Tag-arkiv: sagrantino

Sagrantino er en rød druesort fra Montefalco i Umbrien. Det er en hårdfør, tykskallet drue, som derudover også har store kerner, begrænset frugtkød og modner meget sent.

Sagrantino druen giver meget mørke vine og nogle af de mest tanninrige vine i hele verdenen … vine med højt indhold af syre og tanniner.

Sagrantino er også den drue, som sammen med andre druesorter som Aglianico og Tannat har det absolut højeste indhold af resveratrol, en type af polyfenoler … altså antioxidanter, som siges af have en række sundhedsfremmende egenskaber, bl.a. nedsættelse af kolesterol, lavere blodtryk og reduktion af risikoen for blodpropper. Indholdet ligger på hele 4.174 mg/kg. One glass of Sagrantino keeps the doctor away.

Sagrantino druen var næsten helt forsvundet i 1960’erne og dens overlevelse samt efterfølgende store udbredelse kan i høj grad bl.a. tilskrives Marco Caprai, som i slutningen af 1980’erne sammen med universitet i Milan var med til at redde druen.

Han og en håndfuld producenter fik druen op blandt de højst rangerende druer i Italien, således vine på Sagrantino i dag hører til blandt nogle af de mest roste vine. Jeg besøgte på min tur rundt hos vinproducenterne i Montefalco også Caprai, hvis Sagrantino vine er ekstremt tanninrige … vi snakker virkelige aggressive tanniner.

Jeg skal indrømme, at vinene fra Caprai slet ikke er mig, dertil er tanninerne simpelthen alt for dominerende. En fancy vinjournalist fra Holland bemærkede, at det var en præmisse … at sådan skal gode Sagrantino vine være. At totalt uhæmmede, voldsomme tanniner og Sagrantino uløseligt og naturligt hænger sammen på samme måde, som at en bil har runde hjul, som han poetisk og en smule snobbet udtrykte det.

Det synes jeg er noget forbandet vrøvl og den franske Fabien Laine, som er uddannet sommelier, var enig i min holdning. For mig skal vine være behagelige at drikke og ikke totalt lamme min mund, således jeg efterfølgende ikke kan smage noget som helst.

Jeg vil ikke ha’ det, som jeg lige har spist en køkkenrulle. Og det er der heldigvis andre Montefalco producenter, som virkelig kan finde ud af, bl.a. huse som Moretti Omero, Di Filippo, Perticaia, Bellafonte og Romanelli … blot for at nævne nogle af de bedste.

Men en Sagrantino vin vil altid ha’ godt med tanniner og syre, så det er på alle måder virkelig en madvin og måske endda også en vintervin. Og så er det også en vin, som skal modnes og derfor gemmes nogle år … lidt på samme måde som god Barolo. Men så er der også store vinoplevelser i vente.

Imidlertid er der stor forskel på, hvordan de forskellige producenter fortolker Sagrantino vine, hvilket kan gøre navigationen mellem vinene en smule forvirrende og lidt besværligt, men selvfølgelig også en kende spændende, alt efter temperament. Man kan også sige, at der laves Sagrantino vine til alle slags mennesker, men overordnet synes der ikke at være en rød tråd i stilen af vinene.

Nogle laver bombastiske, overekstraherede, søde og gumpetunge vine med langt over 15% alkohol … ja nogle gange endda op til 17%. Der kan man få associationer til Amarone … og Sagrantino vinene betegnes derfor også nogle gange som et mix af Amarone og Barolo, hvilket jeg dog vil sige er lidt misvisende.

Nogle Sagrantino vine er modne og drikkevenlige ved frigivelsen, mens andre kræver nogle eller en del år i vinkælderen. Generelt skal Sagrantino vinene lagre 37 måneder, heraf 1 år i egetræsfade. Hos Caprai vinificeres vinene med stilke og derudover anvender han nye barriques, hvilket er med til at øge Sagrantino druens i forvejen aggressive tanniner, mens andre afstilker, anvender store fade og først frigiver vinene efter længere tid end foreskrevet i appellationen.

Vinanmeldelser

2011 Tenuta Castelbuono, Ziggurat Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Efter 2012 årgangen af Ziggurat Montefalco Rosso, så skulle vi også smage samme vin fra året før … altså årgang 2011.

Ses der på de to årgange i Montefalco, så har Consorzio Tutela Vini Montefalco ratet årgang 2011 med 5 stjerner og 2012 med 4 stjerner, selvom det primært har betydning for Sagrantino druen, idet Sangiovese er lettere og mere medgørlig … også i dårligere årgange. 2012 var præget af forholdsvis beskedent nedbør og et udbytte lidt over normalen, mens 2011 bød på gennemsnitlig nedbør, god modning og en høst med rigtig god kvalitet.

Denne Montefalco Rosso har navnet Ziggurat og dermed opkaldt efter et antik babylonsk tempel … med reference til hjertet af Carapace, Tenuta Castelbuonos ikoniske vineri.

Vinen er lavet på fuldstændig samme måde som 2012’eren og druesammensætningen er også ens, så det skal jeg ikke trætte jer med. Vinen smager næsten også som 2012’eren … men med nogle små, klare forskelle.

Igen en tæt og frugtrig duft med samme elementer af eg, kirsebær, jordbær, solbær, blomster, nelliker samt nogle balsamiske noter … men her virker vinen mere luftig, let og elegant.

Igen god frisk frugt, gode tanniner i smagen, frisk og ganske lettilgængelig. 2011’eren virker også mere levende i syren og mere præcis, selvom det egentlig – som 2012’eren – er en letdrikkelig og ganske fornøjelig vin.

Forhandles herhjemme af Vinspecialisten, hvor prisen er 150 kr.

Rating 4,5/7    

Vinanmeldelser

2012 Tenuta Castelbuono, Ziggurat Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Der laves alene 4 forskellige vine på Tenuta Castelbuono og alle røde, nemlig en Rosso, en Rosso Riserva, en Sagrantino og selvfølgelig også en Passito. Vi startede smagningen af husets egne vine med deres Rosso … Ziggurat Montefalco Rosso i årgang 2012.

Til at følge smagningen på vejs var der selvfølgelig også lige lidt italiensk ost og italiensk tørret skinke. Det skulle senere vise sig at være helt normalt … også selvom man kom til en smagning lige efter en stor frokost. Jo italienerne lever godt.

Ziggurat Montefalco Rosso er lavet på 70% Sangiovese, 15% Sagrantino samt 15% Cabernet Sauvignon og Merlot. Druerne kommer fra vinhusets egne marker omkring Bevagna og Montefalco. De er høstet med et udbytte på 55 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet med en kort premaceration ved 12 grader i 20 timer efterfuldt af almindelig fermentering ved 26-28 grader i rustfrie ståltanke. Samlet maceration i 15-20 dage efterfulgt af 12 måneders lagring på henholdsvis 225 liters barriques samt 500 liters tonneaux. Efter flaskning lager vinen yderligere 6 måneder.

Duften er tæt og lukket … elementer af eg, kirsebær, jordbær, solbær, blomster, nelliker samt nogle balsamiske noter. Smagen er præget af god frisk frugt, gode tanniner … en frisk og ganske lettilgængelig vin. Syren er sådan middel og vinen er dermed letdrikkelig og ganske fornøjelig.

Forhandles herhjemme af Vinspecialisten, hvor prisen er 150 kr.

Rating 4/7    

Artikler

Houlberg i Montefalco – part 5: Anteprima Sagrantino 2013 – sådan smager den nye årgang

Selve Anteprima Sagrantino 2013 er – som navnet også indikerer – primært en præsentation og forsmag på 2013 årgangen af DOCG Montefalco Sagrantino vinene.

Begivenheden strækker sig over 2 dage og det officielle program omfatter bl.a. en åbningsceremoni, hvor bl.a. formanden for konsortiet Consorzio Tutela Vini Montefalco, Amilcare Pambuffetti, borgmesteren Donatella Tesei og en række andre prominente personer siger lidt om vinene.

Derudover er der kokkekonkurrence, kåring af bedste sommelier, stor gallamiddag, gennemgang af seneste kort over vinmarkerne, middage med producenter, mulighed for gårdbesøg og selvfølgelig smagning af en masse vine.

De sidste af indtrykkene skal jeg nok fortælle mere om i sidste afsnit, part 6 … der omhandler de øvrige indtryk fra selve arrangementet Anteprima Sagrantino 2013. Der er der også en lang række fotos fra gallamiddag, frokoster og andet godt.

Men én af de centrale smagninger er selvfølgelig smagning af Anteprima vinene … altså den unge, frigivne 2013 årgang af Montefalco Sagrantino DOCG fra alle producenterne. Den smagning deltog jeg i på Anteprimaens 2. dag og den faldt sted Sala Consiliare øverst i Palazzo Comunale.

Smagningen omfattede 36 forskellige 2013 Montefalco Sagrantino DOCG vine og derudover kunne du også smage 24 vine fra 2007 årgangen. Da jeg indfandt mig til smagningen allerede kl. 9.00, så holdt jeg mig klogelig til den nye årgang. 36 tanninrige vin i streg en tidlig morgen er sgu i forvejen en stor mundfuld.

Smagningen kunne ske enten blindt eller ej, men jeg besluttede mig for at smage vinene blindt. Jeg sad ved siden af den franske vinjournalist Fabien Laine, som havde været til samme smagning for nogle år tilbage, og derfor også havde en større referenceramme omkring Sagrantino vinene end mig.

Men blindsmagningen måtte være det mest retfærdige, således bedømmelsen ikke var præget af eventulle forud indtagelser. På denne måde havde alle vinene en lige chance. Det var de søde sommerliers, som skænkede vine … og så var det ellers blot at gå i gang.

Årgang 2013 er ikke bedste årgang i Montefalco og det betød en stor forskel fra producent til producent. Nogle producenter lykkedes med at lave flotte, velafbalancerede og velsmagende vine, mens det var mere kompliceret for andre. Vinene kom i sæt af 6 vine … altså sammenlagt 6 sæt med hver 6 vine.

Jeg fik løbende scoret vinene … selvfølgelig efter min sædvanlige 7 Thumbs Up skala, mens Fabien havde et mere avanceret system på computeren, hvor vinene ud fra 100 point skalaen blev ratet ved at bruge et rullegardin med karakterer indenfor duft og smag.

Det var ganske smart og jeg har efterfølgende også tiltusket mig en kopi af skemaet fra Fabien.

Hele 36 stk. Montefalco Sagrantino DOCG er lidt af en mundfuld at komme igennem, men det gik egentlig ganske fint. Jeg fik noteret Thumbs Up og nogle små noter. Absolut bedst lå Di Filippo … faktisk med begge hans vine, både hans almindelige Montefalco Sagrantino DOCG og hans Etnico.

Udover Di Filippo bestod min top 10 af Perticaia, Moretti Omero, Tenuta Bellafonte, Romanelli, Tenuta Castelbuono, Tabarrini, Valdangius, Agricola Castelgrosso og Tenuta Fattoria Collealloddole Milziade Antano.

Fabrien fortalte, at niveauet i dag er betydeligt højere end for 5 år siden, bl.a. er der i dag langt mere balance i vinene og at det specielt er de små producenter, som formår at tøjle den store power og de mange tanniner i Sagrantino druen.

Som tidligere nævnt er Sagrantino en drue, som helst skal ha’ nogle år i kælderen og 2013 vinene er fortsat meget unge. Alligevel lover det godt for vinene og det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år.

Vinanmeldelser

2011 Fongoli, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Vi fortsætter hos Azienda Fongoli Società Agricola og denne gang med deres Sagrantino vin … eller mere korrekt deres klassiske Montefalco Sagrantino, da huset laver flere vine på den tykskindet drue.

Faktisk laver de også en Montefalco Sagrantino, som lagrer på store amphora krukker og dermed tilsyneladende ikke opfylder appellationens regulativer om minimum 1 år på egefade, men den vin skal jeg nok vende tilbage til.

Denne Montefalco Sagrantino er lavet helt traditionelt, bl.a. med en maceration i 10 dage, alene brug af druerne naturlige gær, en lagring i 30 måneder på store egefade, som er mellem 5 til 70 år gamle. Efter flaskning lagrer vinen yderligere 6 måneder inden frigivelse. I denne årgang 2011 trækker vinen en alkoholprocent på 15%.

Og den har en tæt frugtnæse, balsamisk, syre og nærmest nogle småkagekrydderier, solbær og syrlige kirsebær.

I munden egentlig en rigtig god balance og syren er fint kontrolleret og integreret med frugten, som igen er nærmest tørrede solbær og kirsebær. Tanninerne er fortsat vilde, stramme, men egentlig tøjlet fint i denne dejlige Montefalco Sagrantino. Måske årene allerede har rundet tanninerne en smule af.

Forhandles tilsyneladende herhjemme af Ello Food/Supermarco i København, hvor prisen på sådan en fætter er 183 kr.

Rating 5/7    

Artikler

Houlberg i Montefalco – part 4: Så blev man da lige dommer i Sagrantino Nel Piatto

På mit tætpakkede press tour skema stod der ved klokkeslættet 12 pm på Anteprima Sagrantinoens første dag; Finale del Concorso nazionale “Sagrantino Nel Piatto” … WTF?

Jeg havde – forespurgt af den søde Angela Pietronigro – i et øjebliks letsindighed indvilget i at være en af dommerne ved den nationale kokkekonkurrence , hvor 6 gourmetkokke skulle konkurrere om bedste ret … selvfølgelig med vinen Montefalci di Sagrantino anvendt i retterne.

Konkurrencen fandt sted i det gamle kloster Chiostro Sant’ Agostina, der i løbet af de næste dage også husede en større vinsmagning af nogle af områdets vine, selvfølgelig skænket med hjælp fra en lang række sommeliers.


Her et fotos af klostergården i det gamle kloster Chiostro Sant’ Agostina … og herligt vejr med 15-16 grader og fuld sol.

Chiostro Sant’ Agostina lå kun få meter fra mit hotel Degli Affreschi, så turen dertil var mildest talt overkommelig. Jeg fik mig hurtigt placeret … og fik heldigvis hurtigt følgeskab af den yndige Giusy Moretti, som jeg havde mødt dagen forinden under besøget på hendes families vingård Azienda Agraria Moretti Omero.

Rart med et “kendt” ansigt for en dansk vinblogger på udebane.

Giusy har et utroligt smittende smil, er ganske imødekommende og sød som Passito vinene … og hun var behjælpelig med at oversætte, hvad jeg egentlig skulle spise og hvordan jeg skulle bedømme. Tak for det Giusy. Jeg skal nok senere skrive lidt om om Giusy og hendes vine, når jeg kommer til blogindlægget om Azienda Agraria Moretti Omero.

Der er gjort klar til dommerne til årets Finale del Concorso nazionale “Sagrantino Nel Piatto”

Der duftede allerede himmelsk i salen og første kok – Luca Bartolotto – var allerede i gang med at forberede sin ret. Til at følge retterne på vej, så kunne vi blot kalde på en sommelier, som så ville finde den vin, som vi synes skulle følge retten til dørs.

Der skulle dystes i 2 kategorier, nemlig Primi e Secondi samt Antipasti e Dolci. Vi skulle bedømme retterne på flere punkter, nemlig præsentation, smag, sammenhæng i retten og hvordan Sagrantino druen var anvendt og passede i retten.


Der kokkeres på livet løs

Det blev et over 2 timer land tour-de-force i fantastiske retter, så jeg fortrød ikke et øjeblik min deltagelse. Efter hver ret kom næste kok på podiet og forberedelsen og retten blev gennemgået af konkurrencens konferencier.

Det meste foregik på italiensk, men han tog også hensyn til mig og en anden vinjournalist, som ikke snakkede italiensk og fortalte også en del på engelsk. Resten blev suppleret af Guisy Moretti.

Da jeg sad ved siden af Guisy Moretti samt Federica Tabarrini, så kom vi selvfølgelig til at smage Sagrantino vine fra de to vinhuse og ellers blev det bare lidt blandet efter råd fra vintjenerne.


Giusy Moretti var tolk for mig

Jeg skal ikke trætte jer en hel masse med retterne … specielt da jeg ikke noterede så meget om maden. Jeg nød vist bare det hele, god vin, god mad og en sindssygt fed oplevelse.

Derfor får I også blot lige fotos og ganske kort bemærkning om retterne.

Ret nummer 1

Lumache con Sagrantino di montefalco DOCG e passito (secco e dolce), chip di roveja, bruciato lardo, fette di tartufo nero e crema di funghi e prezzemolo – chef Luca Bartolotto

Ja vi startede sgu flot med Snegle med Sagrantino di Montefalco DOCG – både den tørre og den søde Passito, bacon, skiver af sort trøffel samt en champignon og persille suppe.

Ret nummer 2

Terrina di fegatini di pollo con pistacchi e pera e montefalco sagrantino DOCG salsa – chef Pasqualino Titta

Min favorit af alle retterne, selvom retten måske er mere fransk end italiensk. Det er en kyllingelever terrine med pistacie og pære samt en sauce indkogt på Montefalco di Sagrantino DOCG.

Ret nummer 3


Tarte tatin di oipolla, rossa di cannara al sagrantinio in diverse – chef ?

En slags løg, som var indkogt eller bagt med Montefaldo di Sagrantino ovenpå en slags tarte tatin, men var meget sej. Ovenpå en slags italiensk pølse. Selvom det måske godt, så var konsistensen lidt underlig. Også lidt af et sjovt valg af præsentation … på en paptallerken.

Ret nummer 4


Il ricordo del baccalá alla brace con riduzione di passito

Grillet torsk med en reduktion – indkogt sauce – af Passito vin, sprødt skind og en slags aske … lyder måske underligt, men retten smagte helt fantastisk, Også en af favoritterne.

Ret nummer 5

Ravioli ripieno di brasato (sfilacciato a mano) di coda di vitello al Montefalco Sagrantion DOCG servito su crema di parmigiona reggiano riversa 40 mesi con polvere di more, foglie di crescione e riduzione derivante dalla brasatura coda  con il vina – chef Filippo Vassallo

En ganske stor ravioli, som var fyldt med braiseret kalvehale i bedste pulled pork stil og hertil et par saucer, en – lidt stivnet – rød på Montefalco di Sagrantino DOCG  og en hvid på parmigiona flødeost. Også en ganske flot ret med nogle få fejl.

Ret nummer 6


Variazione di piccione; Il petto brasato con cranberries e sagrantino, coscetta con panatura al sagrantino e pate di fegatini con panbrioche e gel al sagrantino – chef Simone Pesci

Vi sluttede med 3 variationer af due … et lille bryst med en kompot af tranebær og Montefalco di Sagrantino, et lille paneret lår samt en lille leverpaté igen med vinen ovenpå en panbrioche. Retten blev serveret på en rustik tallerken af brændt lertøj … måske ikke så elegant, da det blev lidt brunt på brunt. Giusy – der er uddannet arkitekt – var heller ikke vild med tallerkenen.

Efter sidste ret – og behørig aflevering af sidste pointskema for ret nummer 6 – var det tid til at kåre en vinder.

Indenfor kategorien Primi e Secondi vandt min favorit Pasqualino Titta med hans kyllingelever terrine. Men jeg kan desværre ikke huske, hvem der vandt den anden kategori, da jeg skulle ile ud af døren til dagens første besøg på vingården Di Filippo.

Men jeg slutter da lige med lidt flere fotos fra den herlige oplevelse.


Her et view udover dommerne i konkurrencen … i forgrunden med de to søstre – fra venstre – Giulia og Sara Goretti fra Cantine Goretti aka Fattoria le Mura Saracene. Ved siden Sara sidder den utroligt rare fyr fra det lille vinhus Colle del Saraceno.


Næste kok er på podiet … og der er også linet lidt vino op


Jeg kom til at sidde godt ved siden af Guisy Moretti samt Federica Tabarrini – hustru til den herligt skøre Giampaolo Tabarrini. Den søde/passito Giusy hjalp med at oversætte noget af det italienske for mig. I baggrunden med det grå/hvide hår ses i øvrigt Amilcare Pambuffetti , formanden for Consorzio Tutela Vini Montefalco.

Artikler

Houlberg i Montefalco – part 3: Lidt om de lokale druer og min erfaring

Hoveddruen i Montefalco er selvfølgelig Sagrantino … men derudover findes der specielt 2 andre druer, som er meget unikke for området, nemlig hvidvinsdruerne Grechetto og Trebbiano Spoletino.

Dernæst er Sangiovese – der jo er en af hoveddruerne i Montefalco Rosso vinene – også en vigtig drue. Druen som mest er kendt fra Toscana området trives virkelig godt i Umbrien og er således ganske udbredt omkring Moltefalco.

Men derudover finder man selvfølgelig også en lang række andre kendte druer som fx Barbera, Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Canaioli, Montepulciano, Chardonnay, Pinot Grigio og sikkert også en række mere.

Lad os dog kigge nærmere på de 3 førstnævnte druer Sagrantino, Grechetto og Trebbiano Spoletino, som er helt specielle for området:

Sagrantino
Den berømte drue fra Montefalco er en hårdfør, tykskallet drue, som derudover også har store kerner, begrænset “frugtkød” og modner meget sent. Sagrantino druen giver meget mørke vine og nogle af de mest tanninrige vine i hele verdenen … vine med højt indhold af syre og tanniner.

Det er også den drue, som sammen med andre druesorter som Aglianico og Tannat har det absolut højeste indhold af resveratrol, en type af polyfenoler … altså antioxidanter, som siges af have en række sundhedsfremmende egenskaber, bla. nedsættelse af kolesterol, lavere blodtryk og reduktion af risikoen for blodpropper.

Indholdet ligger på hele 4.174 mg/kg. One glass of Sagrantino keeps the doctor away. Du kan i øvrigt læse mere om vin og sundhed i mit indlæg; Lad os for fanden få hældt noget vin indenbords og blive sunde … en artikel om vin & sundhed.

Som nævnt i forrige blogindlæg var Sagrantino druerne næsten helt forsvundet i 1960’erne, og dens overlevelse samt efterfølgende store udbredelse kan i høj grad bla. tilskrives Marco Caprai, som i slutningen af 1980’erne sammen med universitet i Milan var med til at redde druen.

Han og en håndfuld producenter fik druen op blandt de højst rangerende druer i Italien, således vine på Sagrantino i dag hører til blandt nogle af de mest roste vine. Jeg besøgte på min tur rundt hos vinproducenterne i Montefalco også Caprai, hvis Sagrantino vine er ekstremt tanninrige … vi snakker virkelige aggressive tanniner.

Jeg skal indrømme, at vinene fra Caprai slet ikke er mig, dertil er tanninerne simpelthen alt for dominerende. En fancy vinjournalist fra Holland bemærkede, at det var en præmisse … at sådan skal gode Sagrantino vine være. At totalt uhæmmede, voldsomme tanniner og Sagrantino uløseligt og naturligt hænger sammen på samme måde, som at en bil har runde hjul, som han poetisk og en smule snobbet udtrykte det.

Det synes jeg er noget forbandet vrøvl og den franske Fabien Laine, som er uddannet sommelier, var enig i min holding. For mig skal vine være behagelige at drikke og ikke totalt lamme min mund, således jeg efterfølgende ikke kan smage noget som helst. Jeg vil ikke ha’ det, som jeg lige har spist en køkkenrulle. Og det er der heldigvis andre Montefalco producenter, som virkelig kan finde ud af, bl.a. huse som Moretti Omero, Di Filippo, Perticaia, Bellafonte og Romanelli … blot for at nævne nogle af de bedste.

Men en Sagrantino vin vil altid ha’ godt med tanniner og syre, så det er på alle måder virkelig en madvin og måske endda også en vintervin. Og så er det også en vin, som skal modnes og derfor gemmes nogle år … lidt på samme måde som god Barolo. Men så er der også store vinoplevelser i vente.

Imidlertid er der stor forskel på, hvordan de forskellige producenter fortolker Sagrantino vine, hvilket kan gøre navigationen mellem vinene en smule forvirrende og lidt besværligt, men selvfølgelig også en kende spændende, alt efter temperament. Man kan også sige, at der laves Sagrantino vine til alle slags mennesker, men overordnet synes der ikke at være en rød tråd i stilen af vinene.

Nogle laver bombastiske, overekstraherede, søde og gumpetunge vine med langt over 15% alkohol … ja nogle gange endda op til 17%. Der kan man få associationer til Amarone … og Sagrantino vinene betegnes derfor også nogle gange som et mix af Amarone og Barolo, hvilket jeg dog vil sige er lidt misvisende.

Nogle Sagrantino vine er modne og drikkevenlige ved frigivelsen, mens andre kræver nogle eller en del år i vinkælderen. Generelt skal Sagrantino vinene lagre 37 måneder, heraf 1 år i egetræsfade. Hos Caprai vinificeres vinene med stilke og derudover anvender han nye barriques, hvilket er med til at øge Sagrantino druens i forvejen aggressive tanniner, mens andre afstilker, anvender store fade og først frigiver vinene efter længere tid end foreskrevet i appellationen.

Men sammenlagt er Sagrantino en drue med personlighed og en af årsagerne til at elske Montefalco.

Grechetto

Grechetto (udtales vist nok nærmest som gre-ketto) er en hvidvinsdrue, som findes i hele Italien, men specielt i Umbrien, hvor den findes i en lang række appellationer og altså også i Montefalco appellationerne DOC Montefalco Bianco og DOC Montefalco Grechetto.

Den er – lidt som Sagrantino – en hårdfør og tykskindet drue, som menes at være af græsk oprindelse … hvilket navnet Grechetto måske også ganske åbenlys indikerer. Det tykke skind gør den også meget resistent overfor en række sygdomme, bl.a. meldug.

Grechetto er nok mest kendt som en blandingsdrue, som tilfører smagsnuancer til vine og ellers giver anstændige bordvine. Hos enkelte producenter kan den endda tankes i store dunke til omkring 1,50€ pr. liter.

Den kan høstes sent, har pænt indhold af sukker og er generelt en lavtydende hvidvinsdrue … hvilket dog kan diskuteres, da udbyttet ofte ligger omkring 60-80 hektoliter pr. hektar … og formentlig højere når vi snakker billig bordvin.

Den giver mest tørre, friske, sprøde og let mineralske hvidvine, men findes dog også i Umbrien i den søde dessertvin Vin Santo. Farven spænder lige fra en grønlig gul til gyldengul … alt efter vinifikation. Normalt produceres Grechetto vinene på rent stål, men nogle producenter anvender også egefade eller barriques i produktionen af rene Grechetto vine.

I Montefalco står Grechetto bag hovedparten af hvidvinene, enten sammen med andre druer eller som en enkeltdruevin. I DOC Montefalco Bianco skal der mindst være 50% Grechetto, mens resten typisk består af 20-25% Tebbiano Spoletino  og 0-30% andre druer. I DOC Montefalco Grechetto skal der være mindst 85% Grechetto.

Jeg smagte en del vine på Grechetto og det er udmærket vin … uden jeg dog falder i svime. Bedste producent af Grechetto var i min optik klart Di Filippo … i hvert fald blandt de producenter, som jeg smagte Grechetto vine fra.

Trebbiano Spoletino

Og så er der Trebbiano Spoletino tilbage … en drue, som jeg inden Montefalco besøget ikke tidligere havde smagt, men som jeg blev fuldstændig forelsket i.

Det er en drue, som stammer fra området omkring byen Spoleto ikke langt fra Montefalco og næsten var totalt glemt og tæt på udryddelse … lidt som Sagrantino. Druen har dog fået en genopblomstring i løbet af de sidste 10 år og heldigvis for det, for den kan levere sindssygt gode vine.

Druen har ikke noget tilfælles med de nok mere kendte Trebbiano Toscano, Trebbiano Abruzzese, Trebbiano Romagnolo og Trebbiano di Soave, men har været dyrket i århundrede i Montefalco området.

Den har selvfølgelig navnet Spoletino efter byen Spoleto, som også er stedet for appellationen Trebbiano Spoletino – Spoleto DOC, mens navnet Trebbiano menes at stamme fra, at druen også blev dyrket ved den nærliggende by Trevi, som på latinsk hed Trebia … deraf navnet Trebbiano og samlet Trebbiano Spoletino.

Druen er af medium størrelse, har – som de to øvrige beskrevne druer – en tyk og hårdfør skal og modner sent. Den giver et pænt udbytte og i gamle dage fik den endda navnet scaccia debiti – udrydder af gæld – på grund af den høje produktivitet, og da druen gav delikate vine, som bare smagte godt og var letsælgelige. Hvorfor den så efterfølgende var tæt på at uddø er sgu et ganske godt spørgsmål.

Den giver som både Sagrantino og Grechetto meget forskellige vine, men når det er allerbedst, som har den nogle karaktertræk, som faktisk minder en smule om Riesling … bl.a. god samt præcis syre, friskhed, elegance, grønne æbler, citrus og nogle gange endda svag antydning af petroleum.

Jeg smagte under besøget svage vine på Trebbiano Spoletino, men også nogle helt fantastiske vine på druen, specielt producenter som Perticaia og Le Cimate stod stærkt med deres Trebbiano Spoletino vine. Perticaias vin Delposto var intet mindre end forrygende.

Montefalco området har bestemt et stort potentiale med Trebbiano Spoletino. Ret beset burde de stryge ordet Trebbiano og blot kalde druen for Spoletino … det ville i mine øjne gøre druen mere genkendelig og særegen. Men mærk mine ord … vi kommer til at høre langt mere til druen Trebbiano Spoletino.

Vinanmeldelser

2010 Tenuta Bellafonte, Montefalco Sagrantino Collenottolo, Umbrien, Italien

Umbrien betegnes som Italiens grønne hjerte og ligger klemt mellem Toscana, Marche og Lazio, men er et sandt eldorado af god mad og vin. Og en af disse vine er denne Montefalco Sagrantino Collenottolo fra det lille vinhus Tenuta Bellafonte Società Agricola. Det er ren Sagrantino … power og tanniner. Tør på den fede måde.

Tenuta Bellafonte ligger i hjertet af den mest uberørte del af Umbrien, kun to skridt fra Bevagna, i nærheden af den lille charmerende landsby Torre del Colle og vingården ligger med en betagende udsigt over bakkerne med skove, velplejede vinmarker og oliventræer med de pjuskede og sølvfarvede kroner.

Vingården er grundlagt, ejes og drives af ægteparret Peter & Sabina Heilbron, som du kan se nyde lidt vino på billedet ovenfor. Vinfremstillingen er dog lagt i hænderne på den ansatte vinmager Beppe Caviola.

Peter er født i Milano, men familien stammer oprindelig fra Tyskland. Han havde inden etableringen af Tenuta Bellafonte Società Agricola i 2007 arbejdet nogle år som administrerende direktør for to store firmaer indenfor spiritus og øl, men hans passion for vine og det unikke terroir i Montefalco gjorde, at han tog springet som selvstændig vinbonde.

Peter ejer i alt 27 hektar jord, hvoraf de 7 hektar er tilplantet med vin … i starten udelukkende Sagrantino, men der er nu også lidt jord med den grønne drue Trebbiano Spoletino.

Resten af jorden er skov, en mindre frugthave og 2.500 oliventræer af sorterne Frantoio, Leccino og især Moraiolo. Vinmarkerne ligger i en højde mellem 260 og 320 meter over havets overflade, og jordbunden er hård, stenet og har godt med ler.

I bedste italienske stil drives der selvfølgelig også lidt Bed & Breakfirst med udlejning af 5 værelser. Hele ejendommen drives økologisk og bæredygtigheden er tænkt ind i alle detaljer fra arbejdet i markerne til bygning af de underjordiske kælderfaciliteter.

Der produceres kun to vine, som repræsenterer det absolut ypperste, området kan præstere, nemlig denne Montefalco Sagrantino Collenottolo samt de nyere hvidvin Arnèto, som Peter lavede første gang i 2014.

Alle druer til Montefalco Sagrantino Collenottolo kommer fra 14 år gamle vinstokke, høstes med hånden, sorteres og afstilkes inden gæringsprocessen, som foregår udelukkende med de naturligt forekommende gærstammer.

Processen varer et 2-3 uger, hvorefter vinen overføres til store fade – ikke mindre end 30 hektoliter – af slavonsk eg, hvor den lagrer i 36 måneder inden den ufiltrerede aftapning på flaske. Inden vinen frigives til salg, så lagrer den yderligere 10 måneder på flaske.

Der er produceret 10.850 flasker af vinen i denne årgang 2010, hvilket er dobbelt så mange som året før. Jeg har tidligere smagt 2009’eren, som jeg var meget imponeret over … der stod dog ikke Collenottolo på etiketten, men det skulle være samme vin, da Peter alene laver en rødvin.

Har virkelig en inspirerende næse … og nogle af de samme noter som 2009’eren, bl.a. godt med blomster. Vi snakker lavendel, blomsterstøv og de små lilla, kandiserede violer, champignon, birkebark, tørhed, mørke bær, solbær, babybræk (på den fede måde), meget tæt i strukturen og har derudover stor tørhed. Ganske kompleks i duften. Måske endda lidt animalsk i duften.

I munden er vinen både stram og kødfuld, men måske knap så tør som 2009’eren. Det er kraftigt og blødt, bærrene også en tand mørkere end duften indikerer, men der er fortsat en stålsat nerve i vinen med jern, sten og stål. Læg dertil lidt mælkechokolade. Det hele er godt integreret og den høje alkoholprocent på 14,5% – en halv procent lavere end året før – mærkes heller ikke. Fortsat virkelig en vin med karakter.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 249 kr. for en flaske, men 199 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5,5/7    

Vinanmeldelser

2011 Romanelli, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Næste vin i rækken … herlig italiensk i form af vinen Montefalco Sagrantino fra vinhuset Agricola Romanelli, som ligger lidt nordøst for byen Colle San Clemente nord for Montefalco i Umbrien.

Vinhuset er grundlagt i 1978 af Amedeo og Costantino Romanelli, som er far og søn. Sammen med deres hustuer Anna Maria og Anna Rita besluttede de sig at satse på produktion af vin og oliven.

I dag drives stedet også sammen med 3. generation i form af Constantino og Anne Ritas to sønner Devis ogFabio, som jo praktisk talt er opvokset med vin. Så 3 generationer arbejder sammen på at producere olivenolie og de enestående vine, som er meget typiske for området.

Familien har samlet 16 hektar vinmarker, hvor de dyrker specielt den lokale sort Sagrantino. Marker ligger i 350 meters højde og er tilplantet med 5.000 planter pr. hektar. Og der laves alene vine på egne druer.

Der laves 6 forskellige vine på Agricola Romanelli, bl.a. denne Montefalco Sagrantino, selvfølgelig ren Sagrantino. Alle druer høstes i hånden og sorteres nøje inden transporten til vineriet, hvor de afstilkes inden en blid presning.

Gæringen og maceration foregår i temperaturkontrollerede tanke med hyppig omrøring over en periode på 45-60 dage. Efter endt maceration lagrer vinen 18 måneder på franske egefade af varierende størrelse, hvorefter den endelige blanding finder sted.

Efter aftapning på flaske lagrer vinen yderligere 12 måneder, inden den frigives til salg. Der laves årligt 7.000 flasker af denne vin.

I næsen er der godt med balsamiske noter, grafit, godt med krydderier, syrlige kirsebær, solbær, blommer og vanilje. I smagen er der nærmest ristede fade, virkelig meget eg, ristede noter, peber, krydderier og er varm, fyldig og blød i udtrykket. Kan måske virke lidt flad i smagen, men jeg tror det skyldes den store blødhed.

Købt hos Jysk Vin, pris 269 kr. Ved køb af 1 flaske og mere overkommelige 169 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5/7  

Vinanmeldelser

2009 Tenuta Bellafonte, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Skriv en kommentar

Næste vin på Fru Larsen var rigtig spændende, en Montefalco Sagrantino fra et ganske lille hus i Umbrien, nemlig Tenuta Bellafonte Società Agricola. Ren Sagrantino … power og tanniner. Tør på den fede måde.

Tenuta Bellafonte ligger i hjertet af den mest uberørte del af Umbrien, kun to skridt fra Bevagna, i nærheden af den lille charmerende landsby Torre del Colle og vingården ligger med en betagende udsigt over bakkerne med skove, velplejede vinmarker og oliventræer med de pjuskede og sølvfarvede kroner.

Vingården er grundlagt, ejes og drives af ægteparret Peter & Sabina Heilbron, mens vinfremstillingen er lagt i hænderne på den ansatte vinmager Beppe Caviola. Peter er født i Milano, men familien stammer oprindelig fra Tyskland.

Han havde inden etableringen af Tenuta Bellafonte Società Agricola i 2007 arbejdet nogle år som administrerende direktør for to store firmaer indenfor spiritus og øl, men hans passion for vine og det unikke terroir i Montefalco gjorde, at han tog springet som selvstændig vinbonde.

Peter ejer i alt 27 hektar jord, hvoraf de 7 hektar er tilplantet med vin … og udelukkende Sagrantino. Resten af jorden er skov, en mindre frugthave og 2.500 oliventræer af sorterne Frantoio, Leccino og især Moraiolo. Vinmarkerne ligger i en højde mellem 260 og 320 meter over havets overflade, og jordbunden er hård, stenet og har godt med ler.

I bedst italienske stil drives der selvfølgelig også et mindre hotel med 5 værelser. Hele ejendommen drives økologisk og bæredygtigheden er tænkt ind i alle detaljer fra arbejdet i markerne til bygning af de underjordiske kælderfaciliteter.

Der produceres kun én vin, som repræsenterer det absolut ypperste, området kan præstere, nemlig denne Montefalco Sagrantino. Alle druer høstes med hånden og sorteres og afstilkes inden gæringsprocessen, som foregår udelukkende med de i kælderen naturligt forekommende gærstammer.

Processen varer et 2-3 uger, hvorefter vinen overføres til store fade – ikke mindre end 30 hektoliter – af slavonsk eg, hvor den lagrer i 36 måneder inden den ufiltrerede aftapning på flaske. Inden vinen frigives til salg, lagrer den yderligere 10 måneder på flaske.

Men hvordan smager vinen så? Duftmæssigt er her solbær, tørhed, tørrede krydderier, babybræk (på den fede måde), meget animalsk, hvilket jeg jo er ganske vild med, blæk, kul, kridt og én eller form for mineralitet. Smagen er først og fremmest præget af stor tørhed og godt med tanniner. Vinen er både stram og kødfuld … nærmest renser munden … fuck, hvor er den tør, sidder nærmest på fortænderne, men det gør den også charmerende. Tørheden og tanninerne er dog meget fint integreret i syren, og den høje alkoholprocent på 15% mærkes heller ikke. Virkelig en vin med karakter. Thumbs Up.

Forhandles hos Jysk Vin, pris 249  kr.

Rating 5,5/7

Vinanmeldelser

2009 Terre de la Custodia, Duca Odoardo Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

Skriv en kommentar

Næste vin … hjembragt fra Keepers ferie i Italien … var denne Duca Odoardo Montefalco Rosso fra Terre de la Custodia Azienda Agraria, som ligger ved byen Gualdo Cattaneo i hjertet af Umbrien. På hjemmeside og på flasken står navnet på vinhuset nu med et V i stedet for et U, altså Terre de la Cvstodia.

Terre de la Custodia er ejet af Farchioni familien, hvis forfædre alle har været agerdyrkere i Umbrien siden grundlæggelsen virksomheden i 1780. De ejer 70 hektar jord, men har indtil 2003 fortrinsvis produceret olivenolie og mel … men også vindruer. Men i 2003 udvidede de aktiviteterne til også at omfatte produktion af egne vine.

Foretagendet ledes af brødrene Pompeo og Roberto Farchioni, som dog fortsat får råd fra deres forældre Lanfranco og Domenico Farchioni. Og derudover deltager Pompeos børn Giampaolo og Marco også i driften.

På deres marker dyrker de druesorterne Grechetto, Sagrantino, Sangiovese, Merlot og Montepulciano.

I de seneste år har Farchioni investeret betydelige ressourcer i flere nye projekter, bl.a. opførelsen af er nyt hovedkvarter for Farchioni Olier SpA, og oprettelsen af vinhuset Terre de la Custodia, herunder beplantning af nye vinmarker og investering i det mest avancerede anlæg til produktionen af vinene. I dag har vineriet en kapacitet på 5.000 hektoliter og kælderen er placeret under jorden for at opretholde samme temperatur og fugtighed. Alle barrriques er franske.

Som rådgiver til vinproduktionen har familien allieret sig med Riccardo Cotarella, som er en vinmager med internationale anseelse, stor erfaring og kompetence. Han hjælper husets ønolog Tiziano Maschio og vinmageren Marco Minciarelli med fremstillingen af vinene. Imidlertid er det Farchioni familien, som har sidste hånd med i alle vinene, når de endelig blandinger skal ske.

Der laves vine i to serier, nemlig under navnene Terre de la Cvstodia og Duca Odoardo. Denne Montefalco Rosso kommer fra Duca Odoardo serien og er lavet på 70% Sangiovese, 10% Sagrantino, 10% Merlot og 10% Montepulciano. Druerne kommer fra vinstokke med en gennemsnitlig alder på omkring 20 år, og efter fermentation og maceration over to uger, så lagrer vine 12 måneder på barriques, efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 56.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt godt med rød frugt, solskin og krydderier. Der er måske let antydning af blommer, vanilje og lidt eg. Smagen er lidt i samme boldgade, varm, fløjlsblød med en stænk balsamisk syre samt krydderier med kanel og spidskommen som de tydeligste. Lidt skarp i kanten, men er med til at give modspil til den fyldige solvarme fylde, og en ganske skøn vin fra Umbrien.

Købt på ferien, pris ukendt … jeg vil gætte på 14-15€ … men igen et rent gæt.

Vinanmeldelse 4/7