Tag-arkiv: syrah

Syrah er en af de helt store røde druesorter, der efterhånden er plantet i hele verden. Vinene der produceres på druen, varierer kolossalt fra land til land.

Der er stor uenighed om, hvorfra Syrah druen stammer fra, men druen har i dag to store bastioner … nemlig i Rhône og specielt i den nordlige del og så i Australien, hvor druen – som der kaldes Shiraz – er den mest udbredte med over 40.000 hektar vinmarker.

Syrah har faktisk vist sig at være succesrig overalt i verden og Syrah vine produceres i mange stilarter. Syrah er også en ekstremt nyttig blandet drue på grund af sin dybe farve og typisk høje tanniner.

I det sydlige Rhône er det almindeligt, at Syrah blandes med enhver kombination af blandt andet Grenache, Mourvèdre, Carignan og Cinsaut. Men i det nordlige Rhône står Syrah bag de mest berømte Syrah vine, specielt vinene fra Côte-Rôtie, Hermitage, Cornas og Saint-Joseph.

Og netop i det nordlige Rhône kan vinene på Syrah virkelig lagres og bliver kun bedre med alder. Den mest berømte vin fra Nordrhône er nok Hermitage … og vinene fra den bakke er så respekterede, at dets navn Hermitage i mange år blev brugt som et synonym for Syrah i Australien. En god Hermitage kræver 10 år  lagring, men kan ofte tåle langt over det dobbelte.

Men også i Valais i Schweiz samt i Burgenland i Østrig trives Syrah virkelig. I Australien er Syrah aka Shiraz nærmest blevet landets nationaldrue og står bag ikoniske vine som fx Penfolds Grange, der i øvrigt i starten hed Penfolds Grange Hermitage.

I det vestlige USA … Californien, Washington og Oregon har Syrah ikke fået helt samme succes, men en flok dedikerede vinproducenter har under samlingen Rhône Rangers siden 1970’ern bevist, at sorten kan producere komplekse, rige vine i alle tre af ovenstående stater.

Syrah druen har et tyk skind og ofte en genkendelighed i en tæt, fyldig brombærsmag med peber og kan være ret blomstret i sin ungdom. Ellers kommer der flere urteagtige noter med alder  samt mørk chokolade.

Dyrkes den oversøisk går duft og smag ofte mere i retning af lakrids, solbær, mint og sort peber. Syrah har et højt niveau af tanniner og en evne til udvikle sig godt på egefade og lagre lang tid på flaske efterfølgende.

2014 Stou Kir Yianni Wines, Argestis Rosé, Cypern

Aftenens bedste vin var for mig denne Argestis Rosé … en frisk vin, som iskold vil passe super en sommerdag på terrassen, og jeg kan levede forestille mig, at den kan indtages i store mængder blandt hyggelig gæster, lokal musik og god mad i Stou Kir Yianni restaurant.

Vinen er lavet på druerne Lefkada (eller blot Lefkas) samt Shiraz. Lefkas kommer oprindelig fra Grækenland og er også kendt under navne som Bertzami samt Vartzami. Den er blevet dyrket på Cypern gennem mange år, men dyrkes specielt på øen Lefkada i Grækenland. Det er også derfra, at druen har sit navn.

Druen er meget produktiv og giver helt op til 4-5 kg. pr. vinstok og bruges som vin med stærk farve, bl.a. til vine som blandes med andre druesorter.

På Cypern findes Lefkas druen primært ved landsbyerne Panagia og Pitsilia, lidt nordøst for Stavros Zenonos’ vinmarker omkring Omodos, men han har tilsyneladende også nogle parceller med den drue.

I næsen er der egetræ, blomster, lyserøde bær … kandiserede kirsebær, næsten lidt bolsjer “Kongen af Danmark” og virker ellers lidt rustik, kantet og igen med det lidt støvede udtryk, som også prægede hvidvinen. I munden er vinen dog en tand bedre end hvidvinen, for her er der hindbær, rød bær, fin syrlighed … frisk og sprød mundfuld, som virkelig vil gøre sig på en varm sommerdag.

Forhandles herhjemme af Bjarne Ørsted, pris 120 kr.

Rating 4/7  

2010 Viña Errazuriz, La Cumbre, Aconcagua Valley, Chile

En vin fra ugen … en af topvinene fra Viña Errazuriz i Chile. Vinen er den Syrah-baserede La Cumbre, en ordentlig mundfuld, fyldig, mørk, tykflydende og vinterlækker vin, som jeg har smagt flere gange. Men det er år siden, så derfor rart med vinen i glasset igen.

Viña Errazuriz er grundlagt i 1870 af Don Maximiano, som købte et stykke goldt jord i Aconcagua-dalen 100 kilometer nord for hovedstaden Santiago. Han mente, at denne dal med kølige, regnfulde vintre samt varme, tørre somre med den fugtige brise fra havet var ideel til dyrkning af druer, og derfor importerede Don Maximiano også de bedste kloner fra Frankrig.

I dag ejer Viña Errazuriz 350 hektar vinmarker med en produktion på over 4 millioner flasker årligt, hvoraf 90% eksporteres. Viña Errazuriz’ øverste chef er nu den dynamiske Eduardo Chadwick, som er femte generation efter grundlæggeren Don Maximiano.

Målet hos Errazuriz, er ikke bare at producere Chiles bedste vin, men også helt enkelt at placere sig både blandt de hundrede bedste vine i verden og samtidig være blandt de hundrede bedste køb i verden. Med Cabernet Sauvignon Estate, kåret af Wine Spectator som fjerdebedste vinkøb i verden på druen Cabernet Sauvignon, og Viñedo Chadwick, som vandt en blindsmagning over flere 1. Cru vine fra Bordeaux, er målet tæt på at være nået.

La Cumbre er lavet første gang i 2001. Vinen er her i 2010 lavet på 100% Syrah, som kommer fra markerne Don Maximiano og Max V i Aconcagua dalen. Der indgår også druer fra marken Manzanar i Aconcagua Costa. I nogle årgange kommes der lidt Mouvedre i, men ikke i 2010. Vinen er årgangen her lavet med en maceration på 5-30 dage … afhængig af, hvilke parceller druerne kommer fra. Vinen har derefter lagret på franske fade i 20 måneder.

I glasset er vinen mørk … nærmest sort og tykflydende. Duften fastholder det indtryk med blommer, solbær … nærmest fra et glas, og så hedder det marmelade. Der er lakrids, chokolade, vanilje, tobak, sort blæk og sødme. Det er vin på steroider. I munden er vinen opulent, tyk … men rund og blød som fløjl, og de mange indtryk fra duften går igen i smagen. Der er engelsk, blød lakrids, vanilje, overmodne kirsebær, frugtsødme.

Hvis La Cumbre var en øl ville den være en Tuborg Guld … næææ, nok nærmere en porter. Sort som natten. Og det smager jo meget godt. Specielt på en råkold vinterdag. Kan måske blive lidt for meget. Som 2 udsendelser af Familien på Bryggen i streg.

Købt i Vinspecialisten, hvor prisen er 550 kr.

Rating 5/7  

2011 Bodegas Habla, Habla No 12 Syrah, Extremadura, Spanien

Vi sluttede med en gammel kending … en vin, som jeg har smagt nogle gange. Vi er hos Bodegas Habla, et topmoderne vineri, som ligger udenfor byen Trujillo i vinområdet Extremadura. Og huset giver deres topvine numre, og denne Syrah baserede vin har nummer 12.

Vinhuset er forholdsvis nyt, grundlagt i år 2000 af Juan Tirado Agudo og José Civantos. De havde igennem otte år drøftet projektet, og havde drøftet, hvor vingården skulle ligge. Valget faldt på et stykke jord på 200 hektar i Trujillo og her opførte de et state-of-the-art moderne vineri, hvor de kan kombinere en fuldstændig organisk, manuel proces i vinfremstillingen med ny og banebrydende teknologi.

Fx er de 200 hektar vinmarker opdelt i ikke mindre end 64 små parceller, hvoraf hver parcel i gennemsnit leverer druer til 468 flasker. De enkelte parceller dyrkes naturligvis separat, alt efter deres individuelle messoklima som overvåges nøje, dels af de 40 fastansatte markarbejdere, dels via en satellit.

Markedsføringsmæssigt skiller Bodegas Habla sig også ud, bl.a. med brugen af fortløbende numre på vinene, ikoniske etiketter og brug af anderledes flasker til husets topvin på Syrah, her blot kaldt No 12 i 2011 udgaven. Huset laver to topvine, denne på Syrah samt en søster på Tempranillo. Derudover laves der to “mindre” vine, nemlig Habla del silencio og Habla de la tierra. Der produceres 150.000 flasker pr. år på bodegaen.

Vinmager på Bodegas Habla er den unge, smukke Mercedes Suarez Gonzalez, som har været på Habla siden hendes uddannelse på Universidad de Salamanca.

Ved siden af det ultramoderne vineri har Tirado og hans familie bygget Dehesa la Torrecilla … en stor farm, som også anvendes til private arrangementer, bryllupper eller fødselsdag. Derudover har Juan også opdræt af kvæg samt heste.

Nå, men denne vin er 100% Syrah og har ligget 12 mdr. på franske fade. Og der er saft og kraft i den hypede vin. Det er krydderbuske, sol, eg, søde fade, vanilje, mango og lakrids. Der er også noget ganske animalsk med mejeri, yoghurt, sure sokker og bacon … og associationer til Rhône strejfer også én. Og kraften fortsætter i smagen, godt med intensitet, blødt, blidt, cremet med solbær, blåbær, peber, engelsk lakrids, blæk, sød lakrids, hvid peber, sødme, god balance, tydelige … med tøjlede tanniner, tørhed. Har en voldsom frugt. Vin på steroider, men på en god måde.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 275 kr.

Rating 5,5/7   

2013 Camden Park Wines, Shiraz, South Australia, Australien

Hva’ fanden … nu er der sgu igen kreaturer på etiketten. Denne gang en stor, fed præmietyr … på en australsk Shirazzzzz fra vinhuset, som kalder sig Camden Park, og ellers på etiketten skriver No Bull since 1820. Det giver sgu faktisk ikke meget mening.

På vinhusets hjemmeside, hvor oplysningerne om vinhuset er ganske sparsommelige, står der ord som Sharp choice, Memorable, Well fleshed out, Full bodied, Earthy, Noble pedigree, Has legs, Nice finish, Speaks volumes, Well rounded samt Great structure and backbone.

Hvis det er vinen, som de snakker om … og det gætter jeg på frem for tyren … så er det ærlig talt at tage munden fuld … også for fuld. Men det vender jeg selvfølgelig fluks tilbage til.

Der er som nævnt ikke mange oplysninger om vinhuset, udover det er opkaldt efter én af pionererne i australsk vinhistorie, nemlig John Macarthur, som grundlagde den første kommercielle vingård i området tæt på Sydney i den lille by Elderslie ved Camden.

John Macarthur plantede de første vinstokke i dette område ved floden Nepean i 1817 og byggede også familiens residens, nemlig det store gods Camden Park House.

Macaerthur grundlagde også blomsterparken Camden Park Garden i 1820 og var i det hele taget en ihærdig mand. Han startede en større produktion af får i Australien. Han var et af de første medlemmer af den lovgivende forsamling i området og var også med i grundlæggelsen af Bank of Australia samt Australian Agricultural Company, som siden 1824 har været en af verdens førende udbyder af kvæg, oksekød og landbrugsprodukter.

Ja, så kom tyren sgu på banen igen. Han var faktisk så berømt, at hans ansigt også var på Australiens gamle to dollar seddel.

I dag er det meste af Macarthurs ejendom overtaget af staten, men selve Camden Park House med omkring 388 hektar jord ejes fortsat af Macarthurs efterkommere. Produktionen består i dag primært af malkekvæg med en produktion på over 2 millioner liter mælk om året samt en kyllingefarm med en produktion på omkring 450.000 kyllinger om året.

Så er der det med vinproduktionen. Er det en del af Macarthurs efterkommere, som står bag denne vin? Ja, det kan jeg ærligt talt ikke sige noget om, for der findes ikke rigtigt nogle oplysninger om vinhuset. Det kan dermed være en vin fra Macarthurs efterkommere, altså fra den gamle Camden Park ejendom … eller en masseproduceret vin til brug i supermarkederne.

Søger man på nettet efter produktnavnet Camden Park, så er det registreret til en Bernard Yves Adrien Fontannaz, som er bosiddende i Sydafrika og ejer en række forskellige brands indenfor vin. Det ser ud som om, at det er firmaet Origin Wine, som står bag vinen. Det holder til i Stellenbosch i Sydafrika, men er verdensomspændende.

Og på nettet kan man også finde en Camden Park Malbec – med samme etikette med tyren – lavet af Mendoza Vineyards Sa i Argentina. I Argentina hedder vinhuset også Noble Pedrigri, men etiketterne er fuldstændig lig med de australske.

Hmmm … så langt så godt. Påstanden om en supermarkedsvin produceret i store mængder ser ud til at holde vand. Og vil også vædde en tier på, at druerne til denne australske Shiraz ikke kommer fra området omkring Elderslie og Camden Park.

Nå, men til mine smagsnoter, som er lavet inden jeg begyndte at undersøge, hvilket vinhus vinen kommer fra. Og jeg er langt fra begejstret. I næsen er vinen meget neutral, virker lidt tilproppet, men det kan ikke være tilfældet, da der er skruelåg på flasken. Der er meget svag bærduft, svage krydderier og en lidt medicinsk note … giver ikke ret meget i næsen.

Smagsmæssigt virker vinen lidt jernholdig, peber er der – trods Shiraz druen – ikke meget af, og i det hele taget savner vinen smag. Virker meget flad og uden kraft. Sjasket kan man kalde den. Trist. Kedelig som et par hullede sokker.

Købt i Brugsen, hvor den (selvfølgelig) fås på bud til 40 kr.

Rating 1/7  

2008 Domaine De Vervine, Vacqueyras, Rhône, Frankrig

Rhônevin på en lørdag, hvor mørket og kulden har sænket sig udenfor. En god vin at varme sig på. Vinen er denne Vacqueyras fra Domaine De Vervine, ejet af EARL du Tourreau, som også ejer et andet domæne, nemlig Domaine de Chantegut og holder til i byen Sarrians … som vel ligger 5 kilometer syd for Vacqueyras og vel nogenlunde samme afstand øst for Courthézon.

Vinhuset hedder også E A.R.L. de Tourreau Marseille et Fils, og er grundlagt i 1959 af Remy Marseille, som plantede de første vinstokke på den 10 hektar ejendom, som han arvede fra sine forældre. I løbet af de følgende år købte Remy yderligere vinmarker, bl.a. 4 hektar ved Château de Tourreau samt en lagerbygning i Sarrians.

E A.R.L. har i øvrigt ikke noget af gøre med, at Remy var greve eller andet, men blot en selskabsbetegnelse for et firma med begrænset hæftelse, lidt som et danske aktieselskab. I Frankrig anvendes selskabsformen primært indenfor landbruget for at separere ejendomme fra selve driften. Ja, så lærte vi også det.

Nå, men desværre døde Remy Marseille i 1981 efter et tragiske ulykkestilfælde, hvorefter sønnen Pierre Marseille påtog sig at føre domænet videre. Pierre var på det tidspunkt netop blevet farmaceutisk uddannet, men skiftede karrierespor og tog faklen op efter faderen med det formål at sælge flere og bedre vine.

Han moderniserede bl.a. familiens ejendom fra 1700-tallet. Ejendommen havde tidligere huset et magnanerie, et sted hvor man forarbejdede silke fra silkeorme, men blev nu moderniseret med ny vinkælder og betydelige investeringer i nyt udstyr. Efterfølgende har Pierre også købt yderligere vinmarker, således vinhuset i dag ejer omkring 58 hektar vinmarker.

Vinmarkerne strækker sig helt fra Mons Mirabilis i Dentelles de Montmirail til Géant de Provence ved le Mont Ventoux, og omfatter bl.a. 21 hektar vinmarker beliggende i AOP Vacqueyras. Der dyrkes selvfølgelig de normale sorter for Rhône, dvs. Grenache, Syrah, Mourvèdre, Merlot, Cinsault, Cabernet Sauvignon, Caladoc, Marselan og Alicante samt de hvide sorter Viognier, Chardonnay, Sauvignon og Muscat.

Og vinene sælges under to brands, Domaine de Chantegut som husets bedste samt under dette Domaine De Vervine. Her har vi huset Vacqueyras fra Domaine De Vervine, lavet på 80% Grenache, 18% Syrah og 2% Mourvèdre.

Duftmæssigt er her mejeri, lys chokolade, brownies, blommer, lidt alder, skovbund på en efterårsdag … måske en anelse lakrids og virker generelt fyldt med sødme. Lad os også smage vinen, som i munden er fydig, blød, blid og sød. Frugten er kandiserede sorte kirsebær, lidt sød lakrids, vanilje og et svagt peberbid. Tanninerne er blide, og frugten behagelig … måske på vej til at blive lidt flad og træt … men den holder.

Jeg tror ikke, at vinen kan holde mange år endnu i kælderen … men så er det jo godt, at den nu blev proppet op.

Fået vinen i gave, og ikke fundet en forhandler herhjemme. Kan se, at den i tidligere årgange er solgt til omkring 100 kr.

Rating 4/7  

2009 Bodegas Señorío de Nevada, Plata, Granada, Spanien

Hacienda Señorio de Nevada er et 4 stjernet hotel samt restaurant som ligger ved byen Villamena, omkring 100 kilometer nordøst for Málaga med en storslået udsigt til de sneklædte bjergtinder i Sierra Nevada.

Driften af Hacienda Señorio de Nevada omfatter også Bodegas Señorio de Nevada, som står bag denne vin med navnet Plata … som betyder sølv.

Hotel og bodegas er opført som et gammelt landhus i rustik stil, og hotellet har 25 værelser med en fantastisk udsigt over vinmarkerne og Sierra Nevada-bjergene. Fra haciendaen har man også et fabelagtigt view over 21 hektar frodige og grønne vinmarker i dalene omkring haciendaen.

Vi er i vindistriktet D.O.P. Vinos de Calidad de Granada, som først i 2010 blev godkendt som en officiel appellation, selvom vinproduktionen i Granadaprovinsen kan spores helt tilbage til romertiden.

Gennem de seneste mange år er der ikke mange, der har anerkendt vinene fra Granada. Mange forbinder Granada med ekstrem varme i løbet af sommeren og megen lidt nedbør. Forhold, der i sig selv vanskeliggør enhver form for vinproduktion. Sandheden er dog en anden. For byen Granada er beskrivelsen meget rammene, men for vinregionen Granada, er forholdene ganske anderledes.

Sierra Nevada bjergene er som nævnt en nøglefaktor for vinproduktionen i Granada. Vinmarkerne i regionen ligger i gennemsnit i ca. 1.200 højdemeter, hvilket er med til at sænke temperaturen betragteligt. De køligere vinde fra middelhavet blæser op gennem kløfterne, mens varmere vinde finder vej fra højsletten.

Regionen er således både præget af middelhavsklima og kontinentalklima, der giver en god kontrast mellem dags og nattetemperatur, hvilket giver druerne en forlænget modning samt en bedre struktur af garvesyre, blødhed og tanniner.

Jordbunden bidrager også positivt til dyrkningsmulighederne i Granada. Jorden er porøs, leret og rig på skifer og desuden ligger hele området oven på et stort underjordisk afvandingsområde med smeltevand fra Sierra Nevada. Med sine lange rødder kan vinene hente vand herfra og er derfor ikke påvirket af den megen knaphed på regn, der skyldes beliggenheden tæt ved middelhavet.

Det er kældermesteren Chema Concustell, som står i spidsen for vinproduktionen på Bodegas Señorío de Nevada. Han er været på haciendaen siden 2004, hvor man med hjælpe fra ønologen og direktøren for centret for ønologi i Paulliac, Bordeaux, Dr. Christophe Coupez omlagde produktionen. Der plantede man de franske druetyper Cabernet Sauvignon, Petit Verdot og Merlot, men også druer som Tempranillo og Syrah.

Filosofien er enkel hos Bodegas Señorio de Nevada; alle vinene behandles ens. Det betyder, at alle vinene har samme historie og fadlagring bortset fra miksturen af druer og fermenteringen, der varierer fra vin til vin. Derfor findes der heller ingen klassifikationer på vinene, der i stedet har fået hver deres farve/ædelmetal.

Nå, men denne Plata … sølvvinen fra Bodegas Señorio de Nevada er lavet på 50% Syrah og 50% Merlot. Lagret 12 måneder i nye amerikanske og franske egetræsfade.

I glasset en sort væske … med et svagt skær af brune kanter. I næsen er her solbær, brombær … nærmest som vilde, modne frugter, sorte oliven, våde fade, vanilje, røget bacon, og det hele tilsat et landligt, rustikt og animalsk præg. Hmmmm, vintervæske. Smagen er søde, sorte kirsebær, vanilje, en lille smule peber, bacon og blæk. Den er tæt, saftig og kraftig og eftersmag med lidt røg … en vin, som virkelig råber på en rød bøf.

Forhandles hos D’Wine, pris 219 kr.

Rating 5,5/7  

2012 El Escocés Volante, Manga del Brujo, Calatayud, Spanien

Med næste vin er vi igen tilbage hos den flyvende skotte Norrel Robertson og hans vinhus El Escocés Volante, som ligger i byen Calatayud og vinområdet med samme navn. Og i modsætning til den første vin fra skotten, så kommer denne vin Manga del Brujo netop fra Calatayud.

Og lige præcis denne vin Manga del Brujo var faktisk den første vin, som Norrel producerede første gang i 2004 efter han i 2003 havde bosat sig i Calatayud sammen med familien. Og denne årgang 2012 er således 9. årgang af vinen, og her i 2012 udgaven har vinen høstet flotte 91 point af Parker samt 93 point i den spanske vinbibel Guía Peñín.

Lidt om Norrel, som er født og opvokset i Skotland. Efter endt uddannelse på Aberdeen University med en MA Honours Degree i politik og internationale relationer, har han arbejdet i vinindustrien de sidste 20-25 år. I 1990 besluttede Norrel at forfølge en karriere indenfor produktion af vin, og hvilken måde er bedre end at lære det fra bunden af? Norrel fik derfor arbejde i Chianti i Italien, Portugal, Australien, Frankrig og Chile.

I år 2000 blev han også færdig med en Master of Wine uddannelse, hvor han bl.a. vandt en Robert Mondavi pris som én af de bedste i klassen. Og i øjeblikket er Norrel den eneste Master of Wine bosiddende i Spanien. Herudover har Norrel taget en postgraduat uddannelse om vindyrkning og ønologi på Lincoln University i Christchurch, New Zealand, hvor han også bestod med udmærkelse.

Så forudsætningerne for at lave god vin var bestemt til stede, da Norrel i 2004 første gang lavede denne Manga del Brujo. Norrel har fortalt, at Manga del Brujo betyder “heksens hår” og er en hyldest til hans kone. Vinen er lavet på 70% Garnacha, 10% Tempranillo, 15% Syrah samt 5% Mazuelo. Lagret 15 måneder sur lie.

I næsen blæk, tobak, røg, røde kirsebær samt et let støvet og tørt udtryk. Smagsmæssigt kommer der først et syrligt bid, så lidt sødme, fin renhed i frugtsmagen, godt med frisk frugt, kirsebær, peber, lakrids, sten og grus samt let røg, alkohol og bitterhed i eftersmagen.

Forhandles af D’Wine, pris 139 kr.

Rating 4/7 

2012 Vinyes Domènech, Bancal del Bosc, Montsant, Spanien

Én af aftenens store overraskelser var denne Bancal del Bosc fra vinhuset Vinyes Domènech … et spansk svar på en flot Côte-du-Rhône vin og med masser af de samme dyder.

Vinhuset Vinyes Doménech ligger nær den lille landsby Capçanes i vinregionen Montsant omkring 1 times kørsel fra Tarragona og 1,5 time fra Barcelona.

Vingården er én af de ældste vingårde i Capçanes, og blev i 2002 overtaget af Joan Ignasi Domènech sammen med hans hustru og to børn. Joan var oprindelig forretningmand fra Falset i Priorat, men den fascinerende verden af vin tiltrak Joan, og så endte familien i Capçanes.

Vingården ejer 25 hektar vinmarker, der ligger i et barsk og bjergrigt landskab. Det er et område, der er præget af skiferbjerge og dolomitter, hvorpå der ligger lag af ler, kalk og mergel. Vinmarkerne består overvejende af den røde Garnacha Peluda (80%), der er en oprindelig Catalansk drue.

Vinyes Doménechs vinstokke er 12-85 år gamle, hvor de ældste stokke leverer druerne til husets topvin Teixar.

Vinyes Doménech bliver drevet af en grøn filisofi, hvor vinhuset udnytter de omkringliggende økosystemer. Vinhuset er således selvforsynende ift. vand, hvor vinhuset opsamler regnvand og anvender de naturlige kilder i området. Vinhuset producerer også strøm fra egne solceller. Derudover dyrkes alle markerne økologisk, og der tages i markarbejdet også hensyn til månekalenderen … præcis som de biodynamiske producenter.

Joan Ignasi Domènech laver 4 vine på hans lille vingård, nemlig vinen Furvus, som er en interessant blanding af Garnacha Peluda og Merlot. Dernæst topvinen Teixar, som laves på husets bedste Garnacha Peluda druer. Så er der hvidvinen Rita, en hvid Grenache med en lille procentdel af Macabeo og så denne Bancal del Bosc, som er lavet på et blend af 60% Garnacha samt Syrah og Cabernet Sauvignon.

De seneste år er Vinyes Doménech blevet mere og mere anerkendt for sit høje niveau, hvilket kulminerende i 2013, hvor vinhusets andenvin Furvus blev kåret som den tredje bedste vin fra Catalonien, mens topvinen Teixar blev kåret som den bedste.

Bancal del Bosc betyder noget i retning af “ruinen i skoven … eller den vaklende bygning i skoven” og refererer til en gammel klippehytte, som ligger på en af husets gamle marker. Vinen består som nævnt af 60% Garnacha, mens resten er Cabernet Sauvignon og Syrah. Vinen laves med 15 dages maceration og lagrer derefter 6 måneder på fransk og amerikansk eg.

I næsen er vinen dejlig rustik, landlig og kraftig … som en bondekone fra Falster. Der er bacon, solbær, en svag balsamisk note og et spansk islæt med note af tør jord og afsvedne grene. Smagen er peber, solbær, god tørhed og fint med friske taninner samt let sødme. Godt med frugt og en voldsom god balance. Virker som en spansk Côte-du-Rhône, og er en skøn, skøn vin. Thumbs Up.

Forhandles hos D’Wine, pris 169 kr.

Rating 5/7 

2006 Mathilde et Yves Gangloff, La Barbarine Côte-Rôtie, Rhône, Frankrig

På adressen Rue de la Garenne 2 for enden af en blind vej i Condrieu … lige dér hvor bjerget Cote Bonnette begynder at rejse sig … finder vi et lille vingård, som ligger smukt og uforstyrret på dette maleriske sted. Det er Domaine Mathilde et Yves Gangloff , som står bag denne La Barbarine Côte-Rôtie … noget af det bedste vin, som Rhône kan byde på.

Jeg har tidligere smagt både Gangloffs Saint-Joseph i en årgang 2009 samt hans anden Côte-Rôtie La Sereine Noire i årgang 2006, og det er sindssygt flotte vine.

Domænet drives af Yves Gangloff, en excentrisk person … musiker, digter og vinproducent. Han blev født i Alsace, men han blev tidligt forelsket i vinene fra Rhônedalen. I begyndelsen af 1980′erne flyttede han til Rhône.

Hans bror, som er kunstner arbejdede på det tidspunkt hos Chateau d’ Ampuis før Guigal købte det, havde fortalt ham, at der var arbejde at få i Rhône.

Yves fik arbejde hos Delas Freres, som han arbejdede for i 7 år og her mødte han også  sin store kærlighed Mathilde, inden han i 1983 købte sin første vinmark. I starten solgte han sin druer til andre producenter, men begyndte hurtigt at lave sine egne vin. Lidt efter lidt han købte og lejede Yves også flere marker, og i 1987 begyndte han at sælge vinene under ejet navn.

Yves Gangloff ligner en gammel rockstjerne, og han er selv habil guitarspiller og -samler, og har bl.a. et par gamle Gretsch and Telecaster. Han har haft en rockgruppe sammen med et flok kolleger fra et andet vinhus, nemlig Domaine George Vernay, som er også til både blues og jazz.

Mathilde var som Yves også meget kunstnerisk .. og dermed et perfekt match for Yves. Hun sang jazz, designede sæber og hjalp ellers Yves i arbejdet på vingården. Desværre døde Mathilde i 2011 i en alt for ung alder … blot i starten af 50’erne.

Som vinmager er Yves Gangloff er selvlært, men har en spektakulær kvalitet og stil i hans vine, og den meget begrænsede produktion gør også. at vinene er eftertragtede og at Yves er én af superstjernerne i regionen.

Gangloff har nu 3 hektar i Côte-Rôtie og 2 hektar i Condrieu, og han ville gerne udvide, men dels er priserne for jord her tårnhøje, og især er Guigal “altædende” når det gælder opkøb af land til overpriser.

Her har vi Gangloffs La Barbarine Côte-Rôtie, som kommer fra forskellige Côte Blonde parceller med yngre vinstokke, nemlig parceller på markerne Le Mollard, Tupin, Le Combard og Côte Rozier. Gangloff bruger ikke nye egefade under den omkring 18 måneder lange lagring, og han iblander også mellem 5-10% Viognier alt efter årgang. I 2006 er der anvendt 8% Viognier.

Som på alle Gangloffs vine er etiketten selvfølgelig malet af hans kunstneriske bror.

Og hvilken vin. I næsen rustik med flæsk, røget bacon, blæk, røg, hengemt kælder, et urtet touch, balsamiske noter, sorte kirsebær, brombær … hold da op, hvor dufter denne vin bare helt fantastisk. Nogle gange er det svært, at overføre indtrykkene til papir … og dette er helt sikkert én af de gange.

I munden har vinen peber, krydderurter, violer, lakrids samt en mørk, … nærmest sort og aromatisk frugt, som holder den præcise mørke frugtintensitet i hele smagsforløbet. Flot balance. Virkelig en vin med både muskler, elegance, kølighed … lige præcis den kølighed, som ofte findes i Nordrhône. Det er voldsomt godt … totally commited … det er lige mig.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor en årgang 2009 eller 2011 kan købes til 559 kr.

Rating 6,5/7  

2011 Domaine des Escaravailles, Rasteau La Ponce, Rhône, Frankrig

Byggemødets næstesidste vin blev en Rhônevin … nemlig denne Rasteau La Ponce fra vinhuset Domaine des Escaravailles, som netop ligger i byen Rasteau.

Domænet blev etableret i 1953, men har siden 1999 været drevet af Gilles Ferran, som er 3. generation af Ferran familien på stedet.

Navnet Escaravaille stammer fra det provencalske ord for “bille”. Logoet for stedet er da også en stor, fed og sort skarnbasse. Navnet har været knyttet til stedet siden 1600-tallet, hvor stedet ejedes af en præst fra Avignon, der altid bar en sort kappe og derfor fik øgenavnet Escaravay.

Gilles Ferran er uddannet ønolog fra Montpellier og havde assisteret faderen Daniel Ferran på domænet i 10 år, før han overtog domænet. Gilles Ferran var studiekammerat med ønologen Philippe Cambie og arbejder tæt sammen med ham i dag.

Blandt andet laver Ferran vinen Domaine de Calendal, Plan de Dieu fra Cambies egne vinmarker. Og den har vi jo tidligere smagt og skrevet om her på bloggen. Og Philippe Cambie har i øvrigt også for et par år siden “liket” min lille blog … så på den måde er det jo en lille verden.

Domaine des Escaravailles har i dag i alt 65 hektar vinmarker, hvoraf de 40 hektar er beliggende i Rasteau, og de resterende 25 hektar er fordelt ud over Cairanne, Villedieu og Saint Roman.

En af de store fordele for dette vinhus er at markerne ligger højt (250 m) med stejle skråninger i slugterne, så vinstokkene er sikret en god eksponering i forhold til solen og en effektiv dræning af jorden, og i højden er druerne grundet det relativt kølige klima i stand til at give en friskere og mere aromatisk most.

Gilles arbejder hårdt for at hæve sig til den absolutte top i området, og derfor har han hyret netop Philippe Cambie, som er meget kendt for sin indsats i Châteauneuf-du-Pape, hvor han i dag konsulterer mange tophuse. Dette samarbejde har – udover tiltag som lavere udbytte, senere høst og strengere selektering – medført, at man hvert år på domainet deklassificerer en stor del af høsten for at sælge den som bulkvin til en del af Rhônedalens mest anerkendte négocianter.

Høsten foregår med håndkraft, og der bliver foretaget både sortering ved høsten og igen i kælderen inden produktionen kan begynde – så kun det bedste er godt nok for Ferran. Druerne afstilkes helt, vinificeres og lagres i kældrene, som ligger halvt under jorden i højderne ved Rasteau.

I dag laver vingården omkring 150.000 flasker, fordelt på en række forskellige appellationer og cuvéer.

Druerne til La Ponce kommer fra vinmarker i 150-200 meters højde i Rasteau. Jordbunden hovedsagligt består af rødt og gult ler. Vinen er lavet med 80% Grenache fra 80 år gamle stokke samt 20% Syrah fra 35 år gamle stokke. Høstudbyttet ligger på omkring 38 hektoliter pr. hektar. Når druerne ankommer til vineriet, gennemgår de en meget streng sortering, hvorefter de afstilkes helt. Gæringen finder sted over 30 dage ved 28 grader, hvorefter vinen lagres separat. En mindre del lagres i barriques i omkring et år.

Duftmæssigt er her klassiske Rhône dyder med Rhône/Provence krydderier, blæk, solbær, mørke kirsebær, chokolade og lidt sødme. Smagen er fyldig, med solbær, peber, blæk og god balance. Virkelig en dejlig vin.

Forhandles af The Wine Company, pris 125 kr., og 110 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7