Med Bordeaux 2019 årgangen skulle vi også en tur til den højre bred og det skete først med denne 2019 Saint-Émilion Grand Cru Classé fra Château La Gaffelière.
Der er her atter tale om et historisk vinslot, der i 1959 blev klassificeret som 1er Grand Cru Classé og 1969 blev købt af Léo de Malet Roquefort og nu i over 3. generationer var været i Malet Roquefort familiens eje. De har i dag 32 hektar vinmarker, hvoraf de 22 hektar ligger indenfor 1er Grand Cru Classé området i Saint-Émilion.
Det er i dag Alexandre de Malet-Roquefort, som driver vingården, hvilket sker i samarbejde med vinkonsulent Stéphane Derenoncourt og efter en renovering og genplantning af mange af markerne, så er slottet i dag blandt nogle af de bedste Saint-Émilion, hvor specielt anvendelse af relativ høj andel af Cabernet Franc giver vinene fra slottet en ret finesserig stil.
Denne Saint-Émilion Grand Cru Classé er husets topvin eller førstevin, som i denne årgang 2019 er lavet på 65% Merlot, 30% Cabernet Franc og 5% Petit Verdot.
Efter høsten er druerne opbevaret køligt ved 7 grader i 12 timer inden gæringen er sket i temperaturstyrede tanke af rustfrit stål. Efter endt fermentering er vinen lagret 14-16 på på barriques, heraf 50% nye fade.
Med denne Saint-Émilion er fadpræget igen pænt stort i næsen, for omgående kommer der finsk lakrids, vanilje, kaffebønner, blyanter, candyfloss, muldjord, trækul, sorte trøfler, læderfedt og cedertræ. Frugten er mørk, moden og det er mest solbær suppleret med brombær … virker endda lidt tørret eller kraftig i duften.
Smagen er cremet og vinen vitterlig smelter nærmest i munden, blød og lækker med let sødme, bløde og knuste solbær, sorte kirsebær og så godt med ristede elementer, toast og ellers bare godt med træ og de tørre fade fylder godt i munde. 94 point.
Forhandles bl.a. hos Sigurd Müller Vinhandel, hvor en flaske koster 675 kr.