Tag-arkiv: 4½

2011 The Other Guys, Plungerhead Lodi Cabernet Sauvignon, Californien, USA

Næste vin kom fra Steffen. Plungerhead er navnet … etiketten lige så tosset med en Monty Phyton lignende figur med vintønder som ben og en afløbs-svupper på hovedet. Det er amerikansk cab og kommer fra vinhuset The Other Guys … også kaldt Laid-Back Guys eller Stand-Out Wines.

Bag vinhuset står søskendeparret Mia & August Sebastiani fra den store, traditionsrige amerikanske vinfamilie Sebastiani … og under navne som Hey Mambo, Leese-Fitch, Moobuzz, Plungerhead, The White Knight og Pennywise laver de en række spændende vine, som adskiller sig en smule i mængden.

Historien om vinhuset starter helt tilbage i 1895, hvor Samuele Sebastiani, italiensk indvandrer, flyttede til USA og startede med at arbejde i et stenbrud nord for Sonoma. Med sine hårdt optjente penge købte han en lille vingård, hvor han opstartede en mindre vinproduktion.

I 1944 blev driften af vingården overtaget af sønnen August Sebastiani, som solgte vinene over det meste af USA, men det var først i 70′erne og 80′erne, hvor 3. generation – i form af Augusts to sønner Sam og Don – overtog driften, at vinhuset fik sit store gennembrud og voksede eksplosivt.

I dag er det oprindelige Sebastiani Winery solgt, og ejes af Foley Family Wines, som ejer en helt række af store vinhuse i USA. Jeg har skrevet lidt om Foley Family Wines og ejeren Bill Foley, da jeg smagte en 2010 Eos Estate Winery, Lost Angel California Cabernet, en vin Steffen i øvrigt også havde med til en vinaften.

Sebastiani familien er dog fortsat med at lave vine, nu via 4. generation i form af Mia & August Sebastiani med deres nye vinhus Tog Wines – som The Other Guys forkortes til og kaldes i daglig tale.

Plungerhead er én af deres serier af vine, og den omfatter 5 forskellige vine, nemlig Dry Creek Zinfandel, Dry Creek Cabernet Sauvignon, Alexander Valley Cabernet Sauvignon, Lodi Zinfandel samt denne Lodi Cabernet Sauvignon. De kommer i øvrigt alle med den bizarre nye prop, som Tog Wines kalder en ZORK.

Jeg prøvede den første gang, da jeg smagte familiens Moobuzz Pinot Noir. De siger selv, at det er en revolutionerende ny type vinprop. Man “skræller” nærmest plastikken rundt om flasken, og så er der en sød lille prop tilbage, som let fjernes. Vi bringer da lige fluks et par billeder af det sindrige system, som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal synes om. På denne flaske er ZORK’en grøn. Uanset farve, så pynter den ikke på flasken.

Zork proppen      Zork - sådan virker den

Indholdet fejler dog ikke noget. I næsen er det solbær, chokolade, kaffe, enebær, vanilje, eg, en lidt gæret duft samt et lille grønt touch. I munden en fed, tyk, kraftig vin, godt med sødme, kraft, mælkechokolade, blommer, solbær … godt med sødme og ikke så megen kant, men nem at drikke og virkelig amerikansk pleaser.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos Smalle Vine, pris 139 kr.

Rating 4,5/7  

2011 Antoine Arena, Grotte di Sole, Korsika, Frankrig

Og hvorfor ikke fortsætte vor vinaften med endnu en særegen vin, nemlig i kraft af denne Grotte di Sole fra vinhuset Domaine Antoine Arena, som hører under appellationen AOC Patrimonio, som findes ved  Saint-Florent bugten på øen Korsika.

Selve Domaine Antoine Arena ligger også ved tæt ved bugten omkring en kilometers penge fra byen Patrimonio på den nordligste del af Korsika. Vinen er grundlagt i 1980 af Antoine Arena, som er vaskeægte korsikaner, født og opvokset på Korsika.

Han begyndte med 3 hektar vinmarken ved grundlæggelsen af vingården, men ejer og driver i dag 14 hektar vinmarker. Han er samtidig i dag én af de førende skikkelser indenfor vinproduktion på Korsika, og regnes også af flere vinkritikere som den bedste producent på Korsika.

Antoine Arena har 2 stjerner i Revue du Vin de Frances “Classement de Meilleur Vins de France” som den eneste producent på Korsika.

Blandt de bedste marker hører Cave Di Sole, en vinmark på 3 hektar med ler og kalksten, hvor der dyrkes Niellucio samt Vermentino druer, og så Den Carco marken med kalkrig jordbund, hvor der ligeledes dyrkes Niellucio og Vermentino.

Derudover dyrker Antoine Arena også den lokale grønne drue Bianco Gentile, som – mig bekendt – ikke findes andre steder i verdenen.

Siden 2007 har er domænet været certificeret økologisk, og Antoine Arena er i det hele tilhænger af klassisk, gammel og bæredygtig vinproduktion. Alt arbejde foregår i hånden, der bruges ingen kemi, der er ingen tilsætning af gær eller andet og der svovles minimalt ved flaskning.

Her har vi husets Grotte di Sole, en enkeltmarksvin fra marken Grotte di Sole. Navnet skyldes den stærke soleksponering, der er på marken. Vinene herfra får altid god intensitet, men der høstes forholdsvis tidligt for ikke at få overmodne druer. Vinen er lavet på 100 % Nieluccio fra en mark med 60 år gamle stokke.

Nieluccio er genetisk identisk med Sangiovese, men har sandsynligvis været på Korsika siden 1200-tallet. Der lagres på cementtanke og bruges ingen træfade. Minimal svovling. Vinen har fået 18 af 20 point i Revue du Vin de France.

Og hvilken landlig og sær (i mangel af bedre ord) duft, nærmest sådan lidt sur/sød, boblende mødding, røde bær, sod, svovl, mineraler, grønne og formuldede blade, lidt kompostagtigt, gazebind og en smule krydderier. Man tænker fluks naturewine, men den er altså “kun” økologisk, men meget særpræget og alligevel ganske spændende.

I munden er vinen først ganske syrlig, meget speciel … men underneden er der noget sødme. Først i munden mærker man en syre, nærmest som en citronsyre, ganske sur … så sætter tanninerne ind og bider dig endnu mere. Med lidt luft i glasset aftager syrligheden en del, men fortsat godt med tanniner og tørhed i undermunden. Absolut spændende og fin lang eftersmag … kræver fordybelse, og en kærlighed til skarphed, rustik duft … jeg synes det er fremragende.

Jeg elsker sgu, når vinene har lidt kant, og det har denne til overflod.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Bichel Vine, pris 229,75 kr.

Rating 4,5/7   

2013 Vinos Vernaculares, Tres Vacas, Aconcagua, Chile

Aftenens første rødvin havde jeg med … en – uden omsvøb – ganske speciel lille sag fra det lille vinhus Vinos Vernaculares, som ligger ved den lille by Quilpué – omkring 50 kilometer vest for Santiago, og ikke så langt fra kysten i Chile.

Vinen hedder Tres Vacas og er lavet på den lokale drue Pais, og den skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til. Vinen er købt hos Bjarne i Vinimperiet, som har specialiseret sig i økologiske og biodynamiske vine, og jeg har tidligere her på bloggen skrevet om en vin fra netop Vinos Vernaculares.

Det var deres Pinot Chai, en Pinot Noir baseret vin, som jeg kaldte en ren økologisk boheme, enspænder, freak og excentriker. Hvis vi skal blive i det spor, så er denne Tres Vacas en økologisk feminin rebel, outsider, eremit, særling, tvekønnet … udsædvanlig, elektrificerende og pirrende. Dét vender jeg også tilbage til.

Lige lidt gentagelse omkring selve vinhuset, som ejes og drives af vinmageren Christophe Beau, som ellers til dagligt slår sine folder i byen Corconne og appellationen Pic Saint-Loup i Languedoc i det sydlige Frankrig, hvor han driver vinhuset Domaine Beauthorey.

Christophe har over 30 års erfaring som vinbonde, ja faktisk startede han Domaine Beauthorey i 1979. Dér har han 8 hektar vinmarker med op til 80 år gamle vinstokke, som drives økologisk siden 1995 og biodynamisk siden 1998.

Christophe mener, at nøglen til at lave god vin er at bruge sunde, modne druer og ikke begrænse dem med sprøjtemidler. Både i markerne og i vinkælderen på Beauthorey sker vinfremstillingen helt naturligt uden teknologisk hjælp … eller sagt på en anden måde, helt gammeldags, bl.a. pløjer Christophe også rækkerne mellem vinstokkene med heste.

Herudover er Christophe Beau også en ivrig forfatter, og har offentliggjort flere bøger om både vin i almindelighed og specielt bæredygtig vinproduktion. Han har også startet et forsøgsprojekt, hvor han underviser i vinproduktion med forskellige former fra druer fra den etruskiske, græske historie.

Og så er Christophe Beau nu også vinproducent i Chile. Ikke fordi han vil udvide sine aktiviteter, skabe et vinimperium eller tjene kassen … men alene fordi han gerne vil udforske vinproduktionen, opdage flere mysterier i processen af vinfremstillingen, have en frihed i processen og prøve nye former for ejerskab eller brug af jorden. Han ville genopfinde sig selv og opleve noget nyt i livet.

Efter flere udforskninger i Mexico, USA, Mellemøsten, Nordafrika og Sydøstasien endte han imidlertid med at slå sig ned i Chile i den lille by Quilpué i Valparaíso regionen, et område præget af masser af skov … hele 200 hektar … og alene omkring 7 hektar vinmarker tilhørende Viña Raab, som drives og ejes af Daniel Raab Camalez.

På dette sted er der godt med granit i undergrunden, hvilket Christophe mente vil være godt for dyrkning af bl.a. Chardonnay. I 2011 gik Christophe i gang med at rydde et stykke jord og plante sin egen første mark … men imidlertid ikke med Chardonnay, men derimod den lokale drue Pais, som han havde indsamlet stiklinger af i de nærtliggende områder Maule og Bíobío.

Og så forsøger Christophe nu at indgå samarbejde med lokale vinavlere. Han har bl.a. lavet et samarbejde med Fidel og Marcelo … to vinbønder i Colliguay. Herfra køber han nu druer til produktion af sine vine. Christophe kalder det selv et slags øko-cooperativista. Han har også købt druer fra Daniel Raab Camalez på Viña Raab.

Vernaculares betyder i øvrigt og vistnok noget i retning af; folkelig talemåde, dialekt eller lidt i det retning, og det beskriver vel meget godt Christophe Beaus ønske om arbejde på tværs af grænser og med folk fra andre steder.

Partnerskabet er i hvert fald også udvidet til andre områder i Chile, bl.a. Parral, Limari og Casablanca, men fortsat med økologi som det bærende fundament i vinproduktionen. Og så laver Christophe ellers vinene helt gammeldags … bl.a. med maceration i et stor læderkar … ja, et gammelt koskind, hvori vinene vinificeres inden lagring på egetræsfade.

Han har også i 2013 bygget et mindre og simpelt vineri i træ, så der nu er mere skik på produktionen af vinene. Og i det lille skur laves der i alt 7 forskellige vine; Petit Marnier, Dulzón Olvidado, Pinot Chai, El Blanco de Pais, El Moscatel de Alejandría, El Cuidadano og så denne Tre Vacas, som netop er lavet på ren Pais.

Pais druen er en rød drue, og er samtidig dén drue, som man historisk har dyrket længest i Chile. Druen er bragt til Chile af de spanske conquistadorer og også været den mest plantede drue i Chile. Mange Pais vinstokke er dog løbende hevet op og erstattet af den internationale Cabernet Sauvignon, som man mente var en mere ædel druesort.

I dag er der efterhånden ikke længere så mange marker med Pais i Chile, vel alene 12.000-15.000 hektar vinmarker og druen bruges primært til billig bordvin, i blandinger fx sammen med Cabernet Sauvignon og derudover i mousserende chilenske vine. Druen er kendetegnet ved, at den er stærk og er let at dyrke. Den giver en tynd, let og rustik rødvin og har normalvis lav indhold af alkohol.

Hos Christophe Beau hedder hans Pais vin Tres Vacas, hvilket skyldes at vinen er sammenstukket fra 3 særskilte barriques egefade, som han i øvrigt kalder Rosalia, Rocío og Rosalba. Druerne kommer fra over 100 år gamle Pais vinstokke i området ved Valle de Colliguay, og der høstes et meget begrænset udbytte på 10 hektoliter pr. hektar, og ellers er vinen vinificeret 15 dage i fade af kohud og derefter modnet 12 måneder på de nævnte 3 barriques.

Det kommer der samlet 1.000 flasker vin ud af hvert år, og netop én af disse er havnet her på bordet denne vinaften.

Og så er vi tilbage ved ordene feminin, rebel, outsider, eremit, særling, tvekønnet … udsædvanlig, elektrificerende og pirrende, for det er en ganske, ganske speciel vin. I glasset er vinen meget lys … mere lys en Pinot Noir, og så samtidig ganske grumset og ufiltreret som bare pokker. Flere kom med kommentarer som grumset hospitalssaftevand … og det er måske ikke helt hen i skoven, hvis farven skal beskrives.

Og sikke en duft i denne vin … helt anderledes end andre vine, og alligevel med noget genkendelig. Der er nytårsfyrværkeri, krudt, bolsjer, hindbær, jordbær og en omgang med parfumeflakonen. I munden er vinen blød, blid … meget fin lethed med let sødme og lyse bær. Det er jordbær, hindbær og faktisk ganske charmerende. Som med Pinot Chai’en er her også smag af “noget andet” … uden jeg helt kan definere dette … måske kommer det.

Skal jeg sammenligne denne Tres Vacas med Pinot Chai’en, så vil jeg nok vælge Pinot Chai’en, men hvor det dog sjovt med sådanne karakterfulde vine. Spændende oplevelse for vinfreaks, som ønsker at betræde stierne udenfor mainstream vinene.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Vinimperiet, pris 147 kr.

Rating 4,5/7  

2014 Mengoba, Brezo Godello y Doña Blanca, Bierzo, Spanien

Primer vino … første vin på vores vinaftenen blev traditionen tro en hvidvin fra værten, en lille spændende sag kaldet Brezo Godello y Doña Blanca fra det spanske vinhus Mengoba … eller helt korrekt Bodegas y Viñedos Mengoba, som holder til San Juan de Carracedo nord for byen Carracedelo i Bierzo området, ikke langt fra et af de største og mest historiske klostre i Spanien.

Bodegas y Viñedos Mengoba er et forholdsvis nyt vinhus, som er grundlagt i 2007 af den spansk/franske Grégory Pérez. Han er har sin viden om vin fra Bordeaux, hvor han blev uddannet ønolog fra Blanquefort i 1998.

Derefter har Grégory arbejdet for bl.a. Château Grand-Puy-Lacoste og Château Cos d’Estournel inden han kastede sig over sit eget projekt.

Og han slog sig ned i Bierzo området, tiltrukket af det enorme potentiale med højt beliggende vinmarker, der giver et relativt køligt klima, alsidige jordbundstyper (skifer, kvarts, kalk, grus) og gamle stokke med lokale højkvalitets druesorter, som fx den blå Mencia og de grønne Godello og Doña Blanca.

Samlet driver Grégory Pérez 5 hektar vinmarker og laver 8 forskellige vine, alle på lokale sorter som Mencía, Alicante Bouchet, Godello, Trousseau du Jura og Doña Blanca.

Hans filosofi består af 8 simple regler, og det er kendskab til jorden, beskyttelse af biodiversiteten, lokale druesorter, skånsom behandling af druerne, ingen brug af pesticider, lavt udbytte, modning af druerne i markerne samt en helt traditionel og gammeldags produktion. Der dyrkes efter økologiske principper og med lavteknologiske løsninger – bl.a. pløjes de højest beliggende marker med okser.

Navnet på vinhuset … Mengoba er en sammensætning af Men for Mencia, Go for Godello og Ba for Doña Blanca.

Her har vi den ene af Gregorys to hvidvin, og den er netop er lavet på to af de lokale druer Godello og Doña Blanca. Godello druerne kommer fra små parceller i Carracedo, Valtuille og Villafranca del Bierzo, og den gennemsnitlige alder på vinstokkene er omkring 20 år. Doña Blanca druerne kommer ligeledes fra ældre stokke på marker i Espanillo, Carracedo og Valtuille.

Godello er en spansk drue, som er meget aromatisk og generelt af høj kvalitet. Det er en lokal sort i Galicien, hvor dens popularitet og beplantning er stigende. Den betragtes som en slags hoveddrue i Valdeorras og Bierzo.

Doña Blanca er også kendt som Doña Branco, og det er en hvid drue, som dyrkes i både Spanien og Portugal. I Spanien er det primært i den nordvestlige Galicien-region, mens den i Portugal dyrkes fra Douro-floden mod nord. Den indgår bl.a. også i DO vine i Bierzo. Druen har et tykt skind, som er godt i våde kystklimaer, men den giver ofte en smule syre og bitterhed selv med kort skindkontakt.

Denne vin er altså lavet på de to druer, her i 2014 på 70% Godello samt 30% Doña Blanca. Vinen får ikke noget fad, men lagrer omkring 5 måneder på gæringsresterne, hvilket er med til at give noget mere karakter og fylde. Der laves årligt 22.000 flasker af denne vin, og dermed husets næststørste producerede vin. I den anden ende af skalaen, så laves der alene 540 flasker årligt af den røde topvin Estaladiña.

I næsen er der lidt hø, pærer, eg, lidt lemon, en smule blomster samt en lidt varmkrydret note. I munden er vin meget syrlig med en voldsom tørhed. Det er ganske grønt, nærmest stikkelsbær, hvilket gør vinen meget frisk, sprød og stringent. Slutter i med en lidt bitter note og en medium eftersmag. Spændende vin … og godt valg.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Bichel Vine, hvor prisen er 89,75 kr., mens 6 flasker kan købes for 450 kr.

Rating 4,5/7  

2003 Château Tour Grise, Saumur Les Vigneaux, Loire, Frankrig

Weekenden bød også på denne friske, sprøde og røde Saumur Les Vigneaux fra et vinhus, som jeg har skrevet om et par gange, nemlig Château Tour Grise … et af de spændende huse, som Vinimperiet har i deres sortiment af økologiske og biodynamiske producenter fra specielt Loire og Languedoc.

Château Tour Grise ligger midt i den lille historiske landsby Puy Notre Dame på et herresæde tilbage fra det 15. århundrede. Vi er i appellationen Saumur i Loire, et område som ellers primært laver mousserende vine. Det er et område, hvor jorden er meget kalkholdig og med god varme i jorden modner Cabernet Franc på optimal vis.

Vinhuset drives af Philippe og Françoise Gourdon. De kommer fra en slægt af vinavlere, som har lavet vin siden 1800-tallet. De overtog stedet i 1990 og indledte en konvertering til økologisk jordbrug og siden til biodynamisk fra 1998, så denne Saumur Les Vigneaux er således også lavet biodynamisk.

Château Tour Grise har samlet 20 hektar vinmarker, hvoraf de 15 hektar består af Cabernet Franc, mens de sidste 5 hektar er tilplantet med Chenin … både Chenin Blanc og Chenin Noir.

Og alt behandles selvfølgelig både økologisk og biodynamisk. Og på Tour Grise sker det i markerne med brug af mineralske, animalske og vegetabilske præparater og udtræk af nælder, padderokke og pil, som supplerer de traditionelle behandlinger.

Der sker alene en begrænset radhakning omkring hver stok, hvorfor man således lader andre planter vokse vildt mellem vinstokkene. Den fuldstændige undladelse af afklipning af vinplanterne om sommeren styrker plantens immunforsvar. Den vilde grønbevoksning uden klipning giver mulighed for, at biodiversiteten – der er nødvendig for vinplanterne og jordbunden – kan udvikle sig.

Den økologiske dyrkning er certificeret af ECOCERT Organisme de contrôle & de certification au service de l’homme et de l’environnement en France, mens den biodynamiske dyrkning er certificeret af BIODYVIN Syndicat international des vignerons en culture bio-dynamique.

På vinhusets hjemmeside er der i øvrigt en sammenligning af vinmarker dyrket biodynamisk og dyrket konventionelt over 4 måneder. Lidt sjovt at se billederne og ikke mindst forskellen i markerne.

For Philippe Gourdon er målet, at vinene afspejler områdets terrior. Det opnås ved, at vinene vinificeres naturligt, men paradoksalt, så betyder den biodynamiske tilgang, at flere af vinene nægtes oprindelsesgarantien AOC (Appellation d’Origine Contrôlée).

Det betyder også, at vinene fra Château Tour Grise er opdelt i AOC vine samt Vin de table … altså bordvine, hvor Philippe Gourdon har plads og frihed til at lave vinene, som han mener bedst udtrykker det lokale terrior. For omkring 8 vine har Gourdon besluttet ikke at præsentere dem under AOC, men altså som bordvine. De laves i stedet under navnet Vignerons Gourdon, og én af dem smagte jeg for noget tid siden, nemlig den spændende 2013 Vignerons Gourdon, Chenin Noir.

Men denne vin er altså en AOC vin, selvfølgelig 100% Cabernet Franc og er en enkeltmarksvin fra marken Les Vigneaux, hvor vinstokkene snart er 40 år gamle, idet de stammer fra 1976. Selve marken er på 5,25 hektar og har en undergrund med kalkaflejringer fra juratiden. Marken ligger på Brossay-plateauet, som netop er kendetegnet med de store kalkaflejringer, der tilfører denne vin en god syre, som gør dens holdbarhed ganske lang.

Udbyttet ligger på 35 hektoliter pr. hektar og vinen er lavet med udblødning i mindst 30 dage med moderate overpumpninger, hvorefter den modner på tank, dvs. ingen anvendelse af egetræsfade overhovedet. Vinen frigives først efter flere års lagring i kælderen. Det er en helt naturlig vin uden tilsætninger. Den har blot gennemgået en meget nænsom filtrering før aftapningen, og det betyder også, at der godt kan forekomme naturlige krystaller af vinsyre.

Og hold da op … hvor er denne vin frisk og sprød, specielt i betragtning af, at den har 12 år på bagen. Og lidt sin egen. I næsen er der blæk, kridt, kul … ganske animalsk, og tankerne leder én hen på en gammel, lidt mulle kælder, skovbund, et gammelt og stolt egetræ, bark, en omgang bolsjer, nelliker, rosmarin og grønne blade.

I munden er vinen livlig og frisk … ingen alderstegn dér. Vinen er syrlig, men på en behagelig og blød måde, som om årene alligevel har taget det værste af syren af … men alligevel nok til, at den snærer, sparker og pirrer godt i mundhulen. Det er grønt med syrlige bolsjer, direkte frisk frugt og tanniner, som sætter sig på dine fortænder. Og ja … der er også vinsten/krystaller i vinen ;o)

Vinhuset anbefaler i øvrigt, at vinen åbnes et par timer i forvejen … og jeg forstår dem fuldt ud.

Købt hos Vinimperiet, pris 97 kr., ganske fin pris for denne frisk bandit.

Rating 4,5/7  

2012 Weingut Am Stein, Montonia Spätburgunder, Franken, Tyskland

I weekendens besøg hos Jan havde jeg taget denne Montonia Spätburgunder fra Weingut Am Stein med, også et minde fra sommerferien, hvor jeg besøgte huset sammen med Gert & Merte. Det er et kendt frankisk vinhus, som ligger i udkanten af byen Würzburg, ja faktisk på den mest berømte vinmark i hele Franken … Würzburger Stein, deraf også navnet på vinhuset.

Vinhuset Am Stein kaldes også Weingut Ludwig Knoll Am Stein, da det drives af Ludwig Knoll sammen med hustruen Sandra. Ludwig overtog familiens vingård i 1990 og er 5. generation på gården, som har været i familiens eje siden 1890.

Ludwig driver i alt 21 hektar vinmarker, og beliggenheden er helt unik, højt oppe på ”Würzburger Stein”. Ludwig fremstiller nogle rene, friske og typiske Frankenvine. I området er det Silvaner druen, som er kongen, men også andre druetyper bl.a. Scheurebe trives på de stejle skrænter. Og herudover også lidt Riesling og Spätburgunder.

Siden 2008 har vingården været økologisk, og i dag drives hele vingården også fuldstændig biodynamisk.

Til driften hører også et mindre pensionat, vinoteket WeinWerk samt en højt estimeret restaurant & vinbar, som hedder Reisers Am Stein. Den drives af kokken Bernhard Reiser og regnes som Würtzburgs bedste. Den har vistnok endda én Michelin-stjerne.

Weingut Am Stein

Vinoteket samt gæstehuset/pensionatet ligger i to helt nye bygninger … begge ultramoderne, nærmeste som kubiske blokke. Gæstehuset har en facade med struktur af vandrette fuger og smalle vinduer, mens bygningen for vinoteket har en facade af grønne, tonede glas med lodrette træstolper … meget ikoniske bygninger, som om aftenen giver en fantastisk effekt og er et utroligt blikfang i byen.

Fra begge bygninger har du en fantastisk udsigt udover både Würzburg og de omkringliggende vinmarker.

Am Stein - flot beliggenhed
Her netop et view fra vinoteket udover Würsburg.

Hvert år i juli – dette år fra 8. til 20. juli – holder Ludwig Knoll en ægte byfest, Hoffest am Stein … en stor vin & jazzfestival. Da vi besøgte vingården var de – som i øvrigt ved sidste besøg – i gang med at opsætte borde og bænke overalt … selv mellem vinstokkene … og i gårdspladsen en stor scene.

I vinoteket kunne man så købe billet til dén dag, som man ønskede at deltage i. Mens vi smagte vine, så kom der løbende besøgende, som lige skulle købe en billet. Udenfor var der i øvrigt ophængt et høfligt skilt, hvorpå der stod, at man ikke selv måtte medbringe egne drikkevarer … hvilket vel også er ganske retfærdigt hos en vingut.

Am Stein - gårdspladsen
Gårdspladsen hos Weingut Am Stein med det ikoniske vinotek i baggrunden.

Ludwig Knoll laver vine i flere kvalitetsniveauer. Basisvinene eller Knolls Gutsweine kalder han Junge Wilde samt Frank & Frei, Ortsweine kaldes Bodenschätze, mens de bedste Erste Lage & Grosse Lage vine kaldes Meisterwerke. Både husets Ortsweine samt Erste/Grosses Lage vine sælges selvfølgelig i de karakteristiske bocksbeutel flasker.

Herudover laves der vine i serien Vinz, som typisk er vin fra gamle vinstokke samt serien Montonia, som Ludwig har lavet siden 1998. Inspirationen til Montonia vinene kommer fra Ludwig Knolls datter Antonia. Hun er simpelthen muse og inspiration til nogle af de bedste burgundervine fra vingården. For der laves i dag alene t0 vine i Montonia serien, nemlig på Weißer Burgunder og Spätburgunder.

Jeg har tidligere smagt hans Montonia Frühburgunder, men den lavede de sidste gang i årgang 2009 og er i dag udgået af sortimentet. Vinene i Montonia serien er vine med lav høstudbytte og lagring i egetræsfade. Sanselige vine, mener Ludwig Knoll.

Her har vi husets Montonia Spätburgunder, som Ludwig Knoll har sat sit fingeraftryk på … også sådan helt bogstaveligt. Ovenover etiketten er der nemlig et lille mærkat med den gode vinmagers fingeraftryk. Så bliver det ikke mere personligt. Det er en vin, som er lagret på barriques, men hvor lang tid ved jeg ikke.

I glasset er vinen en god kende mørkere end forrige vin fra Gutzler, og i næsen også mere af “the dark force”. Der er babybræk, våd karklud, våde fade, ristede noter, hindbær, kirsebær og brombær … lidt kompot, kaffe og en sjat vanilje. Dufter faktisk ret godt … måske skyldes det vinen biodynamiske ophav.

I munden skuffer vinen imidlertid en smule, idet vinen er mere stram og rustik. Der er godt med peber, salt, stål og meget direkte i smagen. Vinen har tørhed, kirsebær, mokka, mandler … det er nærmest som en jernnæve med mineralitet, stram frugt, tanniner, jern og så alligevel en smule blødhed i eftersmagen, som dog ikke er så lang.

Knoll siger selv, at vinen bør åbnes og iltes et par timer inden, men det gjorde vi ikke. Måske det havde hjulpet en smule? Måske også et par år i vinkælderen også havde rundet hjørnerne lidt af? Måske.

Købt på vingården, hvor prisen er 26,00€ … eller omkring 194 kr.

Rating 4,5/7  

Am Stein - åbent
Skiltet ved indgangen til Am Stein.

Am Stein - vinmarkerne
Vinmarkerne ovenfor vinhuset.

Am Stein - view fra vinoteket
Et view fra vinoteket. Bemærk, at der allerede er opsat borde og bænke rundt ved vinstokkene.

Am Stein - vinoteket
Merete og Gert nyder vinene i Vinoteket.

Am Stein - Stein vinmarken
Würzburger Stein.

Am Steín - vinmarkerne igen

2014 San Rustico, Custoza, Veneto, Italien

Denne sommer er jeg flere gange blevet overrasket over flotte hvidvine fra Veneto området, som jo ellers mest er kendt for Amaroner, Ripassoer og Valpolicella vine generelt. På et besøg hos Azienda Vitivinicola San Rustico faldt jeg over deres Custoza, som også var værtindens favoritvin.

Azienda Vitivinicola San Rustico ligger ved Valgatara di Marano di Valpolicella ikke langt fra San Pietro in Cariano. Vinhuset er grundlagt tilbage i 1870 af Luigi Campagola, som begyndte af plante vinstokke i bakkerne over Marano di Valpolicella i Gaso regionen.

Huset blev dog først rigtigt anerkendt i 1908, hvor det modtog en guldmedalje … ja endda i Danmark og fra ambassaden i København. Det diplom kan man stadig se hængende mellem de utallige diplomer og priser, som de har modtaget gennem tiden.

I dag er det fortsat Campagola familien, som ejer og driver vingården, nemlig den 4. generation i form af brødrene Marco og Enrico Campagnola, som overtog driften, da deres far Danilo døde. De to brødre er uddannede som henholdsvis ønolog og agronom.

De driver i alt 22 hektar vinmarker, og laver omkring 170.000 flasker vin årligt, fordelt på en lang række vine, opdelt i 2 serier … de almindelige San Rustico og prestigeserien Gaso. Eller Linea Giovani San Rustico og Riserva Privata Gaso, som serierne rettelig kaldes. Og der produceres selvfølgelig Valpolicella Classico, Valpolicella Classico Superiore, Amarone della Valpolicella, Soave, Custoza, Rosato Veronese IGT, Bardolino og Recioto della Valpolicella.

Det er et vinhus som fastholder de traditionelle produktionsmetoder. Vinene produceres efter de stolte traditioner med godt håndværk og udnyttelse af familiens erfaringer fra generation til generation. I de senere år har San Rustico vundet gode ratings og medaljer for flere af deres vine. Robert Parkers Wine Advocate tildelte således Gaso Amarone 2008 årgang 92 point.

San Rustico - smagelokalet
Smagelokalet hos Azienda Vitivinicola San Rustico … med 1908 diplomet fra Danmark.

Og det er et utroligt gæstfrit hus, som bestemt er et besøg værd. Vi fik bl.a. en rundvisning, hvor vi så tørreloftet til Amaronerne og Recioto druerne, vinkælder og smagte derefter næsten alle husets vine. Af de hvide vine smagte vi deres Soave og så denne Custoza, som faldt i vores smag.

Vinen er er DOC Bianco di Custoza. Det er en appellation, hvor vinene går fra neutrale til Venetos mest karakterfulde hvidvine, en bedre version af Soave til god pris. Men kalder også hvidvine fra Bianco di Custoza hvide Bardolino’er. Der kan anvendes op til 9 forskellige druesorter til en Custoza, og der skal være mellem 20-45% Trebbiano Toscano, 20-40% Garganega og 5-30% Trebbianello eller Tocai Friulano. Derudover skal vinene mindst være på 11% alkohol.

Denne Custoza fra San Rustico er lavet som et blend af druerne Trebbiano, Garganega, Tocai, Bianca Fernanda, Malvasia, Riesling, Pinot Blanc samt Chardonnay, men forholdet kender jeg ikke. Det er også lidt af et mix, og flere af druerne er også lokale og ikke så kendte i Danmark.

Garganega omtalte jeg forleden, og den er jo hoveddruen i Soave og Gambellara i Veneto. Der er dog også et par andre, som måske er værd at kigge nærmere på.

Med Trebbiano, så mener de Trebbiano Toscana, som er den mest plantede af de mange Trebbiano sorter og den tredje mest plantede af alle italienske sorter. Sorten findes også i Frankrig under navnet Ugni Blanc, hvor den ofte benyttes i Rhône, Languedoc og Provence. Smagen er neutral, men syreindholdet højt, og den indgår normalt i Italien netop i vine fra DOC Bianco di Custoza.

Bianca Fernanda er mest kendt under navnet Cortese og er en hvid italiensk druesort, som primært stammer fra provinserne Alessandria og Asti i Piemonte. Det er den primære drue i DOC’erne Cortese dell’Alto Monferrato og Colli Tortonesi samt DOCG Cortese di Gavi, og så optræder den også tit i blandinger i vine fra Bianco di Custoza i Veneto.

Med Tocai mener de Tocai Friulano, som oprindelig er en ungarsk druesort. Den kendes udenfor Italien som Sauvignon Vert, ikke at forveksle med Sauvignon Blanc. Druen er ganske udbredt i Chile, men i Italien hedder den altså mest Tocai Friulano – eller blot Friulano – netop fordi druen oftest findes i Friuli-Venezia Giulia regionen. I 2007 blev det endda afgjort af en domstol i Luxembourg, at druen ikke må kaldes Tocai Friulano på grund af navnesammenfaldet med den ungarske dessertvin Tokaj.

Og så er der Malvasia tilbage. Malvasia dækker over en hel familie af druesorter, der alle hedder noget med Malvasia. Sorten er vidt udbredt både i Italien og Spanien, men i en DOC Bianco di Custoza er det helt præcis Malvasia Bianca, som anvendes.

Azienda Vitivinicola San Rusticos Custazo laves med let presning, og er udelukkende produceret på rustfrie ståltanke. Lad os så komme til smagsnoterne for vinen.

Duftmæssigt er her godt med blomster, og derudover fornemmer man næsten Riesling’ens grape og noter af citrus. Der er sæbe, mynte … eller måske nærmere lidt citronmelisse i næsen. Virker frisk, let … og alligevel med en smule sød frugt. I munden er der underneden en grøn syre, og ovenpå en frugtrig og næsten fed vin. De to indtryk spiller fint sammen og giver en fyldig friskhed med en krydret citrus eftersmag. Dejlig lille vin.

Købt på vingården, pris vistnok 4,20€ … hvilket svarer til omkring 31 kr., og det er ganske billigt for denne vin.

Rating 4,5/7 

San Rustico - Gaso vinene
De tre vine i Riserva Privata Gaso serien.

San Rustico - de store fade
De store fade i vinkælderen på San Rustico.

San Rustico - vinkælderen
Endnu et foto fra vinkælderen hos San Rustico.

2013 Weingut Ingo Norwig, Brauneberger Klostergarten Spätburgunder Trocken, Mosel, Tyskland

In the Mosel trail … i Mosel-sporet fortsætter vi … ikke med en Riesling, men derimod en vaskeægte Spätburgunder fra vinhuset Weingut Ingo Norwig. Vinhuset ligger i byen Burgen, som ikke ligger lige ved Mosel floden, men derimod et par kilometer syd fra Brauneberg.

Det er et lille familieforetagende, som drives af Ingo Norwig med hjælp fra sønnen Günter Norwig og resten af familien. De har samlet 8 hektar vinmarker, bl.a. parceller af markerne Hasenläufer, Kirchberg og Römerberg i Burgen, Grafschafter Sonnenberg og Kirchberg i Veldenz, Sonnenlay i Mülheim, Kurfürstlay ved Bernkastel samt Juffer, Mandelgraben og Klostergarten i Brauneberg.

På markerne dyrker de ikke kun Riesling, men også de hvide sorter Rivaner, Kerner, Ortega og Grauburgunder samt de røde sorter Spätburgunder og Dornfelder.

Kvalitetskriterier er beskæring og dermed mindre høstudbytte. Druerne  plukkes alene ved høj modenhed, og der kun anvendes sunde druer. De hvide vin druer presses forsigtigt forsigtigt, og laves udelukkende i rustfrie ståltanke, mens de røde vine laves med langsom koldgæring og modnes i store egetræsfade.

I bedste tyske Winzer-stil, så har Weingut Ingo Norwig selvfølgelig også udlejning af lidt ferielejligheder, helt præcis 5 af slagsen, hvor den største endda er på hele 160 kvadratmeter.

Her har vi husets Brauneberger Klostergarten Spätburgunder Trocken, lavet med langsom koldgæring og lagret på store egetræstønder.

I glasset er vinen dejlig lys, meget transparent teglfarvet, og i næsen godt med jordbær, hindbær, let peber, vanilje og søde, fugtige fade samt en svag balsamisk note. I munden er vin let, sød, frisk. Der er godt med lyse frugter, søde krydderier, meget let … måske lidt flygtig, men der er fin syre i eftersmagen. Nem og lettilgængelig … måske en tak for meget til den søde side.

Købt på Restaurant Ratskeller i Bernkastel, hvor prisen var 16,40€ … eller omkring 122 kr. Jeg har desværre ikke oplysninger om, hvad vinen koster på vingården, men vil gætte på 5-6€.

Rating 4,5/7 

2013 Weingut Dr. Loosen, Bernkasteler Riesling, Mosel, Tyskland

Mere Mosel Riesling, nemlig fra en gammel kending her på bloggen, Weingut Dr. Loosen, og her hans Bernkasteler Riesling, en Ortswein der kommer fra de stejle bakker med den karakteristiske blåskifer omkring Bernkastel, hvor jeg faktisk løb en skøn morgentur for knap en uge siden.

Jeg løb lige præcis forbi Weingut Dr. Loosen, som ligger lige nedenfor Graacher Himmelreich og lige opad Mosel floden, men jeg tror sgu ikke, at den gode Ernst … i Tyskland kaldt Erni … var stået op på det tidspunkt. Han vinkede i hvert fald ikke til mig.

Weingut Dr. Loosen har været drevet af Loosen familien i mere end 200 år. Siden 1988 har det været Ernst Loosen, som har stået for driften. Da Ernst overtog tøjlerne, så indså han hurtigt, at der var basis for at lave vine i verdensklasse.

Gamle lavtydende vinstokke, hvoraf nogle er upodede pre-phylloxera Riesling stokke med mere end 120 år på bagen, samt ikke mindst store besiddelser på nogle af Mosels bedste marker, nemlig Bernkastler Lay, Erdener Treppchen, Ürziger Würzgarten, Wehlener Sonnenuhr, Erdener Prälat og Graacher Himmelreich.

Navne, som får mundvandet til at løbe over på enhver feinschmecker. Samlet ejer Dr. Loosen 18 hektar vinmarker i Mosel.

Ernst havde inden overtagelse af den fædrene vingård i Mosel arbejdet jorden rundt på nogle af verdens bedste vingårde, så han havde fået en række idéer til, hvordan kvaliteten af vinene kunne forbedres.

Han begyndte straks med foretage grøn høst, altså drastisk reducere og forbedre udbyttet i markerne. Han standsede brug af kemiske sprøjtemidler og indførte organisk gødning, og denne bæredygtige tankegang fik han også overført til andre områder, brug af materialer, mere genbrug, energi effektivitet og vandbesparelser.

Ved høst startede han en meget mere selektiv sortering og i kælderen blev der også indført nye metoder, hvor vinen fik en blidere behandling.

Og resultaterne udeblev heller ikke. De internationale vinskribenter har nu i mange år anerkendt Dr. Loosens talenter og kvaliteter. Blandt andet kårede Gault Millaus tyske vinguide ham som ”Winemaker of the year” i 2001.

Decanter kårede ham som ”Man of the year” i 2005, samme år som Wine & Spirits placerede ham blandt ”The world’s 50 most influential winemakers” og Wine International kårede ham som årets hvidvinsproducent.

Ernst Loosen er måske den person, som de seneste tyve år har gjort den største indsats for at bringe den tyske Riesling tilbage til fordums ære og værdighed.

Hans kamp imod dem som laver dårlig vin og dermed spolerer Rieslings renomme har været utrættelig, og selvom der er andre fremragende producenter i og omkring Mosel, så er der næppe nogen af de andre, der kan bryste sig med et så utrætteligt ambassadørarbejde, som det Ernst Loosen har udført i den gode vins tjeneste.

I dag driver Ernst Loosen også vingården J.L. Wolf i Pfalz, ejer firmaet Loosen Bros. USA, som står for import og salget af alle hans vine til det amerikanske marked. Han er også med i et andet joint venture i USA, nemlig J. Christopher Wines i Oregon, hvor han laver vine sammen med vinmagere Jay Somers. Med andre ord, så er Ernst Loosen en ihærdig mand.

Vinene fra vingården i Mosel er helt traditionelt inddelt i Gutsweine, Ortsweine samt Grosse Lage (Grosses Gewächs). Denne Bernkasteler Riesling Trocken er således en Ortsweine, lavet på druer fra forskellige marker rundt om Bernkastel. Den skal ikke forvekslet med Loosens Riesling Bernkasteler Lay, som er fra GG marken Bernkasteler Lay.

Og der er allerede i denne Ortsweine god Value for Money. I næsen er vinen allerede langt mere intens end forrige vin. Der er kælder, pærer, fersken, blomster og en letkrydret note. I munden også mere saft og kraft. Vinen er frisk med en underliggende sødme med lidt nødder og nærmest lidt salt samt mineraler, sten og flint. God balance mellem syre og sødme, lækker vin.

I Tyskland koster vinen 11,50€ … eller omkring 86 kr.

Rating 4,5/7 

2007 Weingut J. Lauerburg, Bernkasteler Badstube Riesling Spätlese Feinherb, Mosel, Tyskland

Tæt ved broen over Mosel floden i Bernkastel-Kues ligger en lille vinbutik og -producent, nemlig Weingut J. Lauerburg, og på en lokal restaurant fik vi denne Bernkasteler Badstube Riesling Spätlese Feinherb i en årgang 2007 fra vinhuset.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1760 og har været i familiens eje gennem alle årene, og er dermed et af de historiske og traditionelle vinhuse i Bernkastel-Kues, som vel nærmest kan betegnes som Mosels vinhovedstad.

I dag drives huset af Patrick Lauerburg, som overtog driften fra sin fader Karl-Heinz Lauerburg, som ellers havde stået i spidsen for familieforetagendet siden 1949. Og det er et hus, som udelukkende laver vine på Riesling og ejer nogle af de bedste marker i området, bl.a. en del af den legendariske Doctorberg.

Vinene laves alle helt traditionelt i store egetræsfade og modnes ligeledes i egetræsfade. Her har ståltanke ikke vundet indpas.

Hvor mange hektar Weingut J. Lauerburg ejer kan jeg ikke se, men huset ejer bl.a. en del af Bernkasteler Badstube, den legendariske Alte Badstube Doctorberg, Bernkasteler Bratenhofchen, Wehlener Sonnenuhr og sikkert et par andre marker. Samlet laver huset omkring 7.000-8.000 kasser vin årligt.

Weingut J Lauerburg
Her ses Weingut J. Lauerburgs butik i Bernkastel-Kues.

Måske vi lige skulle dvæle et øjeblik ved marken Doctorberg, som ligger helt tæt på Bernkastel. Bernkasteler Doctorberg er alene på 3,25 hektar og navnet har marken fået i 1200-tallet, hvor ærkebiskoppen Bömund II af Trier besøgte området og blev ganske syg. Efter utallige forsøg på helbredelse, men uden virkning, så fik han serveret Riesling fra denne vinmark, drak 2 flasker og blev helbredt. Siden da har marken haft navnet Doctor, eller Doctorberg.

Doctorkeller
Her ses i øvrigt den gamle vinkælder for Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch – lige nedenfor marken Doctorberg.

Det er en ganske stejl mark, 70% stigning og marken er tilplantet med 80 år gamle Riesling vinstokke. Det er alene nogle få vinhuse, som ejer andel af Doctorberg, og det er Weingüt Geheimrat J. Wegeler, Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch Erben Thanisch, Weingut Wwe. Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef, Weingut Reichsgraf von Kesselstatt og Patrick Lauerburg.

Faktisk ejer Heilig-Geist-Stiftung et lille stykke på 0,26 hektar, men der er lejet ud til henholdsvis Geheimrat J. Wegeler og Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraef. Lejen er gennemsnitlig på 5,40€ årligt pr. kvadratmeter, hvilket svarer til omkring 7,00€ pr. vinstok. Det forklarer også lidt om, hvorfor at priserne på vine fra denne topmark ligger i den dyre ende.

Nå, men denne Bernkasteler Badstube Riesling Spätlese Feinherb kommer altså fra Badstube marken, ikke langt fra den legendariske Doctorberg. Lavet helt klassisk på store egetræsfade. Og en feinherb, dvs. normaltvis lidt sødere end en halbtrocken vin.

I næsen er det en ganske elskelig fætter med våde fade, aske, røgnoter, hyld, modne æbler … ganske herligt. Smagen er rund, blød, sød med nødder, let citrus, blid syre. Det er æbler, modne pærer og god balance mellem syre og sødmen. Den kan vi også li’.

På restauranten kostede vinen vistnok 14,50€, hvilket er helt fint.

Rating 4,5/7