Tag-arkiv: pinot noir

Pinot Noir er – hvis I spørger mig – druernes konge, den ubestridt røde drue, som giver nogle af verdenens mest elegante rødvine over hele verdenen, men nok mest er kendt for dens rolle i Bourgogne, hvor den står bag nogle af de dyreste vine, som findes.

Pinot Noir er virkelig en af de store, klassiske rødvinsdruer og en darling blandt vinkendere. Den kan under de rigtige forhold og i de rigtige hænder give enormt charmerende vine med en forbløffende smagsrigdom. Druen kan afspejle terroir som ingen anden rødvinsdrue.

Druen kendes i Tyskland som Spätburgunder, men findes derudover i det nordlige Italien, i Østrig … og oversøisk performer druen også ret godt i Chile, Sydafrika, Australien, New Zealand og USA, hvor bl.a.  Californien og Oregon er de bedste områder.

Derudover er Pinot Noir også én af de 3 tilladte druer i Champagne, hvor den dækker 38% af de samlede vinmarker. Det er med andre ord en drue, som er utroligt udbredt, selvom den er tyndskindet og kan være både svær at dyrke og svær at vinificere.

Vine på Pinot Noir – specielt de europæiske – er ret lys i farven, men først og fremmest elegante og feminine, har en let sødme, er parfumerede, aromatiske og mineralske. Smagen er ofte af lyse, røde bær. Pinot Noir tager godt imod fadlagring … men med risiko for at overdøve dens fine aromaer med for meget træ.

DNA-profilering har vist, at Pinot Noir deler det samme genetiske fingeraftryk som Pinot Blanc, Pinot Gris, Pinot Meunier og Pinot Précoce aka Frühburgunder. Således skal de korrekt betragtes som mutationer eller kloner af en fælles sort.

Pinot Noir er en ret sensitiv drue, der foretrækker kølige klimaer og kalkrige jordbunde. Den kan dog trives i varmere klimaer og federe jorde, men så bliver dens vine anderledes fyldige og frugten også mørkere og ofte mindre elegant.

2013 Josten & Klein, Pinot Noir, Ahr, Tyskland

Ja, selvfølgelig skulle vi igennem arsenalet af Spätburgundere fra vidunderdrengene Josten & Klein, og vi startede med deres almindelig Gutswein … blot kaldet Pinot Noir. Jeg har smagt den i årgang 2012, men her altså i den nyeste årgang, frigivet sidste år.

Drengene selv – det tør jeg godt kalde dem, for de er fra henholdsvis årgang 1978 og 1981 – har en filosofi, som de kalder SUA SPONTE. Det betyder noget i retning af “ved egen kraft” eller “af egen drift”.

Det er deres motto og er valgt fordi det også beskriver deres tilgang til vinproduktionen. Deres vision er intet mindre end at lave de bedste vine i området, innovative topvine fra Mittelrhein og Ahr, og med den allerstørste respekt for naturen.

Druerne til denne Pinot Noir kommer fra husets vinmarker i Mayschoß og Ahrweiler. Efter høst blev druerne afstilket og macerationstiden var 18 dage, hvorefter vinen lagres på egetræstønder i lidt over 5 måneder inden vinen flaskes.

I næsen er her hindbær, sød kostald, tang og strandkant, mens smagen er sådan meget direkte med lysebær, hindbær, godt med syre, våde sten … en anelse stram, og virker slet ikke så imødekommende som 2012’eren.

Forhandles af WineFLY, pris 100 kr.

Rating 4/7  

2013 Weingut Auf Den Fünfzehn Morgen, Spätburgunder Spätlese Trocken im Holzfass gereift, Rheinhessen, Tyskland

Så blev det endelig tid til rødvin … og ren Spätburgunder, 5 styk af slagsen … og lige i streg. Og så på en højhellig søndag. Den første var denne Spätburgunder Spätlese Trocken im Holzfass gereift fra Weingut Auf Den Fünfzehn Morgen, altså fra Frank og Petra Fuchs-Binzel fra Selzen i Rheinhessen.

Denne vin er én ud af i alt 7 forskellige rødvine, som laves på vingården. Der laves en Dornfelder i henholdvis tør, halvtør og sød udgave.

Derudover laves der også 3 forskellige Spätburgundere, nemlig en Weißherbst Kabinett halbtrocken, en almindelig Spätburgunder Trocken og så denne Spätburgunder Spätlese Trocken og selvfølgelig im Holzfass gereift. Sluttelig laver Frank også en Merlot Spätlese trocken.

Denne vin er selvfølgelig – som nævnt – lagret på egetræsfade, men hvor lang tid har jeg ikke kunnet finde.

Men lad os i stedet kaste os over mine smagsnoter. Første indtryk er en lidt varmkrydret duft med kirsebær, måske også lidt mørkere bær, røg samt en smule vanilje. Der er lidt kostald, men ikke så meget … og virker samlet lidt mørkere og krydret end jeg lige have forventet. Ikke at det nødvendigvis er en dårlig ting.

I munden er vinen ganske lækker med sødme, blødhed, hindbær … og der er fint med syre og lidt tanniner, hvilket efterlader et fint balanceret udtryk, og jeg er faktisk ganske begejstret. Jakob havde været i tvivl om, hvorvidt de skulle importere denne vin, men Bendt havde været fast i kødet … det skulle de. Og det var en god beslutning, for det er god saft til fornuftige penge.

Forhandles af WineFLY, pris 85 kr.

Rating 4,5/7   

2013 Weingut Ludger Veit, Vinum Monticellum Spätburgunder, Mosel, Tyskland

Fredagens Spätburgunder – ja selvfølgelig kom der Spätburgunder på bordet i går – var fra Mosel, helt præcis fra byen Osann-Monzel. I denne lille by finder vi nemlig Weingut Ludger Veit, som står bag fredagsvinen Vinum Monticellum Spätburgunder.

Osann-Monzel … også kaldt Monzel an der Mosel … ligger 3-4 kilometer nordøst for Piesport og vel også omkring 3-4 kilometer vest for Bernkastel-Kues, så vi er vel egentlig i hjertet af Mosel. Lige overfor et Aparthotel Panorama finder vi det lille familiedrevne vinhus, som ligger med en flot udsigt udover de stejle vinmarker og Mosel floden.

Vinhuset drives af Ludger Veit, som i en ung alder – blot 19 år – i 1984 overtog driften efter sin far. Og den unge Ludger var topmotiveret og målrettet, så siden overtagelsen har han løbet udvidet vingården ved opkøb af nye vinmarker. I dag ejer Ludger samlet 14 hektar vinmarker, bl.a. nogle af de stejle topmarker som Monzeler Kätzchen, Kestener Paulinshofberg, Kestener Herrenberg og Brauneberger Juffer.

Selvom Mosel nok mest er kendt for deres vine på Riesling, så har Ludger Veit er særlig forkærlighed for rødvine, og derfor er omkring halvdelen af hans vinmarker tilplantet med røde druesorter som Spätburgunder, Dornfelder, Dunkelfelder, St. Laurent og Merlot. Det har også medført, at Veit i dag er én af de førende rødvinsproducenter ved Mosel floden.

Det skyldes også, at der anvendes moderne teknikker, både i markarbejdet samt i vinkælderen. Og så eksperimenterer Ludger en del … også med hvidvinene, hvor han også – udover Riesling – dyrker sorter som Weisser Burgunder, Chardonnay, Gewürztraminer og Sauvignon Blanc.

Det store fokus på kvalitet har også betydet, at Veit har vundet en del priser for sine vine, bl.a. vandt han sidste i 2014 årets Riesling-Grand-Prix i Mosel med sin 2013’er Paulinshofberg Riesling Trocken.

Her har vi imidlertid én af Ludger Veits mange rødvine, nemlig hans Vinum Monticellum Spätburgunder, og husets topvin i serien af rødvine, som ikke har lagret på barriques. Vinen er opkaldt efter det gamle navn for byen Monzel, nemlig Monticellum, hvilket betyder “by på bjerget” og meget godt beskriver Monzels beliggenhed. Druerne er hentet fra forskellige af Veits stejle og skifterholdige vinmarker.

Vinen findes også i en udgave, hvor den får 24 måneder på egetræsfade, men denne har ikke set eg.

Duftmæssigt først lidt krydrede noter efterfulgt af den klassiske søde kostald … ikke så markant, men bestemt tilstede. Frugtmæssigt er der klart kirsebær, og så en lidt speciel duft … ovre i lidt grannåle. I munden er der både hindbær og kirsebær, god syre, lidt peber og tydelige tanniner, som dog ikke skræmmer nogen væk. Er lidt grov i udtrykket, men okay vin, som dog aldrig duperer helt.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 12,50€ … eller omkring 93 kr.

Rating 3,5/7 

2012 Weingut Hofmann, Spätburgunder Rotwein Trocken, Rheinhessen, Tyskland

Die Spätburgunder dieses Freitag … ja, selvfølgelig er ordet Spätburgunder hunkøn, og dermed hedder det ingenlunde das Spätburgunder … var fra Weingut Hofmann. Og egentligt giver det perfekt mening, at feminine og elegante vine skal være af hunkøn.

Nå, men vingutter med navnet Hofmann findes der mange af i vores broderland hinter, men denne vin kommer fra Weingut Jürgen Hofmann, som holder til i byen Appenheim, lige mellem Mainz og Bingen, omkring 5 kilometer fra Rhinen i den nordlige del af Rheinhessen.

Vingården er grundlagt i 1971 af Jürgens forældre Klaus og Irene Hofmann, som på det tidspunkt ændrede driften fra et blandet landbrug til en decideret vingård med produktion af vine under eget navn. I starten var sønnen Jürgen ikke specielt interesseret i gården, men som tiden gik, så modnedes idéen. Efter en uddannelse til ønolog i 1997/98 overtog Jürgen driften efter forældrene.

Han investerede i den nyeste teknologi til kælderen, reducerede udbyttet i markerne, plantede flere af de traditionelle sorter i de bedste områder på markerne omkring vingården i Appenheim. Hofmann har i alt 10,8 hektar vinmarker, og de bedste marker er Appenheimer Eselspfad, Laurenzikapelle og Niersteiner Oelberg.

I dag hjælper forældrene fortsat til i driften, og ellers får den gode Jürgen hjælp af hans hustru Carolin Hofmann, som er også er født i en vinfamilie, nemlig familien Willems.

Og derfra ejer hun også en vingård, nemlig Weingut Willems-Willems, som ligger i Konz-Oberemmel i Saar, som er en del af Mosel. På den vingård er Carolin 5. generation. Carolin overtog driften af vingården i 2000 med dens 4 hektar vinmarker efter forældrene Karl og Irene Willems, som havde drevet gården siden 1971. Navnet Willems-Willems skyldes, at Carolins forældre begge hed Willems, da de blev gift … og dermed kom vingården til at hedde Willems-Willems.

Carolin er selv uddannet ønolog for Geisenheim og har efterfølgende sammen med Jürgen rejst hele verden rundt for at lære om vin, bl.a. har parret inden overtagelsen af deres respektive vingården arbejdet på vingårde i både Sydafrika og Australien.

I dag drives de to vingårde i fællesskab, og med samme designlinje. Etiketterne på Hofmanns vine har en rund, grøn cirkel, mens vinene fra Carolin har en trekant. Rolig nu drenge, ikke sådanne tanker. Trekanten symboliserer, at vinene fra området Konzer Tälchen i Saar, Mosel er kantede efter den skiferholdige undergrund, mens vinene fra Hofmann i Appenheim er mere bløde efter indholdet af kalksten i undergrunden.

Og de er begge meget aktive indenfor vinproduktion. Jürgen er således aktiv i foreningerne Simply Wine, en forening af tyske vinproducenter fra 6 forskellige områder, Moseljünger og Appenheimer Winzer. Derudover er han også del af vinproduktionen i Fritz Müller, som laver en række spændende vine på druen Müller-Thurgau.

Carolin er af den tyske vinjournalist Stuart Pigott kåret som året kvindelige vinmager i 2010, og i 2013 vandt hun prisen for bedste tørre Riesling vin under 12,5% af det det tyske vinblad Weinwirtschaft.

Nå, men lad os komme til vinen med den sjove etikette … som nævnt med grøn cirkel samt en stol. Hvorfor stolen? Ja, Hofmann siger selv, at vinen bliver hængende i munden, som en polstret barok-stol. Det må vist være tysk humor. Vinen er husets “mindste” Spätburgunder, men de laver altså kun 2 forskellige. Druerne kommer fra marken Daubhaus i Appenheim, og den har lagret på eg … hvor lang tid melder historien ikke noget om.

I glasset er vinen feminin, lys teglfarvet … hvis tegl kan være af hunkøn. Duftmæssigt er vinen landlig … svag kostald, men ikke voldsomt … blot et strejf. Der er rust, jern og jod sammen med efterårsbrune egetræsblade, skovbund og bitre kirsebær.

I munden er der eg, krydderier, røde bær, let hindbær, bitre kirsebær, grønne noter og fast stramhed, men nedenunder lurer en anelse sødme sammen med lidt kommen. Trods en lethed, så bider tanninerne lidt af dig … ikke ubehageligt, men heller ikke helt blidt. Med lidt luft og tid i glasset åbner vinen dog mere op, og bliver et ganske charmerende bekendtskab.

Købt i Tyskland på weine.de til 7,40€ … eller omkring 55 kr.

Rating 4,5/7 

2009 Weingut Jean Stodden, Spätburgunder Recher Herrenberg, Ahr, Tyskland

Efter den “næsten” tyske Pinot Noir fra Malkowitsch, så trak jeg min vin nr. 2 frem … en gammel kending, nemlig ægte tysk Spätburgunder i form af Spätburgunder Recher Herrenberg fra Rotweingut Jean Stodden … ja, ham som vi finder på adressen Rotweinstraße i byen Rech i Ahr.

Jeg smagte for et par måneder siden samme vin, blot i en årgang 2010 og var ovenud begejstret, gav endda 6½ Thumbs Up. Er 2009’eren lige så god? Det vender jeg fluks tilbage til.

Stodden er et gammelt vinhus, som har eksisteret siden 1578 med familien Stodden ved roret i alle årene, men først i år 1900 begyndte Alois Stodden at lave sin egen vin i kælderen.

I dag er det Gerhard Stodden og sønnen Alexander, som driver vingården og dens i alt 6,5 hektar vinmarker, som er fordelt på 4 parceller, Recher Herrenberg, Ahrweiler Rosenthal, Neuenahrer Sonnenberg og Mayschosser Mönchberg.

Nogle af markerne har op til 60 grader stejl stigning, hvilket gør arbejdet i markerne besværligt, men giver samtidig gode betingelser for en optimal udnyttelse af solen. Jordbunden er en sandet lermuld blandet med højt stenindhold. Der dyrkes primært Spätburgunder, men også Frühburgunder, Dornfelder og Dunkelfelder.

Herrenberg er Gerhard Stoddens bedste skråning, med skifer i undergrunden og eksponering perfekt mod syd. Hældningen på 60 grader udnytter solenergien perfekt. Faderen Gerhard Stodden er gået målrettet efter den absolutte top. Udbyttet blev skåret ned til 40-45 hl/hektar … og nogle steder endog 20-25 hl/hektar … et meget lavt udbytte på skrænter, der kræver ganske anderledes hårdt arbejde end de blide bakker i Bourgogne!

“Hvis man ønsker at skabe en topvin, bør man købe og drikke en Romanée-Conti”, siger sønnen Alexander Stodden. “Det er en stor investering, men så ved man hvad idealet er”. “Målet er en dag at lave en slags tysk Romanée-Conti. Kald det bare storhedsvanvid, men det er nødvendigt med den slags mål – i en fjern tid. Ellers kan det aldrig blive til virkelighed”, slutter Alexander Stodden.

Gastro gav vinen i årgang 2010 hele 94/100 og skrev følgende; “Herrenberg er gennemsigtig … fitnesfolket og maskuline Berlingo-hadere vil endda kalde den tynd, men le ad dem. Os med forstand på Pinot er på. En vidunderlig krydret duft af muskatnød, let oxyderet tranebærsaft, Campari og Dr. Nielsen, men frisket op af ribssaft og aromatiske rødder. Ja, den svitser lige tungen med alkohol, men det bliver ikke for meget. Syren griber spritten og holder den i sikkert greb. Mineraliteten samler det hele i eftersmagen”.

Druerne er selvfølgelig håndplukket og nøje udvalgte på de stejle bakker af marken Recher Herrenberg. Marken er i øvrigt opkaldt efter herremændene af Saffenburg, som i fordums tid ejede jorden. Vinen er lavet med 19 dages gæring før malolaktisk gæring og lagring 17 måneder i nye små fade af fransk eg.

Duftmæssigt har vi igen den søde kostald, animalsk … måske knap så meget som 2010’eren. Der er også en let røget og mineralsk duft, lyserøde skovbær, hindbær, blomster og virker en smule kølig i udtrykket. Hvor herligt. Smagen er præget af hindbær, let peber, lethed og mineraler og hér adskiller den sig ikke fra 2010’eren. God balance, præcis og sikker … som på togskinner og mega lang og mineralsk eftersmag. Næsten samme niveau som 2010’eren, og hvor er det flotte vine, som den gode Stodden laver.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Forhandles af Erik Sørensen Vin, normalpris 399,95 kr., men pt. på bud til 329,95 kr.

Rating 6/7  

2009 Weingut Markowitsch, Pinot Noir Reserve, Carnuntum, Østrig

Homesafe, 1 point i banken, peace of cake … var min første tanke, da jeg smagte denne vin. Tysk spätburgunder i høj, høj klasse. Imidlertid fik jeg ikke ret, da vinen kommer fra Østrig. Vinen er Weingut Markowitschs Pinot Noir Reserve fra 2009 … og sikke en fantastisk flaske vin.

Vingården ligger i den lille by Göttlesbrunn i vinregionen Carnuntum i Niederösterreich og er grundlagt tilbage i 1750. I dag drives vinhuset af seneste generation i form af Gerhard Markowitsch … og selvfølgelig hans frau, som hedder Christine.

Parret har i alt 35 hektar vinmarker, hvoraf 75% af tilplantet med røde druesorter, hovedsagligt Zweigelt, Cabernet Sauvignon, Blaufränkisch, Merlot og selvfølgelig Pinot Noir. De restende, hvide sorter er primært Riesling, Sauvignon Blanc, Chardonnay og selvfølgelig en smule Grüner Veltliner.

Udover druerne fra egne marker, så køber Gerhard Markowitsch også druer på kontrakt fra andre vinavlere. Her indkøbes fra et areal på omkring 40 hektar, og sammen med de egne druer, så betyder det en samlet produktion på omkring 400.000 flasker vin hvert år.

Og siden starten har Gerhard været meget målrettet. Den kompromisløse stræben efter kvalitet har medført, at han på kort tid er sprunget ind i den østrigske vinelite. Han blev bl.a. i 1999 kåret som bedste vinmager i Østrig af det velrenommerede vinblad Falstaff, og har siden vundet en lang række priser.

Det har dog ikke fået den gode Weingut Markowitsch til at hvile på laurbærrene, bl.a. investerede han i 2001 i helt nyt vineri, en 2.500 kvadrater state-of-the-art bygning med det mest moderne udstyr, kældre til lagring, store tønder osv.

Gerhard siger selv om vinfremstilling; “Er der muligt, at planlægge vine? Nej, for stor vin formes i det væsentlige af ting, som er uforklarligt og ufatteligt. Denne erkendelse har fra begyndelsen fascineret mig. Det er beslutninger fra ens indre, som fører til succesen. Spontanitet, glæde ved at eksperimentere, nysgerrighed, talent”.

“Jeg behøver her ikke nævne, hvor tvingende nødvendigt det grundlæggende arbejde er. Det ved alle, som interesser sig for vore vine, Vi stiler ikke kun efter finesse, men har også stor respekt for det grundlæggende håndværk. Uden intensiv kropslig indsats er det umuligt at danne grundlaget for udformning af den levende vin. Vindyrkning er og bliver et eventyr fuld af overraskelser og ændringer i køreplanen. Ingen spadseretur … men en vidunderlig rejse”.

Her har vi Markowitschs Pinot Noir Reserve … en vin, som i årgang 2006 på Restaurant Les Saveurs i St. Regis i Singapore med berømte vinanmeldere som Andrew Jefford, James Halliday og Allen Meadows vandt en blindsmagning som bedste Pinot Noir foran en Romanée Conti, som jo koster spidsen af en jetjager.

Nå, men her har vi vinen i en årgang 2009, hvor druerne kommer fra marken Scheibner, hvor undergrunden er leret og kalkholdig. Vinen har selvfølgelig ligget på barriques … 16 måneder på fransk eg.

Og hold nu op for en vin. I næsen ganske rustik med kostald, mødding, jord, mejeri … A38, hindbær, jordbær, lette krydderier, peber, ristede noter … hvor dufter den bare sindssygt godt. Det er lige mig … helt tysk i udtrykket. Smagen er hindbær, jordbær med lethed … næsten tæt på at være vandet, men det er den ingenlunde. Der er let sødme, elegance, jord, svampe og en behagelig syre i eftersmagen. Konge.

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af SuperVin, hvor prisen er 449,95 kr. ved køb af 1 stk. og 350 kr. ved køb af 6 stk.

Rating 6,5/7  

2009 Domaine Nicolas Rossignol, Volnay 1er Cru Clos des Angles, Bourgogne, Frankrig

Første rødvin … klassik fransk, spot-on til den franske menu. Min første vin var denne Volnay 1er Cru Clos des Angles fra den unge, dygtige Nicolas Rossignol, som har sin vingård få hundrede meter nord for den lille by Volnay. Vi er selvfølgelig i Côte de Beaune på Côte d’Or i Bourgogne.

Nicolas Rossignol er 5. generation i en familie af vinbønder i Volnay. Han er uddannet på ønologskolen Lycée Viticole i Beaune og har derudover arbejdet på familiens domæne Château Rossignol-Jeanniard i Volnay, hos Domaine Joseph Voillot i Volnay, på Domaine Boschendal i Stellenbosch i Sydafrika samt på Château Lafite Rothschild i Pauillac og hos Domaine du Vieux Télégraphe i Châteauneuf-du-Pape.

Han grundlagde først sit eget domæne i 1997, hvor han købte 3 hektar vinmarker i kommunerne Volnay, Pommard, Beaune, Aloxe-Corton samt Pernand Vergelesses. De første forsøg med vinproduktionen inden opstarten lovede ikke godt. Nicolas gjorde ellers alt efter bogen, men det virkede bare ikke.

Han glemte derefter alt om sine ønologskolebøger og begyndte at implementere sine egne ideer i både mark og kælder. I 1997 grundlagde han sit domæne og lavede en årgang som vakte international opsigt. Denne fulgte han op med en fremragende årgang 1998, som blev lavet under meget svære betingelser. Så kom årgang 1999, og herefter var alle enige om, at Nicolas havde sat sig i en klar førerposition i Volnay. Han betegnes i dag som superstjernen i Volnay.

Volnay er Côte de Beaunes svar på Chambolle-Musigny. Det hører man ofte, og med god grund. Der er ikke mange steder i Côte de Beaune, hvor man producerer vine med samme charme, elegance og finesse, som i Volnay.

En af nøglerne til produktion af stor vin, mener Nicolas ligger i marken. Flere forskellige ting er vigtige for ham. Der skal høstes grønt flere gange i løbet af året. Mængden af blade skal kontrolleres, idet disse er medbestemmende for sukkerindholdet i druerne, og dermed også for om der skal chaptaliseres eller ej.

For Nicolas Rossignol er det vigtigste dog, at der maksimalt er fem drueklaser pr. vinstok. Dette sikrer en vin med den rette koncentration.

Nicolas Rossignol har i dag omkring 16 hektar vinmarker, hvorfra han laver omkring 30 forskellige vine. Han har en fremragende samling 1. Cru vinmarker i Volnay og Pommard. I Pommard har han Chanlins og Jarolières og i Volnay har han Fremiet, Ronceret, Caillerets, Santenots, Chevret og Clos des Angles, og det er netop fra sidstnævnte 1. Cru mark, at denne vin kommer.

I Pommard har Nicolas også overtaget marken Crenilles fra hans familie. Den har bl.a. vinstokke fra 1922 plantet af Nicolas’ tip-oldefar.

Nå, men druerne til denne kommer som nævnt fra 1. Cru marken Clos des Angles, som ligger lige imellem markerne Clos de la barre og Clos des Ducs, og med vinstokke, hvor nogle er 65 år og hvor en del er lidt yngre, ca. 15 til 20 år. Jorden er en blanding af brun-grå ler og kridt med små hvide sten, som holder en smule på varmen om natten. Vinen er fremstillet med forholdsvis kort maceration på 4 dage, og lagrer derefter 18 måneder på eg.

Duftmæssigt er meget stringent og koldt indtryk … multo elegant. Der er røg, parfume, bitre kirsebær, hindbær, men også lidt mørkere bær … næsten en svag blommesaft i kombination med et animalsk udtryk, som dog kræver, at vinen slynges godt for at frigøre alle aromaer. Men den er der … den animalske duft, som vi godt kan lide.

I munden er vinen blød og behagelig … der er et syrligt kick med bitre kirsebær og grønne blade, men det bliver aldrig for meget eller for syrligt. God renhed, fornemmer også lidt kalk og mineraler og samtidig et krydret strejf. Dejlig vin.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Theis Vine en-primeur, hvor prisen var 449,95 kr.

Rating 5,5/7  

2012 Weingut Uli Metzger, Spätburgunder Trocken, Pfalz, Tyskland

Fredag … travl arbejdsuge ligger bagud. Pyhhhh. Hvad trænger man så til? Svaret er selvfølgelig Spätburgunder, og som måske ventet er denne fredags Spätburgunder fra den frække slagterhund Uli Metzger, som jeg skrev om forleden … ja, ham med koen på etiketten.

Jeg vil ikke skrive et helt masse om Uli Metzger, men blot henvise til blogindlægget fra et par dage siden.

Vi bevæger os fortsat på bugen på koen … det område, som Uli kalder for Flanken, dvs. huset Gutsweine, som er basisvine på et meget højt niveau. Det er Spätburgunder tykbryst, som vi bedst kan li’ det.

Og det med de specielle etiketter og den specielle markedsføring er forholdsvis nyt for Metzger. Som jeg skrev om tidligere, så har Uli Metzger de seneste år har investeret en del i vinproduktionen, bl.a. er hele kælderen nybygget, og der er købt nye tanke og tønder, ligesom der er indhentet rådgivning udefra.

Alt dette startede reelt i 2011, hvor Uli også ændrede markedsføringsstrategien … og så i et land, som hvor de gamle traditioner eller ligger klippefaste. Specielt på etiketterne, har tyskerne virkelig holdt fast i fast … se blot på etiketter fra huse som Schloss Johannisberger. Her er vi i en helt anden boldgade … men jeg kan nu godt li’ begge dele.

Duftmæssigt lidt eg, røg, hindbær, sød stald … og den ka’ vi jo li’. Der er også lidt kalk eller mineralske noter … med et let syrlighed … hmmm. De ting spiller meget godt sammen. Smagsmæssigt en let syrlighed, lyserøde frugter … sådan lidt klon mellem kirsebær og jordbær. Meget saftig og frisk, let sødme og lakrids i eftersmagen. Hvor er livet dog godt.

Nå, men har lovet konen, at jeg vil hjælpe med maden til lidt fruentimmer-kom-sammen, så nu farer jeg sgu lige i køkkenet. Lidt godt brød er i ovnen, lidt appetizers skal laves. Det er bruchetta med tun, kapers, ansjoser & oliven. Og lidt fiskelasagne som forret, mens hovedretten står på mexicanske pandekager og salat … derefter trækker jeg mig sgu ovenpå.

Ja, har selvfølgelig sørget for lidt godt hvidvin til pigerne (de vil helst ha’ hvidvin) … en Albariño D’Fefiñanes fra Bodegas del Palacio de Fefiñanes i Rias Baixas i Spanien … fabelagtig hvidvin, den vender jeg selvfølgelig tilbage til. Ja, jeg har tidligere anmeldt den i en årgang 2011, men i aften er det årgang 2013, som kommer på bordet.

Forhandles af Smalle Vine, pris 89 kr., og det er billigt.

Rating 4,5/7  

2006 Louis Latour, Domaine Latour Corton Grand Cru, Bourgogne, Frankrig

Næste vin var også en Bourgogne … men et pænt step op smagsmæssigt. Da vinen efterfølgende blev afsløret i blindsmagningen, så viste det sig også, at der var tale om en Grand Cru vin, nemlig en 2006’er Domaine Latour Corton Grand Cru fra Louis Latour.

Maison Louis Latour kaldes også Kongen af Corton. Vinhuset er grundlagt i 1797 af Denis Latour, regnes for det førende Bourgognehus i Aloxe-Corton og er kendt for deres konstant høje kvalitetsniveau.

Louis Latour er ikke bare et Bourgognehus – Louis Latour er højt respekteret for deres evne til at kombinere århundreders gamle traditioner med innovation – også uden for Bourgogne; og er kendt som pionérer i produktionen af fine vine fra bl.a. de sydfranske områder Ardeche og Côrteaux de Verdon.

Latour-familien har været vindyrkere siden det 17. århundrede. Familien har med tiden opbygget et unikt domæne på mere end 48 hektar i Bourgogne med bl.a. Grand Cru marker i Chambertin og Romanée-Saint-Vivant i Côte de Nuits samt Corton-Charlemagne og Chevalier-Montrachet i Côte de Beaune.

Alle druer fra Louis Latours vinmarker i Bourgogne vinificeres og lagres i det smukke cuverie på Château Corton Grancey i Aloxe-Corton. Dette cuverie var det første af sin art, der blev bygget i Frankrig og er den dag i dag stadig hjertet i produktionen af vinene fra Louis Latour. Her laver huset hvert år omkring 130 forskellige Bourgogne vine.

Her har man skabt et særligt produktions anlæg med et jernbane- og elevatorsystem, der bl.a. sikre mosten kan føres fra det ene kar til det andet uden brug af pumper. Ved at undgå pumper, mindskes risikoen for at vinen oxiderer.

Det er også dér i Aloxe-Corton, at vinhuset har deres juvel … 33 hektar vinmarker, som ligger med udsigt til det smukke Château Corton Grancey.

I dag ledes foretagendet af 11. generation af Latour familien, nemlig Louis-Fabrice Latour som administrerende direktør, mens vinproduktionen er lagt i hænderne på Boris Champy, som selv kommer fra en vinfamilie i Champagne og derudover har arbejdet i Bordeaux.

De parceller der bruges til denne Domaine Latour Corton Grand Cru, er netop de marker, som ligger med udsigt til Château Corton Grancey. Det er fire parceller, nemlig Grand Cru markerne Clos du Roi, Les Bressandes, Les Grèves og Les Perrières.

På disse marker arbejder man på, at druerne får en stor koncentration, det vil sige man begrænser udbyttet pr. vinstok igennem hele sæsonen. For at sikre optimal modenhed, høstes druerne sent. Jorden i området indeholder både limsten, grus, sand og kalk.

Vinen laves i store, åbne kar og lagrer 10-12 måneder på barriques, heraf 15 nye fade.

I glasset lys, transparent og teglfarvet saft med en ganske aromatisk næse med lidt stald, blomster, jordbær, kirsebær, stikkelsbær, rosmarin og lidt balsamiske noter iblandet lidt lakrids og et svagt krydret strejf. Dufter voldsomt dejligt. Smagen er præget af et utrolig lethed, elegance og blødhed med stor tørhed, tanniner, som markerer men ikke bidder, let lakrids, lidt grønt, kalk og sten. Den smager altså virkeligt godt.

Forhandles bl.a. af Salling, hvor den kan fås til 494,95 kr.

Rating 6/7  

2006 Domaine Machard de Gramont, Pinot Noir Vierge Romaine, Bourgogne, Frankrig

Mandagen bød på bestyrelsesmøde … og en række flotte vine. Første i rækken var denne bourgognevin … Pinot Noir Vierge Romaine fra vinhuset Domaine Machard de Gramont, som ligger i byen Prémeaux-Prissey ved Nuits-Saint-Georges i Côte de Nuits.

Domaine Machard de Gramont er en traditionel familieejet vingård, der i dag drives af Arnaud Machard de Gramont sammen med hans to sønner Alban og Alexis efter de gamle traditioner.

Vingården har været i familiens eje siden 1830 … oprindeligt som negociantfirmaet Dufouleur. Arnaud drev oprindeligt vingården sammen med sine to brødre, men brødrene brød samarbejdet i 1984 og delte vinmarkerne.

Broderen Bernard Machard de Gramont etablerede Domaine Bernard Machard de Gramont, som i dag drives af hans datter Axelle Machard de Gramont, mens den tredje broder etablerede Domaine Chantal Lescure i Nuits-Saint-Georges.

Domaine Machard de Gramont har samlet 20 hektar vinmarker i et område fra Chenôve syd for Dijon til Puligny-Montrachet syd for Beaune … og nogle af de bedste parceller i området. De fleste marker ligger omkring vingården, men deres lille parcel i Puligny-Montrachet – Chardonnay druens højborg – har de arvet.

Der er lavet vine på gården i mange generationer, hvilket bl.a. en gammel vinkælder fra det 11. århundrede også vidner om. Det er selvfølgelig med fantastiske hvælvede lofter, som giver den gamle kælder et katedral-lignende udseende.

De røde Bourgogner laves efter den klassiske og arbejdskrævende opskrift med lang gæring og en del af stilkene på druerne. Vinifikationen sker i åbne fade med daglig bearbejdning for at udtrække så mange smagsnuancer og så meget farve som muligt. Efterfølgende modner vinene på små egefade i 15–20 måneder afhængig af kvalitet og type. Der produceres omkring 100.000 flasker årligt på Domaine Machard de Gramont.

Her har vi én af husets klassiske røde Pinot Noir vine fra marker i omegnen af Nuits-St.Georges. Lagret 15 måneder på fortrinsvis gamle egetræsfade.

Duftmæssigt rustik, landlig stil … mens jeg ikke fandt så mange typisk Pinot Noir noter. Det gjorde de andre rundt om bordet dog. Jeg noterede mere lidt balsamiske dufte, et let støvet udtryk, jord, bitter nødder, lidt tobak, cigaræsker og syre/stramhed. I munden dog en dejlig lethed med god syre, kølig stil … kirsebær. Dejlig vin. Ratingen vakler mellem 4,5 og 5 Thumbs Up.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en årgang 2008 koster 139,75 kr.

Rating 5/7