Ahr er højborg og bastion for god kølig, lys Spätburgunder, og den herlige druesort dækker da også over 60% af vinmarkerne i Ahr. Der laves imidlertid også en smule hvidvin i Ahr … knap 14% er tilplantet med 45 forskellige hvide sorter og heraf er der alene 1,8% med Weißer Burgunder.
Ikke desto mindre har vinbloggeren nu sådan en fætter i glasset … 2017 Neuenahrer Weissburgunder fra det velkendte vinhus Weingut Burggarten, som jeg har skrevet om tidligere.
Så derfor kigger vi nu blot nærmere på denne Neuenahrer Weissburgunder, som er lavet med druer fra marken Neuenahrer Sonnenberg marken, hvor stokkene er 25 år gamle og står i en jord med undergrund af löss. Vinen er lavet lidt på samme vis som deres Chardonnay … og så lagret 8 måneder på egetræsfade, heraf 30% nye fade.
Duftmæssigt er der sgu skrald på drengen … fedme, fadpræg, lidt olieret med mirabeller, ananas, abrikos, honningmelon, pærer, søde æbler, vanilje og mariekiks, ristede mandler, karamel, lemon og så lidt afbarkede grene. Det er en fed lille bandit, eksplosiv med en lækker inderlighed. Smagt blindt havde jeg aldrig gættet på Weissburgunder aka Pinot Blanc.
Smagsmæssigt er der dog lidt rygrad i vinen … for selvom den er fedfuld, lettere olieret og varm, så er der bestemt også både syre og bitterhed. Frugten er ananas, har flot sødme/syre balance, meget elegant på en både voldsom og præcis facon, lidt som en bodybuilder iført negligé. Eftersmagen er lang med lidt grape bitterhed. Lækker vin og atypisk Pinot Blanc vin, men smager forfærdelig godt … 5 houlbergske tomler med pil op.
Forhandles af Propperiet, hvor en flaske koster 239 kr., mens prisen er 215 kr. ved køb af 3 flasker.
Lad os endelig fortsætte med lidt Sangiovese vino … nu med en ægte DOCG Chianti Classico, som kommer fra vinhuset Pagliarese, der ligger lidt syd for den lille by San Gusmè omkring 60 kilometer syd for Firenze i skønne Toscana.
Vi sluttede den hyggelige smagning af Graziano Pràs vine på terrassen med husets 2013 Morandina Amarone della Valpolicella … selvom temperaturen på de 35 grader måske ikke ligefrem indbød til fuldfed Amarone.
Med Pràs Morandina Valpolicella Ripasso Superiore er det lidt samme historie. Jeg er generelt ikke pjattet med Ripasso vinene, men denne Morandina Valpolicella Ripasso Superiore er en lille genistreg, som smager bragende godt.
Vi smagte alle 3 rødvine fra Graziano Prà … og de overraskede vinbloggeren fuldstændigt, for det er vist længe siden, at jeg har smagt så god Valpolicella vin. Vi startede de 3 røde med denne 2018 Morandina Valpolicella.
Den sidste hvidvin hos Azienda Agricola Graziano Prà var denne 2015 Colle Sant’Antonio Soave Classico … så er vi igen tilbage med ren Garganega, men nu altså gæret og lagret på egefade.
Med den næste Graziano Prà Soave Classico gik vi over til de vine, som er lavet og lagret på egefade og vi starter med deres ikoniske Monte Grande Soave Classico, hvor druerne netop kommer fra den mark, som vi startede vort besøg med at besigtige.
Staforte betyder vistnok står stærkt, men denne Staforte Soave Classico er også ganske enestående og var for mig nok den bedste af vinene fra Graziano Prà.
Hos Graziano Prà blev vi allerede imponeret af første vin, hvilket var denne Otto Soave Classico … opkaldt efter familiens hund.
Nogle gange kan man bare blive forelsket i en vin … og denne IGT vin Lèonus Toscana fra Cortonesi Montalcino er netop sådan én … en rigtig venlig, rar, flink og indbydende vin.