Næste røde vin var fra det billedskønne Umbrien, nemlig fra vingården Tenuta Castelbuono, som har 50 ha marker fordeler over de to vinområder Montefalco og Bevagna.
Tenuta Castelbuono ejes af Lunelli-familien, som også er kendt for spumanteproduktion via Ferrari – Italiens dygtigste og største producent af mousserende vine indenfor den originale (og dyreste) fremstillingsteknik. Vingården Castelbuono er blandt Lunellis nyeste investeringer, og selv om det var den forrygende årgang 2001, der blev den første vinårgang, man tappede under egen etiket, er familien langt fra færdig med at investere i Castelbuono.
Nyeste projekt på tegnebrættet er således et nyt vineri, som skal tegnes af den italienske skulptør, Arnaldo Pomodoro – et valg som vidner om virksomhedens store krav til det æstetiske udtryk.
Vinen er lavet på 70 % Sangiovese, 15 % Sagrantino, 8 % Cabernet Sauvignon og 7 % Merlot. Vinen har fået 12 måneders lagring på 225 liters egetræsfade. Duft er kompleks med kridt, kul, intense mørke bær og sort, våd nat.
Smagen er cremet, suger spyttet fra munden, der er sødme fra Sangiovesen, men også meget mere. Mange fine lag i smagen. Det smager godt. Klart anbefalelsesværdigt.
Kan købes hos Vinspecialisten til 150 kr.
Fredagsvinen blev endnu en Pinot Noir … vist det man kan kalde en stime … i form af denne “letvægter”fra Vin & Vin.
Selvom vinen var tildækket, så gættede jeg med det samme; Pinot Noir & Bourgone … og ganske rigtigt. Machard de Gramont er en traditionel og klassisk familieejendom i Nuits St. Georges, og de har marker i Còte de Nuits og Côtes de Beaune, og her er vi i den lille kommune Chorey Les Beaune lige nord for Beaune.
Et kup … sådan betegner Phillipson Wine denne vin, købt til 99,95 kr, pr. flaske – ved køb af 12 stk. naturligvis – og en førpris på 499,95 kr., altså en besparelse på ikke mindre end 400 kr. pr. flaske … se det er noget, som vi danskere kan li’.
Så lige en vin fra den amerikanske filminstruktør Francis Ford Coppola, eller rettere fra hans vingård … da vinen jo ikke er lavet af Francis himself, men af hans vinmager Corey Beck.
Hvad gør man, når fredag aften melder sig med Pinot Noir rystelser efter en flot bourgognesmagning om torsdagen og halsen skriger efter mere pinot? Mit svar blev en tysk spätburgunder fra Franz Keller i Baden.
Fredag bød på denne vin fra et af mine ynglings vinområder, nemlig denne gamle kending, Condado de Haza fra Ribera del Duero i Spanien. Et vin, som jeg har fået mange gange, og som faktisk stadig holder.
Fik lige et par minutter i overskud her fredag efter aftensmaden til at skrive lidt om aftenens vin, denne 2006 Tabali, Reserva Especial fra Limarí Valley i Chile, som har ligget i vinkøleskabet et par år … men netop denne aften så interessant ud, så straks røg vinproppen, og ud vælter dufte af brændt eg, saddelfedt, solbær og peber.
Har bestemt, at det kun er vine, som jeg virkelig vil anbefale, som kommer med her på bloggen, og her er virkelig én, som jeg vil anbefale.