Tag-arkiv: Tyskland

2014 Staatlicher Hofkeller Würzburg, Hofkeller Riesling Kabinett, Franken, Tyskland

2014 Staatlicher Hofkeller Würzburg, Hofkeller Riesling Kabinett, Franken, TysklandSom den faste læser måske allerede har erfaret, så har Houlbergs blog igen været nede … og igen pga. malware angreb. Helvede og sgu … en kamp, som jeg – som almindelig dødelig edb-mongul – er ved at tabe.

Endvidere er udseendet nu også anderledes, idet jeg har været nødsaget til at vælge et nyt WordPress tema, men det vil jeg i løbet af den kommende måned forfine og gøre bedre … indtil videre må I leve med det lidt underlige udseende. En forbedring vil nogle sikkert sige, men sådan er det nu engang. En her og nu løsning.

Mens jeg har kæmpet med nye sikkerhedsindstillinger – heldigvis bistået af min tro væbner på det område, vinbuddy og IT securitymaster Jan (skylder dig sgu en god flaske druevæske) – har jeg måtte styrke mig på lidt vino, bl.a. denne Riesling fra Franken … en Hofkeller Riesling Kabinett fra Staatlicher Hofkeller Würzburg, som jeg besøgte sidste sommer … gud, hvor jeg savner en ferie i det store vinland … langt væk fra ondtsindede og bebumsede edb-hackere.

Staatlicher Hofkeller Würzburg har jeg dog skrevet om før. Det er ligesom Juliuspital og Bürgerspital et af det helt store og traditionelle vinhuse i Würzburg, og har samtidig en lang og spændende historie. Det ligger lige i centrum af byen og har faktisk deres vinkældre under det imponerende Residenz palads.

Huset har en knap 900-årig historie, da dets oprindelse kan spores helt tilbage til år 1128, hvor det blev doneret til den fyrstelige biskop Embricho. Derefter var vinhuset i mange århundrede ejet af de forskellige –og stinkende rige – fyrstebiskopper i Würzburg.

I 1814 overgik ejerskabet til det bayeriske kongerige, og vinhuset hed på det tidspunkt da også Königlich Bayerischer Hofkeller. I 1918 – efter monarkiet afslutning i Bayern, hvor kongestyret blev en del af Det Tyske Kejserrige – ændrede man navnet til det nuværende; Staatlicher Hofkeller Würzburg. Og den dag i dag ligger ejerskabet af vinhuset fortsat hos delstaten Bayern.

Staatlicher Hofkeller Würzburg har i alt 120 hektar vinmarker i Franken og laver omkring 850.000 flasker vin hvert år. Der marker ligger meget spredt, og således har de iWürzburg parceller på markerne Stein, Innere Leiste og Schlossberg. I Randersacker har de Pfülben, Teufelskeller, Lämmerberg og Ewig Leben.

Derudover tæller markerne Predigtstuhl i Dorfprozelten, Bischofsberg i Großheubach, Abtsberg i Hörstein, Altenberg i Abtswind, Stollbergen i Handthal, Julius Echter-Berg i Iphofen, Trautlestal i Hammelburg, Scharlachberg i Thüngersheim, Kreuzberg i Marktheidenfeld og endelig Kelter i Himmelstadt.

Selve vinkælderen ligger – som nævnt – under Residenz-paladset, og ikke under Residenz-pladsen, som mange fejlagtigt antager. Vinkælderen er i stil med paladset en turistattraktion, og vi besøgte da også kælderen under vort besøg i Würzburg.

Ja, ret beset er der faktisk to kældre, nemlig både den gamle kælder, hvor turisterne trækkes rundt og ellers anvendes til diverse arrangementer og smagninger … og så den nye og mere moderne kælder, hvor der er ny teknologi, rustfrie ståltanke og produktion af de mange vine. Den nye kælder ligger under den sydlige fløj af paladset.

I den gamle kælder havde fyrstbiskopperne oplagringsplads for 1,4 mio. liter frankenvin, og her kan man i øvrigt se mange gamle egetræsfade, nogle endda af gigantisk størrelse … helt op til 50.000 liter, hvilket må siges at være ganske imponerende.

Faktisk findes der i denne Beamtenkeller – tjenestemandskælderen – tre af de helt store og meget gamle fade, bl.a. et berømt Sveriges-fad, bygget helt tilbage i 1684 og navngivet efter den svenske Kong Gustavus Adolphus erobring af byen i 1631. Den gamle kælder bruges i dag fortsat til lagring af nogle af vinhusets vine.

I dag ledes foretagende af Weingutsdirektor Michael Jansen, mens vinproduktionen er lagt i hænderne på kældermesteren Friederike Voigtländer.

Denne Hofkeller Riesling Kabinett var faktisk den vin, som vi smagte efter den lange tur rundt i vinkælderen. På det tidspunkt … efter en sand lavine af snak fra guiden … og det meste kunne vi ret beset ikke forstå, da hun snakkede ekstremt hurtigt … var det et velkomment glas vin.

Med sit guldpræg på flasken er den lidt anderledes end de øvrige vine fra vinhuset, men om det blot skyldes, at den er lavet til turisterne eller om det er en jubilæumsudgave, skal jeg ikke gøremig klog på. Jeg har heller ikke nogle oplysninger omkring produktionen af vinen, som vel er en Gutswein … og altså i en halvsøde Kabinett udgave.

Duften er sådan nærmest præget af lidt tyggegummi, sødme, nødder, hyld … men ellers lidt neutral. Smagen er bestemt til den søde side, men den hænger nu meget godt sammen og er okay balanceret. Bevares, der mangler lidt syre og rygrad, men er blød, sød og føjelig. Efter en lang rundtur i kolde kældre, så smager den sgu helt okay.

Købt i Staatlicher Hofkeller Würzburgs tilhørende, flotte vinbutik … men prisen kan jeg faktisk ikke huske. Vil gætte på omkring et sted mellem 8-10€.

Rating 4/7

2013 Weingut Durst, Pinot Noir, Pfalz, Tyskland

2013 Weingut Andreas Durst, Pinot Noir, Pfalz, TysklandNavnet Durst har stolte traditioner indenfor fotografi … firmaet Durst – grundlagt af Julius og Gilbert Durst i 1936 – producerede nemlig forstørrelsesapparater til mørkekamre og konkurrerede bl.a. med Leitz/Leica. Derfor var det måske også ganske passende, at Andreas Durst blev fotograf, selvom han ikke – mig bekendt – kommer fra samme familie, ligesom han heller ikke er i familie med Fred Durst fra bandet Limp Bizkit.

Andreas er nemlig født i Wuppertal og oprindelig studerede fotografi og filmdesign. Han blev hurtigt en respekteret fotograf og arbejdede primært freelance. Han arbejdede bl.a. sammen med mange af de store tyske vingårde i forbindelse med et projekt, hvor han i 2006 levede fotografier til Stuart Pigotts vinbog Wein spricht deutsch.

Der rejste han rundt til alle vinregionerne i Tyskland og fangede både de smukke landskaber, vinbønderne og deres personligheder med sit kamera. Det var sikkert i løbet af det år, at Andreas blev inspireret til selv at kaste sig over vinproduktion. Og fik tørst for vinproduktion, so to speak.

I 2008 flyttede Andreas Durst til Bockenheim i den nordlige del af Pfalz og begyndte på hobbybasis sit lille vinprojekt med produktion af vin, ren spontangæring i to demijohns i hans kontor, men allerede året efter voksede projektet i omfang og produktionen blev flyttet til vaskerummet i en gammel stald og derudover måtte han også inddrage sin garage til vinene.

Andreas startede med at lave hvidvin, bl.a. vinen han kalder Riesling Grosser Durst Pfälzer Landwein, men i dag omfatter produktionen også vine på Grauburgunder og Weißburgunder, Silvaner, Portugieser samt Spätburgunder. Og det er alle håndlavede vine i beskedent produktionsantal. Produktionen er vistnok alene på omkring 5.000 flasker årligt.

Her har vi fat i Durst’s Pinot Noir, som er en NoSO2 … hvilket på dansk betyder uden brug af svovl/sulfitter. Svovl benyttes normalt i alle faser af vinproduktionen. Det kan tilsættes i små mængder på druerne eller når de presses for at fjerne uønskede bakterier og vildgær. Vinen svovles typisk igen når den hældes på beholder og igen når den kommer på flaske for at forhindre oxidering. Det kan også benyttes til at rengøre udstyr.

Men hos Durst er der således slet ikke anvendt svovl og samtidig fuldstændig biodynamisk, og det fornemmes med det samme i duften, som har en lidt syrlig, biodynamisk side … meget animalsk, urtet … tæt på noget gæret ensilage. Men – meine damen und herren – med lidt luft og gerne et stort glas, så sker der sgu ting og sager. Der åbnes op for godt med kirsebær, tranebær, lidt anis og mere sødkrydrede noter samt et skvat kanel og vanilje.

Det syrlige og rå fortsætter i smagen, men den har alligevel en lidt sød side, dog med peber, jern, jod, hindbær, jordbær samt fin lethed og en insisterende syre, som fortsætter gennem hele smagsspekteret. Lidt af en charmetrold, men giv den endelig store glas samt godt med tid til at åbne op for sluserne. Så bliver du belønnet.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 190 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2013 Weingut von Racknitz, Riesling Trocken, Nahe, Tyskland

2013 Weingut von Racknitz, Riesling Trocken, Nahe, TysklandNoch Mehr Riesling … og igen skal vi tilbage til Weingut von Racknitz, men her med deres almindelige Gutsriesling, som bare hedder Riesling Trocken. Sidste gang var den storesøsteren, enkeltmarksvinen Oberhäuser Kieselberg Riesling, som jeg smagte og var ganske imponeret af.

Vinhuset drives af Luise von Racknitz Adams samt hendes mand Matthias Adams. Luise Freifrau von Racknitz-Adams er adelig … en rigtig baronesse, som kommer fra en lang slægt af baroner, som man i Tyskland i øvrigt kalder for Freiherrer.

Von Racknitz slægten stammer fra Steiermark i Østrig, hvor den i 1180 holdt til på Schloss Pernegg og var venner med hoffet.

Da familien var protestanter og i 1629 ikke accepterede den nye kejsers katolske tro, så mistede de hurtigt indflydelse og så måtte Freiherr Gallus von Racknitz allerede samme år forlade Østrig sammen med frue og børn. De slog sig ned i Tyskland … først Regensburg og senere Nürnberg.

Baronesse Luise er datter af en af de gamle efterkommere af slægten, nemlig Hans-Lothar Freiherr von Racknitz, hvis familie siden 1753 bl.a. har ejet den gamle klosterruin Kloster Disibodenberg med tilhørende jord i Odernheim am Glan … ved Glan floden omkring 20 kilometer sydvest for Bad Kreuznach i Nahe.

Klosteret kan spores tilbage til 1100-tallet, hvor det var hjem for den tyske helgen, abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist Sankt Hildegard af Bingen. Klosteret var senere også en del af det store Kolster Eberbach og havde – som alle gode klostre – selvfølgelig også produktion af vin fra de tilhørende vinmarker.

Under Hans-Lothar Freiherr von Racknitz’ ejerskab led vinproduktionen imidlertid og vinhuset var i 2002 tæt på et kolaps, så familien hyrede et konsulentfirma til at hjælpe med udviklingen. De ringede til Matthias Adams, som på det tidspunkt ledte efter en vingård.

Matthias Adams var tidligere bankmand og finansdirektør i det store teknologiselskab Infineon Germany. Han havde besluttet sig for – inden han blev 40 år – at foretage et karriereskift. Han sagde derfor jobbet op og begyndte at studere vinproduktion, da en ven fra et stort konsulentfirma ringede og spurgte, om han ville undersøge, om han kunne hjælpe/redde og eventuelt investere i vinhuset i Odernheim.

Det undersøgte Matthias fluks og sagde ja til opgave. Det endte dog med, at han blev forelsket i Hans-Lothars datter Luise, og siden har de i fællesskab drevet Weingut von Racknitz, hvor Luise står for produktionen i vinkælderen og pasningen af parrets to børn, mens Matthias passer vinmarkerne. Siden 2015 har Luise dog selv stået for hele driften af vingården.

Og vinhuset er begunstiget af nogle helt fantastiske vinmarker af bedste kvalitet … faktisk nogle af de bedste marker i Nahe, dels bestående at de marker, som tidligere tilhørte klosteret og dels yderligere tilkøbte parceller. Samlet har parret 13 hektar vinmarker, hvor de bedste er de stejle Niederhauser Klamm og Hermannshohle samt de mere ukendte Schlossbockelheimer Konigfels, Rotenfels, Traiser Bastei og Oberhäuser Kieselberg.

Og siden 2003 har de virkelig fået hævet kvaliteten, og det er blevet bemærket. Vinhuset er kvalitativt i raketfart på vej op af den vinøse rangstige i Tyskland. Gault&Millau har for nyligt givet dem prædikatet Rising Star i Nahe. De bliver i dag også sammenlignet med andre Nahe producenter som Dönnhoff, Diel, Gut Hermannsberg og Schäfer-Fröhlich.

Vinhuset producerer årligt omkring 40-50.000 flasker vin og alle vinene fremstilles økologisk, men uden certificering, og denne Gutsriesling er således én af disse flasker. Næsen er grønne og gule æbler, abrikos, citrus, ristede pinjekerner og mandler samt et mineralsk islæt. I munden er vinen fyldig og intens med grape, skøn friskhed, fin gennemgående syre, mineraler … om end måske en kende vandet, men det er et uhyggeligt højt niveau for en vin, som alene er husets entry-level Riesling.

Forhandles af Vinova, hvor prisen er 100 kr.

Rating 5/7

2014 Weingut Kurt Hain, Piesporter Goldtröpfchen Riesling Trocken, Mosel, Tyskland

2014 Weingut Kurt Hain, Piesporter Goldtröpfchen Riesling Trocken, Mosel, TysklandVinhuset har været drevet af familien Hain siden det 17. århundrede, og drives i dag af Gernot Hain sammen med hustruen Susanne. De overtog driften af familieforetagendet inkl. Hotel Piesporter Goldtröpfchen i 1988.

Og de sørger både vinproduktion og passer hotellet … perfekt kombo, hvor gæsterne på terrassen kan nyde et kold glas Riesling fra husets egne kældre og nyde udsigten udover Mosel floden. Vinproduktionen sørger Gernot for, og han har samlet 8,5 hektar vinmarker fordelt på markerne Piesporter Goldtröpfchen, Piesporter Domherr, Piesporter Falkenberg og Piesporter Treppchen.

De bedste marker er Piesporter Goldtröpfchen og Piesporter Domherr og ud af Hains samlede 8,5 hektar, så udgør de to marker 6 hektar. Specielt Piesporter Goldtröpfchen er – i bogstaveligske forstand – historisk og er således allerede nævnt som en særlig vinmark tilbage i år 371 af den romerske lærer og digter Decimius Magnus Ausonius i digtet Mosella om den tyske flod Mosel.

Piesporter Goldtröpfchen er en sydvendt skråning med en undergrund af sølvgrå skifer og i bunden af marken blev der i 1985 endda fundet rester fra en romersk vinpresse og vineri fra det 4. århundrede. Vineriet havde 7 bassiner, der kunne håndtere druer fra ikke mindre end 60 hektar, hvilket gør det fundet til det største historiske vineri nord for Alperne.

Og dokumenter fra år 777 viser også, at marken på et tidspunkt blev doneret til benediktinerklosteret i Prüm. Siden 1400-tallet har Piesporter Goldtröpfchen været tilplantet med Riesling og kurfyrsten Clemens Wenceslaus skrev endda en forordning, som gjorde at Piesporter Goldtröpfchen altid skulle være tilplantet med Riesling.

Senere i 1868 var Piesporter Goldtröpfchen i de preussiske vinkort klassificeret som en Klasse 1 Lage og marken er i dag under VDP klassifikationen fortsat en Erste Lage mark, og en lang række gode producenter har parceller på Piesporter Goldtröpfchen, bl.a. Weingut Grans-Fassian, Weingut Reinhold Haart, Weingut Reichsgraf von Kesselstatt, Weingut Joh. Haart, Weingut Günther Steinmetz … blot for at nævne nogle få.

Her har vi fat i Hains Piesporter Goldtröpfchen Riesling Trocken … endda – som nævnt – i en stor 1,5 liters magnum flaske, et stort kampvognsprojektil af en flaske, 48 centimeter lang og fyldt med herlig Mosel væske af bedste skuffe. Men er den også eksplosiv? Ja, lad os smage disse gulddråber.

Næsen virker i starten umiddelbart lidt neutral, men efterhånden begynder der at dukke aromaer op … våde fade, mineraler og der fornemmes også en vis dybde. Der er gule frugter, svampe, let citrus og en smule hospitalsgang. Der er ingen petroleum, men vinen er også endnu ung … en teenager. Smagen er blid og blød, fin syre med lidt grape, lime og en lidt stenet mineralitet.

Jeg har fået mit eksemplar i gave, men ellers forhandles vinene fra Hain af Fionia Vin, men denne er ikke pt. i sortimentet. I Tyskland koster den 13,00€ og på Vivino står en 75 cl. flaske til 99 kr.

Rating 4,5/7  

2011 Weingut Georg Gustav Huff, Spätburgunder Alte Reben, Rheinhessen, Tyskland

2011 Weingut Georg Gustav Huff, Spätburgunder Alte Reben, Rheinhessen, TysklandMalware har ikke noget med malervarer at gøre, men er en forkortelse af de to engelske ord malicious software, hvilket på dansk betyder ondsindet programkode.

Og det er netop dét, som min vinblog har været ramt en del af på den seneste. Imidlertid er min vinbuddy Jan ekspert i IT-sikkerhed, så han var forleden forbi for at udrette mirakler med mit site. So far so good.

Udover sin søde frue havde han imidlertid også lidt vino med, som vi kunne nyde undervejs … og det var en flaske fra vores hofleverandør … eller vel rettere huffleverandør, nemlig Weingut Georg Gustav Huff, som jeg besøgte sidste sommer og som Jan også tidligere har besøgt.

Huset har jeg skrevet om en del gange, så det skal jeg ikke trætte jer med igen … søg blot på Huff i søgefeltet til højre, så dukker der en del blogindlæg op, bl.a. med billeder nede fra vingården i den lille by Schwabsburg tæt på Nierstein i Rheinhessen.

Det er et hus, som laver fremragende vin, men til virkelig overkommelig penge, så selvfølgelig er det blandt vore favoritter. Selv hustruen min er vild med vinene fra Huff. Og Jan havde taget en af husets absolutte topvine med, nemlig deres Spätburgunder Alte Reben. Alene lavet med druernes naturlige gør og lagret 18 måneder på franske egefade.

Den er ikke på nogen måder ramt af malicious software … selvom der dog er ganske meget soft i denne vin. Og ach du lieber august und mein got, hvor er det bare fantastisk Spätburgunder. Den ramte mig vist lige i hjertekulen den dag. Næsen er total sød stald, herlig animalsk med kohuder, dyb sødme, afbarket træstammer, kanel, vanilje og et skvat peber.

Smagen er blød, blid, rund, moden … WAUW. Det er moden frugt i total balance med syren, sødmen og pebrede noter. Har en sindssyg flot elegance. Det smager bare godt. Sådan smager god Spätburgunder … excellence med kryds og bolle. Far er meget glad.

Købt på vingården, hvor prisen er 15€ … eller omkring 112 kr., og det er altså afsindigt billigt for denne vin.

Rating 7/7 

2012 Weingut Heymann-Löwenstein, Riesling Schieferterrassen, Mosel, Tyskland

weingut-heymanWe Love Riesling og hvad er bedre end Riesling til Riesling Week? Her har vi en af slagsen fra et af de bedste steder for Riesling i vort sydlige broderland, nemlig Mosel. Vi har fat i en Riesling Schieferterrassen fra Weingut Heymann-Löwenstein, som hører til blandt nogle af de bedste producenter i området.

Weingut Heymann-Löwenstein holder til i byen Winningen, som ligger i den nordlige del af Mosel ikke langt fra Koblenz. Vinhuset er grundlagt i 1980 af Reinhard Löwenstein sammen med hustruen Cornelia Heymann-Löwenstein. De første år lå vingården i Lehmen, men i 1983 flyttede de til nuværende adresse i Winningen.

Inden Reinhard blev vinbonde havde han tilbragt en del år som aktiv kommunist i det franske kommunistparti, og havde også arbejdet som frivillig hjælpearbejder i Cuba. Han startede beskedent med 5 hektar marker ved Winningen.

Omkring Winningen ligger vinmarker ikke så højt – ja faktisk bliver det ofte kaldt Untermosel, men det passede Reinhard godt, da han var af de overbevisning, at det ville godt de bedste tørre vine … og det var præcis hvad han gik efter.

I dag har vinhuset dog også en lang række stejle vinmarker … samlet 14 hektar med druesorterne Riesling, Spätburgunder, Weißburgunder, Müller-Thurgau og Elbling. De bedste marker er Winninger Röttgen, Winninger Uhlen, Hatzenporter Kirchberg, Hatzenporter Stolzenberg, Valwiger Herrenberg, Winninger Hamm og Winninger Brückstück.

Og nogle af markerne er virkelig stejle. På hver af de hundrede år gamle terrasser, der er skåret ind i klipperne, vokser ofte kun 1-2 rækker vinstokke. Markerne Kirchberg, Stolzenberg, Röttgen, og Uhlen var allerede på Napoleons tid anset for at være de bedste i området. Fra disse vinmarker skaber Löwenstein nu nogle af de mest karakterfyldte vine i Tyskland, som hver især afspejler den skifer, der findes i markernes undergrund. Derfor er de vidt forskellige og Reinhard taler om skiferens klang.

weingut-heymann-lowenstein-ii

I vinifikationen bruger Reinhard minimalistiske, naturlige metoder til at indfange hver vinmarks udtryk. Han høster ekstremt sent og lader vinene gære spontant med de mange vilde gærstammer, der findes i vinmarken. Denne proces kan vare i op til 1½ år, og giver vinen en større fylde og kompleksitet, end det ellers kendes i regionen.

Og klasse fornægter sig ikke … i næsen svag petroleum og den oser næsten af Riesling. Der er en lækker frugtaroma, fersken, frugtsten, mineraler, sødme, intensitet, nødder … er det valnødder? Der er måske også lidt appelsin … virker en smule eksotisk og mineralsk i næsen, og den dufter saftsusende godt.

Smagsmæssigt virkelig en vin i balance, syren danser sammen med frisk frugt, sødme og let bitterhed fra både lemon- og grapefrugt. Der mærkes citrus, salt og en blid jernagtig mineralitet. Flot vin … og det er endda alene en “Guts-Riesling” … altså en entry-level Riesling fra den gode Weingut Heymann-Löwenstein. Måske er det også derfor, at huset af Riesling.de er ranket som værende blandt Tyskland 10 bedste Riesling producenter.

Forhandles af Atomwine, hvor prisen er 159 kr.

Rating 5/7 

2014 Weingut Lukas Krauß, Pornfelder Rosé, Pfalz, Tyskland

2014 Weingut Lukas Krauß, Pornfelder Rosé, Pfalz, TysklandPå S’vinbar startede vi frækt, syndigt og lyserødt med en Pornfelder Rosé … og denne uartige, lille sag med to halvnøgne fruentimmere på etiketten kommer fra Weingut Lukas Krauß, en frisk, ung vinmager, som kalder sig Mann Mit Hut, fordi han altid render rundt med en gammel hat.

Faktisk er Lykas email-adresse da også hut@lukaskrauss.de … og den gode vingut … eller måske rettere Weinhut Lukas Krauß holder til i byen Lambsheim, som ligger i Pfalz omkring 10 kilometer vest for byen Mannheim og heller ikke langt fra Heidelberg.

Vinhuset er reelt grundlagt i 1984 af Lukas Krauß’s fader Harald Krauß, selvom familien egentlig har været vinbønder i området i hundrede år. Lukas er dermed alene 2. generation på vingården, som samlet omfatter omkring 7 hektar vinmarker omkring Lambsheim, hvilket danner baggrund for en årlig produktion på omkring 30.000 flasker vin.

Lukas selv er lidt af en nørd, men en fremadstormende vinmager, som samtidig forstår at markedsføre sine vine og selv er meget aktiv på Facebook og Twitter. Han er ganske vist kun 28 år, og selvom Lambsheim ikke er centrum for vinproduktion, så er Lukas overbevist om, at han kan ændre disse fordomme.

Lukas er derudover er assisterende vinmager hos hos Müller-Catior et par dage om ugen, men resten af tiden arbejder han benhårdt i marken på egne, lånte og lejede parceller med at dyrke sunde druer med lidt inspiration fra bio & økologisk drift – dog uden at være hellig. Lukas har også arbejdet hos Johner i både Baden og New Zealand, og den gamle Johner er ret imponeret af hans vine.

Lukas laver en række vine, bl.a. på druer som Riesling, Grauer Burgunder, Scheurebe, Silvaner, Grüner Veltliner, Spätburgunder … og så Blauer Portugier samt Dornfelder, Og så laves der netop denne Pornfelder i en rød og rosé udgave, og den er netop lavet på PORtugieser samt dorFELDER, og deraf selvfølgelig navnet Pornfelder.

Pornfelder
I den kommende udgave skulle etiketten – jf. Karina og Sabina fra S’vinbar – imidlertid være med to halvnøgne mænd i stedet, og den glædede pigerne sig til. Vi nøjedes dog med denne årgang og den pivfrække etiket, som vi ikke ser nogen grund til at ændre. Det kunne vi hurtigt blive enige om.

Druerne til vinen er høstet ved håndkraft, hvorefter vinen er presset og efter en kort periode maceration er vinen gæret i rustfri ståltanke.

Den lille lyserøde sag byder i næsen på lidt tranebær, jordbær og et lidt letkrydret syre. I munden er vinen saftig med jordbær, ribs, kirsebær, svag bitterhed … og egentlig let og meget easygoing. Der er måske lidt kant og mineralitet … og med lidt luft i glasset kommer syren og de bitre noter også mere frem.

Købt på S’vinbar, men kan ikke huske prisen på vinbaren … tror det var 250 kr. for en flaske. I Tyskland koster en flaske 8,90€ i en vinhandel, hvilket svarer til omkring 66 kr.

Rating 4/7  

2012 Weingut H.T. Eser, Riesling Oestricher Lenchen Trocken, Rheingau, Tyskland

2012 Weingut H.T. Eser, Riesling Oestricher Lenchen Trocken, Rheingau, TysklandFor en måneds tid siden smagte jeg lidt Riesling fra Weingut Spreitzer, som holder til ved byen Oestrich-Winkel lige op ad Rhinen små 5 kilometer nordøst for Rüdesheim. Nu er vi igen i byen og med endnu en Riesling, blot fra Weingut Eser … eller Weingut H.T. Eser, som de også hedder.

Ja, der findes faktiske en del Eser’e i Oestrich-Winkel, bl.a. vinhusene Weingut August Eser, Weingut Bernhard Eser og så dette Weingut H. T. Eser, som drives af brødrene Christoph og Thomas Eser. Christoph og Thomas Eser er tredje generation på vingården, som er grundlagt tilbage i 1936.

Brødrene driver i alt 15 hektar vinmarker, primært markerne Oestricher Doosberg og Oestricher Lenchen, hvor den første er den absolut bedste vinmark. Og der dyrkes 85% Riesling, mens resten er Pinot Noir. Nogle af vinene laves i rustfrie ståltanke, og nogle laves mere traditionelt i store egetræfade.

Brødrene holder til i en gammel ejendom, der kan dateres tilbage til 1894 og hvor der gennem alle årene har været produceret vin. Denne villa har en dyb kælder, der har de perfekte forhold til fremstilling af vin med god kølighed og optimal fugtighed.

Nå, men denne vin i glasset er en Riesling Oestricher Lenchen Trocken, hvor druerne – som navnet indikerer – kommer fra marken Oestricher Lenchen, som skulle være den største vinmark i Oestrich. Alle druer stammer fra egne marker og håndhøstes på de meget stejle, mineralrige og lerholdige skråninger. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke.

Næsen er sådan lidt nøddeagtig, sødme, fersken, mirabeller, grønne æbler, frugtsten, god fylde og klart noter af Riesling. I munden er vinen sød, småkrydret og syren er forholdsvis blid. Der savnes klart noget syre, dybde og mangler også mineraler, men der er i stedet lidt bitterhed i smagsbilledet … uden det dog er skidt. Den virker lidt som en Spätlese i udtrykket.

Købt hos Skjold-Burne, hvor prisen er 119,75 kr.

Rating 3,5/7

2012 Weingut Schmitt’s Kinder, Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder GG, Franken, Tyskland

2012 Weingut Schmitt’s Kinder, Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder GG, Franken, TysklandMed 4. Pinot Noir ramte vi endelig det europæiske fastland efter 3 x oversøisk Pinot, og her endda vaskeægte tysk Spätburgunder, nemlig topvinen Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder Große Gewächse, som jeg sidste sommer havde med hjem fra ferien efter et stop hos vinhuset Weingut Schmitt’s Kinder.

Weingut Schmitt’s Kinder holder til i den lille by Randersacker syd for Würzburg i det dejlige Franken. Helt præcis ligger vinhuset et par kilometer syd for Randersacker … tæt på den lokale sportshal og marken Sonnenstuhl, ja adressen er da også Am Sonnenstuhl 45.

Familien Schmitt har dyrket vin i Randersacker siden 1712, men vinhuset fik først sit nuværende navn Schmitt’s Kinder i 1910, den daværende Schmitt efterlod vingården til sine børn … der stik imod den traditionelle skik ikke delte markerne mellem sig, men i stedet slog pjalterne sammen og drev vingården i fællesskab, hvilket meget passende gav vingården tilnavnet Schmitt’s Kinder.

I dag ejes vingården af ægteparret Karl Martin og Renate Schmitt, men det er nu sønnen Martin Joh. Schmitt, som i dag står for vinproduktionen. Han er 10. generation og uddannet ønolog fra Geisenheim, og driver ejendommens 14 hektar vinmarker, som bl.a. omfatter parceller på markerne Pfülben, Marsberg, Sonnenstuhl og Teufelskeller.

Da jeg besøgte vingården var det nu hverken Karl Martin eller Martin Joh. Schmitt, som præsenterede husets vine og jeg fik en rigtig hyggelig snak med, men derimod en anden fra familien. Jeg fik ikke noteret hans navn, men en virkelig hyggelig fætter. Vi drøftede vinene fra området selvfølgelig og vin generelt.

Han havde tidligere smagt dansk vin, og da jeg senere spurgte, hvorfor Schmitt’s Kinder ikke eksporterede til Danmark, så svarede han kvikt, at det skyldes, at de simpelthen blev udkonkurreret af de danske vine. Fandme god humor.

Under besøget smagte jeg nogle af husets Silvanere, Rieslinge og selvfølgelig deres Spätburgundere. Virkelige lækre vine hele vejen rundt. Jeg smagte bl.a. denne topvin Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder Große Gewächse, som netop i bladet Feinschmecker var kåret som Tysklands 2. bedste 2012 Spätburgunder. Det var de ganske stolte af … ganske forståeligt.

Schmitts Kinder - Feinschmecker
De fremviste stolt artiklen med deres Randersacker Sonnenstuhl Spätburgunder Große Gewächse på plads nr. 2.

Druerne kommer fra Sonnenstuhl marken … også altså fra den allerbedste del Große Gewächse. Vinen er lavet helt klassik, hvor vinen gærer på skindet og derefter lagrer et sted mellem 12-16 måneder på små franske barriques.

Og for nu at sige det ligeud på tysk; Das hat Klasse! I glasset den smukke, transparente teglfarve, som gør enhver Spätburgunder freak glad og det gælder også mig. Næsen er animalsk, sød hestestald, men med Franken kant … tæt, urtet og virker en tak mørkere end fx i Baden, Pflaz, Rheingau eller Rheinhessen. Der er modne kirsebær, hindbær, rosmarin, svag peber og lidt eucalyptus og en gennemgående syrlig nerve. Hmmm, til at blive glad i låget af.

I munden er vinen cremet, blød … fyldig, hvor er det dog godt. Syren er meget markant … har et godt greb og er lidt hård i filten, men på en virkelig elegant og forførende måde. Der er noter af jern, let metallisk med peber, grønt bid, kalk og sten. Trods lethed en virkelig kraftfuld vin med en meget lang finish. Wauw. Jeg er sgu nødsaget til at være gavmild … 7 fede tommelfingre … det må den sgu ha’.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt på vingården, pris omkring 32€ … eller omkring 238 kr., hvilket er billigt for denne vin.

Rating 7/7    

2012 Weingut Bernhard Huber, Spätburgunder Alte Reben Trocken, Baden, Tyskland

2012 Weingut Bernhard Huber, Spätburgunder Alte Reben Trocken, Baden, TysklandI december smagte jeg denne Spätburgunder Alte Reben Trocken fra Weingut Bernhard Huber i en årgang 2011 og var voldsomt begejstret … som jeg jo let bliver over god Spätburgunder. På den måde er jeg jo ret nem! Derfor havde jeg også til mit lille byggemøde indkøbt vinen igen, blot en årgang nyere.

Weingut Bernhard Huber holder til ved foden af Schwarzwald, tæt på både Basel og Strasbourg i byen Malterdinger i vinregionen Breisgau i Baden – lige øst for Kaiserstuhl på den anden side af motorvejen E35. Huset har været ejet af familien Huber i flere generationer, men det var Bernhard Huber, som i 1987 sammen med hustruen Barbara begyndte at producere egne vine.

Weingut Huber var oprindelig ligesom de fleste andre familiebrug medlem af det lokale kooperativ, men Bernhard indledte et langsomt tilbagetog, da han overtog styret efter forældrene.

Bernhard plantede 10-15 Pinot Noir kloner fra Jean Luc Pascal i Puligny i Bourgogne, og sammen med de omkring 15 tyske kloner, som hans far tidligere havde plantet, så begyndte Bernhard at lave vin på samme måde som i netop Bourgogne. Dengang havde Bernhard alene 10 hektar vinmarker, en gammel vinpresse og 3 egetræsfade.

Men Bernhard Huber opnåede fantastiske resultater med sine vine og det var ikke tilfældigt, at han i branchen blev kendt som den tyske godfather af Pinot Noir, en af de helt store. Bernhard Huber blev bl.a. i 2008 udråbt som årets vinmager af Gault Millau. I 1990 blev han også af vinmagasinet Vinum kåret som nr. 1 i kategorien rødvin.

Da vingården fejrede sit 25 års jubilæum i 2012, havde Bernhard Huber vundet næsten alle de priser, som findes i Tyskland indenfor vin.

Og de røde vine fylder også godt på vingården, idet omkring 65% af husets i dag 26 hektar vinmarker er tilplantet med Pinot Noir a.k.a. Spätburgunder. Derudover er markerne tilplantet med Chardonnay, Weiß- und Grauburgunder, Auxerrois, Muskateller og Müller-Thurgau. De bedste marker er Malterdinger Bienenberg, Hecklinger Schlossberg og Bombacher Sonnhalde.

Vingården producerer årligt omkring 180.000 flasker vin.

Desværre gik Bernhard bort i juni 2014 efter et kort sygdomsforløb, idet han et halvt år forinden havde fået konstateret kræft. Men umiddelbart inden han døde, optog han en masse videoklip, hvori han gav sin viden og tanker videre til sin familie. I dag driver hustruen Barbara Huber vinhuset videre i Bernhards ånd sammen med sine børn. Og hun forsøger på bedste vis at leve op til husets status … som vel næsten nærmer sig lidt kult.

Bernhard omtales da også ofte som “godfather of Spätburgunder” i Kaiserstuhl. Han var i øvrigt lidt af en ildsjæl, bl.a. meget aktiv i lokalsamfundet, og så tjente han 10 år i bestyrelse af det lokale Røde Kors.

Her har vi Hubers Spätburgunder Alte Reben, lavet med druer fra vinstokke med en alder på mellem 20 og 40 år. De gamle stokke giver en dybt rodsystem, som er med til at give vinen stor mineralitet. Udbyttet ligger på 37 hektoliter pr. hektar, og vinen er lavet med 18 måneders lagring på barriques efter den traditionelle gæring.

Duft og smagsmæssigt er vinen meget lig tidligere årgang … i næsen animalsk stald, let sødme, hindbær, jordbær, røg og nærmest en forførisk kølighed. Der er svage og grønne burgundiske træk, bitterchokolade, salmiak, bolsjer … og hvor er det altså bare godt. I munden … uha, hvor er det blidt, blødt og elegant med frisk frugt, jordbær, ganske svag jern, let peber og lette egenoter. Hvor er vinen dog smukt afbalanceret og hvor er syren dog elegant og præcis. Afbalanceret og frugtig, men alligevel med en vis sødme. Syren er meget vedvarende i eftersmagen. Far er meget, meget glad.

På i Tyskland på weine.de, hvor prisen er 27€ … eller omkring 200 kr. Virkelig fornuftigt for denne monstervin.

Rating 6,5/7