Break fra strømmen af Montefalco vine … og det sker med denne Minervois Cuvée Giocoso fra det lille vinhus Domaine l’Oustal Blanc, der holder til i byen La Livinière omkring 15 kilometer vest for Béziers i Languedoc.
Vinhuset ejes og drives af Claude Fonquerle sammen med hustruen Isabel – ja, det er den smukke kvinde, der kører traktoren på billedet ovenfor. Claude stammer fra området og grundlagde vinhuset i 2002 ved La Livinière mellem Carcassonne og Narbonne.
Claude er opvokset med vin og har også haft en karriere som professionel rugbyspiller. Han har tidligere arbejdet 10 år på Domaine du Père Caboche i Châteauneuf-du-Pape. Derudover har han også tidligere ejet Château Valcombe i Côtes du Ventoux, inden han altså vendte hjem til Languedoc.
Isabel deler også Claudes passion for vin og hun har Diplômée en Viticulture, hvilket er en slags administrativ, forvaltnings- og handelsmæssig uddannelse indenfor vin. Derudover har Isabel arbejdet hos flere kendte franske sommeliers, bl.a. hos Bruno Quenioux i vinforretningen La Cave de Lafayette Gourmet à Paris 8ème.
Parret har samlet 8 hektar vinmarker og Claudes ambition er på Oustal Blanc at lave vine på de oprindelige druer Cinsault, Carignan og Grenache … men med koncentreret frugt og finesse, renhed og kompleksitet. De får måske lidt inspiration fra Claudes tid i Châteauneuf-du-Pape, men Claudes største fascination er helt klart Bourgogne.
Navnet Oustal Blanc betyder hvid hus og er valgt i respekt for den gamle fru Blanc, som ved opstarten af vinhuset gav Claude og Isabel lov til at lave produktionen af deres vine i hendes lade, som ellers havde stået tom i over 40 år. Fru Blanc accepterede i øvrigt også året efter, at Claude måtte købe den gamle lade.
Denne Minervois Cuvée Giocoso er lavet på 65% Grenache, 20% Syrah og 15% Carignan og høstet med et udbytte på 30 hektoliter pr. hektar. De forskellige druersorter vinificeres separat i store runde cementtanke og lagrer derefter 12 måneder i 3 år gamle, burgundiske barriques. Efter sammenstikning lagrer vinen yderligere 6 måneder på tanke inden flaskning.
Giocoso er et udtryk fra operaen og det betyder munter, glad, livlig og ubekymret. Lad os se, om det også passer overens med mine smagsnoter.
Duftmæssigt godt med mørk og dyb frugt … modne kirsebær, boysenbær, kakao, kanel, kampfer, engelsk lakrids og slynger du glasset rigtig meget, så kommer der også aromaer af mentol samt en svag anelse rebis (ja planten, som dufter lidt af kattetis).
Smagen er imidlertid meget anderledes end duften … langt lettere, tyndere, men samtidig også mere metallisk, stram og ubalanceret. Den bider sgu noget efter mig og endda med et lille peberbid i eftersmagen. Haps.
Forhandles af Philipson Wine, hvor den vistnok kostede 139,95 kr. ved køb af 12 flasker.
Rating 3/7 
Fra det altid stigende arsenal af spændende producenter hos Extra Brut Vinimport har vi her fat i vinhuset Clos des Calades og vinen Paciènça … den anden vin, som Gert servede inden juleferien satte ind.
Så er vi atter hos den store, tidligere franske rugbyspiller og hans mange vinslotte. Det er selvfølgelig Gérard Bertrand og igen med en økologisk fætter, nemlig vinen Solensis.
Åhhhh Gérard Bertrand igen fristes man næsten til at udbryde … for jeg har efterhånden en del gange været omkring den store, tidligere franske rugbyspiller og hans mange vinslotte.
Vi har tidligere kørt Gérard Bertrand tema i tirdagsvinklubben på jobbet, så i dag blev et gensyn med den store, tidligere rugbyspiller. Denne Château La Sauvageonne Grand Vin har vi ikke tidligere har smagt, men med 9 forskellige slotte og et utal af vine, er det sgu også svært at komme igennem hele arsenalet.
Hovedretten stod på lidt svinemørbrad … en kende tør, mens vinen stak helt ud, men desværre i den forkerte retning. Vinen er en dA Classique Merlot fra vinhuset Domaines Astruc … eller Château Teramas Astruc, som det også kaldes.
Svinemørbrad med en kartoffelrøsti, rødbede og lakridsovertrukket “et eller andet”, så NEJ … det er ikke brændt på. Indrømmet … det ser sådan ud og synes også tidens tendens med lakrisering af megen mad nogle gange tager total overhånd. Lakrids hører ikke nødvendigvis hjemme i alle retter.
Det dygtige crew på Pondus kan virkelig deres kram … både hvad angår maden, men så sandelig også hvad angår vinene. Det er typisk små, økologiske eller biodynamiske producenter og til forretten havde de valgt en Chardonnay fra vinhuset Domaine de l’Ocre Rouge.
Så er vi der igen … hos den rare, excentriske vinmager Christophe Beau. Denne gang er det med vinen Terre Ferme fra Beaus vingård Domaine Beauthorey i Languedoc. Det er samtidig én af de vine, som måske er mindst markant/kantet/vild og mere easy-going end nogle af de øvrige i Beaus arsenal af biodynamiske projektiler.
Ultime skulle vi reelt kun ha’ smagt i årgang 2006, men da årstallet kan være svær at aflæse, så blev der åbnet et par 2005’ere foruden 2006’erne. Heldigt for os … selvom der faktisk er pæn stor forskel på de to årgange af vinen.
Næste vin fra Beauthorey er denne Pleine Lune … en Syrah baseret vin, ganske mørkere end forrige vin, men fortsat med den voldsomme animalske og særegne duft … som helt sikkert deler folk, men også gør Beauthoreys vine noget for sig selv.