Mosel er en af Riesling druens absolutte højborge og her fremstilles nogle af verdens fineste hvidvine. Jeg deltog i går i Randers Vinlaughs lille Mosel smagning og vi startede med denne C.A.I. Riesling fra et af Mosels ældste vinhuse, nemlig Weingut Immich-Batterieberg.

Vinhuset ligger i den lille idylliske vinby Enkirch, lige skråt over for byens apotek, fire flodbugtninger på Mosel floden nordøst for Bernkastel Kues og et par kilometer nord for Traben-Trarbach. Så ved vi nogenlunde, hvor vi er i verden … et fantastisk område med masser af fantastisk Riesling.

Immich-Batterieberg kan spore sin historie som vingård tilbage til 1425, men én af bygningerne har en længere historie. Dokumenter viser nemlig, at den østfrankiske Kong Ludwig IV havde en tronsal her tilbage i år 908 og senere testamenterede bygningen til kirken.

Arkæologiske undersøgelse bekræfter også, at den nederste del af bygningen formentlig stammer fra anden halvdel af det niende århundrede, og at nogle af de gamle søjler i husets kælder kommer fra nærliggende romerske ruiner.

I 1100-tallet blev lenet … og dermed den historiske ejendom tildelt fyrsten af Esch, og han udvidede jordbesiddelserne og gav også ejendommen dets nuværende navn Escheburg.

Vinproduktionen på stedet startede dog først i 1425, hvor den gamle vinfamilie Immich overtog ejendommen. Og familien Immich ejede faktisk ejendommen helt frem til 1989 … altså i over 560 år.

Det var også dem, der i 1840’erne tilførte den imponerende portefølje af vinmarker, bl.a. det berømte Batterieberg, hvor markerne blev sprængt ud ved hjælp af sprængladninger affyret fra kanonlavetter, der stadig ses på vinhusets etiketter … dvs. altså de bedste af husets Riesling vine.

Etiketterne var dengang dog en smule anderledes i designet … sådan mere jugend- eller belle epoque stil, men med samme motiv med to himmelske væsener, såkaldt keruber, som affyrer en kanon midt i vinmarkerne, og dermed fortæller historien fra 1840’erne, da Immich med dynamit ændrede eksponeringen på hans marker, således vinstokkene kunne få mere sol. Meget prisværdigt.

Marken Batterieberg er i dag dog ikke så kendt, som de mere hypede marker længere mod syd, fx Wehener Sonnenuhr, Graacher Himmelreich og Bernkasteler Lay, men i 1800-tallet var Batterieberg mindst lige så anset.

Siden dengang er topmarkerne Steffensberg, Ellergrub og Zeppwingert også kommet til vinhusets imponerende markbesiddelser.

I 1989 blev vingården overtaget af advokat Gerd Bastgen, men hvorfor familien Immich solgte eller afgav gården, ved jeg faktisk ikke. Der findes nemlig fortsat grene af familie Immich i byen, men altså ikke på den gamle ejendom Escheburg eller i spidsen for Weingut Immich-Batterieberg. Måske løb de blot tør for arvinger.

Det gik imidlertid ikke godt for den gode advokat Bastgen, som endte med at gå konkurs i 2007, og dermed henlagde vinhuset til en usikker fremtid. Det var først i 2009, at der blev fundet en køber til vingården.

Det blev en fremragende vinmager, nemlig Gernot Kollmann, som med hjælp fra to vinelskende pengemænd fra den nordlige del af Tyskland købte ejendommen fra banken.

Gernot kommer selv fra Ruhr, sydøst for Dortmund – et område, der har intet at gøre med vin. Han studerede ønologi ved Heilbronn, men har det meste af sin lærdom med sig fra tidligere arbejde på Dr Loosen, Bischofliche Weinguter i Trier, Van Volxem … men har også arbejdet i Winningen, Ahr og i Bulgarien.

Siden 2004 har Gernot Kollmann også rådgivet andre vinhuse i og udenfor Tyskland.

Hans Riesling stil er kompromisløs, kraftfuld og vild –til den tørre, mineralske side. Vinene laves efter en fuldkommen hands-off mentalitet. Der bruges ikke kulturgær, ingen enzymer, ingen protein stabilisatorer, ingen klaringsmidler, ingen chaptilisering, ingen opkoncentrering og ingen syredæmpende midler.

Kort sagt, ren uforfalsket Mosel Riesling direkte fra mark til flaske. En stil der siden 2009 årgangen har givet genlyd hos mange vinkritikere.

I dag omfatter driften af Weingut Immich-Batterieberg samlet 5,5 hektar vinmarker, alle meget stejle skiferskråninger ved Enkirch. De bedste af markerne er Steffensberg, Ellergrub, Batterieberg og Zeppwingert.

Derudover ejes også marken Monteneubel, som Gernot Kollmann forventer sig meget af. Marken ligger i den nordlige del af Enkirch, og er opkaldt Monteneubel … det noble bjerg.

En lille detalje, der er værd at lægge mærke til er farven på årstallet på etiketterne. De angiver årgangens generelle klimatiske karakter. 2009 var orange,  2010 blå, 2011 rød, 2012 grøn, 2013 lilla og 2014 lyseblå. Den aktuelle årgang 2015 er en af hans bedste til dato og er gul.

C.A.I. Riesling er husets basisvin, altså Immich-Batteriebergs entry-level Riesling og altid et godt køb hos mange vinkritikere. Vinen er lavet på ren stål og druerne kommer fra forskellige marker.

Og det er ganske klassisk Riesling med en tør næse, som har godt med syrlige æbler, pærer, lidt solcreme … eller en lidt blomsterrig duft om ikke andet. Virker frisk, mineralsk og knastør.

Smagsmæssigt er der også fint med syre og vinen er frisk, men samtidig med en vis tyngde og næsten en smule perlende. Det er grønne, umodne æbler … like it.

Forhandles hos Vinova, hvor denne koster 135 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Lidt vest for Trittenheim ligger byen Schweich, og der finder vi Weingut Marmann-Schneider, der står bag næste vin, denne 2014 Schweicher Annaberg Riesling Kabinett Trocken.

Vinhuset drives af ægteparret Dirk og Rita Marmann og er en sammenlægning af deres familiers respektive vingårde, Weingut Marmann på Dirks side og Weingut Schneider på Ritas side.

Dermed holder vinhuset reelt også til 2 steder og hvis vi først kigger på Marmann familien, så ligger deres vingård i Osann-Monzel mellem Bernkastel-Kues og Wittlich. Den er bygget i 1967 og huser i dag familiens vinkælder og maskinhal.

Marann familien har produceret vin siden 1688. Gamle dokumenter viser, at den respektable Heinrich Marmann, som var søn af dommeren Johann Marmann, allerede dengang producerede vin fra 450 vinstokke tilhørende kurfyrsten i Trier.

I 2001 overtog Dirk Marmann driften fra sine forældre, og har siden stået i spidsen for vingården og efter ægteskabet med Rita Schneider også for de to samlede vingårde.

Schneider familiens vingård ligger i Schweich, en lille by i Mosel omkring 15 kilometer fra Trier. Det er en smuk, gammel vingård, som også i dag fungerer som hovedsæde for familiens virksomhed.

Familien Schneider har drevet vin- og landbrug i byen igennem generationer. Familiens rødder går helt tilbage til de historiske ejendomme Niederprümer Hof – som nu huset et museum – samt Maximiner Hof i Longuich. De opgav dog landbruget midt i 1970’erne og koncentrerede sig om vinproduktion.

Dirk og Rita har fortsat hjælp fra Ritas forældre. Faderen Wendelin Schneider hjælper Dirk med vinproduktionen og moderen Thekla står for vin servering af vine og lidt godt fra køkkenet i husets smagelokale.

Husets marker ligger på skråninger ned mod Mosel floden om med den karakteristiske røde skifer i jorden. Jeg kan ikke se nogle steder, hvor mange hektar, som familien ejer, men de dyrker primært Riesling. Omkring 2/3-dele af markerne er tilplantet med Riesling, men de øvrige druesorter er Rivaner, Dornfelder, Spätburgunder, Kerner og Weißburgunder.

Denne Schweicher Annaberg Riesling Kabinett Trocken er fra druer fra marken Schweicher Annaberg, en af husets centrale marker. Der er ikke mange oplysninger om produktionen, så vi springer i stedet hovedkulds ind i mine smagsnoter.

Duften er frisk, lidt til den grønne side, men er ellers umiddelbart en smule neutral. Måske en meget let duft af en astronaut is. Jeg synes ellers, at jeg plejer at kunne fange de fleste aromaer … men her er sgu ikk’ meget at komme efter.

Smagsmæssigt er vinen ærligt talt også lidt af en skuffelse … mangler dybde og smag i det hele taget. Det er først ganske friskt, men så kommer der bare ikke mere. Det bliver lidt tyndbenet, vandet og uden den sædvanlige Mosel karakter og intensitet.

Købt hos EP Vin, hvor en flaske koster 79 kr.

Rating 2/7  

Fra det danske sommerland lige lidt dugkold Riesling, nemlig denne økologiske Trittenheimer Apotheke Riesling Su wie frieja fra vinhuset Weingut F.J. Eifel, hvor F.J. står for Franz-Josef.

Det er netop Franz-Josef, der som 4. generation siden 1985 driver det lille  vinhus, der ligger midt i byen Trittenheim stik syd for Piesport i et af Mosel flodens talrige 180 grader sving. Sammen med moderen, hustruen og et par børn driver de tre generationer vinhuset samt et lille gästehaus.

Samlet har Franz-Josef 5 hektar vinmarker med marken Trittenheimer Apotheke, som husets centrale mark, som giver basis for en årsproduktion på 30.000 flasker vin.

Trittenheimer Apotheke er en af de større, kendte vinmarker i området og en lang række vinproducenter har parceller på marken, bl.a. en del i Eifel familien, herunder Weingut Clüsserath-Eifel, Weingut Bernhard Eifel, Weingut Eifel-Pfeiffer og Weingut Loersch-Eifel, mens også mere kendte producenter som Weingut Grans-Fassian har parceller på marken.

Her har vi fat i en af husets vine fra Trittenheimer Apotheke, nemlig en tør af slagsen og med navnet “Su wie frieja”, gammelt dialekt for “so wie früher”, altså “som før”, da vinen er lavet helt økologisk og uden brug af tilsætningsstoffer … altså som i gamle dage.

Næsen er også frisk som en kølig sommerbrise, virkelig levende, selvom den ikke byder på petroleum. Duften er dog ganske sart og delikat og bestemt Riesling i næseborene, dog med et fint bundtræk, intensitet og tæthed. Det er gule frugter, ananas, citrus og alle meget afdæmpede.

Fornemmer man lidt mineralitet med sten i glasset? Jeres flittige vinblogger keder sig vist bare i sommerlandet.

I munden fornemmes der en vis sødme, og vinen siger da også hele 14,2 gram restsukker pr. liter, men det mærkes ingenlunde, da der også er godt med pågående syre … lidt en kraftig syre. Midt i syren er det også lidt fedme, svage krydderier, lidt sten og slutter med et grønt bid.

Købt hos EP Vin, hvor en flaske koster 135 kr.

Rating 4,5/7