Tag-arkiv: 4

God. Nu begynder der at være kvalitet i vinene. Det er vine over gennemsnittet og vi begynder at bemærke detaljer, finesser, en vis kompleksitet, balance og uden de store fejl. Parker vil rate sådanne vine til 80-89 point.

2010 Castello delle Regine, Poggio delle Regine Rosso IGT, Umbrien, Italien

2010 Castello delle Regine, Poggio delle Regine Rosso IGT, Umbrien, ItalienMed aftenens første rødvin blev vi i Italien, eller helt præcist i Umbrien midt i Italien, hvor vi finder vingården Castello delle Regine.

Castello delle Regine er en gammel befæstning, og godset har i dag ikke mindre end 1.000 hektar jord med kvægopdræt, jagt samt produktion af olivenolie og vin. Den gamle befæstning er kendt under navnet Castelluccio Amerino, og jorden er beliggende i Regine Valley mellem Narni og Amelia. Godset er oprindeligt fra år 600 og har gennem tiderne været hjemsted for mange adelige familier i regionen. Hovedbygningen er opført omkring år 1500.

I dag er godset ejet af advokat Paolo Nodari, der gennem de seneste 20 år har restaureret godset, udvidet med moderne vineri, som han – med respekt for godsets historie – har kaldt Castello delle Regine , som jo betyder ”prinsessens slot”. I dag består ejendommen også af en 1. klasses restaurant “Podernovo”, ferielejligheder og feriehuse.

Jeg har tidligere anmeldt vingårdens topvin, Castello delle Regine Merlot, men her har vi vingårdens basis cuvé, Poggio delle Regine Rosso, som er lavet på 85% Sangiovese samt 15% Syrah og Merlot.

Duftmæssigt faktisk overraskende god, der er solbær, mørke bær og våd muldjord, uhmmm. Smagsmæssigt dejlig tørhed, fortsat de mørke bær, og endda meget intenst. Der er også fin blødhed og god eftersmag. Er faktisk en tand bedre her på andendagen, så giv endelig vinen lidt luft. Thumbs up, for vinen giver bestemt meget udbytte i forhold til den beskedne pris.

Købt i SuperBest på tilbud under en vinfestival til 300 kr. for 6 flasker, og det er en god pris.

Vinanmeldelse 4/7   

2008 Castelluccio, Lunaria, Emilia-Romagna, Italien

2008 Castelluccio, Lunaria, Emilia-Romagna, ItalienHvidvin nr. 2 på festaftenen blev denne Lunaria fra Castelluccio. Har tidligre anmeldt en vin fra Castelluccio, nemlig Massicone, som blev skamrost i Gastro, men her er den fra serien under Massicone.

Vi er i vinområdet Emilia-Romagna i Italien, og ejeren af Castelluccio hedder Vittorio Fiore. Han står bag én af Italiens største og dyreste vine, nemlig “Il Carbonaione” fra hans vingård Poggio Scalette i Toscana. Vittorio købte Castelluccio tilbage i 1999, og driver den sammen med hans søn Claudio Fiore.

Hos Castelluccio findes næsten udelukkende Sangiovese og Cabernet, men samtidig har vingården vist sig at være en fantastisk lokation for Sauvignon Blanc, og det er netop hvad vi har her. 100% ren Sauvignon Blanc.

Næse med citrus, lime, grapefrugt, melon, græs, blomster og modne gule æbler viser andre sider af Sauvignon’en, end de nuancer verden er blevet bekendt med fra New Zealand.

Smagen er helt tør, fyldig, krydret og harmonisk med saftig fuldmoden syre, stor koncentration, masser af liv og energi og god, dyb smagskompleksitet. Der er noget, som minder om Chardonnay fedme og sødme. Finalen med citrus og friskhed. Vinen har i øvrigt også fået 2 glas i den legendariske italienske vinbibel Gambero Rosso.

Købt hos Atomwine til 50 kr. pr. flaske ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7 

2007 G.D. Vajra, Langhe Rosso, Piemonte, Italien

2007 G.D. Vajra, Langhe Rosso, Piemonte, ItalienTirsdag bød på en italiensk vin, denne Rosso fra Langhe appellationen. Langhe blev DOC klassificeret tilbage i 1990 med det formål, at fange de vine, som før blev klassificeret som simpel Vino da Tavola.

Man oprettede altså en DOC, for at hæve niveauet af de laveste vine, uden egentligt at stille nogle større krav til dem. Det skyldtes, at Piemonte var en så vigtig region for Italien, at det ikke harmonerede med et stort antal Vino da Tavola vine – det kunne givet et misvisende billede af, hvor gode de andre vine egentligt var.

Imidlertid laves der faktisk fremragende vine i Langhe. Barolo er en lille del af Langhe, så det er ikke utænkeligt, at man falder over en lille Barolo i Langhe, og denne producent, Azienda Agricola G.D. Vajra laver da også en Barolo … og så denne billigere Langhe Rosso DOC. G.D.

Vajra ligger i byen Vergne, tæt på Barolo by … og under samme postnummer som Barolo. Vinhuset er grundlagt i 1972 og er opkaldt efter Giuseppe Domenico Vajra, men i dag er det sønnen Aldo Vajra som ejer og driver gården.

Aldo har siden sin overtagelse af den daglige ledelse på vingården gradvist øget arealet af vinmarker til i dag 40 ha, hvoraf de 10 er tilplantet med Nebbiolo og beliggende på vinmarker såsom Bricco delle Viole, Fossati, La Volta og Coste di Vergne. En stor del af markerne er beliggende i 400 meters højde.

Druerne til denne Langhe Rosso kommer fortrinsvist fra vinstokke mellem 7 og 15 år, plantet flere forskellige steder i Langhe-regionen, og består af Barbera, Dolcetto, Albarossa, Freisa og Nebbiolo.

I glasset lys, transparent, mens duften er en anelse neutral, dog med svag næse af grønt, mint og jordbær. Smagen er i første omgang lidt sur, men vinen åbner sig hurtigt med feminine tanniner.

Det er en slank og rank vin. Der er også lidt ribs og lakrids. Virker lidt tør i smagen, og tanninerne holder fint samtidig med en elegant blødhed. En vin der vinder i glasset, men skulle måske have været serveret en smule køligere end almindelig stuetemperatur.

Købt hos Vinspecialisten til 135 kr.

Vinanmeldelse 4/7   

2011 Bodegas Frutos Villar, Viña Morejona Blanco, Rueda, Spanien

2011 Bodegas Frutos Villar, Viña Morejona Blanco, Rueda, SpanienMed næste vin er vi hos vinhuset Bodegas Frutos Villar, beliggende i byen Cigales Valladolid.

Vinhuset er oprindeligt etableret tilbage i 1920 i Toro, men har siden etableringen også opkøbt vingårde i Cigales, Rueda og Ribera del Duero.

Det er stadigvæk Villar familien, som nu på 5. generation driver vingården, nemlig Jesús Jañez Villar og hans hustru Rosa Santana Hernández. Der ejes 120 hektar vinmarker, og derudover er vinhuset bestemmende over yderligere 80 hektar hos lokale vinbønder. Vinmager på gården er Nuria Peña Albillo.

Vinen her er fra markerne i Rueda. Området er præget af et koldt klima om natten, som gør at druerne beholder deres aroma. Den hvide hoveddure i Rueda er Verdejo. Druen har mere karakter og smag end de fleste andre hvide sorter i Spanien. Vinene herpå har en frisk frugtig duft, suppleret med nødder.

Denne Viña Morejona Blanco er lavet på 50% Verdejo og 50% Viura. Viura er en lille, lokal, hårdfør drue, som også kaldes Macabeo, der primært benyttes i Cava, og druen var da også med i Cava’en, som jeg lige skrev om tidligere.

I glasset er der meget stor duft. Der er hø, grønne blade, stikkelsbær … og i det hele taget en meget stor aroma.

Smagsmæssigt har jeg spidskommen, vame, fylde, æbler, æblesyre, men ikke så lang eftersmag. Er lidt sin egen, men på en god måde uden at være pragende. En god overraskelse til en overkommelig pris.

Fås hos Vin og Vin til 65 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2009 Musella, Ripasso Valpolicella Superiore, Veneto, Italien

2009 Musella, Ripasso Valpolicella Superiore, Veneto, ItalienFor over 14 dage siden drak jeg “lillebroderen” til denne vin. Det må jo også gøre denne til storebroderen til lillebroderen! Hvad er så forskellen med de to vine? Jo, ved denne vin er nogle af druerne tørret, og nogle er 2. pres fra vingårdens Amarone produktion. Jeg har i mit tidligere blogindlæg om “lillebroderen” skrevet lidt om vinhuset. Tjek det ud, hvis du vil læse herom.

Vinen er lavet på 70% Corvina og Corvinone, 20% Rondinella og sluttelig 10% Barbera, dyrket på vinmarkerne Il Perlar, Palazzina og Monte del Drago, dvs. druerne til vinen kommer fra alle af vinhusets vinmarker.

I mit seneste indlæg nævnte jeg lidt om udbyttet pr. vinstok … og her udgør det ikke mindre end 2 kg. pr. vinstok, dvs. i den absolut høje ende. På husets top Amarone; Amarone della Valpolicella Senza Titolo er udbyttet pr. vinstok også nede på 500 gram.

Ved denne vin tørres 20% af Corvina druerne i 4 uger inden presning, hvorefter de presses og vinificeres med 12-15 dages gæring i 100 hektoliter ståltanke. Andre 20% vinificeres direkte, men de sidste 60% gennemgår en “rispassato”, dvs. en refermenteret på skallerne fra gårdens Amarone vin.

Efter denne proces overføres vinen til brugte egetræsfade på både 225, 350 og 500 liter af forskellig oprindelse og sammensætning, hvori den ligger i ca. 12 måneder inden aftapningen.

Vinen fremstår meget mørk i glasset … blanding med bordeaux-farvet og sort. Næsen er sødme, overmodne blommer, lakrids samt lidt blæk. Smagen også lidt “Amarone-agtig”, og vinen kan måske med god vilje kaldes en baby Amarone. Der er sødme, blommer, mørke bær … og egentlig fin blødhed. Der er også lidt bitter syre til stede, og et behageligt glas vin … men skal jeg være ærlig … og det sagde min saglige moder altid jeg skulle … er jeg jeg mere til lillebroderen.

Arggghhh, det havde nok lydt bedre, hvis jeg havde givet vinen en kvindelig betegnelse og sagt, at jeg mere var til lillesøsteren … men I forstår hvad jeg mener. Det er måske fordi, at jeg ikke er den store Amarone fan, og nok gerne vil have lidt mere kant på vinen og finder smagen fra tørrede druer en smule anstrengende.

Nu har jeg jo også kaldt lillebroderen/lillesøsteren en rigtig prisbasker … og det står jeg ved. Men, men, men … er du Amarone fan, så køb denne vin fremfor en billig Amarone i supermarkedet … så bliver du ingenlunde skuffet.

Købt hos Jysk Vin, prisen er 135 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2009 Edi Kante, Sauvignon IGT, Friuli-Venezia Giulia, Italien

2009 Edi Kante, Sauvignon IGT, Friuli-Venezia Giulia, ItalienLørdag bød også på en spændende hvidvin fra det nordøstlige hjørne af Italien. Vi er i byen Duino Aurisina, lige nord for Trieste i Friuli-Venezia Giulia. Området nord for Trieste kaldes også for Carso, og her finder vi vingården Azienda Agricola Kante, hvor ejer og vin mager Edi Kante producerer nogle af regionen bedste hvidvine.

Carso ligger ud til Adriaterhavet. I dette varme klima sørger den korte afstand til kysten og den herskende søbrise for et så køligt mikroklima, at druerne ikke har problemer med at bibeholde deres naturlige syre. Samtidig består undergrunden af ren kalkstensklippe – ofte af den jernholdige, røde slags.

I 1980erne startede Edi Kante et visionært, perfektionistisk projekt i området med det store mål at lave de størst mulige vine. Hans utrolige kælder er gravet hele 20 meter ned i undergrunden og har flere etager, hvor hver etage har en fast, meget lav temperatur. Her kan Edi Kante lagre hver enkel vin optimalt og frigive dem, når han finder det rigtigt. I hvert rum hænger samtidig Edi Kantes egne vilde malerier og sikrer en stemning af oprør og dynamik.

Edi Kante er samtidig en stor traditionalist og nært tilknyttet til Carso. Han bruger derfor områdets egne druesorter og laver vine på dem. Malvasia, Vitovska, Chardonnay og Sauvignon er de fire hvide druesorter i hans 18 hektar marker, som i øvrigt er tilplantet ekstremt tæt med 8.500 vinstokke per hektar. Til gengæld holdes høstudbyttet meget lavt med ekstreme 500 gram per vinstok – mod normalt omkring 1-2 kg. per vinstik.

Vinen gærer spontant og lagres efterfølgende på ikke-toastede fade i den kolde kælder, inden de tappes og lagres indtil frigivelsen – almindeligvis 2 år efter høsten. Edi Kantes Riserva-versioner, kaldet “Selezione”, frigives dog først 7-8 år efter høsten. Der produceres ca. 55.ooo flasker årligt hos Edi Kante.

Sammen med Stanislaus Radikon har Edi Kante også udviklet en ny flaske, hvor halsen er meget smal (15 mm), da han mener den dermed er mere egnet til opbevaring og lagring af vin.

Lad os kigge på mine noter for denne vin. Duften er typisk Sauvignon Blanc … dvs. masser af syrlige æbler, grape, røg, grønt græs og grønne blade. Smagen er frugtrig, hårde tanniner, en lille smule fedme … en rigtig frisk vin med en lang og ren eftersmag.

Købt hos Atomwine til 149 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2011 Robert Mondavi, Woodbridge Chardonnay, Californien, USA

2011 Robert Mondavi, Woodbridge Chardonnay, Californien, USALørdag … en dag jeg havde set frem til, for et par af mine gode, gamle oldboyskamerater og gode venner havde planlagt en “marinade-aften”, som udover god mad også omfattede smagning af de 4 øverste vine i Mollydookers sortiment, herunder topvinen Velvet Glove.

Jeg havde … for at bidrage til festen … også taget et par flasker med, bl.a. Ben Glaetzers Amon-Ra, som forventelig vil kunne hyle i samme kor som de oppulente australske bulderbasser fra Mollydooker.

Vi lagde ud med Jespers hvidvin, en Chardonnay fra Woodbridge … en af de store vingårde, som er ejet af den amerikanske vinkoncern Robert Mondavi.

Det store vinkoncern blev i 2004 solgt til Constellation Brands for over seks mia. kr., og ejes dermed ikke længere af Mondavi selv, men han har uden tvivl været den producent som har betydet mest for vinindustrien i Californien (og i særdeleshed i Napa Valley).

Siden 1966 har han været med til at gøre området kendt og respekteret og har i mange år kæmpet for at fremme kvalitet både i sit eget vinhus men også i området generelt. Alle i vinverdenen har en mening om Robert Mondavi.

I Frankrig elsker man mest at hade Mondavi på grund af hans forretningsmetoder. Andre steder er der respekt for vinhusets evne til både at lave billige daglig vine og dyre topkult vine, som høster stor anerkendelse ved vinsmagninger.

Historien om Robert Mondavi starter helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, hvor det nygifte par Cesare og Rosa Mondavi fra Sassoferrato i det nordlige Italien, bosatte sig i Minnesota. I 1919 blev det nationale forbud mod salg af alkohol vedtaget.

Dette syntes uforståeligt for italienske familier, for hvem vinen var en naturlig del af hverdagen. Heldigvis tillod et smuthul i loven, at folk kunne lave 200 liter vin årligt til eget forbrug. Cesare blev derfor involveret salg af druer til italienske familier i USA.

Snart efter flyttede Cesare og familien, som nu omfattede en ung Robert Mondavi til vinområdet Lodi, og startede der egen virksomhed, fortsat med salg af druer til italiensk-amerikanske familier.

Roberts første job var sømme kasser sammen for at holde druerne. Robert arbejdede hårdt og begyndte samtidig at udforske den voksende vinindustri. Efter at have studeret økonomi og kemi på Stanford University og taget et lynkursus i vinavl og ønologi ved University of California i Berkeley, grundlage han i 1966 det ikoniske Robert Mondavi Winery nær Oakville i Californien.

Vingårdens berømte indgangsbygning, som er afbildet på nogle af vinene, er ikke til at overse når man kommer forbi og er en af de mest besøgte ejendomme i området.

Vinmarkerne er beliggende dels nær ejendommen, bl.a. vinmarkerne “To Kalon” og “Wappo Hill”. Den første blev oprindeligt beplantet så tidligt som i 1868 og nogle af de aktuelle vinstokke stammer fra 1945. De fleste er dog 25-35 år gamle. Udover vine fra disse to vinmarker henter vinhuset også druer fra andre ejede marker i Napa Valley og i det nordlige Californien.

I 1979 grundlagde Robert Mondavi desuden Woodbridge Winery i Lodi, ca. 180 km. øst for San Francisco Bay, i øvrigt ganske nær ved Robert Mondavis bardomshjem.

Woodbridge Winery blev købt fra et lokalt kooperativ. På Woodbridge producerer man i dag Woodbridge-serien og prestige-serien Twin Oaks. Det er i dag Todd Ziemann, som er kældermester på stedet.

Vinen her er fra Woodbridge serien … en hverdagsvin, hvor man får virkelig meget for pengene. Duften er rigtig Chardonnay, der er fedme, der er eg, fersken, lidt smør. Smagen er frisk, og der er godt med frugt, så egetræet ikke bliver for dominerende. Et dejligt glas vin.

Kan købes i Føtex, prisen ligger omkring 70 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2009 Jean-Paul Schmitt, Rittersberg Riesling, Alsace, Frankrig

2009 Jean-Paul Schmitt, Rittersberg Riesling, Alsace, FrankrigKom hviledagen i hu …. eller noget i den stil … står der skrevet ét eller andet sted. Vise ord, som jeg denne fredag havde tænkt mig at udnytte på det skammeligste … efter flere dages hårdt arbejde … og så i ferien!

Det blev så til en hyggelig ostebordsfrokost hos min gode ven og vinelsker Gert, som gæstfrit diskede op med 3 hvide Alsacevine hjembragt fra årets ferietur samt en enkelt rød … dog købt herhjemme. Det blev til nogle hyggelige timer i skyggen på terassen og ikke mindst nogle rigtigt dejlige vine.

Den første blev denne Riesling fra Domaine Jean-Paul Schmitt. Vi er i Scherwiller, en lille landsby i det Bas-Rhin i Alsace, ca. 20 km. nord for Colmar. Her finder vi “Rittersberg”, en 20-hektar vinmark, der løber som et vandfald fra de stejle, stenede toppe af dette “ridderbjerg” til dalens bund. På toppen af markerne finder man også den imponerende og alligevel skræmmende ruin af Ortenbourg slot (fra 13. årh.).

Vingården er udsat for syd – sydøst og fordelene ved et mikroklima, der er usædvanligt varmt og tørt. Dens geologiske struktur består hovedsageligt af granit sand af forskellig tykkelse, mange store sten på overfladen, blandet med masser af granit. Det er en forholdsvis dårlig og krævende jord, men alligevel frugtbart, idet vinstokkene er tvunget til at udvikle et dybt voksende rodsystem.

Vingården ejes og drives af vinmager Jean-Paul Schmitt, som er en ung, talentfuld håndværker, der er fuldstændig dedikeret til naturlige vinfremstilling. I 2005 begyndte han omlægning til økologisk vindyrkning,  og alle druer høstes ved håndkraft, og vinen er fermenteret med naturligt forekommende gær.

Duften er meget let petroleum … igen ikke meget, der er citrus, honning, abrikos og så den gamle Lux sæbe … eller i hvert fald nogle toner af blomstermark. Smagsmæssigt er der citrus, nødder, syre. En rigtig dejlig vin. Købt på ferie til omkring 10 € som jeg lige husker det.

Vinanmeldelse 4/7  

2010 Weingut Knebel, Winninger Hamm Riesling Kabinett, Mosel, Tyskland

2010 Weingut Knebel, Winninger Hamm Riesling Kabinett, Mosel, TysklandTorsdag – hjemme fra Vesterhavet – da selv suset fra Vesterhavet råbte til min dårlige samvittighed … haven derhjemme, haven derhjemme”.

Og det var ikke unden grund, for de mange dage med regnvejr havde gjort, at haven trængte til en ordentlig omgang.

Så hele torsdag fra 8-morgen er gået med 5 km hæk, nedklipning af samtlige buske, utallige ture til genbrugspladsen og titusinder andre små haveprojekter. Klap mig bare på ryggen.

Træt og ondt i armene … så trænger man til en rigtig tørstslukker. Efter at have drukket 3 liter vand, så fandt jeg også denne 2010 Weingut Knebel, Winninger Hamm Riesling Kabinett, og hvorfor ikke også kaste sig over denne?

Kabinett hører til den laveste klasse af de bedste tyske prædikatsvine. Kravene til modningsgrad afhænger af druesort og modningsgrad, men ligger mellem 67 og 82 grader Oechsle. Det typisk klassiske vine, der kombinerer høj kvalitet med god frugt og en sødem, der gør dem meget letdrikkelige. Lige noget for en hårdtarbejdende havemand.

Vi er i Mosel, nærmere bestemt byen Winningen, hvot vi finder nogle af de stejleste marker i Mosel, anlagt på små, ekstremt hældende terrasser. Disse ældgamle terrasser styrter ofte sammen og må genopbygges, en ekstremt arbejdsom metode hvor alt foregår pr. håndkraft.

Weingut Knebe har eksisteret som vingård siden 1642, og ejes/drives i dag alene af Beate Knebel, da hendes mand Reinhard døde i 2004. Reinhards navn fremgår dog fortsat på vinene fra Knebel, og Beate har i stedet fået hjælp i kælderen af én af Tysklands mest anerkendte vinkonsulenter, Gernot Kollmann.

Sønnen Mathias Knebel er dog under uddannelse til ønolog, og hjælper ligeledes på gården ind imellem. Vingården er ikke stor, og der ejes i dag alene 7 hektar efter tilkøb af topparceller på markerne Röttgen, Uhlen og Bruckstück.

Derudover køber Knebel druer hos naboer til brug for deres basisvin. Druesammensætningen på markerne er 97% Riesling og 3% Weissburgunder. Der produceres ialt 45.000 flasker årligt.

I glasset er vinen meget gylden, langt mere gul i farven end normalt, nærmest Chardonnay-farvet. Duften er meget svag petroleum … anes kun meget svagt. Til gengæld er der fedme, eksplosiv duft af fersken, abrikos, lidt vanilje og …. kalk? Der er i hvert fald en eller anden form for mineralitet også.

Smagen er … lad os få det frem med det samme … sød. Ikke uudholdelig sød, og der er også lidt mineralitet. Masser af frugt. På andendagen … hvor vinen har fået lidt luft, er den faktisk markant bedre, så det må være et godt råd til denne vin, giv den rigeligt med luft … hvilket en svedig havemand normalt ikke kan vente på.

Heldigvis var jeg nok så træt af alle haveanstrengelserne, at jeg ikke fik drukket vinen … og dermed kan skrive om oplevelsen her dagen efter.

Købt i Tyskland – pris på 13,90€

Vinanmeldelse 4/7   

2009 Weingut Friedrich Kiefer, Spätburgunder Halbtrocken, Baden, Tyskland

2009 Weingut Friedrich Kiefer, Spätburgunder Halbtrocken, Baden, TysklandNy dag, ny spätburgunder … denne dog med en vist skepsis, da jeg ikke i første omgang havde set, at denne vin fra Weingut Friedrich Kiefer var en halbtrocken, altså halvsød vin.

Arhhhh, det er nok ikke lige til mine smagsløg, men prøves skal den nu alligevel. Vi er i Baden, eller mere præcis i byen Eichstetten i Kaiserstuhl tæt på den franske grænsen og ca. 30 km syd for Strasbourg hos Weingut Friedrich Kiefer. Vinhuset er grundlagt tilbage i 1851 af Friedrich Kiefer, men ejes og drives i dag af ægteparret Martin og Helen Schmidt … deraf underteksten på etiketten; “by m & h schmidt”.

Vingården er på 14 hektar og jorden i Kaiserstuhl består af vulkansk jordbund, og meget ler – nogle gange i en tykkelse på 30 cm til 30 meter! Så er den del ligesom sat på plads.

I glasset fin rubinrød. Duften … lover faktisk godt. Der er den klassiske søde, tyske kostald, der er lidt jord/ler-agtige toner, der er en anelse peber og vilde bær.

Smagen er rund, og selvfølgelig ikke overraskende ganske sød. Der er en smule tanniner, men den savner mer. Ja, det gør den selvfølgelig ikke, når den nu er halvsød, men jeg savner flere tanniner og syre.

Imidlertid smager den bestemt meget bedre end jeg havde frygtet, og sammen med en gang ost er vinen måske slet ikke så ringe. Det er heller ikke helt så sød, som jeg havde frygtet.

Købt i Tyskland til 7,99€

Vinanmeldelse 4/7