Vinanmeldelser

2014 Montalbera, Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato, Piemonte, Italien

2014 Montalbera, Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato, Piemonte, ItalienFra det italienske vinhus Società Agricola Montalbera skal vi nu smage vinen Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato … en vin på den mere ukendte druesort Ruché.

Ruchè findes primært omkring Castagnole Monferrato og den fik sin egen DOC appellation i 1987 og blev endda ophøjet til DOCG i 2010. Der findes ikke mange hektar med druen … men familien Morando, som drives Montalbera, har hele 82 hektar vinmarker med netop Ruché omkring Castagnole Monferrato, hvilket formentlig gør dem til én af de største producenter af vin på denne drue … selvom jeg vistnok i et ældre blogindlæg skrev, at den ære tilfaldt Luca Ferraris.

Helt præcos ligger Società Agricola Montalbela godt ude på landet ved Castagnole Monferrato, hvilket vel er omkring 10-12 kilometer nordøst for Asti i Piemonte.

Der i både Monferrato og Langhe  har Montalbera ikke mindre 175 hektar vinmarker. Huset marker ligger fordelt på 6 bakker i Monferrato og Langhe, fordelt på vel omkring 13 marker. Derudover dyrker familien også lidt hasselnødder.

Familien Morando har været vinbønder i området gennem generationer og oprindelig kom fra Langhe, hvor Enrico Riccardo Morando grundlagde Montalbera.

Der var dog først i 1980’erne, at Società Agricola Montalbela blev grundlagt i den nuværende form. Der begyndte familien at opkøbe yderligere marker og plante nye druesorter, bl.a. druen Ruchè, som i dag er blevet en af de vigtigste druer hos Morando familien.

Ruché udtales i øvrigt som; Roo-kay og det siges, at druen har nogle af de samme egenskaber som Nebbiolo, da den typisk vil give meget tanninrige, lyse vine med en bitter eftersmag. Med denne Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato er vi imidlertid milevidt fra Nebbiolo, men det skal jeg snart vende tilbage til.

Familien Morando med Franco i spidsen har altid været fascineret af druen og troet på dens potentiale. Derfor har de også brugt en del ressourcer på at forske i druens genetiske ophav, hvilket er sket i samarbejde med laboratoriet Bioaesis di Ancona, som har udlagt druens DNA. Og tro det eller ej, så har druen en genetisk struktur, som tættest findes i … Pinot Noir.

Vinene hos Società Agricola Montalbera er opdelt i serierne I Classici og Le Selezioni. Derudover laver de i serien Le Bollicine lidt spumante og selvfølgelig laver familien også grappe samt olivenolie. Samlet laves der 4 vine på Ruché og denne Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato kommer fra Le Selezioni serien.

Denne Laccento Ruchè di Castagnole Monferrato er lavet med druer, som kommer fra vinstokke, der er over 25 år gamle og er høstet med håndkraft. Vinen skulle i denne årgang være lavet ved, at 95% af druerne er høstet sent, hvor de nærmest er overmodne, mens de resterende 5% er høstet normalt, men blot tørret efterfølgende på samme måde som ved Amarone.

Det er imidlertid ændret med 2016 årgangen, hvor 80% af druerne høstes helt normalt, mens de sidste 20% får lov til at hænge på stokkene længere, så de næsten begynder at tørre ind. Vinen er vinificeret på ståltanke og er også alene lagret i ståltanke.

Denne 2014 har fået 98 point – og 2016’eren 99 point – af den gode Luca Maroni, og nu begynder I så måske allerede at fornemme, hvilken type vin, som jeres flittige vinblogger nu har fået i glasset, hvor et svagt orange skær i kanten indikerer en vis moden vin.

Duftmæssigt er der tobak, godt med nelliker, allehånde, lavendel, moden frugt … nærmest overmoden, sorte og modne kirsebær, men også lidt lysere bær, hindbærmarmelade, nogle æteriske olier, mandler, blomster, roser, syrener samt en vis landlighed som en oprørsk bonderøv.

I munden er der et pænt højt sødmeniveau, mens syreniveauet til gengæld er ganske lavt. Man tænker slet ikke Piemonte, Nebbiolo eller Pinot Noir. Der er fedme og vi ligger stilmæssigt mere op ad syditalienske vine. Med godt luft i munden kan der fremtvinges lidt bitterhed, tanniner og peber, men det er bestemt en pleaser. Der kommer dog en lille syre i eftersmagen og det virker sgu meget godt og løfter vinen en smule over pleaserniveau.

Jeg drak vinen over 2 dage … og på andendagen – efter en nat i køleskabet – så er smagen mere ren og syrerig, som om noget af det hvalpede er aftaget. Så er godt råd … giv vinen en fandens masser luft og server også gerne en tand til den kølligere side.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 219,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 159,95 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

N.V. Cricova, Lacrima Dulce, Codru, Moldova

N.V. Cricova, Lacrima Dulce, Codru, MoldovaMan kan ikke andet end at blive en smule imponeret af vinhuset bag næste vin på terrassen … den mousserende Lacrima Dulce fra det moldoviske vinhus Cricova aka Combinatul de Vinuri Cricova.

Vinhuset kaldes Moldovas perle, har deres vineri i en hel underjordisk by på hele 53 hektar med samlet ikke mindre end 120 kilometer tunneler, hvor der samlet ligger omkring 1,3 millioner flasker gamle, sjældne vine og samlet 30 millioner liter vin fra produktionen af både almindelige og mousserende vine. De er landet største producent af mousserende vine.

Ja og så er det i øvrigt også af parlamentet i den lille republik blevet erklæret som national kulturarv og er gennem tiderne besøgt af berømtheder bl.a. af kosmonauten Yuri Gagarin i 1966 samt Angela Merkel og John Kerry. Den russiske præsident Vladimir Putin fejrede endda sin 50 års fødselsdag i kældrene på Cricova.

Combinatul de Vinuri Cricova ligger i byen med samme navn omkring 15 kilometer nord for Chişinău, som jo er hovedstaden i Republikken Moldova. Det er i vinområdet Codru … det største og mest centrale af landets 4 vinområder.

Historien bag vinhuset begyndte egentlig i 1952, hvor man i landet manglede plads til lagring af vine. Petru Ungureanu og Nicolae Sobolev – som begge arbejdede i vinindustrien – foreslog, at man anvendte de gamle, tomme tunneler, som man i gammel tid havde anvendt til udvikling af kalksten til byggeriet af hovedstaden Chişinău. De havde en konstant temperatur på 12-14 grader samt en høj luftfugtighed på 97-98% … perfekt til lagring af vin.

Det lå måske allerede til højre ben, for kældrene var allerede, da nazisterne invaderede Sovjetunionen under 2. verdenskrig, brugt til at gemme jøder, hvilket faktiske skete i gamle vintønder, så man havde allerede lagret vine i kældrene før 1952.

I starten fungerede det som en national vinkælder, hvor man opbevarede store beslaglagte vinsamlinger, bl.a. blev der lagret en restsamling af sjældne vine, som russerne havde taget som krigsbytte fra nazisterne. Samlingen havde tilhørt Hermann Göring og bestod af over 2.000 flasker vin fra 1940’erne.

Derudover supplerende staten også kælderen med andre overtagne private samlinger. Kælderen er i dag fortsat fyldt med mange af de gamle vine fra både Bourgogne, Mosel, Tokay og Rhône, og den ældste er en flaske Jan Becher, Jerusalem Easter likør fra 1902.

Det var først i 1955, at Cricova egentlig begyndte at fungere som et decideret vinhus, da man der første gang begyndte at producere egne vine. Det blev i 1957 udvidet med en produktion af mousserende vine, da man fandt kældrene specielt velegnede til denne type vin. Criciva blev dermed samtidig det første vinhus i landet til at producere mousserende vine efter champagnemetoden med andengæring på flaske.

I 1968 besluttede staten under det sovjetisk styre, at produktionsmængderne skulle forøges, hvilket betød etablering af en stor fabrik i Sovhoz. Den blev central i produktionen, indtil man i 1980 flyttede produktionen tilbage til området ved de gamle vinkældre. Da landet blev selvstændig i 1991 gik man også fra en centraløkonomi til markedsøkonomi, hvorefter en ny æra i udviklingen af Cricova startede.

Husets primære eksport går til Kazakhstan, Ukraine, Polen og Tjekkiet, men langsomt begynder andre markeder og lande også at få øjnene op for vinene fra Moldova.

Oprindelig var Rusland det primære marked, men dette ændrede sig i 2014, hvor Rusland indførte en embargo med forbud om import af vin fra Moldova, da de mente Moldova var begyndt at læne sig for meget op mod EU. Om embargoen er i dag er ophævet, ved jeg faktisk ikke.

Combinatul de Vinuri Cricova har i dag omkring 600 hektar vinmarker, hvor de fleste ligger i den centrale del af landet, men de har dog også et par større farme Găvănoasa og Luceşti i den sydlige del af landet i regionen Valul lui Traian.

Vinhuset dyrker primært sorter som Muscat, Pinot Noir, Cabernet, Sauvignon og Merlot omkring  Cahul i Valul lui Traian samt Pinot Noir, Sauvignon Blanc, Rkaţiteli og Aligote i landet centrale del. Og det giver basis for masser af forskellige vine, som igennem de seneste år har opnået masser af priser.

Men inden vi kigger nærmere på en af disse vine … denne Lacrima Dulce, så skal vi lige kigge lidt nærmere på Cricovas imponerende kældre, som går hele 80 meter ned i undergrunden og som nævnt mildest talt er ganske imponerende.

Og så er det endda ikke engang den største vinkælder, men alene landets 2. største. Den største tilhører nemlig vinhuset Mileștii Mici, som har ikke mindre end 200 kilometer tunneler, selvom de alene anvender 55 kilometer af tunnelerne til lagring af vin,

Hos Cricova fungerer de underjordiske tunneler som en ægte underjordisk by, fylder 53 hektar, hvilket kan være svært at forestille sig. En del af tunnelerne er omdannet til gader, hvor der kan køre biler, så der er både trafiklys og færdselstavler.

Gaderne har selvfølgelig navne som Cabernet, Dionis, Feteasca, Aligote, Sauvignon. Og selvom 120 kilometer tunneler måske lyder voldsomt, så vokser vinhuset faktisk stadigvæk, da der fortsat i den fjerneste ende stadig udvindes kalksten til byggerier.

Den underjordiske by rummer – udover gaderne, produktionsfaciliterne, masser af vintønder og de mange gange med vinsamlinger og lagring af vine – også en biograf, et museum og talrige smagerum og 5 store, rummelige og imponerende haller, der både kombinerer klassisk arkitektur og er udsmykket overdådigt med farvet glasmosaik, gobeliner og træskulpturer udskåret af berømte moldoviske håndværkere.

De 5 haller kaldes European Hall, Sea bottom, Presidential Hall, Fireplace Hall og Casa Mare. Jeg bliver simpelthen nødsaget til at vise nogle billeder fra de imponerende kældre, så I kan se omfanget. Dem har jeg smidt lidt tilfældigt ind i dette blogindlæg.

Det skaber en forståelse for, hvorfor Cricova selvfølgelig er en kulturarv og årligt besøges af masser af turister, som bl.a. med små busser kan få en guidet tur rundt i de lange gange.

Nå, men lad os komme tilbage på sporet til en af de mange vine fra Cricova … denne mousserende Lacrima Dulce, som betyder søde tårer. Den er lavet efter Méthode Traditionelle … altså på samme måde som i Champagne med 2. gæring i flasken.

Denne er som navnet indikerer en halvtør eller måske nærmere halvsød vine, som er lavet på Muscat druer. Men nok snak, for nu er der hældt op i 2 glas … et til fruen og et til mig.

Duftmæssigt er der pænt med sødme og Muskat druen slår også klart igennem med abrikos, fersken … lidt nektaragtigt og derudover med gær, lemon, akacietræ, blomster og koriander. Det er faktisk en ganske lækker duft.

I munden er det bestemt en mousserende vin til den søde side … her snakker vi altså dessertvin sødme, mens syren i vinen er forholdsvis svag, så der er virkelig totalt bællepotentiale i vinen samtidig med, at der faktisk er fin intensitet.

Mange – undtagen unge, frejdige piger og dessertelskere – vil måske sige, at vinen er for sød, men servér den som start på en havefest eller grib en kage og et glas … så spiller det,

Importeres af MoldoVin, og prisen ligger på 95 kr.

Vinanmeldelse 4/7 
Vinanmeldelser

2016 Castel Mimi, Sauvignon Blanc, Codru, Moldova

2016 Castel Mimi, Sauvignon Blanc, Codru, MoldovaEn indbygger fra Moldova kaldes en moldover … og moldovere har en stor forståelse og kærlighed for vin, som er forankret i landets historie og traditioner. Vin spiller en essentiel rolle hos det moldoviske folk, for de er født med vin, de lever med vin og de dør med vin.

Vi er igen taget et smut til den østeuropæiske republik med 4. testvin fra det historiske vinhus Castel Mimi. Igen er det en hvidvin, men denne gang er den lavet på Sauvignon Blanc, som også trives i den frodige moldoviske jord, som er rig på mineraler og med et varmt og fugtigt klima … perfekte rammer for at dyrke vindruer.

Indtil nu har husets Cabernet Sauvignon Rosé i mine øjne været den bedste af de smagte vine, mens de to forrige hvidvine på henholdsvis den lokale drue Feteasca Albã og den internationale Chardonnay har ligget en halv tommel under.

Nu får vi se, om denne Sauvignon Blanc kan ændre dette billede, men uanset resultatet, så har det generelt en god oplevelse at smage vin fra Moldova, som jeres flittige vinblogger ikke tidligere havde smagt vine fra. Og overraskelsen er absolut positiv.

Som de to foregående hvidvine fra Castel Mimi, så er vinen vinificeret på store, franske egefade, hvor den også har lagret omkring 6 måneder inden den tappes på flaske.

Duftmæssigt er det egentlig en ganske frisk vin … men man får lidt samme fornemmelse og aromaer som de to foregående hvidvine fra Mimi … de minder meget om hinanden trods forskellige druer, selvom der dog er elementer af Sauvignon Blanc.  Der er lidt hyld, litchi, astronaut-is, men også søde blomster, acetone og spidskommen.

I smagen er det syre, meloner, grape og blodappelsiner. Der er også lidt sødme, men bitterheden og sødmen går ikke helt vildt godt sammen. Vinen er egentlig tilfredsstillende frisk, men ikke så kompleks, tør eller intensiv … men ganske let at drikke.

Importeres af MoldoVin, og prisen ligger på 115 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Tim Smith Wines, Bugalugs Barossa Shiraz, Barossa Valley, Australien

2016 Tim Smith Wines, Bugalugs Barossa Shiraz, Barossa Valley, AustralienBugalugs Barossa Shiraz hedder næste vin … og det er en lille, spændende producent fra Vine Vale, Via Tanunda i Barossa Valley, som har sat sit røde fingeraftryk på vinen, nemlig Tim Smith Wines.

Tim Smith er født i Adelaide og et glas ældre Yarra Yering Dry Red #2 samt et møde med vinmageren bag vinen Dr Bailey Carrodus i slutningen af 1980’erne afgjorde Tims skæbne … han ville også lave vin. Han startede derfor som hjælper i vinkælderen hos Yalumba, samtidig med han begyndte en uddannelse til vinmager.

Derefter har Tim Smith arbejdet som ansvarlig vinmager for vinhuse som St Hallett, Tatachilla og Château Tanunda.  Han har også arbejdet i Portugals Alentejo region hos Cortes de Cima og Azamor samt i Frankrig hos Chapoutier og Gabriel Meffre.

Da han en dag i september 2001 sad og drak et glas Condrieu med udsigt til Hermitage bjerget, så besluttede han sig for, at det nu var tid til at lave sine egne vine.

Han opsagde sit job, flyttede tilbage til Australien, bosatte sig i Barossa,  grundlagde Tim Smith Wines og begyndte at lave vin fra druer, som blev opkøbt hos udvalgte vinavlere.

Tim Smith laver vine på sorterne Mataro, Grenache, Shiraz og Riesling, som kan findes helt perfekte i Barossa, bl.a. på grund af gamle kloner og en stor variation i markerne. Han laver vine fra små udvalgte parceller og i små mængder, og alene hvis han kvalitetsmæssigt kan sætte sit fingeraftryk på vinen.

Denne Bugalugs Barossa Shiraz er Tim Smiths basisvin, hans entry-level vin, som er lavet på 100% Shiraz. Vinen har lagret 8 måneder i franske og amerikanske egetræsfade.

Og sikke en fabelagtig, opulent og intens duft. Det rå tobak, engelsk lakrids, rød grillbøf, mælkesyrer, godt med vanilje, kaffe, røg, kul, brændte fade, salvie, moden og næsten tørret frugt, blåbær, sorte kirsebær, blommer samt en let blomstret parfume.

Det er næsten en vin på epo og steroider, men virker ikke umiddelbart som en marmeladefed frugtbombe, da næsen nærmest har en lidt kølig side.

I munden er det en blød powervin med kraft, tør lakrids, peber, salami samt en fed og blød syre.  Det er en stor mundfuld, men klarer jobbet uden at blive alt for selvfed. Vinen slutter med peber i eftersmagen med et let brændende effekt,

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker ligger på 119 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

2017 Monteci, Roveiago Rosso del Veronese, Veneto, Italien

2017 Monteci, Roveiago Rosso del Veronese, Veneto, ItalienNæste vin er – som forrige – en testvin til anmeldelse fra Cappa Vin i Aarhus … en Roveiago Rosso del Veronese fra vinhuset Monteci Viticoltori. Den minder på mange måder også om forrige vin, da det er en vin, som afviger fra det klassiske med en andel af en international druesort, her Merlot sammen med Corvina og Rondinella.

Vi er selvfølgelig dermed i Veneto området, helt præcis ligger Monteci i Arcè di Pescantina omkring 6-7 kilometer øst for Lazise ved Gardasøen. Vinhuset kaldes også Azienda Vitivinicola Righetti, da det netop drives af Righetti familien … ikke at forveksle med en anden Righetti familie, som sælger deres vine under Righetti navnet.

Vinhuset blev grundlagt i 1925 af Righetti familien, som i dag samlet ejer 200 hektar vinmarker, hvoraf 70 hektar ligger i det historiske Valpolicella Classico område. Det var imidlertid først i slutningen af 1990’erne, at vinhuset begyndte at flaske og sælge deres egen vin, som tidligere blot blev solgt i tankvogne til store producenter i Valpolicella.

Vinene blev i starten solgt under navnet San Michele, men for omkring 4 år siden ændrede de navnet på vinhuset til Monteci, som er familiens kælenavn og hele tiden havde været navnet på vinene i husets topserie.  De opførte samtidig et ultramoderne vineri ved Arcè di Pescantina. Det kan I se på billedet nedenunder.

De laver vinene på to lokationer, nemlig i det flotte nye vineri i Arcè di Pescantina, hvor de fleste af vinene produceres, tappes og lagrer. Det fungerer også som husets hovedsæde. Det andet vineri ligger i Fumane i hjertet af Valpolicella.

Monteci Viticoltori ledes i dag af 4. generation i form af de 4 Righetti søskende – 2 brødre og 2 søstre – Giannantonio, Gianluigi, Leonilda og Elisabetta, hvor det er Elisabetta Righetti, der er vinmageren og står for produktionen af husets vine.

Vinene fra Monteci er inddelt i Grandi Classici, som er de traditionelle Valpolicella vine, Immancabili, Selezioni og lidt Spumanti. Denne Roveiago Rosso del Veronese er fra Immancabili serien og lavet på 40% Corvina, 40% Rondinella og 20% Merlot.

Vinen er lavet med maceration i 2 uger efterfulgt af en alkoholisk gæring på rustfrie ståltanke. Derefter sker der en malolaktisk andengæring, hvorefter vinen lagrer 5-6 måneder i de rustfrie ståltanke inden aftapning.

Duftmæssigt er her lakrids, tjære, jernbanesveller, landlighed, brombær og lyse blommer. Frugten er varm, fyldig og derudover er der et slukket lejrbål … eller måske er det bare aske og endelig en smule blomster.

I munden er det en blød, sød og rund vin, meget Valpolicella i udtrykket og ganske venlig, omgængelig samt lidt af en pleaser. Der er sødme, vanilje og krydderier, mens syren er rund … dog tilstrækkelig til at holde sødmen og fylden lidt på plads.

Forhandles af Cappa Vin, hvor en flaske koster 99 kr., men kan fås på tilbud til 69 kr, frem til 27. juli.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2015 Icardi, Cascina d’Or Monferrato Rosso, Piemonte, Italien

2015 Icardi, Cascina d’Or Monferrato Rosso, Piemonte, ItalienAzienda Agricola Icardi ligger i bakkerne ved Castiglione Tinella på grænsen mellem Langhe og Monferrato regionerne … og fra det piemontiske vinhus skal vi smage en Cascina d’Or Monferrato Rosso.

Vinhuset er grundlagt i 1914 af Lino Icardi i Castiglion Tinella, men dengang blev der alene lavet vine til eget brug, mens resten af druerne blev givet væk. Det var først i starten af 1960’erne, at man begyndte en større produktion og salg af vine, da Linos søn Piereno Icardi overtog driften.

I dag er det 3.  generation i form af Pierenos børn Claudio og Mariagrazia, som stor for driften. Børn lyder måske lidt forkert her, for Claudio overtog ansvaret for produktionen for mange år siden og har samlet været med til at lave 40 årgange af husets vine, mens Mariagrazia står for salg og markedsføring.

Da Claudio var ung, var det imidlertid ikke vin, som han tænkte på, for han ville hellere spille rockmusik. Men det endte dog med, at han blev uddannet ønolog og studerede vinproduktion via arbejde på 3 af de bedste vinslotte i Margaux i Bordeaux, bl.a. det berømte Château Margaux.

Det betød også, at ambitionerne var høje, da han vendte tilbage til familiens vingård i slutningen af 1980’erne. Målet var produktion af kvalitetsvine, så driften på gården blev lagt totalt om og det sideløbende landbrug bl.a. med kreaturhold blev stoppet.

Han startede med at skære voldsomt ned på høstudbyttet, og brugte samtidig også sin inspiration fra Bordeaux til produktionen af vinene. Han er samtidig regnet som lidt af en rebel, bl.a. fordi han kategorisk nægter at fortælle, hvordan han laver vinene.

Jeg laver vin herinde i hovedet. Her er hemmeligheden, og her bliver den, siger han og dunker knoerne mod kraniet med et grin. Meget passende har Claudio også kaldt sin topvin – en Barolo selvfølgelig – for Parej, hvilket på piemontesisk betyder sådan eller sådan skal det gøres.  Som I kan se på billedet ovenover, så er der tale om en stolt og hyggelig fyr … som ved hvordan. Sådan.

Næste generation af Icardi’er er også allerede på vej ind i familieforetagendet, idet Claudios børn Ivan og Sara samt Mariagrazias søn Luca i dag også tager del i driften. Det er dog Sara, der har taget en uddannelse som vinmager, så det bliver formentlig hende, som en dag skal lave vinene på Azienda Agricola Icardi.

Familien Icardi har samlet 65 hektar jord, hvoraf de 50 hektar er vinmarker og de resterende 15 hektar er skov. Udover marker ved ejendommen i Castiglione Tinella, så har familien opkøbt marker bl.a. Fossati i Barolo, Sant’Anna i La Morra og mange andre steder rundt i området.

Alle marker dyrkes økologisk … dog undtaget 10 hektar, som også drives biodynamisk. Planen er dog, at hele produktionen langsomt skal omlægges til biodynamisk drift, så det er man godt i gang med.

Familien arbejder primært med druerne Barbera, Nebbiolo, Dolcetto, Pinot Nero, Cabernet Sauvignon, Cortese, Moscato,  Grachetto, Chardonnay og Sauvignon Blanc. Den årlige produktion ligger omkring 360.000 flasker årligt, hvoraf omkring 80% eksporteres til andre lande.

Denne Cascina d’Or Monferrato Rosso har Claudio Icardi lavet som en piemontisk hyldest til Bordeaux … ikke en karikatur på Bordeaux, men en piemontisk fortolkning. Vinen er således også lavet på 60% Nebbiolo, 30% Cabernet Sauvignon og 10% Barbera. Der er ikke de store oplysninger om produktionen, men den er lagret 18 måneder på nye franske barriques.

Og referencerne fra Bordeaux træder allerede frem ved første snif … godt med cigaræsker – ganske markant endda – blæk, eg, røg, violer, roser, svag vanilje, balsamiske noter, italiensk syre og animalsk landlighed. Frugten er ganske ren og en tak mere fyldig end typisk Piemonte … så på den måde påvirker andelen af Cabernet Sauvignon bestemt.

Smagsmæssigt er det en fyldig vin med solbær, sødme, power … men også syrlig, ren frugt og blød italiensk syre, som giver modspil til den kraftige og let søde side. Det bliver en vin, som nærmest henter smag fra to lejre, men er sammenlagt ganske drikkevenlig, ren, frisk, let og saftig … lidt som en venlig fætter til rene Nebbiolo vine.

På den måde er det en vin, som vil tiltale mange … dem som ønsker en vis tyngde i vinen, og dem som elsker italiensk syre. Lidt en Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Med luft i glasset overtager den italienske side langsomt herredømmet.

Forhandles af Cappa Vin, hvor en flaske koster 139 kr. Frem til den 27. juli er den på tilbud til 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 thumbthumbthumbthumb
Vinanmeldelser

2013 Weingut Wageck Pfaffmann, Spätburgunder Fundament, Pfalz, Tyskland

2013 Weingut Wageck Pfaffmann, Spätburgunder Fundament, Pfalz, TysklandEt fundament er basalt, en bærende del, nødvendigt, en forudsætning og grundlaget i mange henseender … og hos Weingut Wageck Pfaffmann er fundamentet med denne Spätburgunder Fundament totalt skridsikkert, knivskarpt, krystalklart, signifikant, udtalt, udtrykkelig og åbenlys.

Wagecks Spätburgunder Fundament er fra den nye serie af vine, som de to unge brødre Frank og Thomas Pfaffmann står bag og som i dag virkelig definerer vinhuset. Fundament er deres basisserie, som laves ved siden af de øvrige vine, som ellers er opdelt i Gutsweine, Ortsweine,  Lagenweine og Réserve vine.

I Fundament serien findes der 5 vine, de to af-arter Hero og Heroine samt en rosé, en Riesling og så denne Spätburgunder Fundament, hvor druerne kommer fra husets marker i både Bissersheim og Großkarlbach, høstet med et udbytte på 59 hektoliter pr, hektar.

Druerne afstilkes, når de kommer fra marken til vineriet, hvorefter de sorteret igen og knuses. Så følger en 3 uger lang gæring med skallerne efterfulgt af en malolaktisk spontangæring.

Derefter lagres vinen 15 måneder på en kombination af barriques og store egefade … de såkaldte doppelstückfässern. Spätburgunder Fundament har omkring 0,7 gram restsukker pr. liter.

Woaw ,,, sikke en herlig næse, landlig med en lille sødme, masser af frugt, kirsebær, hindbær, nelliker, vanilje, kalk, lidt blomstersæbe og sammenlagt en meget fin og pirrende duft, Der er god friskhed i duften og det dufter sgu ærlig talt ret lækkert.

Smagsmæssigt er vinen dejlig rund, venlig og imødekommende. Selvom det er huset basisvin og dermed i den billigere ende, så er niveauet virkelig højt. Der er god lethed, blødhed, lidt peber, vanilje, fin og poleret syre, sødme, blomsterstøv og saftighed. Igen et WOAW for et solidt fundament for en vin … er endda lige på nippet til at give den en halv ekstra tommelfinger. Det er godt.

Forhandles af Plus-Vin, hvor sådan en flaske koster 95 kr. Det er en no-brainer … virkelig god vin til prisen.

Vinanmeldelse 5/7 thumbthumbthumbthumb
Vinanmeldelser

2012 Domaine La Garrigo, Fitou 20 de Terre, Languedoc, Frankrig

2012 Domaine La Garrigo, Fitou 20 de Terre, Languedoc, FrankrigSå graver vi igen barriques med vin ned i den tørre jord i Languedoc, idet vi atter smager vinen Fitou 20 de Terre fra Domaine La Garrigo.

Det er en vin, som jeg smagte for 2-3 år siden, blot i en årgang 2011 og nu smager i den efterfølgende årgang.

Jeg skrev dengang en længere blogindlæg om vinhuset og deres skøre påfund med at grave vinen ned i jorden, da jorden byder på en konstant temperatur på 12 grader, ingen elektromagnetiske bølger og så opnås der ifølge vinmageren Christian Coteil en mere nænsom ældning/modning med mere opblødte taniner. Der er nemlig ingen luft, dermed ingen udveksling med atmosfæren og intet tab af vin.

Læs det gamle blogindlæg, hvis du vil vide mere om Christian Coteil, Domaine La Garrigo og hele historien om vinhuset,

Det er netop denne Fitou 20 de Terre, som Domaine La Garrigo graver ned i den tørre jord. Vinen er lavet på 70% Grenache, 20% Mourvèdre samt 10% Carignan.

Grenache og Carignan druerne kommer fra 60 år gamle stokke, mens Mourvèdre stokkene er forholdsvis unge. Udbyttet er ganske spinkelt, alene 10 hektoliter pr. hektar. Vinen er lagret 12 måneder på fade, der er gravet ned i jorden. Ingen tilsætning af svovl.

I modsætning til 2011’eren, så har 2012’eren en mere moden og gæret frugt, næsten som gamle blommer og rosiner. Derudover er der samme mulle kælder, grafit, tjære, jod og tomatblade samt en smule mørk chokolade.

Det smager imidlertid anderledes end duften indikerer, for her er frugten ganske frisk, klar og præcis, ren og godt med tanniner … ja faktisk masser af tanniner. Der er som med 2011’eren et tørt og let peberbid i eftersmagen.

Forhandles af Vinimperiet, hvor prisen er 135 kr., hvilket må betegnes som meget fornuftigt … både med kvaliteten og i lyset af det megen arbejde med tønderne i jorden.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Marie-Bernard Gillioz, Cornalin, Valais, Schweiz

2016 Marie-Bernard Gillioz, Cornalin, Valais, SchweizVores vinøse rundtur i Schweiz har sikkert været hullet som en schweizerost og måske primært koncentreret i Valais. Men det er nu også der, at vi slutter rundturen, nemlig med vinen Cornalin fra Marie-Bernard Gillioz, som holder til lidt nord for byen Grimisuat.

Marie-Bernard Gillioz – som I kan se på billedet ovenover – startede sit lille vinhus i 1992 og har samlet  4 hektar vinmarker fordelt på de to appellationer Sion og St-Léonard, som begge ligger på højre bred af Rhône floden. De 4 hektar er fordelt på flere parceller, hvilket i Sion er markerne Les Bayard, Le Mont, Molignon, Corbassières, Mont d’Orge, Les Balettes og Bramois.

I St. Léonard er det parceller på Au-Dessus du Lac Souterrai, Pintzette og Plan l’Oggier. Markerne er anlagt på terrasser og har godt med grå skifer i undergrunden.

På markerne dyrker Marie-Bernard druesorterne Chasselas, Pinot Noir, Gamay, Petite Arvine, Humagne Rouge, Cornalin, Marsanne, Syrah, Muscat, Diolinoir samt Galotta.

Marie-Bernard Gillioz er kendt for sin passion for botanik og økosystemet. Det præger også arbejdet i marken hos hendes elskede vinstokke, hvor hun sørger for stor biodiversitet. Alt dyrkes økologisk og hun bruger ikke gødning og efterlader græsset mellem vinstokkene, selvom det giver ekstra arbejde.

Denne Cornalin er lavet på druen Cornalin … som findes i to forskellige udgaver; Cornalin du Valais også kendt som Rouge du Pays samt Cornalin d’Aoste også kendt som Humagne Rouge. Men da der alene står Cornalin på etiketten, så er det svært at vide, hvilken af druerne, som vinen er lavet på. Studier har dog vist, at de to druer reelt er i familie med hinanden.

Da Marie-Bernard Gillioz skriver, at hun dyrker både Humagne Rouge og Cornalin, så man vi antage, at denne vin er lavet på sorten Cornalin du Valais, som dog oprindelig stammer fra sorten Cornalin d’Aoste.

Det er under alle omstændigheder en rød druesort, som oprindelig fik sit navn Cornalin d’Aoste efter Aosta dalen i Italien, hvorfra druen stammer. Der eksisterer den imidlertid ikke længere og findes faktisk i dag alene i Valais regionen i Schweiz, hvor der sammenlagt findes omkring 128 hektar marker med druen. Det er en rustik og ganske tanninrig drue.

Denne Cornalin er lavet med druer fra marken Les Balettes i Sion området. På marken er vinstokkene omkring 15 år gamle, men ellers har jeg ingen oplysninger om produktionen af vinen. I stedet springer vi da bare direkte til mine smagsnoter.

Næsen er blåbær, godt med kirsebær, æter og maling, mejeri med en mørk og kølig stil. Det er lidt rustikt og landligt … man tænker straks lidt grillvin, men alligevel er der langt mere i vinen.

Den smager godt ,,, god mørk og alligevel frisk frugt, meget ren og samtidig syrlig i frugten. Derudover er der en intens sødme, som spiller fint sammen med syren, friskheden og de mørke sider. Det er god vin og klart en vin, som kræver en smule fordybelse.

Ingen forhandler herhjemme og en flaske koster omkring 300 kr. i Schweiz.

Vinanmeldelse 5/7 thumbthumbthumbthumbthumb
Vinanmeldelser

2016 Domaine de Chèrouche, Persane, Valais, Schweiz

2016 Domaine de Chèrouche, Persane, Valais, SchweizDen sidste vin fra Domaine de Chèrouche blev denne Persane, som er en ren 100% Syrah baseret vin … eller med andre ord en sjælden Syrah schweizer.

Druerne til vinen er ligesom med det Merlot baserede Grand Raye Ultime hentet fra husets vinmarker i Buitonnaz ved Fully. Der er de fleste vinstokke plantet af Andrea Grossmann og Marc Balzan selv i 2010 efter købet af Domaine de Chèrouche. Det er i øvrigt Marc Balzan, som I kan se på billedet ovenover … måske endda med lidt Persane Syrah i glasset.

Igen har jeg ikke megen information om selve vinen, men så skrevet før, så laves de røde vin fra Domaine de Chèrouche med manuel afstilkning, gæring i rustfrie ståltanke, maceration og gæring 5-6 uger.

Lagringen sker enten stål eller gamle fade og derefter flaskes vinene ufiltreret og uden – eller i hvert fald meget begrænset – svovl. Det gælder nok også denne Syrah baserede Persane.

Duften er malerspand, acetone, kirsebær, grønne urter, lakrids, sorte oliven, lidt bio-krudt, men det bliver på ingen måder skævt eller for meget naturvinsagtigt. Der er i stedet godt med mørk frugt, lidt peber og en stor blomstereng. De forskellige aromaer fungerer faktisk rigtigt godt sammen.

I munden er vinen også frugtrig med frisk tanninbid, masser af syre … ja nærmest tonsvis af syre, peber, mørke frugter og underneden en lille delikat sødme, hvilket faktisk balancerer vinen fint i hus. Den er klart bedre end foregående Merlot.

Ingen importør herhjemme, men Bjarne fra Vinimperiet vurderede, at en udsalgspris ville ligge omkring 265 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  thumb

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger