Denne vin fra Viña Leyda har i en periode været huset vin … her i … huset !!!, og sådan en fredag … hvor man træt kommer hjem, hvad er bedre end at åbne en god flaske Pinot Noir og sætte en gang Al Green på afspilleren?
Eneste anke jeg kan finde er, at en hel del af indholdet er hældt i den Boeuf Bourguignon, som jeg netop har sat til at simre på kakkelovnskomfuret (ja, induktionspladerne lyder sgu ikke specielt romantisk). Og mens aftenens ret livligt sender sine aromatiske og provokerende dufte rundt i køkkenet, så kan jeg jo lige sætte mig et par minutter og skrive et par bogstaver om denne vin.
Vi er i Chile hos vinhuset Viña Leyda, som – surprise – ligger i Leyda Valley. Leyda er blandt den nye generation af gode producenter i Chile. Bag Viña Leyda står Luis Alberto Fernandez, der efter i nogle år at have studeret Leyda Valley’s klima og jordbund plantede Sauvignon Blanc, Chardonnay, Pinot Noir og Syrah.
Denne “Las Brisas” er – som navnet antyder – en enkeltmarksvin, og stammer fra en lille parcel i Leyda Valley, kun 14 km. fra Stillehavet. De kølige briser fra fra Stillehavet giver perfekt kølige betingelser for den sarte, men fremragende Pinot Noir drue. Las Brisas parcellen, der blev tilplantet i 1998 ligger på en sydvest vendt skråning.
Det betyder dels mindre direkte sol og dels mere indflydelse fra de kølende vinde fra havet. Det giver Pinot Noir druerne den optimale lange og langsomme modning, der sikrer en klassisk Pinot stil og de fine, elegante og komplekse aromaer denne drue mestrer bedre end nogen anden.
Vinen her får 90 point hos herr Parker … ikke at dette nødvendigvis skal være en målestok. og jeg er da også langfra altid enig med denne mand. Andre har kaldt denne for Chiles bedste Pinot Noir, og det vil jeg nok også kalde at tage munden for fuld. Farven er til den mørke side … for en Pinot Noir.
Duftmæssigt er det godt … den dejlige animalske duft, som kun Pinot Noir elskere for alvor er vilde med. Derudover en smule egeplanker, lidt jordbær … vent lige … skal lige ha’ lidt mere i glasset! Meget tæt i duften.
Smagen fin og cremet … det smager sgu godt. Skal man komme en smule malurt i bægeret … her glasset, så skulle det måske være, at den godt kan mangle en smule rygrad … lidt europæisk finesse, men en easy-going vin, som jeg gerne anbefaler.
Prisen i danske vinforretninger ligger omkring 120 kr. Jeg fik købt 12 stk. i Tyskland for omkring 800 kr., og det er et godt køb. Har også et par stykker tilbage endnu.
Nu må jeg senere se, om min Boeuf Bourguignon også tilgiver mig dette kontinentmæssige sidespring, men kan for pokker ikke nænne at hælde bourgogne i maden.
Lørdag aften bød blandt andet på denne vin fra landet “down under”, denne lidt specielle sammensætning af Cabernet Sauvignon og så Sangiovese.
Torsdagens sidste vin er en ægte klassiker, nemlig en bordeaux vin fra det danske slot Château de Haux i distriktet Premières Côtes de Bordeaux, ca. 25 km. sydøst for byen Bordeaux.
Torsdagens hvide indslag blev denne chardonnay fra Bodegas Catena Zapata i Argentina.
Anden vin denne tirsdag blev en spanioler, nemlig fra den unge, charmerende Alvaro Palacio på Bodegas Palacios Remondo. Han er efterhånden blevet ét af de store navne i Spanien. I stedet for at overtage den fædrende vingård i Rioja, så rejste han til Bordeaux, hvor han blev uddannet ønolog på Château Pétrus.
Lige et par glas vin efter arbejde … vores gamle tirsdags-tradition gennem mange herrens år. Første glas en riesling fra Mosel … fra Joh. Jos. Christoffel Erben, som ligger i den lille landsby Ürzig, kendt verden over for vinmarken Ürziger Würzgarten – ophavsstedet for nogle af Tysklands absolut største vine.
Videre med endnu en charmerende vin fra JR aka Weingut Johanneshof Reinisch i Thermenregion i Østrig, nu i form af en Pinot Noir, også årgang 2008 som den forrige Zweigelt. Mærkeligt nok kalder Johanneshof Reinisch ikke deres røde vin her for en Blauburgunder, men bruger det mere internationale “Pinot Noir”.
Torsdagens næste vin, er en rød fra Italien, nemlig denne Barbera d’Alba Paiagalfra Marchesi di Barolo, som er huset, som “opfandt” Barolo.
Tordag stod den på påskefrokost sammen med gode venner. Sammenskud … skulle stå for forretten, og havde lavet en gang ristede kammuslinger på fennikel-æble-dildsalat med tyttebærfløde, yammy, desværre blev kammuslingerne ikke helt ristede pga. for meget væde på panden, men godt smagte det … og så sammen med den medbragte vin, nemlig denne Kung Fu Girl Riesling fra én af mine yndlings-vinmagere, den unike og specielle Charles Smith fra Walla Walla valley i Washington State. Sindsyg fyr, men han laver nogle ret spændende vine.
Onsdag inden påske, og har knappet endnu en pinot noir vin op, denne gang i form af den velkendte Montes ude fra Gunnar hos Bichel. Montes vinene er jo én af Bichels store “sællerter”, og ikke uden grund, for Montes laver rigtig god vin til fornuftige penge.