Med næste vin tog vi et stort spring til byen Willunga i McLaren Vale i Australien. Her finder vi Marius Wines, en ganske lille vingård, som drives af Roger Pike.
Roger Pike er en mand, der tør sige sin mening, og som er kendt for sin humor, der er lige så sort som hans vin. Hans vinmark ligger i den sydøstlige del af McLaren Vale, og her dyrker Pike fremragende druer, som han siden 2000 årgangen har vinificeret på traditionel vis med hjælp fra winemaker Mark Day.
Marius vinmarken kombinerer den spændende undergrunds egenskaber med McLaren Vale’s maritime påvirkning i en et mikroklima, hvor kølige vinde er meget markante i sommermånederne, hvilket hjælper med til at køle vinmarken ned.
Dermed forlænges modningsperioden af druerne helt naturligt, og udstyrer druerne med en naturlig friskhed, som er unik i den varme McLaren Vale. Den grusede jordbund er samtidig ret enestående for området, da den ligger i et meget lille område, hvor sedimenter fra kvartærtiden og spor af rødt ler dominerer.
Afgørende for vinens kvalitet er ydermere den det fanatiske arbejde i vinmarken, som kulminerer i, at et lavt udbytte håndhøstes igennem flere omgange, så kun de perfekt modne druer ender i vinene. Roger Pike gør ikke noget for at markedsføre sig selv vinen og vil hellere sælge de få tusinde flasker til dem, der selv opsøger og opdager den.
Roger Pike har dog ambitioner om større ting. Fra 2004 er der derfor indført forskellige selektioner hos Marius. Det indgående kendskab til de forskellige parceller har inspireret Pike til at ikke bare at lave én vin, men at lave flere forskellige vine, nemlig Symposium, Simpatico, End Play og Symphony. De viser alle forskellige sider af vinmarken.
Vinen her, Symposium, er på 50% Syrah eller Shirazzzzz, som de siger Down Under, samt 50% Mourvedre. Vinen har lagret i brugte franske og amerikanske egetræsfade. Jeg har smagt vinen en gang før, tilbage i 2008, men fantastisk at smage den igen. I glasset en mørk fætter og duftmæssigt er der solbær, brombær, sol, chokolade, eg og en smule grønt. Smagsmæssig også ganske lækker med sødme, sol, mørke bær samt en god, fast syre i eftersmagen. Lækker vin.
Kunne tidligere fås hos Atomwine, men har ikke fundet en dansk importør i dag. Prisen tilbage i 2008 var 199 kr.
Fredag kom der lidt italiener på bordet, nemlig denne Bolgheri Rosso fra vinhuset Le Macchiole.
For at glæde vinbuddy Gert – som ikke var med til vinlaughets store Châteauneuf du Pape smagning – så havde jeg lørdag også valgt en vin fra den netop dette område og fra den smagning, nemlig en gammel kending, Domaine de Marcoux, her blot i en årgang 2005.
Videre til næste vin, en lille sag, som jeg har haft liggende i køleskabet i en del år. Vi er godt sydpå, nemlig i Sydafrika hos Radford Dale i Stellenbosch. Radford Dale er en del af The Winery of Good Hope, som udover Radford Dale brandet også laver vine under navnene Vinum Africa, Land of Hope og Winery of Good Hope.
Næste vin i rækken er fra den store vinkøbmand Bernard Magrez. I ved nok, ham der er blevet rig på at sælge spiritus, solgte firmaet William Pitters og brugte pengene på ikke mindre end 35 vinslotte i bl.a. Haut-Médoc, Saint-Émilion, Côtes du Rhône m.v.
Lidt vin midt på ugen … dårlig vane … indrømmet, men travl dag, og hvorfor ikke lige slappe af under aftenens madlavning med et godt glas?
Næste vin fra Vidal-Fleury … her var duften bekendt, og alle gættede vistnok også landet. Det er klart Rhône.
Næste vin i rækken var fra Portugal, hvilket ingen gættede. Heller ingen kunne smage, at denne vin fra Adega Do Cantor var lavet på Syrah.
Med næste vin kom vi til Sydafrika, nærmere bestemt Helderberg området i Stellenbosch, tæt på False Bay bugten. Vingården hedder AnWilka. Det er stjerneproducenterne Bruno Prats, som var den tidligere ejer af Cos d’Estournel, Hubert de Boüard de Laforest, som var den tidligere medejer af St. Emilions Château Angelus og Lowell Jooste, som var medejer af Klein Constantia, der gik sammen om at producere denne exceptionelle vin. Målet var at lave en vin, der kombinerede fyldigheden og rundheden af frugt fra den sydafrikanske jord med elegancen og balancen fra Bordeauxs vindyrknings filosofi.
På næste Châteauneuf du Pape fik vi lidt alder på, nemlig hele 9 år med denne Cuvée Centenaire fra den gode André Brunel, som jeg har skrevet om i et par af de tidligere blogindlæg, derfor ikke mere om gården eller denne vinmager.