Det vinøse højdepunkt ved den lille smagning hos Azienda Agricola Suavia blev klart denne Le Rive, som er en 100% Garganega vin, som jeg ikke tidligere havde smagt, men som Jan havde smagt før og endda fortsat har liggende i sit vinkøleskab.
Druerne kommer fra marken Le Rive, som ligger på skråningerne lige udenfor Fittà by og høstes forholdsvis sent. Normalt høstes druerne i slutningen af september, men til Le Rive vinen høstes de en måned senere, altså sidst i oktober måned.
Høsten sker manuelt og derefter presses de hele klaser med overmodne druer, hvorefter 30% af vinen gærer i egefade, mens de resterende 70% gærer i rustfrie ståltanke omkring 20 dage ved 15-18 grader.
Efter endt fermentering sker der malolaktisk gæring af vinen i egefadene. Så lagrer de to dele i 15 måneder sur lie … fortsat på henholdsvis egefade og i ståltanke.
Først derefter blendes vinen og lagrer så yderligere 15 måneder I rustfrie ståltanke, hvorefter aftapning på flaske så sker. Og så lagrer vinen endnu 12 måneder på flaske inden frigivelsen.
Og hvor dufter Le Rive da herligt … røget, har nogle ristede elementer, meget intens og dyb næse, ganske aromatisk med ananas, abrikos, citron, tørret appelsin, lidt sødme, akaciehonning, bivoks, fennikel, urter, vanilje, tobak og mineraler. Det er virkelig en kompleks og lækker næse, som bare giver og giver … en vin, som opfordrer til fordybelse.
I munden er vinen rund, fed og cremet. Der er lidt sødme – salte mineraler – tørret abrikos og virkelig fyldig, saftig og intens. Der er en friskhed og sprødhed over vinen, men fedmen og aftrykket fra egefadene har dog en tendens til at overdøve syren, men vinen har en fantastisk længde i eftersmagen med pæn mineralitet … og jeg er sgu fan.
Forhandles af Otto Suenson, hvor en flaske koster 209 kr.
Smagningen hos den søde Alessandra Tessari på Azienda Agricola Suavia startede med deres basisvin eller entrylevel vin, om du vil, nemlig deres Soave Classico.
Og vi fortsætter i Sydtyrol, nemlig i den lille by Appiano, hvor vi finder kooperativet Cantina San Michele eller på tysk St. Michael-Eppan, som står bag denne Gewürztraminer.
På alpehotellet Den Hvide Hest i Sydtyrol synger overtjeneren Leopold Ulrich Joachim Brandmeyer i form af Dirch Passer ja-ja-ja nu kommer jeg.
Med 37 graders varme ved Lago di Gardo, så skriger kroppen næsten efter lidt kold vino, så hatten røg hurtigt af en af de vine, som jeg havde medbragt fra vores vinøse pitstop i Sommerhausen, nemlig denne 2017 Sommerhauser Steinbach Riesling Trocken fra Weingut Schloss Sommerhausen.
På den lille italienske Ristorante il Cantinone i Peschiera fik jeg lidt gnocchi alla polpa di granchio og dertil valgte jeg en hvid Joseph Gewürzrtraminer fra det fantastiske vinhus Tenuta J. Hofstätter i Alto Adige … fremragende valg, hvis jeg selv skal sige det.
Næste vin er også fra familien Steinmann, nemlig deres unge Frank & Frei Grüner Silvaner, fra serien Frank & Frei, som samlet består af 5 forskellige vine.
Når vi nu er igang med vinene fra Artur Steinmann, så lad os smage næste i rækken, nemlig hans unge, moderne 2018 Sommerhausen Ölspiel New World Edition 19, som er et skønt blend på Scheurebe og Sauvignon Blanc.
Allerede et par timer efter mit besøg på vingården smagte jeg igen en vin fra Weingut Artur Steinmann. For på den lokale restaurant, hvor vi indtog aftensmaden, skulle der selvfølgelig lidt vino til, og hvad var så mere naturligt end en flaske fra Steinmann, som vi kunne se over til fra restauranten? Det blev en 1 liters flaske Mainsüden Müller-Thurgau Trocken.
Heike og Volker Decker driver sammen med Oehler familien Gasthof Zum Goldenen Ochsen på Hauptstraßen midt i Sommerhausen, men derudover laver de også lidt vin.