørke bær, blåbær, blommer, læder, te-blade, møbelværksted, eg, mælkechokolade, kaffe, vanilje samt lidt krydrede noter, men mærkelig nok også mere anonym i udtrykket … eller måske bare mere allround. Lidt til den opulente side.

Smagen er ganske blød, rund og fyldig. Igen går de mørkere bær igen, lidt blommer … fin tørhed, men lidt mere fed og bulder i smagen, som dermed ikke virker så elegant. Tanninerne er fortsat unge, markant og meget stramme, hvilket hjælper det fede hvalpefedt lidt på vej.

Dejlig vin … men min stemme ligger på sejr til Piemonte i kampen mellem Piemonte mod Toscana, Nebbiolo mod Sangiovese og traditionalister mod modernister. Men hvad ved jeg … måske er jeg bare en gammel traditionalist … konservativ og forstokket. Men sådan er jeg.

Købt hos Vinpusheren, hvor normalprisen er 399 kr., men på tilbud denne aften til 349 kr.

Rating 5/7   

2011 Cascina Ca’ Rossa, Roero Mompissano, Piemonte, Italien

2011 Cascina Ca’ Rossa, Roero Mompissano, Piemonte, ItalienEfter den velspillende kvartet af ultrapræcise, skarptslebne og forskelligartede Pinot Noir vine, så blev klaviatur nodepapiret skiftet helt ud. Nu skulle melodien have en anden lyd … nemlig med et nyt tema; en pind i øret – lidt om krigen mellem traditionalister og modernister.

Den kamp var henlagt til støvlelandet, Piemonte mod Toscana, Nebbiolo mod Sangiovese og traditionalister mod modernister. Og den første vin i den svedfyldte armlægning var denne Roero Mompissano fra vinhuset Azienda Agricola Cascina Ca’Rossa.

Vinhuset Cascina Ca’ Rossa drives i dag af Angelo Ferrio, men vingården ved byen Canale d’Alba blev oprindeligt købt af Angelos fader Alfonso Ferrio i 1967, men sidst i 60’erne var det hårde tider, så produktionen på gården bestod udover avlen af druer også af frugttræer samt lidt køer.

Alle druerne blev solgt bulk til det lokale kooperaitiv, og det var først da Angelo i 1995 hjemvendte fra militærtjeneste og overtog driften efter faderen, at familien begyndte at lave egne vine af druerne fra deres vinmarker.

I løbet af de følgende år opkøbte Angelo også yderligere marker, bl.a. husets bedste mark Audinaggio i Valmaggiore di Vezza d’Alba. En særdeles stejl vinmark, hvor alt skal klares med håndkraft … og endda kræver sin mand, en portion stolthed, jernvilje og mod. Og det beskriver måske meget godt Cascina Ca’ Rossa … flid og klassisk håndværk.

Azienda Agricola Cascina Ca’Rossa har i alt 13 hektar vinmarker, som Angelo siden 2014 har passet sammen med sønnen Stefano. Sammen laver far og søn omkring 65.000 flasker vin årligt, hvilket er fordelt på 8 forskellige vine, hvoraf denne Roero Mompissano således er én af dem. Alle markerne drives i dag økologisk.

Roero Mompissano er selvfølgelig en ren Nebbiolo vin, og druerne kommer fra en skråning på adressen Via Mompissano i den nordlige del af Canale d’Alba, hvor jordbunden består af megen kalk og ler. Vinen er produceret fuldkommen klassisk og er selvfølgelig lagret på store 30 hektoliter slovenske egefade i 30 måneder for derefter at lagre yderligere 4 måneder i flasken.

Og den har sgu alle traditionernes tyngde på skuldrene … men bærer dem med ynde og udbasunerer dem med stor overbevisning. Der er nemlig læder, bark, lyse blommer, kirsebær, tobak, lette rosiner, balsamisk eddike, karameller, mandler, roser, parfume … men det virker alt sammen rundt, blidt og blødt. Fabelagtig næse.

I munden er der frugt, nerve … tanninerne ikke så stramme og barske som klassisk Barolo, men absolut til stede. Tørheden er dog enorm, så man får en nærmest udtørrende fornemmelse af garvesyre og tørstoffer i munden. Vinen nærmest skriger på mad, men smager bare super godt. Det kan jeg virkelig også godt li’ … hmmmmm.

Købt hos Vinpusheren, hvor normalprisen er 299 kr., men på tilbud denne aften til 199 kr.

Rating 6/7   

2012 Pierre Amiot & Fils, Clos de la Roche Grand Cru, Bourgogne, Frankrig

2012 Pierre Amiot & Fils, Clos de la Roche Grand Cru, Bourgogne, FrankrigDet var denne burgundiske Clos de la Roche Grand Cru fra Domaine Pierre Amiot & Fils som blev Walter Hansels banemand i mødet mellem den nye og gamle verden. Dermed er vi her i den gamle verden … klassisk og dyr Grand Cru Bourgogne.

Domaine Pierre Amiot & Fils ligger i Morey-Saint-Denis og har været drevet af Amiot familien i 6 generationer, og i dag er det med brødrene Jean-Louis og Didier i spidsen med hjælp fra deres fader Pierre Amiot. Jean-Louis står for produktionen i vinkælderen og Didier tager sig af markerne.

Vinhuset har samlet 9 hektar vinmarker, hvor de 8 hektar selv er ejet af familien, mens den sidste hektar er i såkaldt “métayage”, hvilket er en gammel ordning i Bourgogne, hvor en vinbonde dyrker en mark, han ikke selv ejer, og som leje afleverer halvdelen af høsten.

De 9 hektar er fordelt på 40 parceller, 85% af dem i Morey-Saint-Denis og 15% i Gevrey-Chambertin, og derfra laver brødrene 2 almindelige Bourgogne vine, 3 Villages vine, 5 forskellige Premiers Cru og 2 Grand Cru, hvoraf denne Clos de la Roche Grand Cru er én af dem.

Dyrkningen af druerne hos Domaine Amiot er baseret på såkaldt ”integreted farming” og udbyttet pr. hektar holdes nede til 25-35 hektoliter pr. hektar for at prioritere koncentrationen i vinene. Under vinificeringen er Jean-Louis Amiot tilhænger af, at gribe så lidt som muligt ind i processen … og forsøge at skabe mere delikate end rustikke vine.

Denne Clos de la Roche Grand Cru er lavet med druer fra 5 små Grand Cru parceller på samlet 1,2 hektar, hvor vinstokkene er 20-55 år. Clos de la Roche parcellerne ligger syd for Les Combottes, nær Clos-Saint-Denis. Vinen er lagret på barriques, heraf 50% nye fade, men det fremgår ikke, hvor lang tid den har lagret. Vinen er hverken klareret eller filtreret.

I næsen er det en herlig animalsk vin … vi snakker stald, mødding og nærmest delikat mug … intens med hindbær, kirsebær, champignon, mentol, violer, plaster, lidt bolsjer … Kongen af Danmark og mentolbolsjer, trøffel, sten og kridt. Ganske vidunderlig fransk, burgundisk næse … næsten af samme dimensioner som Gérard Depardieus. Vi smider et like efter den næse.

Smagsmæssigt er her engelsk lakrids, stramhed … men på en intens og nærmest lidt mørk facon. Det står hurtigt klart, at vinen endnu ikke er helt moden, er purung, frisk og frejdig. Bør bestemt gemmes i kælderen mange år endnu, men vinen er nu bestemt ikke lukket på nogen måder, bare grøn, meget burgundisk med præcis og tæt syre. Smager sindssygt godt allerede nu … men der fornemmes grundtrin til en endnu større dans.

Købt hos Vinpusheren, hvor normalprisen er 975 kr., men på tilbud denne aften til 799 kr.

Rating 6/7   

2012 Walter Hansel Winery, Pinot Noir Cuvée Estate, Californien, USA

2012 Walter Hansel Winery, Pinot Noir Cuvée Estate, Californien, USAMed overskriften; sol eller syre – den nye verden møder den gamle og hvor dyre er Bourgogne Dollars? var der også lagt op til kamp mellem de næste to Pinot Noir, hvor denne californiske Pinot Noir Cuvée Estate fra Walter Hansel Winery ligeledes måtte i ringen mod burgundisk sværvægt i Grand Cru form.

Vinhuset Walter Hansel er grundlagt af Walter himself. Han drev en stor automobilforretning i Santa Rosa i Californien og var ellers en gut med grønne fingre, gik og plantede alt fra kiwier til pærer og elskede derudover mad og vin.

Men hvorfor ikke plante nogle vinstokke, når man nu var vild med vin? Så i 1970’erne plantede Walter med hjælp fra sønnike 257 Chardonnay vinstokke og så høstede familien ellers i 1980’erne deres 0,2 hektar og lavede nok vin til to tønder, hvilket sammenlagt gav familien omkring 50 kasser vin hvert år.

Vinene var imidlertid ikke specielt drikkelige, men sønnen Stephen kendte en ven, som måske kunne hjælpe dem. Med hjælp fra Tom Rochioli fik far og søn langsomt styr på processerne i vinproduktionen, og det gav Stephen mod på, at producere flere vine, som måske også kunne sælges. Så da Stephen i slutningen af 1980’erne overtog tøjlerne, så besluttede han sig for at udvide arealet og udvide produktionen markant.

Så der blev opkøbt yderligere jord og plantet vinstokke i stor stil. Den første kommercielle årgang var årgang 1996, hvor man producerede 5.000 kasser Pinot Noir og Chardonnay. I dag har vinhuset så lidt over 32 hektar, hvor de primært fortsat dyrker Pinot Noir og Chardonnay … samt en lille  smule Sauvignon Blanc.

Og i ægte amerikansk stil, så er der 6 forskellige Pinot Noir kloner og 7 forskellige Chardonnay kloner. Det betyder også, at der laves 5 forskellige Chardonnay’er, 5 enkeltmarks Pinot Noir samt denne Pinot Noir Cuvée Estate, hvor druerne kommer fra forskellige marker. Ja, så produceres der også en rosé på Pinot Noir og snart også en hvid på Sauvignon Blanc.

Med udover vinproduktionen, så driver Stephen også – helt i faderens ånd – en lille bistro, Walter Hansel Bistro i Santa Rosa. Der laves der mad i den finere ende … ser sgu meget godt ud. Og man kan helt sikkert nyde en lækker Snake River Farm Kobe Burger med et glas eller to fra familiens vinproduktion.

Det kunne fx være denne Pinot Noir Cuvée Estate, hvor druerne primært kommer fra vinmarken Meadows Vineyard, primært parcellen de kalder Rochioli Selection efter vennen, som hjalp dem i gang. Der er suppleret lidt med druer fra andre af husets marker, bl.a. fra marken de kalder West 12 samt nogle tønder fra andre marker. Vinen har helt sikkert lagret på eg … men jeg har ikke fundet informationer om produktionen.

Vi tager derfor i stedet et hovedspring ind i infighten … den frække amerikanerdreng mod den franske Grand Cru sværvægter, og selvom begge er 2012’ere, så det måske – som i forrige tvekamp – et lidt ulige og unfair match, da prisforskellen mellem de to duellanter er gigantisk.

Men det illustrerer på pædagogisk-lilla-ble-facon meget godt den store forskellighed i rigtig god Pinot Noir fra to helt forskellige steder i verden. Og med prisforskellen også, hvor dyrt the-real-deal-Bourgone er … selvom den franske elegantier i denne tvekamp masede den amerikanske opkomling op i ringhjørnet. Game over dude.

I næsen en ganske lækker aroma … godt med røg, kirsebær, søde jordbær, ribs, eg, jord, rosenblade, krydderier … lidt varm og mere opulent i duften, men klart vidunderlige Pinot Noir næse. Smagsmæssigt er vinen også lidt mere solmoden, har lidt mindre syre, men fortsat en fin rygrad og er ellers tætpakket med frugt, modne bær, modne kirsebær, let sødme og generelt meget letdrikkelig og lettilgængelig.

Købt hos Vinpusheren, hvor normalprisen er 349 kr., men på tilbud denne aften til 299 kr.

Rating 5,5/7   

2005 Mongeard-Mugneret, Beaune 1. Cru Les Avaux, Bourgogne, Frankrig

2005 Mongeard-Mugneret, Beaune 1. Cru Les Avaux, Bourgogne, FrankrigSelvom det selvfølgelig ærgrer mit gamle røde Spätburgunder-indfiltrerede og tyskpumpende Mercedes Benz hjerte, så blev det denne Beaune 1. Cru Les Avaux fra vinhuset Mongeard-Mugneret, som løb med sejren i tvekampen mellem frankisk og fransk Pinot Noir.

Lidt unfair vil de fleste måske sige, da denne har flere år på bagen og samtidig også er lidt dyrere end dens tyske sibling. Men sådan er det jo i krig, kærlighed samt vinøse, seriøse og strategiske slagudvekslinger mellem herlige vine. No mercy.

Domaine Mongeard-Mugneret … eller Mongeard Mugneret & Fils, som der står på kobberskiltet foran vinhusets port i Vosne-Romanée, er et gammelt vinhus i Bourgogne, beliggende tæt på det legendariske Château du Clos Vougeot.

Det er grundlagt i 1620 og har i over 8 generationer været drevet af familien Mongeard-Mugneret. Det fik dog først sit nuværende navn i 1945, da Eugène Mongeard giftede sig med Edmée Mugneret.

I dag er det 8. generation i form af Vincent Mongeard, som driver det traditionsrige vinhus med dets omkring 30 hektar vinmarker, som er spredt ud på omkring 35 forskellige parceller, hvor der dyrkes både Chardonnay og Pinot Noir. Det giver en produktion på ikke mindre end 41 forskellige vine, bl.a. en hel del 1. Cru og Grand Cru vine.

Blandt vinhusets Grand Cru vine findes der Echezeaux, Grand Echezeaux, Clos de Vougeot og Richebourg og derudover laver man vine fra en lang række 1. Cru marker, bl.a. denne Les Avaux. Der lægges stor kærlighed i vinmarken, hvor alle parceller behandles separat efter deres behov. I kælderen behandles mosten nænsomt og de fleste vine lagres på nye egetræsfade inden den endelige aftapning, der sker uden filtrering.

Denne Beaune 1. Cru Les Avaux er en af husets 1. Cru enkeltmarksvine … marken er på samlet 13,8 hektar og vinstokkene er omkring 40 år gamle. Vinen er lagret på barriques … 30-40% nye, men hvor lang tid kan jeg ikke se.

I glasset begynder man så småt at fornemme lidt alder … lidt mere orange i kanterne, men ellers den herlig transparente og teglfarvede eliksir, som fortryller så mange mennesker. Og fortryller er måske netop essensen af denne vin, som duftmæssigt byder på lyserøde bær, lette blommer, alder, ristede noter, ristede kastanjer, skovbund, jord, læder, gammelt træ, estragon samt en smule mælkechokolade. Der er kun en ting at sige; VAUW

I munden … UHHHH hvor er det blødt … vi snakker fløjlsblødt, lækker, let og elegant. Der er kirsebær, blommer … meget ren frugtsmag og meget harmonisk. Elegant og silkeblødt. Moden, voksen og forfængelig. Smager bare sindssygt godt lige nu. Blødt, rundt … selv tanninerne er bløde og godt integreret i vinen. Total Thumbs Up.

Købt hos Vinpusheren, hvor normalprisen er 649 kr., men på tilbud denne aften til 525 kr.

Vinanmeldelse 7/7   

2013 Weingut Stadt Klingenberg, Schlossberg Spätburgunder GG, Franken, Tyskland

2013 Weingut Stadt Klingenberg, Schlossberg Spätburgunder GG, Franken, TysklandMed den herlige overskrift; Pinot Noirs fortid, fremtid og hvorfor alder betyder noget kastede Vinpusheren denne Schlossberg Spätburgunder GG fra Benedikt Baltes’ Weingut Stadt Klingenberg ind i en rigtig spændende tvekamp mod en ældre Bourgogne.

Michael Poulsen havde selvfølgelig en pointe med dette tema … nemlig at bevise, at tyskerne virkelig er på vej, producerer Spätburgunder af imponerende kvalitet, men at Bourgogne – når hele klaveret spiller og der er alder på drengen – virkelig kan levere varen.

Det var egentlig meningen, at det var Enderle & Moll, som skulle ha’ repræsenteret de anglosaksiske farver, men i stedet blev det så Weingut Stadt Klingenberg og hans topvin, den herlige Schlossberg Spätburgunder GG. Det er jo også et fremragende valg.

Benedikt Baltes og Weingut Stadt Klingenberg har jeg jo skrevet om et par gange før her på bloggen, bl.a. de jeg smagte nogle af hans andre vine, nemlig hans 2013 Klingenberg Spätburgunder og 2013 Rück Spätburgunder. Tjek disse links, hvis du ikke tidligere har hørt om vinhuset, for der har jeg skrevet lidt mere om den gode vinbonde.

Denne Schlossberg Spätburgunder Großes Gewächs er selvfølgelig lavet med druer fra den legendariske Klingenberger Schlossberg mark. Ud af de 13 hektar, som Benedikt Baltes har i Churfranken, så er der nemlig også parceller på Grosses Gewächs marken Schlossberg, en historisk og stejl skråning ned mod floden Main med terrasser, gamle vinstokke og en mangfoldig flora og fauna.

Denne mark har altid været grundlaget for de bedste kvalitetsvine, bl.a. på grund af vinstokkene, hvis rødder stikker over 10 meter dybt ned i jorden med røde sandsten og dermed sikrer en optimal vandforsyning hele året. Det giver flere mineraler i druerne og mere kompleksitet til vinene. Andre fremragende producenter som fx Paul Fürst fra Weingut Rudolf Fürst har også parceller på Schlossberg marken.

Druerne høstes i hånden, udbyttet er lavt og ellers er vinen lavet med lang maceration i omkring 4 uger, brug af nye fade og lang lagring. Hvor lang tid kan jeg ikke umiddelbart se. Der er ingen tilsætningsstoffer og Baltes har alene brugt druernes naturlige gær og vinen flaskes også ufiltreret.

I næsen fornemmes der nærmest, at vinen er Spätburgunder fra Franken. Der er ikke sød og animalsk hestestald, selvom der bestemt er en smule animalske elementer. Næsen er lidt mere Franken-kantet med mørke stikkelsbær, kirsebær, jordbær, ribs, læder, jord, fugtig tobak, ristet træ, let peber og lidt krydrede elementer. Måske en smule lukket?

Smagsmæssigt er det fortsat en meget ung vin … også langt mere tydeligt her end i de øvrige vine fra Baltes. Det er godt nok meget blød, rent og fint. Finesse, elegance, kraft og lækker struktur og med elementer af eg, kirsebær, jordbær og en frisk grøn kant, som får vinen til at virke frisk kantet, men dermed også lidt ung, ivrig … som en teenager på vej i livet. Stramt, præcist og smukt.

Imod den franske, modne, gamle elegantier virker Schlossberg Spätburgunder GG fortsat alt for ung, så har du et eksemplar liggende – og det har jeg heldigvis – så gem endelig flasken 4-5 år. Så venter der helt sikkert et gudedommeligt øjeblik. Så kan man jo – indtil da – blot drikke nogle af de andre af Baltes fremragende Spätburgundere, som leverer samme fremragende kvalitet.

Købt hos Vinpusheren, hvor normalprisen er 499 kr., men på tilbud denne aften til 399 kr. Martin hos Extra Brut Vinimport er forhandler og tager normalt 435 kr. for vinen.

Rating 6/7