Tag-arkiv: pinot noir

Pinot Noir er – hvis I spørger mig – druernes konge, den ubestridt røde drue, som giver nogle af verdenens mest elegante rødvine over hele verdenen, men nok mest er kendt for dens rolle i Bourgogne, hvor den står bag nogle af de dyreste vine, som findes.

Pinot Noir er virkelig en af de store, klassiske rødvinsdruer og en darling blandt vinkendere. Den kan under de rigtige forhold og i de rigtige hænder give enormt charmerende vine med en forbløffende smagsrigdom. Druen kan afspejle terroir som ingen anden rødvinsdrue.

Druen kendes i Tyskland som Spätburgunder, men findes derudover i det nordlige Italien, i Østrig … og oversøisk performer druen også ret godt i Chile, Sydafrika, Australien, New Zealand og USA, hvor bl.a.  Californien og Oregon er de bedste områder.

Derudover er Pinot Noir også én af de 3 tilladte druer i Champagne, hvor den dækker 38% af de samlede vinmarker. Det er med andre ord en drue, som er utroligt udbredt, selvom den er tyndskindet og kan være både svær at dyrke og svær at vinificere.

Vine på Pinot Noir – specielt de europæiske – er ret lys i farven, men først og fremmest elegante og feminine, har en let sødme, er parfumerede, aromatiske og mineralske. Smagen er ofte af lyse, røde bær. Pinot Noir tager godt imod fadlagring … men med risiko for at overdøve dens fine aromaer med for meget træ.

DNA-profilering har vist, at Pinot Noir deler det samme genetiske fingeraftryk som Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Meunier og Pinot Précoce aka Frühburgunder. Således skal de korrekt betragtes som mutationer eller kloner af en fælles sort.

Pinot Noir er en ret sensitiv drue, der foretrækker kølige klimaer og kalkrige jordbunde. Den kan dog trives i varmere klimaer og federe jorde, men så bliver dens vine anderledes fyldige og frugten også mørkere og ofte mindre elegant.

2013 Weingut Markowitsch, Pinot Noir Reserve, Carnuntum, Østrig

2013 Weingut Markowitsch, Pinot Noir Reserve, Carnuntum, ØstrigNæste vin var ligeledes Pinot Noir … men af en helt anden skuffe, nemlig en “gammel” kending, Weingut Markowitschs Pinot Noir Reserve og her i en årgang 2013 … en fantastisk flaske vin, som jeg har smagt i en tidligere årgang og været meget duperet af.

Vingården ligger i den lille by Göttlesbrunn i vinregionen Carnuntum i Niederösterreich og er grundlagt tilbage i 1750. I dag drives vinhuset af seneste generation i form af Gerhard Markowitsch … og selvfølgelig hans frau, som hedder Christine.

Parret har i alt 35 hektar vinmarker, hvoraf 75% af tilplantet med røde druesorter, hovedsagligt Zweigelt, Cabernet Sauvignon, Blaufränkisch, Merlot og selvfølgelig Pinot Noir. De restende, hvide sorter er primært Riesling, Sauvignon Blanc, Chardonnay og selvfølgelig en smule Grüner Veltliner.

Udover druerne fra egne marker, så køber Gerhard Markowitsch også druer på kontrakt fra andre vinavlere. Her indkøbes fra et areal på omkring 40 hektar, og sammen med de egne druer, så betyder det en samlet produktion på omkring 400.000 flasker vin hvert år.

Og siden starten har Gerhard været meget målrettet. Den kompromisløse stræben efter kvalitet har medført, at han på kort tid er sprunget ind i den østrigske vinelite. Han blev bl.a. i 1999 kåret som bedste vinmager i Østrig af det velrenommerede vinblad Falstaff, og har siden vundet en lang række priser.

Det har dog ikke fået den gode Weingut Markowitsch til at hvile på laurbærrene, bl.a. investerede han i 2001 i helt nyt vineri, en 2.500 kvadrater state-of-the-art bygning med det mest moderne udstyr, kældre til lagring, store tønder osv.

Gerhard siger selv om vinfremstilling; “Er der muligt, at planlægge vine? Nej, for stor vin formes i det væsentlige af ting, som er uforklarligt og ufatteligt. Denne erkendelse har fra begyndelsen fascineret mig. Det er beslutninger fra ens indre, som fører til succesen. Spontanitet, glæde ved at eksperimentere, nysgerrighed, talent”.

“Jeg behøver her ikke nævne, hvor tvingende nødvendigt det grundlæggende arbejde er. Det ved alle, som interesser sig for vore vine, Vi stiler ikke kun efter finesse, men har også stor respekt for det grundlæggende håndværk. Uden intensiv kropslig indsats er det umuligt at danne grundlaget for udformning af den levende vin. Vindyrkning er og bliver et eventyr fuld af overraskelser og ændringer i køreplanen. Ingen spadseretur … men en vidunderlig rejse”.

Her har vi som nævnt Markowitschs Pinot Noir Reserve … en vin, som i årgang 2006 på Restaurant Les Saveurs i St. Regis i Singapore med berømte vinanmeldere som Andrew Jefford, James Halliday og Allen Meadows vandt en blindsmagning som bedste Pinot Noir foran en Romanée Conti, som jo koster spidsen af en jetjager.

Druerne til vinen kommer fra marken Scheibner, hvor undergrunden er leret og kalkholdig. Vinen har selvfølgelig ligget på barriques … 16 måneder på fransk eg.

Og den har bare dét, som en rigtig Pinot Noir skal ha’ … rustik hestestald, mejeri, ribs, hindbær, jordbær, krydderier og der fornemmes også en let syre. I munden … multo elegante, lethed, syre med hindbær, hindbær, grønne noter, jord, svampe. Syren bærer smagen igennem hele vejen, så det bliver stramt og bare holder. Uha, det er godt.

Forhandles af SuperVin, hvor prisen er 449,95 kr. ved køb af 1 stk. og 350 kr. ved køb af 6 stk.

Rating 6,5/7  

2010 Sacred Hill Vineyards, Prospector Pinot Noir, Central Otago, New Zealand

2010 Sacred Hill Vineyards, Prospector Pinot Noir, Central Otago, New ZealandPinot i glasset … så burde jeg være på hjemmebane, men til det ondsindede byggesjaks moro, så gættede jeg sgu ikke denne Prospector Pinot Noir fra vinhuset Sacred Hill Vineyards. Synes det var lidt en bulderbasse … og det er den vel egentlig også, men det vender jeg fluks tilbage til.

Sacred Hill Vineyards ligger i Dartmoor Valley udenfor den lille by Puketapu, men har deres vineri lidt længere mod syd … et par kilometer nordvest for Hastings, ganske tæt på floden Ngaruroro i Hawkes Bay vinregionen på Nordøen i New Zealand. Dermed er vi også ganske tæt på bugten, som har givet navn til regionen.

Vinhuset er grundlagt i 1986 af brødrene David og Mark Mason. De er begge opvokset på gården i Dartmoor Valley og havde hjulpet deres far med landbruget, som også omfattede en smule produktion af druer.

Efter et ophold i Bordeaux, så besluttede brødrene sammen med vennen Tony Bish, at det kunne være sjovt at ændre familielandbruget til en decideret vingård. Og det blev starten på Sacred Hill Vineyards.

I dag drives vingården fortsat af David Mason og Tony Bish, og sammenlagt har de omkring 44 hektar vinmarker og laver årligt omkring 430.000 flasker vin. Deres vinmarker ligger i to områder, selvfølgelig først og fremmest omkring vingården i Hawkes Bay, hvor de har markerne Dartmoor Vineyard, Rifleman’s Vineyard og Gimblett Gravels Deerstalker’s Vineyards.

Hawkes Bay er en af New Zealands ældste og bedste regioner. Jordbunden varierer meget, og derfor er vinene derfra også meget forskellige. Dog er det karakteristisk, at Hawkes Bay ofte opnår landets højeste antal solskinstimer – end Bourgogne, men køligere end Bordeax – samt at landskabet hæver sig op til 1.600 meter. Det betyder, at druerne langsomt modnes og derved opnår modning samtidig med at syren bibeholdes.

Derudover har Sacred Hill Vineyards også marker i Marlborough, altså den nordligste del af Sydøen. Det er markerne Hell’s Gate Vineyard i Waihopai Valley tæt på Omaka floden samt Hammond Estate Vineyard i Wairau Valley.

Sacred Hill Vineyards’ vine er opdelt i 4 serier, nemlig Orange Label, Reserve, Halo og Special Selection. Sidstnævnte er huset bedste vin, håndlavet og højdepunktet af gårdens formåen. Det er vine, som kun bliver lavet i de allerbedste årgange. Denne Prospector Pinot Noir kommer netop fra Special Selection serien, men kommer sjovt nok ikke fra nogle af vinhusets marker i Marlborough eller Hawkes Bay.

I stedet kommer vinen helt fra bunden af Sydøen, nemlig fra Central Otago … verdens sydligste vinregion. I Central Otago ligger vinmarkerne typisk på bjergskråninger og højt over floden Gorges, og det er specielt Pinot Noir, som der dyrkes her, selvom det er med nogle udfordringer. Pinot Noir dyrkes på omkring 3/4-dele af vinmarkerne i Central Otago.

De typiske Pinot Noir vine fra området er generelt meget mørke i farven med en smag af blommer, mørke bær og søde krydderier. Og det beskriver også meget godt denne vin. Den er formentlig lavet med opkøbte druer … men det fremgår ikke rigtigt nogle steder. Måske det er derfor, at vinen hedder Prospector … at man overvejer køb af denne mark, en mulig mark … en prospector.

I hvert fald er vinen ganske mørk i glasset, så dér forledes man ikke til at tro, at det er Pinot Noir. Næsen har godt med fylde, blommer, lakrids, lidt tjære, sødme, vanilje … og bevares … en smule Pinot noter. I smagen er der saft og kraft, godt med peber … men er ellers ganske rund, blød, cremet, men også med lidt bitterhed, mælkechokolade, godt med tanniner og derudover markerer alkoholen sig også. En lidt varm, sød og kraftfuld vin, som efter min mening mangler lidt mineralitet og mere direkte, stringent syre.

Købt hos SuperVin, men prisen kender jeg ikke. Koster formentlig omkring 300 kr., men det er alene et gæt.

Rating 4,5/7 

N.V. Louis Roederer, Brut Premier, Champagne, Frankrig

N.V. Louis Roederer, Brut Premier, Champagne, FrankrigSlinger Bistro anbefalede denne champagne til vores velkomstsnacks … Brut Premier fra Louis Roederer, som jo også er et af de gamle, klassiske champagnehuse, som er kendt for deres Cristal Cuvée de Prestige champagner. Denne er deres basis Non Vintage champagne.

Champagnehuset ligger i byen Reims og er grundlagt i 1776 som Dubois Père & Fils, men da Louis Roederer arvede huset fra hans onkel i 1833, så ændrede han omgående navnet og begyndte at markedsføre champagnerne i det store udland, bl.a. i Rusland, hvor Zar Nicholas II udnævnte Louis Roederer som officiel hofleverandør.

Det russiske marked blev således Louis Roederers største marked, men da revolutionen kom, så mistede huset dette marked … og i USA havde man spiritusforbuddet … hvorefter det i en periode så meget sort ud for champagnehuset. Imidlertid begyndte man at markedsføre prestige champagnen Cristal, som huset egentlig havde skabt specielt til zaren i 1876 og var opkaldt efter den karakteristiske flaske.

Det var med Léon Olry-Roederer i spidsen, at man fik vendt økonomien og overskuddet blev brugt til at investere i nye marker som Cramant, Chouilly, Louvois, Hautvillers, Aÿ, Vertus, Verzy, Avize, Cumières, Verzenay og Le Mesnil. I dag tæller champagnehuset i alt 240 hektar vinmarker, som er fordelt på ikke mindre end 410 parceller.

Det er i dag fortsat et familieforetagende, ejet af Rouzaud familien … efterkommere fra Louis Roederer. Det er nu Frédéric Rouzaud, som er 7. generation og ansvarlig for det imponerende hus og en produktion på over 3 millioner flasker champagne hvert år.

Og der er penge i champagne, for familien har også ekspanderet via opkøb af franske vinslotte. Således ejer champagnehuset i dag slottene Château de Pez og Château Haut-Beausejour i Saint Estèphe i Bordeaux. I 2006 købte familien Rouzaud også aktiemajoriteten i Château Pichon Longueville Comtesse de Lalande samt Château Bernadotte.

Derudover ejer familien også champagnehuset Deutz, Ramos Pinto Port i Portugal, Domaines Ott i Provence og derudover laver familien også vin i Californien på Roederer Estate og Scharffenberger Estate.

Nå, men her har vi husets almindelige champagne Brut Premier, som for ikke så længe siden blev kåret som verdens bedste Non-Vintage Champagne af Decanter World Wine Awards, foran flere end 350 andre Champagner. Bedømmelsen blev foretaget af 219 internationale dommere, hvoraf 75 af dommerne har en Master of Wine og 13 Master Sommeliers.

Champagnen er lavet på omkring 40% Chardonnay, 40% Pinot Noir samt 20% Pinot Meunier. Den har – ligesom vintage champagner – lagret 3 år inden remuage og degorgering og 6 måneder efter. Den er den ansvarlige ønolog Jean-Baptiste Lécaillon, som har lavet champagnen.

Og det er også en rigtig fornuftig champagne, hvor der i næsen er lidt toast, pærer, valnødder samt en smule oxyderede noter. Boblerne er ikke voldsomme, men med en tilpas tyngde, godt med syre … men ikke en stram syre … mere en blød syre.

Forhandles flere steder, bl.a. DeluxLife, hvor prisen er 339 kr.

Rating 4,5/7  

2014 Bénédicte & Stéphane Tissot, Arbois Rouge DD, Jura, Frankrig

2014 Bénédicte & Stéphane Tissot, Arbois Rouge DD, Jura, FrankrigFor helvede da også – pardon my french – hvor er denne vin da spændende. Det er en biodynamisk fætter vi har fået fat i på S’vinbar i Århus … vinen Arbois Rouge DD fra vinhuset Bénédicte & Stéphane Tissot, som tidligere hed Domaine Andre & Mireille Tissot.

Andre & Mireille Tissot grundlagde vinhuset i 1962, men siden 1990 har det dog været deres søn Stéphane, som sammen med hans hustru Bénédicte har drevet den lille vingård, som ligger midt i den lille by Montigny-lès-Arsures i Arbois området i Jura i Frankrig.

Derudover ejer familien også en forretning med deres vine midt i Arbois.

Og Tissot familien er stor i den lille by Montigny-lès-Arsures, hvor der findes hele 3 vingårde ejet af grene af famililien. Udover Stéphane findes der også vingårdene Domaine Jean-Louis Tissot samt Domaine Jacques Tissot.

Samlet driver Stéphane og Bénédicte Tissot omkring 46 hektar vinmarker, som alle drives fuldstændig biodynamisk, økologisk, Fair Trade, bæredygtigt og uden brug af tilsætningsstoffer eller sulfitter til vinene. Lidt på samme måde som Peggy & Jean Pascal Buronfosse og Julien Labet … blot for at nævne nogle, som har samme tilgang i området og jeg tidligere har skrevet om her på bloggen.

De bedste marker er Les Bruyères, La Mailloche, En Barberon, Clos de la Tour de Curon. Og med 46 hektar er Stéphane Tissot også Jura området største biodynamiske producent, og han laver da også hele 35 forskellige cuvéer … egentlig ganske mange vine af en producent af den størrelse. Og én af disse vine er altså denne Arbois Rouge DD, som er lavet på et blend af druerne Trousseau, Poulsard og Pinot Noir.

Trousseau og Poulsard er to røde druesorter, der primært dyrkes i Jura regionen. Trousseau giver relativt lette, lidt krydrede vine og kendes også under navnet Bastardo i Portugal, hvor den bruges i portvine. Forskning i druens DNA har vist, at Trousseau oprindelig stammer fra druen Savagnin, og dermed er en slags søskende til Chenin Blanc og Sauvignon Blanc.

Poulsard findes faktisk kun i Jura, og findes også nogle gange under navnet Ploussard. Poulsard er en drue med meget tynd skind, og druen afgiver alene meget små mængder af farve og phenoler. Det giver meget blege rødvine, selv med lang maceration og derfor bruges druen også nogle gange til at producere hvidvine eller Blanc de Noir vine … eller som her blandet med andre druer.

Denne Arbois Rouge DD er altså lavet på et blend af Trousseau, Poulsard og Pinot Noir, og fordelingen skulle efter sigende være en 1/3 del af hver druesort. Vinen er lagret 3 måneder på store egetræsfade og er flasket uden klarering, filtrering eller brug af sulfitter. Der laves årligt 9.000 flasker af vinen .. og 1.500 magnumflasker.

Og det er sgu da bare en tæskelækker vin, som i glasset er lys, bleg samt herlig uklar og grumset. Næsen byder på et sandt fyrværkeri af … ja faktisk en smule nytårskrudt, vilde bær, ribs, rabarber, svag jordbær, mineraler og lidt blomsterstøv. Næsen er virkelig rustik og landlig, virkelig en naturewine næse med en vis syre, som tegner godt.

I munden fortsætter de vilde bær, hindbær, vindruekerner, lime, citrus, bitre elementer … syrlig, stram, mineralsk med lidt parfume og tør jord. Det er en let og utrolig frisk vin, meget vedkommende og lige mig. Mums.

Købt på S’vinbar til 450 kr., hvilket er en ganske god pris på en vinbar. Gladvin.dk dansk importør, og sælger vinen for 175 kr.

Rating 6/7 

2008 Weingut Krone Assmannshausen, Spätburgunder, Rheingau, Tyskland

2008 Weingut Krone Assmannshausen, Spätburgunder, Rheingau, TysklandFørste vin på S’vinbar blev selvfølgelig en Spätburgunder … det var som sagt fredag, og konen havde også i flere dage sukket efter de tyske dråber. Denne er fra Weingut Krone Assmannshausen, som ligger et par kilometer øst for Rüdesheim am Rhein … lige op ad Rhinen i Rheingau.

Man skal faktisk blot sejle på Rhinen – langs de grønne skråninger – og dreje lidt mod nord efter Rüdesheim, som kommer man til området Assmannshausen, hvor man finder det berømte Hotel Krone, en gammel bindingsværkbygning.

Den stammer helt tilbage fra 1541, hvor Johannes Rab og borgmesteren Johann Umhoff mødtes og købte huset på bredden af Rhinen for 300 gylden.

Det lavede de til et pensionat, som de kaldte for Krone Assmannshausen. Allerede dengang blev der dyrket vin fra skråningerne omkring hotellet, og med tiden blev pensionatet også et vinhus med tilhørende vinmarker. Oprindelig lå ejerskab af pensionat og vinmarker hos kirken, her domkirken i Mainz, men i 1772 overtog Lieselotte Alberti imidlertid kroen.

Senere i slutningen af 1800-tallet overgår ejerskabet til familien Hufnagel, og så går hotel og vinhus derefter i arv fra generation til generation, ja helt frem til 2006, hvor tingene skilles ad … hotellet overtages nemlig af familien Lohbeck, som i forvejen er driftige indenfor hoteldrift, mens Botho Jung fortsætter driften af vingården frem til hans død i 2014.

I dag er det familien Wegeler Drieseberg, som driver Weingut Krone Assmannshausen. De har igennem 4 generationer været vinbønder i både Rheingau og Mosel, bl.a. med Weingüter Geheimrat J. Wegeler i Oestrich-Winkel samt Bernkastel.

Det er i dag med Anja Wegeler-Drieseberg og Tom Drieseberg, som sammen med vinmageren Dominic Nindl driver Weingut Krone Assmannshausens 5,2 hektar vinmarker. De bedste marker er selvfølgelig parceller på markerne Frankenthal og Höllenberg i Assmannshausen samt Berg Schlossberg i Rüdesheim.

På Weingut Krone Assmannshausen laves der 7 forskellige vine, herunder 3 Spätburgundere, hvoraf denne er husets entry-level Spätburgunder. Dens storesøstre er vinene Assmannshäuser Höllenberg Spätburgunder samt topvinen JUWEL, hvor druerne kommer fra de aboslut bedste parceller.

Denne almindelige Spätburgunder er lavet med druerne fra markerne Assmannshäuser Hinterkirch og Frankenthal, Rüdesheimer Berg Schlossberg samt en nyindkøbt mark Rüdesheimer Drachenstein. Vinen er modnet 16-18 måneder på franske egetræsfade fra Seguin Mureau inden vinen flaskes.

I glasset fin, herlig transparent teglfarve og i næsen svag sød stald … ikke voldsom, men nok mere præget af lidt røde og syrlige bolsjer, jordbær, rosmarin, krydderier, chorizo og en snert anis. I munden fin balance, hindbær, nem, men bestemt ikke ultra let, men lidt rund og ganske harmonisk i smagen. Bliver måske en anelse enkel i udtrykket, men fin start på aftenen.

Købt på S’vinbar, hvor en flaske koster 500 kr. Pris på vingården er 17,20€ … eller omkring 129 kr.

Rating 4/7  

2013 Weingut Petri, Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

2013 Weingut Petri, Spätburgunder, Pfalz, TysklandHvis en udrejse kræver proviant … så må en hjemrejse vel også kræve ditto proviant? Så til hjemturen fra vores gourmet- and winetour købte jeg en flaske Spätburgunder på Løve’s Bog- & VinCafé. Hva’ fanden … det var jo fredag og Per fik fremskaffet et par papkrus i DSB-kiosken. Ready og set to go.

Så mens det jyske landskab rullede mørkt forbi udenfor, så sad vi 3 ældre, halvbeduggede herrer således i De Danske Statsbaners majestætiske IC3 og nød denne flaske Spätburgunder fra Weingut Petri i papkrus, som ganske passende kunne holde vinen tilpas kølig.

Weingut Petri holder til i byen Herxheim am Berg i Pfalz på Weinstraße 43, og drives af familien Petri, som har været vinbønder der siden 1655, hvor de emigrerede fra den tyrolske Ötztal dal og slog sig ned i Pfalz som bødkere. Efter nogle tid begyndte de imidlertid at producere vin.

Og det er et rigtigt familieforetagende, hvor forældrene Sigrun og Gerd Petri får hjælp af deres to sønner, herunder den ældste Maximilian, som hjælper med produktionen i kælderen. Samlet har familien 21 hektar vinmarker, og de bedste marker er Herxheimer Himmelreich, Honigsack og Kallstadter Saumagen.

Der dyrker familien Petri sorter som Müller-Thurgau, Silvaner, Riesling, Weißburgunder, Scheurebe, Gewürztraminer, Grauburgunder, Chardonnay samt de røde Portugieser, Dornfelder, St. Laurent, Merlot, Spätburgunder, Frühburgunder og Cabernet Cubin. Det bliver til en samlet årsproduktion på omkring 180.000 flasker.

Til vingården hører også en restaurant, som drives af Gerds søster og svoger Margrit og Volker Kuntz. De byder selvfølgelig på ægte Wienerschnitzel, Pfälzer Rumpsteak samt masser af husets egne vine.

Nå, men her har vi altså huset Spätburgunder, hvor druerne kommer for forskellige marker. Den er lagret på egetræ, men hvor lang tid kan jeg ikke se. En del af flaskerne eksporteres, bl.a. til det engelske marked, hvor huset benytter det mere internationale navn Pinot Noir på etiketterne, men på denne står det helt traditionelt … Spätburgunder Trocken.

I papkruset fortabte vinens farve sig, men så bestemt ud til at være til den lette side. I næsen er aromaen dog en tak mørkere, nærmest med en mørk, sød stald, sød engelsk lakrids, kirsebær, lidt nelliker, våde fade og virker både rund og blødhed i udtrykket. I munden er der til gengæld en ganske svær syrlighed, måske lidt endimensionel … men ellers meget let drikkelig. En okay vin.

Købt på  Løve’s Bog- & VinCafé. Pris på caféen er 200 kr., men kun 70 kr. når den skal med hjem. Og det skulle denne. Herlig billig pris. På vingården er prisen da også beskedne 5,60€ … hvilket er omkring 42 kr.

Rating 4/7 

2014 Peggy & Jean Pascal Buronfosse, Pinot, Jura, Frankrig

2014 Peggy & Jean Pascal Buronfosse, Pinot, Jura, FrankrigNæste vin måtte Sibina fra S’vinbar ud at finde på fjernlageret … snak om dedikation, passion og ultimativ service på Jyllands bedste vinbar. Vi havde sporadisk nævnt Jura og selvfølgelig havde Sabina spændende vin derfra, nemlig denne udfordrende flaske Pinot Noir fra vinhuset Peggy & Jean Pascal Buronfosse.

Domaine Buronfosse ligger ved foden af Jura bjergene ved den lille by Rotalier, syd for Lons-le-Saulnier. Og ja, det er netop i dén by, hvor vi også finder den skingrende skøre og energiske Julien Labet fra Domaine Labet, hvis Pinot Noir jeg smagte sidste år og var helt oppe at ringe over.

I byen finder vi også en tilsvarende anerkendt vinmager Jean-François Ganevat, der – som Labet – også er kendt som én af de mest spændende vinmagere i Jura i øjeblikket. Ham skal vi vist lige ha’ skrevet op i huskeren, som én vi skal ha’ smagt noget vin fra. Nå, men det var vist et sidespring.

Det stod egentlig ikke skrevet i kortene, at Peggy og Jean Pascal Buronfosse skulle blive vinbønder i Jura … eller vinbønder i det hele taget. Jean-Pascal kommer fra Lyon og Peggy fra Saint-Etienne og de studerede begge landbrug, men på forskellige skoler og ikke vinbrug.

Peggy tog sin uddannelse indenfor heste- og mælkekøer på Lycée Agricole de la Baie du Mont-Saint-Michel, mens Jean-Pascal uddannede sig til landbrugstekniker/-mekaniker i Cibeins. I en alder af 20 år mødtes de to imidlertid, men kom til at arbejde forskellige steder. Jean-Pascal arbejdede på et tidspunkt i et træningscenter i Jura og derefter som landbrugstekniker, men Peggy fik arbejde i den sydlige del af Frankrig.

I 1995 lejede Jean-Pascal et lille hus i Rotalier, da han havde fået arbejde som underviser på landbrugsskolen i Lons-le-Saulnier. Hurtigt flyttede Peggy også ind i huset, men det var imidlertid svært for hende at finde arbejde, så hun endte med at arbejde i vinmarkerne på Domaine Claude Joly i to sæsoner i træk.

De besluttede sig for at blive i Rotalier og købte en gammel vingård, hvor der dog ikke var lavet vin siden 1947. Peggy var rastløs og besluttede derfor, at hun ville starte med at lave vin, men det var svært at finde nogle marker, som hun kunne leje … de lokale troede simpelthen ikke på, at en kvindelig tilflytter kunne få noget godt ud af det, specielt da hun heller ingen erfaring havde.

Imidlertid vendte lykken, da Peggy mødte den 80-år gamle vinbonde Raymond Pageault. Han lod hende leje en 0,4 hektar stor mark, og hurtigt fandt Peggy yderligere 0,3 hektar. Den første årgang blev 2001 … men for en sikkerheds skylde, så tog Peggy også vinuddannelse i Beaune det efterfølgende år, og så begyndte hun ellers for alvor vinproduktionen med lidt råd engang imellem fra naboen Jean-François Ganevat og formentlig også Julien Labet, som de også er venner med.

Starten var svær … men efterhånden begyndte Peggy at finde private kunder via vinshows, vinklubber og medierne fik også øje på den lille producent. I dag findes parrets vine på nogle af de mest trendy restauranter i New York, hvilket Peggy findes er totalt underligt. Da Peggy og Jean-Pascal fik deres 3. barn i 2013 måtte Jean-Pascal opgive sit faste arbejde og arbejder nu fuldtid på vingården, som i dag samlet har 4,5 hektar vinmarker, hvor de dyrker sorterne Chardonnay, Savagnin, Poulsard, Pinot Noir og Trousseau. Alt dyrkes fuldstændig økologisk.

Her har vi en frisk og ung Pinot Noir … alene 11% alkohol, og med en etikette, som er malet af Jean-Pascals svoger. Druerne høstes manuelt i store kurve og i kælderen udblødes de hele klaser og gæret på rustfrie ståltanke. Gæringen starter uden tilsætning af gær. Herefter opbevares vinen i store gamle tonneaux fade på 500 lieter, men ikke særlig lang tid. Flaskes uden klarering eller filtrering.

I glasset kan det ses … herlig lys og grumset og en næse med landlig mødding, lidt krudt, næsten en slags jordslået note, virker helt biodynamisk i næsen og samtidig med lidt flint, kul … meget let og utrolig frugtrig. I munden er det vildt syrligt, let, frisk, stramt … nærmest snerpende stramt med vilde og ustyrlige tanniner. Hvor er det herligt med sådan en let syrebasse.

Købt på S’vinbar by-the-glass, men prisen kan jeg ikke huske.

Rating 5,5/7 

N.V. Albert Sounit, Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut, Bourgogne, Frankrig

N.V. Albert Sounit, Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut, Bourgogne, FrankrigFørst lige et godt nytår til alle læsere her på bloggen … håber I kom fint ind i det nye år med god champus, vino og høj cigarføring. Her var der ingen raketter i røven, uro eller vild postyr, men en rolig aften med gode venner og selvfølgelig en mix-kasse med forskellig vin.

Én af vinene var denne Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut fra vinhuset Maison Albert Sounit, og ja … den har jeg skrevet om før. Og da det er en N.V. – non vintage og altså fra flere årgange og dermed uden årgang – så giver det måske ikke mening at skrive om den igen.

Men denne er imidlertid fra en anden produktion, idet etiketten er lidt anderledes end den flaske, som jeg skrev om sidst, formentlig en tak nyere, bl.a. ud fra smagen, så derfor får I sgu da lige en anmeldelse af vinen igen. Det kan den nu også godt tåle.

Maison Albert Sounit er danskejet, idet det nemlig ejes af Knud Kjellerup og hans to gode venner Jesper Krogh og Axel Holm Jensen. Knud Kjellerup er blandt andet kendt som grundlæggeren af Østjysk Vinforsyning, som leverer vin til både restauranter og forretninger.

Knud Kjellerup og de to venner købte i 1993 huset Maison Albert Sounit og har siden målrettet arbejdet på at føre Maison Albert Sounit op i eliteklassen. Derudover har man i 2005 også købt Domaine Bernollin i Jully-les-Buxy og lagt det sammen med Maison Albert Sounit.

Masion Albert Sounit var oprindelig et negociantfirma, og havde ikke selv vinmarker. Man havde tidligere købt druer og vine hos Domaine Bernollin, men da den gamle ejer Pierre Bernollin var 74 år – og ikke havde nogen efterfølger – så købte det danskejede vinhus med det samme domænet og dets vinmarker.

Maison Albert Sounit holder til i en gammel, smuk bygning på Place du Champ de Foire i Rully. Bygningen blev opført omkring 1850 af Jeunet familien ovenpå et gammelt stenbrud, og har nogle af de største og smukkeste vinkældre i Rully. Bygningen kaldes også Château Jeunet efter de oprindelige grundlæggere.

Historisk set er kældrene også interessante, idet nogle af de første Crémant de Bourgogne faktisk er produceret i disse kældre. Det var nemlig i Rully – og Nuits-St.-Georges – at de første Crémant på Méthode Traditionelle i 1822 blev produceret … eller måske rettere kopieret fra Champagne distriktet.

Vinhuset fik dog først navnet Maison Albert Sounit i 1930, da det blev overtaget af Albert Sounit.

Vinhuset omfatter i dag 12 hektar vinmarker og et fuldt moderniseret vineri. Siden 2005 er alle vine vinificeret på Domaine Bernollin … såvel druer fra egne marker som købte druer. Eneste undtagelse er dog husets Crémant de Bourgogner, som fortsat bliver lavet i den gamle kælder i Rully.

Vinmager hos Maison Albert Sounit er Sébastien Secher. Han er med til at producere en række hvidvine, rødvine og crémanter. Der laves primært Mercurey, Rully, Montagny og en enkelt Givry samt en række crémanter, bl.a. denne Crémant de Bourgogne Cuvée Prestige Brut, lavet på 70% Pinot Noir samt 30% Chardonnay.

Hos Albert Sounit lagrer man crémanterne betydeligt længere end de fleste andre producenter og omkring dobbelt så lang tid, som loven foreskriver. Ifølge loven skal Crémant de Bourgogne flaskelagres i ca. 9 måneder på “sur lie”, altså det bundfald, der opstår efter flaskegæringen.

Hos Albert Sounit flaskelagres Crémanten i ikke mindre end 18 til 24 måneder. Dette medfører en langt finere mousse og giver langt større finesse og karakter. Denne Crémant de Bourgogne Prestige fra Albert Sounit har da også opnået flotte udmærkelser i de seneste år, fx guldmedalje ved Concours National des Crémants i 1998, 2000, 2002 og 2005 og ”Coup de Coeur” (topplacering) i Guide Hachette des Vins 2002.

I næsen er vinen ikke så oxyderet som den tidligere udgave. Der er abrikos, kvæde, søde og overmodne æbler, blomster og ristede nødder. Der er en fin syrlighed i vinen samt en let sødme … det bliver ikke for sødt og ikke ultra syrligt. Vinen er frisk i frugten, let boblende med en lidt overmoden frugt, men den fiser lidt ud efter et stykke tid i glasset. Ratingen havner præcis samme sted som sidst.

Forhandles i mange forskellige vinhandler og prisen er 129 kr.

Rating 4,5/7  

2010 J-M Sélèque, Partition Extra Brut, Champagne, Frankrig

2010 J-M Sélèque, Partition Extra Brut, Champagne, FrankrigDet siges, at heldet favoriserer den forberedte, den der er klar, den der gør sig umage. Hermed købt, enig, agree, hovedet på sømmet, spot-on, money in the bank, spot-on, bingo, banko og right-O.

Det er sgu også derfor, at jeg denne lørdag sidder med et glas champus, firstprice fra den kompetente Martin hos Extra Brut Vinimport. Han har smagt mere champagne end de fleste … helt sikkert mig … og han er vild med denne Partition Extra Brut fra champagnehuset J-M Sélèque. Nogle af hans kunder kalder den endda hjernedød god.

Champagnehuset Sélèque er grundlagt i det herrens år 1965 – et meget stort år – hvor Henri Sélèque købte ejendommen i Pierry og plantede sin første parceller med vinstokke med hjælp af sin svigerfaderen Jean Bagnost, som dengang var direktør for det lokale kooperativ Vinicole de Pierry.

Det blev dog sønnen Richard, som fik champagnehuset frem i bussen. Han var søn af Henri og moderen Françoise, havde studeret ønologi og han satte champagneproduktionen i system, da han overtog driften af ejendommen i 1974.

Det skete bl.a. med investering i moderne udstyr til produktionen, ny presse, nye tanke og en traktor til brug i marken. Produktionen voksede og i 1990 var champagnehuset oppe at producere 50.000 flasker om året.

I dag er det den 3. generation i form af Jean-Marc Sélèque, som driver huset. Han er selv ønolog og har studeret vinproduktion i det store udland.

Fra overtagelsen i 2008 arbejdede Jean-Marc sammen med sin fætter, men uenighed om kursen gjorde, at de gik hver deres veje. Jean-Marc fortsatte J-M Sélèque, mens fætteren sammen med datteren Nathalie fortsatte med søsterhuset Jean Sélèque, som dog i dag er indtrådt i et kooperativ. Disse vine må dog ikke sammenlignes som Jean-Marc’s på trods af det fælles ophav, ligheden i navn, etiketter, design og endda cuvéenavne.

Champagnehuset J-M Sélèque har i dag 7,5 hektar vinmarker fordelt på et område i Marne dalen ved 7 forskellige byer, nemlig Pierry, Moussy, Epernay, Mardeuil, Dizy, Vertus og Boursault. På markerne dyrkes 60% Chardonnay, 30% Pinot Meunier samt 10% Pinot Noir.

Til presningen bruger Jean-Marc en lille 4 tons presse, som kan presse druerne fra hver mark separat. Der anvendes også langsom gæring i enten ståltanke, egetræsfade, barriqes og keramiske æggeformede beholdere.

Jean-Marc laver 9 forskellige champagner, og denne Partition Extra Brut hører til blandt topvinene … øhhh topchampagnerne. Den er lavet af 7 fade … 228 liters barrigues fra 7 forskellige marker, nemlig 5 fade med Chardonnay fra markerne Les Frileux i Epernay, Moque-bouteille i Dizy, La Justice i Vertus, Basses Ronces i Mardeuil og Les Porgeons/Tartiéres i Pierry samt 1 fad med Pinot Meunier fra Les Gouttes d’Or i Pierry og endelig 1 fad med Pinot Noir fra marken Les Gayères også i Pierry.

Den kvikke har så allerede regnet ud, at det betyder 72% Chardonnay, 14% Pinot Meunier og 14% Pinot Noir samt en årlig produktion omkring 1.900 flasker fra de 7 fade. Blendet er en symfoni af de 7 fade, derfor også navnet Partition … summen af flere ting og deraf også noderne på etiketten. Der sker mindst mulig indblanding i fremstillingen, ingen klarering eller filtrering. Vinen har lagret mindst 48 måneder på gæren “sur lie”.

Og ja … hjernedød godt. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet, men nok ikke dette. Det er monstergodt. Vi snakker jordskælv-rystende godt. Skænkede hurtigt et glas og sniffede … nok en tak for hurtigt … total nosecleaner, herligt og forfriskende. Men ellers byder champagnen på en sand vellugt, som er frisk, sprudlende med pærer, næsten overmodne æbler, ananas, passionsfrugter … ikke oxyderende, men alligevel en sådan lidt moden note, sammen med lidt grønthøst, mineraler og letristede nødder.

Og hold nu op for en syre … champagnen er “Extra Brut”, hvorfor jeg nok havde forventet en syre, som virkelig var ekstem, men det er slet ikke tilfældet. Champagnen er tør, men langtfra voldsom tør. I stedet er smagen frisk, livlig og med en moden frugt, som holder tingene lidt på plads og giver en fylde – ja sågar sødme – som runder smagen meget behagelig af i et hav af eksotiske frugter, hyld og lidt blomster.

Bedste champagne, som jeg har smagt til dato … og tager gerne 3 af disse for én flaske af den gamle bedagede munk. Og hvis du nytårsaften bare skal sidde, spille sur, sippe til et glas … så er dette sgu flasken til dig. Du kunne jo selvfølgelig også dele den med et par venner. Undervejs vil ingen være sure … men advarsel … der er risiko for, at det sker igen, når flasken er tom. Herlig væske. Hjernedød god.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 325 kr.

Rating 7/7 

2013 Weingut Stadt Klingenberg, Klingenberg Spätburgunder, Franken, Tyskland

2013 Weingut Stadt Klingenberg, Klingenberg Spätburgunder, Franken, TysklandZurück nach Churfranken … og Weingut Stadt Klingenberg a.k.a. Benedikt Baltes. Sidst var jeg ganske betaget af hans Rück Spätburgunder og nu er der sgu Baltes-saft i glasset igen, nemlig hans Klingenberg Spätburgunder, som vel kan betegnes som en Kleine Grosse Schwester til Rück.

Benedikt Baltes holder til i byen Klingenberg eller Klingenberg am Main, hvis det skal være helt rigtigt … der bayerischen Rotweinstadt, som byen kalder sig selv. Byen ligger ved grænsen til delstaten Hessen ved floden Main og består af den gamle by Klingenberg og de to indlemmede landsbyer Trennfurt og Röllfeld.

Klingenberg og Röllfeld ligger på mains højre bred ved Mittelgebirgeområdet Spessart, mens Trennfurt ligger på Mains venstre bred, og grænser op til Odenwald og Geo-Naturpark Bergstraße-Odenwald. Men det mest markante er nok vinbjergene ovenfor Klingenberg med sine stejle terrasser.

Det er Hohberg, som ligger i retning mod Erlenbach og Schlossberg i retning mod Großheubach, hvorfra bl.a. de kendte Klingenberger rødvine bliver produceret. Og Baltes har netop parceller på Schlossberg, den historiske og stejle skråning med terrasser, gamle vinstokke og en mangfoldig flora og fauna.

Den mark har altid været grundlaget for de bedste kvalitetsvine, bl.a. på grund af vinstokkene, hvis rødder stikker over 10 meter dybt ned i jorden med røde sandsten og dermed sikrer en optimal vandforsyning hele året. Det giver flere mineraler i druerne og mere kompleksitet til vinene.

Nå, men jeg har jo lige skrevet et lang indlæg om vingutten, så det skal jeg selvfølgelig nok spare jer for igen. Det har jeg linket til ovenfor.

Lad os i stedet springe direkte på denne vin. Auf dieser Wein anspringen. Denne Klingenberg Spätburgunder er – som Rück – en Ortswein, hvor druerne kommer fra Baltes bedste marker i Klingenberg. Druerne høstes i hånden, udbyttet er lavt og ellers er vinen lavet med lang maceration, brug af nye fade og lang lagring. Hvor lang tid kan jeg ikke umiddelbart se. Der er ingen tilsætningsstoffer, så Baltes har alene brugt druernes naturlige gær og vinen flaskes også ufiltreret.

Som med Rück er vinen dejlig grumset, lys, teglfarvet og delvis transparent i glasset. En herlig væske, som udsender kærlig vellugt af hindbær, ribs, syrlige bolsjer, bark, flis, krydderier samt en smule jern og mineraler. Præcis, stringent og irettesættende som søndagsskolens strenge tysklærerinde, som med akkuratesse styrer grammatikken med An, Auf, Hinter, In, Neben und so Weiter.

I munden er vinen også som en tysk grammatikbog, tør, direkte, frisk og bidende med noter af eg, lyserøde bær, hindbær, ribs og et læs tanniner, som snerper munden, så tysklærerinden tror, at du laver kysmund til hende. Det er tørt og med lidt kalkagtige elementer samt lige et nips peber i enden … so to speak. Herligt.

Jeg havde egentlig først bedømt denne en tak bedre end Baltes Rück, men jeg er ikke længere så sikker i den sag. Begge er fremragende eksponenter for klasse frankisk Spätburgunder. Selv konen er sgu tilfreds … og der skal jo en del til.

Købt hos Extra Brut Vinimport, pris 165 kr., hvilket er billigt.

Rating 6/7