2018 Nordic Sea Winery, Cocoon Zinfandel, Californien, USA

2018 Nordic Sea Winery, Cocoon Zinfandel, Californien, USANordic Sea Winery ligger i Skåne og er vel Sveriges svar på Globus Wine … sådan omtrent. De står bag den næste vin, som jeg smagte fra vinbaren på Det Glade Vanvid … en 2018 californisk Cocoon Zinfandel.

Det er altså en vin, som er hentet til Sverige i store tanke og så vinificeret i Simrishamn hos Nordic Sea Winery, der er startet i 2009 af Oenoforos-koncernen ejet af Takis Soldatos.

Nordic Sea Winery producerer primært til Systembolaget og henter deres druer rundt om i verden. Typisk laves vinene lokalt hos små virksomheder, hvorefter den på tanke sendes til Nordic Sea Winery, hvor vinen så raffineres og opbevares inden den tappes på flaske eller i bag-in-box.

På Nordic Sea Winery er der også en vinbar og restaurant, hvor du kan nyde vin og mad i kombination, måske efter en guidet tur rundt i vineriet … for siden 2014 har det nemlig været muligt at besøge det skånske vinhus.

Druerne til Cocoon Zinfandel hentes i Lodi området, der ligger i det varme Central Valley i Californien … men ellers er der slet ingen info om produktionen.

Duftmæssigt egentlig god frisk frugt … men også lidt woody på en underlig måde. I det hele taget er duften en kende mærkelig, men jeg fanger nogle syrlige kirsebær, en sjov sødme, vanilje eller noget, som minder om det.

I munden er vinen bare alt for sød … vi er kravlet godt op på kvalmbarometeret. Der er solbær, brombær samtidig med en tør bitterhed. Frugten er sådan set fin nok, men sødmen er bare alt, alt for overvældende.

Set flere steder, bl.a. hos Sigurd Müller Vinhandel. Den er set som 3 liters bag-in-box til 250 kr., men den i udlandet koster 7,50€ … svarende til 55 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7

2020 Globus Wine, Henson Estate Chardonnay, South Australia, Australien

2020 Globus Wine, Henson Estate Chardonnay, South Australia, AustralienSidst vi var på Det Glade Vanvid var der også en South Australia Chardonnay, som var flasket herhjemme af Globus Wine. Dengang hed den Rivermoore Chardonnay, men denne hedder Henson Estate Chardonnay.

Faktisk står der også Premium Cuvée på vinen, men derudover er der atter meget sparsomme oplysninger om produktionen, selvom det dog fremgår, at vinen har 12,5% i alkohol.

Duftmæssigt … WTF? Er det vitterlig Chardonnay? Der kommer først og fremmest en sjov og lidt kunstig blomstret duft, grøn, grenet med stikkelsbær, kaktuspiller og i det hele taget syrlig frugt.

I munden er frugten dog tropisk … abrikos og dåseananas, fed og krydret, men det brænder på tungen og minder på ingen måder om Chardonnay. Indtil nu aftenens klart ringeste vin … og vist heldig at man så ikke fik en flaske, som ikke var Premium Cuvée.

Ikke fundet herhjemme og prisen kender jeg heller ikke.

Vinanmeldelse 2/7  

2019 Peter Mertes KG Weinkellerei, Riesling Gaumenspiel Trocken, Pfalz, Tyskland

2019 Peter Mertes KG Weinkellerei, Riesling Gaumenspiel Trocken, Pfalz, TysklandSidst vi var på Det Glade Vanvid, så var der også en Gaumenspiel vin fra det store Peter Mertes KG Weinkellerei i vinbaren. Det var dengang Gewürztraminer fra Rheinhessen, men denne gang er det Riesling fra Pfalz.

Men Peter Mertes KG Weinkellerei er også lidt af en stor historie, for det omsætter årligt for langt over 2 milliarder kroner, har ikke mindre end 350 ansatte og en årlig produktion på over 2,5 millioner hektoliter vin, som de sælger til de helt store supermarkedskæder som Aldi, Lidl eller Rewe.

Det er grundlagt i 1924 af vinmageren Peter Mertes i Minheim med produktion og specielt salg samt distribution af vine fra Mosel. Det var dog hans svigersøn Dr. Gustav Willkomm, som langsomt udvidede foretagende til også at omfatte produktion og salg af vine fra Rheinhessen og Pfalz … og senere også Rheingau og Nahe.

Alt vin produceres fra druer opkøbt hos vinavlere rundt om i Tyskland, men i dag er dette udvidet til også at omfatte druer fra mange udenlandske markeder … som fx denne Street Food Wine Pinot Grigio fra druer fra Sicilien, men produceret i Mosel.

Vinfabrikken ejer dog også selv en smule marker, nemlig på hjemegnen ved Bernkastel-Kues. Der har man 60 hektar marker, bl.a. parceller på så fornemme marker som Wehlener Sonnenuhr, Graacher Himmelreich, Bernkasteler Schloßberg og Bernkasteler Badstube.

Peter Mertes KG Weinkellerei ejer også Tysklands største barriquekælder … en 240 meter lang, dyb kælder fra 1800-tallet, hugget ind i skiferklipperne og med plads til 1.500 barriques.

Det er fortsat Mertes familien, som ejer det imponerende store foretagende. I dag er det 4. generation, som står for driften af det, som betegnes som en af de største tyske vinproducenter overhovedet.

Og vinene kommer i alle afskygninger og under alle mulige forskellige brands som fx It’s Wine Time, Bree, Käfer, Maybach, Andes, Hugo, Eagle Creek, Castiza, La Corrida og mange, mange flere. Det er fra utallige lande og nogle sågar på dåser.

Og det store foretagende har fortsat mod på mere … senest har de i juni 2018 købt det historiske Mosel vinhus Weingut Witwe Dr. H. Thanisch Erben Müller-Burggraeff.

Gaumenspiel er et ny serie af vine, som vinhuset startede med at lave i 2017 og den omfatter vine på forskellige druer og fra næsten alle områder i Tyskland. Det er billige vine, der er lavet på stålfade og beregnet til at blive drukket unge.

Duftmæssigt er det citrus og sten … så far so good, men virker sødkrydret og samtidig slap og flad med en smule melon. Der er også en sjov note, som mest af alt minder om lidt skaldyr. Underlig.

I munden er vinen faktisk også lidt flad og punkteret, selvom der fortsat er både salt, citron og lidt grape, der giver en form for fast rygrad, men samtidig har den en lidt hård og bastant bitterhed som kerner fra havtorn samt lidt sur alkohol.

Ikke fundet herhjemme, men i Tyskland koster den 5,49€ … svarende til 41 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7

2020 Domaine de l’Herré, La Galope Sauvignon Blanc, Gascogne, Frankrig

2020 Domaine de l'Herré, La Galope Sauvignon Blanc, Gascogne, FrankrigDen første vin fra vinbaren på Det Glade Vanvid var en 2020 La Galope Sauvignon Blanc fra vinhuset Domaine de l’Herré, der ligger Manciet mellem de to byer Eauze og Nogaro for foden af Pyrenæerne i Gascogne i Sydvestfrankrig.

Domaine de l’Herré blev etableret i 1974 af Pascal Debon, der er total fascineret af Sauvignon Blanc druen. Han har samlet 170 hektar vinmarker og derpå dyrker han masser Sauvignon Blanc, men også Chardonnay, Sauvignon Gris, Gros Manseng og Colombard.

Derudover har Pascal Debon også sammen med André Tremblay og Christine De Caix-Lurton stiftet Cap Wine, hvor de sammen har lidt over 400 hektar vinmarker i Gascogne og Provnce … og endda yderligere 15 hektar vinmarker i Douro Valley i Portugal.

Jeg vil gætte på, at denne La Galope Sauvignon Blanc er en af de vine, som er lavet under Cap Wine samarbejdet, for vinen er i hvert fald ikke i Domaine de l’Herrés normale sortiment.

Denne La Galope Sauvignon Blanc er der ikke mange oplysninger om, men det er lavet af druer, som er plukket tidligt om morgenen og de derefter presset, hvorefter vinen har gæret i ståltanke, hvor den også er lagret inden aftapning på flaske.

Duftmæssigt er det en ret kedelig vin, men måske den bedste vin denne aften på Det Glade Vanvid. I næsen virker den lidt kunstig med duft af lidt hyld, grønt græs og søde krydderier. Den har ikke megen klassisk Sauvignon Blanc karakter over sig.

Det gælder også smagsmæssigt, hvor den slet ikke har Sauvignon Blanc druens tørre, friske og lidt grønne smag, men i stedet blot er sød helt uden syre og i stedet endda lidt vandet. Der er måske en anelse grape, men ellers er det bare sødt og uden karakter.

Forhandles herhjemme af Sigurd Müller Vinhandel, men jeg kender ikke prisen.

Vinanmeldelse 2,5/7

Houlberg besøger Det Glade Vanvid … runde 2

Da restauranterne åbnede, så var det houlbergske ægtepar ikke sen til at lave første booking. Vi havde lidt tilfældigt valgt at booke bord på Det Glade Vanvid, men en almindelig onsdag aften, da prisen er billigere og jeg ikke er fan af deres almindelige ad libitum vinbar, hvor vinene mildest talt er elendige.

Men konceptet med fri vinbar passer ellers tilsyneladende rigtigt mange og konceptet er jo også nemt at forstå og så er det samtidig billigt. Ved at alle gæster på samme tid får samme forudbestemte ret, så kan Koch holde udgifterne nede og gæsterne få således en flot restaurantoplevelse til billige penge … blot kr. 499 mandag-onsdag og 599 kr. torsdag-lørdag.

Mandag-onsdag har man kun 3 timer … mod 4 timer torsdag-lørdag, men det tænkte vi var meget passende, da jeg havde besluttet, at jeg ikke ville udsætte mig selv for vinbaren igen og kunne nøjes med juice og måske en enkelt øl.

Imidlertid tilbød sønnike, at han ville køre og hente os … så dermed sprang jeg igen på de 7 vine fra vinbaren, da jeg tænkte, at det måske ikke kunne være så dårligt som sidst? Og man er vel vinblogger? Men ak, det var fortsat ufattelig skrækkeligt, mens maden var godkendt, men også klart dårligere end sidst … men det vender jeg tilbage til i konklusionen på besøget.

Maden

Vi skulle – som konceptet tilskriver – igennem en appetizer med et glas Cava til og så en 3-retters menu med inspiration fra torvet & naturen omkring os. Bagefter bød man på kaffe og hertil lidt sødt samt avec … enten rom, cognac eller calvados.

Denne aften lød menuen:

  • Appetizer: Hyldeblomstsyltet makrel på luftig peberrodsmousse med pikant coulis på solmodne tomater & rød karry hertil broken gel & confit på rosa grape.
  • Forret: Variation af asparges & årstidens forskellige rejer i skøn symbiose med pocheret hønseæg, sart tilberedt filet af rødspætte & syrnet fløde med purløg, citron & silderogn.
  • Hovedret: Mør dansk kalv i egen skysauce med svampe, ærter, syltede sennepskorn & vårløg, hertil ”blødende” unghanesouffle med intens trøffelsirup, sprød kartoffel bonbon & løvstikkestøv.
  • Dessert: Rabarber fromage & drømmekage med sprød croustillant, jordbærsorbet, citroncreme & saltet karamel hertil råmarinerede rabarber, jordbærcoulis med rosen peber & brændt hvid chokolade.
  • Kaffe og sødt: Sort kaffe & the, ledsaget af konditorens moisty chokolade-mocca drøm & chefens velvalgte avec.

Lad os kigge nærmere på de forskellige retter.

Appetizer

Vi startede et glas Cava, men denne gang fandt jeg aldrig ud af, hvilket cavahus, som den mousserende vin var fra.

Appetizeren var en hyldeblomstsyltet makrel på luftig peberrodsmousse med pikant coulis på solmodne tomater & rød karry hertil broken gel & confit på rosa grape. Det lyder fint, men smagte mest som makrel i tomat, hvilket måske også var meningen, men jeg var ikke fan … slet ikke.

Forret

Forretten bestod af en variation af asparges & årstidens forskellige rejer i skøn symbiose med pocheret hønseæg, sart tilberedt filet af rødspætte & syrnet fløde med purløg, citron & silderogn.

I forhold til sidste gang, så var forretten lidt skuffende … lidt neutral og til den syrlige side. Jeg elsker dog fisk, så det kunne gå an. Jeg var også oppe at hente et lille glas af hver af de 3 hvidvine, som der var mulighed for i vinbaren … men dem må du læse om lige om lidt.

Hovedret

Hovedretten mindede på mange måder om hovedretten sidst, vi besøgte Det Glade Vanvid. Dengang var det også en tilsvarende lidt flødebollelignende soufflé … en kartoffelmousseline med blødende dariole, mens det denne gang var en blødende unghanesouffle med intens trøffelsirup.

Sidst var kødet slow-cooked kalvekam med tomatiseret skysauce, mens det nu var mør dansk kalv i egen skysauce. Så på den led, så var det noget, som lignede … men det var også klart aftenens bedste servicering.

De 3 rødvine fra vinbaren var ikke bare ringe … men ubeskrivelig ringe og man sad bare og ønskede, at man bare kunne købe en flaske, som havde et niveau, som kunne matche maden.

Dessert

Som slutningen på de 3 retter fik vi en dessert af rabarber fromage & drømmekage med sprød croustillant, jordbærsorbet, citroncreme & saltet karamel hertil råmarinerede rabarber, jordbærcoulis med rosen peber & brændt hvid chokolade.

Det var en sød dessert og endda for sød, selvom jeg bestemt selv har en virkelig sød tand. Det var dog som sidst godkendt og dessertvinen var også samme som sidst … blot en årgang yngre i form af en 2017 Sainte-Croix-du-Mont – også kaldt fattigmands sauterne – fra Château du Mont i Bordeaux.

Samlet set var maden okay … med det er som om, at det gælder om at rigtigt mange komponenter med i hver ret og det gør det samlede  smagsindtryk en smule forvirrende. Men selvom det stritter lidt i alle retninger, så smager det godt.

Vinene fra vinbaren

Fra den frie – ad libitum – vinbar kunne man vælge mellem 3 hvidvine, 3 rødvine og så den nævnte dessertvin. Her ser i en oversigt over vinene:

Mine smagsnoter har jeg selvfølgelig linket til ovenover, men det imponerede ingenlunde … tværtimod. Selvom jeg jo var advaret fra sidste besøg, så havde jeg nok lidt naivt håbet, at det denne gang var bedre … men det var det ikke. Vi snakker om noget af de allerbilligste vine, du kan opstøve … og nogle endda tappet i Danmark fra tanke fragtet til Danmark. En af vinene var således uden årgang og uden områdebetegnelse.

Da kokken også – under et af de hyppige besøg ved vores bord – spurgte, hvad jeg noterede, så fortalte jeg, at jeg var vinblogger, men på hans spørgsmål, om jeg nød vinene, så måtte jeg være ærlig og svare nej … og at jeg også var på vej op efter en øl. Med ærlighed kommer man jo længst, sagde min fromme mor altid.

Konklusion

Det Glade Vanvid laver rigtig god mad, selvom det denne onsdag måske ikke var helt så godt som sidst. De pænt ringe vine ødelægger dog totaloplevelsen, hvis du sætter pris på bare et anstændigt glas vin til din mad. Derfor skal du være ligeglad med vin eller bare ude på, at blive hamrende beruset … og hvem vil det sådan en onsdag aften?

De 3 timer til alle retterne på mandag-onsdage troede jeg var okay, men det blev alt for stressende. Der var simpelthen for lidt tid og for mange forstyrrelser til, at det blev rigtigt godt. Selvom jeg elsker god mad, så vil jeg fremover overveje rigtigt meget, om jeg gider besøge Det Glade Vanvid igen.

Skal jeg som sidst rate den samlede oplevelse på Det Glade Vanvid, så bliver det en vurdering på det jævne, hvor maden trækker op, min følelse af at være en del af en madfabrik trækker også ned og så er vinene bare så elendige.

Totaloplevelsen 4/7 

Maden 5/7 
Vinene 2/7 

2019 Domaine Jacqueson, Mercurey 1er Cru Les Champs Martin, Bourgogne, Frankrig

2019 Domaine Jacqueson, Mercurey 1er Cru Les Champs Martin, Bourgogne, FrankrigGert E sluttede med endnu en Domaine Jacqueson aka Paul et Marie Jacqueson midt i Rully og det blev deres 2019 Mercurey 1er Cru Les Champs Martin.

Mercurey er med sine mere end 600 hektar største kommune i Côte Chalonnaise. Her ejer Jacqueson en lille parcel på 1,52 hektar af den sydvendte 1er Cru mark Les Champs Martin, hvor vinstokke er forholdsvis nye … plantet i 2006.

Ellers er vinen lavet fuldstændig som den foregående fra vinhuset, dvs. med alkoholiske gæring i store gæringskar over 15-18 dage med pigeage 2 gange dagligt og med en kontrolleret temperaturstyring. Efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder på franske barriques, hvoraf 25% er nye fade.

Som med husets Rully Les Chaponnières er det ikke en feminin bourgogne, men har en duft, hvor frugten er blåbær, tranebær, knust hindbær, kirsebærsten og måske endda lidt gæret i aromaerne med kaffe, kakao, appelsinskal, hæfteplaster, sten og mineraler.

I munden er vinen også saftig, let flæsket med blåbær, hindbær, søde kirsebær, lime og egentlig meget ren i frugten … lidt mindre maskulin end duften. Den føles dog lidt rustik og bondsk med en grøn kant og mineralsk bid. Det er vitterlig god bourgogne og Houlberg ligger lige mellem 5,5 og 6 store fingre.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 299 kr., mens prisen er 269 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2017 Weingut Max Ferd.Richter, Brauneberger Juffer-Sonnenuhr Riesling Spätlese, Mosel, Tyskland

2017 Weingut Max Ferd. Richter, Brauneberger Juffer-Sonnenuhr Riesling Spätlese, Mosel, TysklandTil lidt ost serverede Gert E denne lille, fine Brauneberger Juffer-Sonnenuhr Riesling Spätlese fra Weingut Max Ferd. Richter på Hauptstraßen i byen Mülheim mellem Bernkastel-Kues og Brauneberg i Mosel.

Det er et klassisk gammelt Mosel vinhus, der er grundlagt helt tilbage i 1680 og det har været i familiens eje i alle årene. Men Ferd. Richter familien købte faktisk allerede deres første vinmark i Braineberg i 1643. Vinhuset holder til i en smuk historisk villa med en stor fransk have, som blev anlagt i 1774.

Det var dog Max Ferd. Richter, der i 1880 byggede husets fine vinkælder, der er en af de største og mest omfattende vinkældre til opbevaring af egefade i hele Mosel.

I dag drives det historiske vinhus i 9. og 10. generation af Dr. Dirk Max Ferd. Richter og siden 2012 også sønnen Constantin M. Ferd. Richter. De har samlet 20 hektar vinmarker på de stejle skråninger mellem Erden og Brauneberg. Der dyrker de næsten kun Riesling … 95% og de sidste 5% er Weißburgunder.

De har således deres marker på parceller på marker som Erdener Treppchen, Wehlener Sonnenuhr, Graacher Dompropst og Himmelreich, Mülheimer Sonnenlay og Helenenkloster, Veldenzer Eisenberg samt Brauneberger Juffer og Juffter-Sonnenuhr.

Netop Brauneberger Juffer og Juffter-Sonnenuhr er særlige hos Weingut Max Ferd. Richter, for det var de første vinmarker, som de købte tilbage i 1643.

Både Brauneberger Juffer og Brauneberger Juffer Sonnenuhr er Große Lage marker. Brauneberger Juffer er en stejl, sydvendt skråning på omkring 32 hektar, som omslutter Brauneberger Juffer Sonnenuhr, som er på 10,5 hektar og ligger på toppen med den bedste placering og stejleste skråninger.

Navnet Juffer stammer fra omkring 1790 og betyder pebermø. Det opstod, da 3 døtre til den lokale kammerherre Wunderlich, der efter Napoleons besættelse bestyrede størstedelen af Brauneberg, alle trodsede deres fars ønske om arrangeret ægteskab.

I stedet viede de deres glæde og kærlighed til de bedste vine fra deres forældres vingård og forblev frøkerner … eller pebermøer og lige siden har markerne ved Brauneberg heddet Juffer. I øvrigt var netop Napoleon også virkelig forelsket i vinene fra Brauneberger Juffer.

Denne Brauneberger Juffer-Sonnenuhr Riesling Spätlese er lavet i store gamle tyskle fuders med spontangæring alene med druernes egne gærceller og vinen også lagret på de gamle fade.

Duftmæssigt er der skruet dejlig op på nektarbarometeret … fyldig, opulent klisterfed næse med både petroleum, diesel og spildolie, en frugt der danser eksotisk og erotisk med fersken, ananas, mirabeller, svag grape, en tung syre samt intensitet.

I munden er det også nærmest flydende nektar, grillede og syltede citroner, fersken og nærmest olieret som en liflig eliksir. Det er tæt, fyldigt og alligevel med en elegance og finesse, hvor sødmen måske nok er mest fremme, men samtidig understøttes af syre og en pæn mineralitet. Lækker Spätlese Riesling.

Forhandles af H.J. Hansen / Vinspecialisten, hvor en flaske koster 320 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7    half_thumb