Lørdagens vin er fra Sydafrika, et vinland som jeg normalt ikke dyrker ret meget. Vinen her har da også ligget i vinkøleskabet i mange år efterhånden, men med et årstal på 2005, så var det måske på høje tid at få smagt denne vin. Radford Dale er en del af vingården “Winery of Good Hope”, som også tæller Winery of Good Hope, Land of Hope og Vinum Afrika.
Radford Dale er flagskibet/toppen hos vingården og bag navnet gemmer sig Barossa Valley fødte Ben Radford og britiske Alex Dale, der i øvrigt har boet mere end halvdelen af sit liv i Bourgogne. Radford Dale er med en årlig produktion på bare 300 kasser Shiraz blandt micro producenterne i Sydafrika.
Eneste objektiv er maksimal kvalitet. Uden kompromiser af nogen art, men tilsat en god portion af uhøjtidelighed og sjov. Og så skal vinene yde fremragende ”Value for Money”. Hemmeligheden bag potentiel og ægte kvalitet ligger i vinmarkerne.
Udgangspunktet for Radford Dale Shiraz er nogle af de bedst beliggende vinmarker i det sydlige Stellenbosch’s Helderberg region, med udsigt til False Bay og kølende vinde. Det kuperede terræn giver hver enkelt lille parcel sit microklima, noget der er med til at øge vinens kompleksitet. New World frugt – europæisk stil og struktur.
Med deres fremragende Shiraz søger Alex og Ben at kombinere det bedste fra den nye verden med det bedste fra den Europæiske tradition. Det vil sige den solmodne, lækre og rige frugt med den faste struktur og finessen fra de bedste europæiske vine.
Druerne håndplukkes, afstilkes og gennemgår en kold maceration (udblødning) inden gæringen. Under gæringen benyttede Alex og Ben sig af overpumpning af mosten og pigeage, hvor drueskindet mekanisk stødes ned i den gærende most. Alt for at sikre maksimal farve, struktur og rigdom.
Vinen blev efterfølgende macereret på drueskindet i to uger og fadlagret i 14 måneder på 75% fransk eg og 25% amerikansk eg. Alex og Ben benyttede sig af avancerede teknikker som ”micro oxygenation” i fadene, for at sikre en blød tannin struktur.
I glasset også en mørk fætter. Duften er peber, og den lidt “mulle” jordbund, som man ellers normalt finder i Bordeaux vine. Derudover er der duft af chokolade, ristede bær og masser af sol. Duften kan godt lede én hen omkring Rhône området.
Smagen er på en gang let, men alligevel tung, fyldig og tæt. Ja, det lyder sgu da vist mærkeligt, men det må være fordi, at der er god balance i vinen. Der er også både syre og en smule sødme, som bare gør vinen meget letdrikkelig, ja faktisk mere tilgængelig og elegant end fx en “aussi-bombe” . Det smager ikke helt som Rhône, og ikke som Australien …. men det smager jo godt.
Købt i Randers Vinhus til 158 kr.
Her en Côtes du Rhône Cuvée Philipson fra det klassiske, kendte vin- og negociantfirma Guigal. Guigalfamiliens historie i Ampuis startede i 1923, hvor Etienne Guigal kom til byen som 14-årig og senere etablerede sig som vinbonde.
Første røde vin til maden blev en spansk en af slagsen. Vi er hos Coca i Fitó i Montsant i Catalonien, lidt sydvest fra Barcelona, og har her fat i en ung viril fyr.
Med tredie og sidste vin på ET røg vi igen tilbage til kongen af Hermitage, Jean-Louis Chave, her med en vin fra hans eget domaine, og fra området Saint Joseph, som jo er det længste vindistrikt i det nordlige Rhône.
Aftenens første vin på Restaurant ET var Mon Coeur Côtes-du-Rhône fra én af mine yndlingsproducenter i Rhône, nemlig Jean-Louis Chave, også kaldt kongen af Hermitage.
Som kom aftenens højdepunkt, som mange af os havde ventet spændt … og en smule nervøst på, nemlig smagningen af den legendariske og ikon-agtige Grange.
Fra Bin 28 til Bin 2. I 2’eren er der nu tilført shiraz’en lidt mourvedre. I 1950’erne begyndte Penfolds sideløbende at eksperimentere med mourvedre, og resultatet var så positivt, at man i 1954 fremstillede en Bin 158 Mourvèdre. Druen blev efterfølgende brugt som “hjælpedrue”, hvilket også var tilfældet i Bin 2, da den blev lanceret i 1960.
Penfolds er i dag er et af Australiens største og mest kendte vinerier. I dag fremstiller huset ikke mindre end 1,4 mio. kasser vin om året.
Fra lørdagens Mollydooker ræs var det måske også retfærdigt lige at beskrive denne “Blue Eyed Boy” fra “Down Under”. Det er en voldsom sag, som Sarah & Sparky Marquis har fået lavet.
Fik lige et par minutter i overskud her fredag efter aftensmaden til at skrive lidt om aftenens vin, denne 2006 Tabali, Reserva Especial fra Limarí Valley i Chile, som har ligget i vinkøleskabet et par år … men netop denne aften så interessant ud, så straks røg vinproppen, og ud vælter dufte af brændt eg, saddelfedt, solbær og peber.