2007 Bellingham, The Bernard Series Bush Vine Pinotage, Stellenbosch, Sydafrika

2007 Bellingham, The Bernard Series Bush Vine Pinotage, Stellenbosch, SydafrikaFra vinhuset Bellingham smagte vi dernæst denne The Bernard Series Bush Vine Pinotage. Bellingham er en producent med en lang historie. Bellingham’s historie begynder i 1693, hvor de første 1.000 vinstokke blev plantet af hollænderen Gerrit Janse van Vuuren og hans hustru.

I 1943 overtog Bernard og Fredagh Podlashuk ejendommen, og startede den innovation, der stadig styrer firmaet i dag. Den første rosévin i Sydafrika i 1949 og den første Shiraz i 1956 viser, hvordan man fra start har villet udvikle sig.

I dag er Bellingham stadig forrest med at udvikle nye spændende vine og højne kvaliteten af sine klassikere. Man har holdt fast i traditionerne og resultatet er vine med stor spredning på både druesorter og smagsretninger. Spændende, moderne, livlige. Sofistikerede uden at  være snobbede, oversøiske med en klassisk karisma. Egenskaber der gør, at Bellingham er kendt og solgt over hele verdenen og stadig er en favorit på hjemmemarkedet.

Vinmager hos Bellingham er Niël Groenewald, som sammen med assistenten Mario Damon står for produktionen af de mange vine. Og der produceres en del vine hos Bellingham, som har marker mange steder rundt i Sydafrika, bl.a. i Durbanville, Darling, False Bay, Stellenbosch og Paarl.

Bellingham laver 4 serie af vine, ét under navnet Bellingham selvfølgelig, en “Ancient Earth”, en “Tree Series” og så denne “The Bernard Series”. Vinen er ren Pinotage, og druerne kommer fra 3 gamle parceller i Stellenbosch regionen. Her er jordbunden præget af skiffer, der giver vinstokkene et hårdt grundlag at arbejde i.

Det resulterer i mere spændstige stokke og dermed mere intensitet i druerne. Druerne selekteres først i marken, hvor de enkelte klaser håndplukkes, og derefter sorteres der i kælderen, hvor kun de bedste druer går videre, i de åbne franske træfade der bruges til gæringsprocessen. Efter endt gæring lagres vinen i 16 måneder på franske egetræsfade, hvoraf halvdelen er nye.

Duftmæssigt umiddelbart først lige Rhône krydderier … og derudover lidt spidskommen, grape, solbær, røget bacon og eg. Også lidt af denne lidt gummibrændt duft, som Pinotage nogle gange har. Virker en smule røget i smagen, der er også lidt bitterhed i smagen. Som jeg tidligere har erfaret, så kan Pinotage godt være lidt svær … sådan har jeg det også en smule med denne vin.

Købt hos Skjold Burne, pris 189,75 kr.

Vinanmeldelse 3/7   

2009 Thorn-Clarke, Shotfire Shiraz, Barossa Valley, Australien

2009 Thorn-Clarke, Shotfire Shiraz, Barossa Valley, AustralienSå kom der ellers bulderbasse i glasset, nemlig i form af denne Shotfire Shiraz fra Thorn-Clarke Wines. Det er selvfølgelig en australsk vin og vinhuset ligger da også ved den lille by Angaston i Barossa … faktisk ikke langt fra Torbreck og Greenock, og sjovt nok heller ikke langt fra Kaiserstuhl Conservation Park … en 403 hektar stor naturpark, som intet har at gøre med det tyske Kaiserstuhl.

Vingården ejes af David og Cheryl Clarke, og både David og Cheryl stammer fra gamle vinfamilier fra Barossa. Cheryls pigenavn var Thorn inden hun blev gift med David … deraf navnet Thorn-Clarke Wines. Parrets søn Sam er daglig leder af vingården, mens Helen McCarthy er ansat som ansvarlig vinmager på gården.

Ser vi på Cheryls familie, så ejer hendes far Ron Thorn en af ​​de ældste Shiraz vinmarker i Australien … ja muligvis i hele verden, nemlig på Thorn familiens ejendom “Clifton”, som også ligger udenfor Angaston. Cheryl har fundet optegnelser, som viser at den gård har produceret vin helt tilbage til 1854.

David Clarkes familie har også rødder i Barossa tilbage til 1871, hvor den tidligere forfader James “George” Goddard slog sig ned for og lavede en guldmine. Han var tidligere sømand, hvalfanger, hotelejer og landmand. Imidlertid ophørte minedriften allerede i 1892, da minen blev oversvømmet fra et nærliggende reservoir og to minefolk døde. Lady Alice guldminen – som den blev kaldt – var ellers den største guldmine i South Australia på det tidspunkt.

Thorn-Clarke har vinmarker i både Barossa og Eden Valley, nemlig markerne Kabininge og St Kitts & Truro i Barossa samt Mount Crawford og Milton Park i Eden Valley. Samlet har vinhuset 273 hektar vinmarker på de 4 marker … en ganske stor historie med andre ord.

Shiraz-druerne til denne rødvin kommer fra Kabininge vinmarken, der er beliggende 270 meter over havet. Jordbunden her er mørk, og holder godt, på den begrænsede mængde vand der kommer. Vinen gæres under temperaturstyring for optimal farve og frugtudtrækning fra skallerne. Vinen lagres 14–16 måneder på egetræsfade af både fransk og amerikansk eg, heraf 40% nye. Denne kombination bruges for at fremelske både finesse og kraftig frugt i rødvinen.

Og i glasset selvfølgelig også en mørk fætter, som udsender dufte af solrige solbær, marmelade, chokolade og sødme. Smagsmæssigt har vinen vildt mange tanniner, lidt skarphed, stor syre og en del alkohol … men mærkelig nok ikke rigtigt nogen peber, som der ellers normalt findes i australske Shiraz. Okay vin, men jeg er nok ikke (længere) største tilhænger af disse Shiraz.

Købt hos Skjold Burne, pris 149,75 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

1996 Domaine Antoine Stoffel, Gewurztraminer Eichberg Grand Cru, Alsace, Frankrig

1996 Domaine Antoine Stoffel, Gewurztraminer Eichberg Grand Cru, Alsace, FrankrigSå kom der ellers en spændende vin på bordet, en ældre bedaget Gewurztraminer, endda en Grand Cru fra marken Eichberg, flot fundet fra vinkælderen … en årgang 1996. Vi er selvfølgelig i Alsace, endda i den hyggelige by Eguishem, lidt uden for Colmar, hvor vi finder vinhuset Domaine Antoine Stoffel.

Huset er gennem 5 generationer drevet af Stoffel familien, og siden 1990 af Annick Stoffel. Hun er vinmager af den “gamle” Alsace skole, Annick stoffel forstår at få det bedste ud af de enkelte druer, og hun fremstiller vin som år efter år vinder medaljer.

Vingården har i alt 9 hektar vinmarker, som alle ligger i området omkring Eguishem, og her dyrkes de syv søster; Sylvaner, Pinot Blanc, Riesling, Muscat, Pinot Noir, Pinot Gris og Gewurztraminer.

Hos Annick laves der en række vin, 9 forskellige Vins d’Alsace, 2 Cuvée Prestige og 3 Grand Cru samt lidt Cremant, Vendanges Tardives og Eaux de Vie. De tre Grand Cru er Riesling, Pinot Gris samt denne Gewurztraminer .. og de kommer alle fra Grand Cru marken Eichberg.

Druerne til vinene høstet fuldmodne og vinificeres i ståltanke for at bevare den rene frugt. Vinen er stabiliseret inden aftapning på vingården.

Duften afslører med det samme, at der er tale om en vin med lidt alder. Duften er oxyderet og herudover duft af nødder og sirup. Smagen er derimod overraskende frisk … selvfølgelig ikke som forrige vin, men frisk i forhold til alderen. Der er sødme, honning … den meget aromatiske smag, som Gewurztraminer ofte har … lidt blomster og selvfølgelig smages alderen også lidt. Sjovt med en 17 år gammel hvidvin, som fortsat kan nydes med stor velbehag. Thumbs Up til Flemming for dette valg.

Stoffel forhandles af Vinbyen.dk, men Grand Cru’en har jeg ikke kunnet finde. På vingården koster den 12,70€ i nyeste årgang.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2011 Weingut Bründlmayer, Grüner Veltliner Loiser Berg, Kamptal, Østrig

2011 Weingut Bründlmayer, Grüner Veltliner Loiser Berg, Kamptal, ØstrigFørste vin hos vinsmagningen hos Flemming var denne Grüner Veltliner Loiser Berg fra Weingut Bründlmayer, som ligger i Langenlois i Kamptal, der er en sidedal til Donaudalen godt 70 km nordvest for Wien.

Vingården ejes og drives af Willi Bründlmayer, der overtog gården efter sine forældre i 1980. Han er meget venlig og uhyre beskeden, og man imponeres over dette mønsterbrug. Der er i alt 60 hektar, der udnyttes til vin, hvilket er stort efter østrigske forhold. De fleste af markerne ligger på terrasser, og ca. 1/3 dyrkes efter lyre systemet, hvor stokkene er beskåret, så de har form som to arme, der strækker sig mod solen.

Kamptal ligger beskyttet af skovbeklædte bakker for de kolde vinde fra nordvest, og om dagen varmer solen de stenfyldte terrasser. Kamptal ligger i den del af Østrig der kaldes Weinviertel, som er det største vimområde, og mere end 50% af vinmarkerne her er beplantet med druen Grüner Veltliner, der er den mest typiske drue i Østrig. Hos Bründlmayer er 70% hvidvin, men de producerer også 30% rødvin.

Denne vin kommer fra en vinmark på ”Loiser Berg”, som ligger på en syd-sydøstliggende skråning, der er mindre udsat for vind. Jorden er lidt federe og varmere og har et mere beskyttet mikroklima. Druerne plukkes i slutningen af oktober. Vinen gærer ved 15-20 gr. inden den kommer på store træfade for yderligere modning.

Duftmæssigt masser af æbler, pærer, flæsk og røget bacon, svag kælder … sådan lidt “mulle”, citrus og krydderurter. Smagen er uhyre frisk med god mineralitet og god syre. Frugtrig og frisk må vist være kodeordene. Dejlig vin.

Købt hos Jysk Vin, pris 142 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2012 Weingut Trapp & Sohn, Rüdesheimer Klosterberg Spätburgunder Feinherb, Rheingau, Tyskland

2012 Weingut Trapp & Sohn, Rüdesheimer Klosterberg Spätburgunder Feinherb, Rheingau, TysklandHmmmm, Spätburgunder … og så på en lørdag! Vinen er fra et lille familie vinbrug, Weingut Trapp & Sohn, og det ligger i Rüdesheim i det smukke Rheingau. Vingården ligger i nærheden af klosteret “Abtei St. Hildegard”, og familien Trapp ejer i alt 7 hektar vinmarker ved Rüdesheim, Assmannshausen og Geisenheim, herunder bl.a. en del af den kendte “Rheinsteig” vinmark.

Vingården er i dag drevet af 3. generation af Trapp familien, nemlig Michael Trapp, som efter afsluttet uddannelse som vinmager på Schloss Vollrads, har fortsat driften på vingården.

Vingården er nemlig grundlagt af Michaels farfar Heinz Trapp. Han havde en stor kærlighed til vin og til naturen, og han begyndte at dyrke de første marker som ren hobby. Det var imidlertid Michaels far (og dermed Heinz’ søn) Martin Trapp, som fik ændret hobbyvirksomheden til en veldrevet vingård, som familien kunne leve af.

Hos Trapp dyrker man alene 2 druesorter, Riesling og Spätburgunder, og det er Riesling vinene, som der laves flest af. Fra Spätburgunder laves der en Weißherbst og så to røde, nemlig en “trocken” og så denne “feinherb”, dvs. næsten halvsød. Det er vine i den billige ende, f.eks. koster billigste Riesling 4,30€ på gården … og denne Spätburgunder Feinherb 6,00€. Dyreste vin er husets Riesling Auslese, som koster 10,00€.

Alle husets Rieslinger modnes hovedsageligt i rustfri ståltanke, mens de røde vine modnes i egetræsfade.

Nå, men lad os smage vinen. Feinherb og Spätburgunder klinger ikke umiddelbart gode i mine ører. Duften er overraskende stram med grene, grønne blade og et strejf af vanilje. Smagen er en smule akavet, en fortsat grøn tone kombineret med sødme … lidt en underlig kombination. Derefter har jeg noteret mig lidt hindbær, jordbær og en anelse kanel? Ikke en dårlig vin, men heller ikke en fantastisk vin. What You Pay Is ….

Jesper havde købt den i Rüdesheim i sommer til omkring 10€.

Vinanmeldelse 2,5/7 

Villa Dining på Malling & Schmidt – reprise

Fandme en god restaurant … sådan må konklusionen lyde, hvis man skal starte med slutningen. Igen må jeg blot konkludere, at Villa Dining på Malling & Schmidt leverer varen, hvilket jeg kunne konstatere ved et genbesøg på restauranten i torsdags. Ikke uden skønhedsfejl, men i en samlet vurdering, så er det ren topklasse.

Jeg havde lokket Randers Vinlaugh med til Villa Dining på Malling & Schmidt, og ikke mindre end 54 havde tilmeldt sig arrangementet. 54 svarer til en hel busfuld vin- og madglade mennesker, og det er selvfølgelig også lidt et logistisk arbejde at få bænket sådanne 54 i restauranten, da vi var vel ankommet og budt pænt velkommen. Lidt velvilje omkring placering ved tomme borde havde gjort det en kende lettere og havde klædt restauranten, men det gik alligevel. Man kan blot undre sig, og en lille ridse i lakken.

Når det så er sagt, så er betjeningen absolut god … søde, smilende og venlige tjenere, som på bedste vis fik tingene til at glide. Generelt meget stor hjælpsomhed.

Som sidst startede hele showet med lidt snacks og en mousserende vin, denne gang fra Alsace. Snacks’ene var tørbagte rodfrugter og der var dertil lidt dyppelse i form af en emulsion af røget sild. Den søde tjenerinden fortalte venligt, at en emulsion blot var en mayonnaise, men godt smagte det. I moderne stil selvfølgelig – ligesom sidst – serveret på en brosten.

Brosten

Inden jeg kaster mig over beskrivelse af retterne, så lige menuen denne aften:

Aftenens menu

Lige som sidst også en oversigt over de smagte vine med link til beskrivelserne og anmeldelserne:

Som sidst er vinbaren høflig selvbetjening, og det fungerer glimrende og bidrager til en afslappende atmosfære, men en lille ridse mere må være, at tjenerne skal sørge for, at der er tilstrækkelig med vine i buffeten, når nu det er en del af konceptet. 3-5 af hver vin er ikke tilstrækkelig til 54 mennesker, som – med god vinviden – kaster sig over vinene i næsten samme rækkefølge. Flere gange var vinbaren løbet tør … og med ventetid som et lidt irriterende resultat.

Vinbuffet

Nå det så er sagt, så er jeg – ligesom sidste gang – meget imponeret i valget af vinene.  Når der er fri vinbar, så giver det sig selv, at man ikke får topdyr vin, men her var der ingenlunde tale om billige vine, men vine som i butikspriser ligger omkring 100 kr. og mange fra gode importører som fx Laudrup Vin. Og de var helt sikkert valgt til både at matche menuen, men det var også vine, hvor du får meget for pengene, så Thumbs Up igen til restauranten for dette.

Appetizer – Hø-røget laks med syltet græskar

Hø-røget laks med syltet græskar
En lille appetizer stod allerede klar, da vi satte os til bords, og det var en lille hø-røget laks med syltet græskar. Meget smagfuld.

Forret – Kartoffelsuppe med karse og kammuslinger

Kartoffelsuppe med karse og kammuslinger
Første ret … marinerede kammuslinger, stegt hårdt på den ene side, løg og kartoffelsuppen blev hældt på tallerkenen ved bordet. Meget fed og delikat suppe, og det spillede sgu maximalt. Flot start. Specielt Riesling’en fra Weingut Klaus Meierer passede godt til suppen, sødmen i vinen og fylde i suppen. Hmmmm.

Hovedret – Steg af nordjysk krondyr med syltet kål, krydderier og skysauce

Steg af nordjysk krondyr med syltet kål krydderier og skysauce
Fabelagtig hovedret … de små elementer med små stykker at blodpølse, de syltede rosenkål, trøfler m.v. var med til at løfte retten i himlen. Læg dertil, at kødet var perfekt, og bare sååååå mørt. Det var lidt synd, at overtjeneren alene valgte at fortælle om retten én gang … hvor nogle var godt undervejs i retten og andre endnu ikke havde fået serveret tallerkenen. Det giver en lille ridse … fortæl da for pokker om retten flere gange, fx ved hvert bord, når nu der sidder 54 mennesker, som jo ikke kan få serveret retten samtidig. En ommer.

Dessert – Søde rødder, hasselnødder, kastanjer og lun farin-sauce

Søde rødder hasselnødder kastanjer og lun farin-sauce
Dessert elsker vi jo alene, og den var også skøn. Vinen hertil var faktisk også ganske super, en sød, nektar Moscatel fra Alicante i Spanien.

Aftenen blev på samme måde som ved mit sidste besøg sluttet af med stempelkaffe, en 15-årig mørk rom og ”diamanter” i form af glimrende stykker chokolade med forskellige smagskomponenter tilsat, for eksempel mynte … og denne gang huskede jeg at tage et foto, så det bringer vi også fluks:

Guldklumper

Sammenlagt en dejlig aften. Det synes alle 54 gæster vist også … selvom der var et par ridser, men det tager ikke fornøjelse af et besøg på en fabelagtig restaurant. Hvis du ikke har prøvet Malling & Schmidt Villa Dining, så kom af sted … det er godt til fornuftige penge.

Slutteligt lidt stemningsbilleder fra aftenen:

Flot restaurant med gamle fotos på væggene

Aktivitet med anretning

Afslappet stemning

Godt ser det ud

God service

2011 Bodegas Enrique Mendoza, Moscatel de la Marina, Alicante, Spanien

2011 Bodegas Enrique Mendoza, Moscatel de la Marina, Alicante, SpanienDer kom også en lille dessertvin på bordet, en Moscatel de la Marina fra Bodegas Enrique Mendoza, som ligger i byen Alfàs del Pi i Alicante området, tæt på havet og omkring 70 km. nord for byen Alicante.

Enrique Mendoza grundlagde vingården i 1989, men tilplantede egentlig de første vinmarker allerede i 1970, og begyndte også at lave lidt vine i 1978, men det er først i starten af 90’erne at bodegaen kommer rigtig i gang, da Enriques søn José (Pepe) Enrique Mendoza Gracia, født i 1971, kommer til som vinhusets vinmager.

Og det er Pepe, som – hjulpet af hans yngre bror Julián – nu kører forretningen. Pepe er ansvarlig for vingårdens ledelse og hele vinfremstillingen, mens Julián passer den kommercielle side af virksomheden. Pepe har fra en ung alder deltaget i vinproduktionen på Bodegas Enrique Mendoza, bl.a. ved at hjælpe med høst og presning af druerne – hvilket i starten i øvrigt skete ved hjælp af en 300 år gammel vinpresse – så han er opflasket med vin.

Pepe tog som uddannelse som ønolog ved skolen Félix Jiménez de Requena og studerede bl.a. på Raimat og Masia Bach. Han var den første spanske vinproducent til at arbejde i New Zealand, hvor han arbejdede hos Grove Mill i Marlborough Valley. Han arbejdede senere i Argentina med Altavista og Achaval Ferrer.

Pepes fundamentale mål på Enrique Mendoza er at opnå druer af højeste kvalitet. Markerne plejes med kompostgødning og alt sker miljørigtigt uden brug af sprøjtemidler. Det er Pepes grundholdning, at stor vin kommer fra ”store” vinmarker.

Bodegaen i Alfás del Pi er omringet af 5 hektar vinmarker, men de fleste af husets vinmarker er placeret lidt længere vest for Alfàs del Pi, nemlig i på vingården Finca Chaconero, som ligger i nærheden af byen Villena, hvor markerne ligger med en gennemsnit højde på ikke mindre end 1.200 meter, nogle endda så højt som 2.100 meter.

Markerne omkring Alfas del Pi er traditionelle beplantninger med Monastrell og Moscatel, men Pepe eksperimenterer også med internationale sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah, hvilket dog primært sker på Finca Chaconero. Vinene er typisk gæret i rustfrit stål, med lang maceration (op til 28 dage) og lagres i fransk eg.

Her har vi en dessertvin fra huset, lavet med druer fra markerne omkring Alfàs del Pi, dvs. meget tæt på havet, sikkert også derfor vinen bærer navnet Moscatel de la Marina, og selvfølgelig lavet 100% på Moscatel druen, som normalt giver en aromatisk og meget karakteristisk smag.

Duftmæssigt masser af indtryk med tropisk frugt … specielt abrikos, toast, umodne nødder, muscatnød, kokos, søde tulipaner og en lidt gæragtig duft. Der er godt med sødme i vinen (selvfølgelig), ren nektar, søde krydderier, honning … men også en god friskhed, som virkelig binder vinen sammen.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor prisen er 128 kr. for 1 stk., og 96 kr. pr. flaske, hvis du køber 12 stk.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2009 Plantagenet Wines, Hazard Hill Shiraz, Margaret River, Australien

2009 Plantagenet Wines, Hazard Hill Shiraz, Margaret River, AustralienVingården Plantagenet Wines er oprindeligt grundlagt i 1968, da englænderen Tony Smith for en lille arv købte en lille gård kaldt Bouverie ved Mount Barker i Vest Australien. Indtil da var der alene dyrket æbler på gården, men Tony plantede de første vinstokke, nemlig Shiraz og Cabernet Sauvignon, og var dermed én af de første til at tilplante vinmarker i denne del af området.

Første høst var i 1974, og de første flasker af krydret Shiraz og fyldig Cabernet lovede godt, og Tony Schmidt plantede herefter også yderligere sorter som Riesling, Pinot Noir og Chardonnay.

I 1999 blev vingården imidlertid købt af Lionel Samson & Son, et lokalt, gammelt, familieejet firma, som ellers beskæftiger sig med alt inden for emballage, transport, shipping samt vin- og ølproduktion. Med brødrene Lionel og William Samson i spidsen blev vingården udvidet med tilkøb af nye marker, og løbende udvidelser af produktionen.

Plantagenet har fundet deres egen stil og de laver unikke vine som bliver solgt over hele verden. Især deres Riesling kan blive meget gammel og deres Shiraz er “one of a kind” med masser af hvid peber i næsen og lidt Rhône-agtig i stilen.

Det milde og tempereret klima i Vest Australien er medvirkende til at deres vine opnår stor elegance og finesse.

Plantagenets ønolog og senior vinmager er John Durham, som har en lang og seriøs vinuddannelse, bl.a. har han tidligere været konsulent hos Chateau Margaux og Veuve Clicquot og derudover har han arbejdet som vinmager i Italien i flere år.

Plantagenet har opnået guld medalje ved Decanter World Wine Awards med deres Plantagenet Shiraz i årgang 2003, 2004 & 2005. Vinhuset er derudover kåret som “5 Star Winery” af den australske vinkritiker James Halliday i 2009 og 2010.

Denne Hazard Hill Shiraz er lavet på 82% Shiraz og 18% Grenache. Druerne kommer fra forskellige vinmarker og bliver presset og gæret hver for sig og derefter lagret på franske 225 liter tønder i 10 måneder inden der til sidst laves en sammenstikning af vinen.

Duftmæssigt selvfølgelig godt med moden frugt … typisk Australien, ingen overraskelser der. I næsen godt med blommer, lidt blomster, bolsjer (Kongen af Danmark), lidt lakrids og svage krydderier … men det hele meget intenst. Smagen overrasker imidlertid en smule, for det er ingen Aussi-Shiraz bulderbasse. Der er mere finesse i denne vin, og det er sgu dejligt. Der er selvfølgelig mørke bær med solbær, som det dominerende udtryk sammen med peber, sol … lidt alkohol. Medium eftersmag, men en australsk Shiraz, som er langt bedre end gennemsnittet.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor prisen er 139 kr. for 1 stk., og 105 kr. pr. flaske, hvis du køber 12 stk. Fås også hos Salling, hvor prisen er 84,95 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2012 Bodegas y Viñedos Artadi, Artazuri Tinto, Navarra, Spanien

2012 Bodegas y Viñedos Artadi, Artazuri Tinto, Navarra, SpanienBodegas y Viñedos Artadi er grundlagt i 1985 og beliggende i byen Laguardia i Rioja Alavesa. Gården var oprindelig et tidligere kooperativ af lokale vinbønder kendt som Cosecheros Alaveses, men ejes i dag af Juan Carlos López de Lacalle og ønologen Jean Francois Gadeau, som begge laver deres vine med målet at hæve kvaliteten og udbrede kendskabet til disse “superspaniere”.

Og huset hører i dag til blandt topproducenterne i Rioja. Bodegas y Viñedos Artadi var et af de første spanske vinhuse der for alvor indså vigtigheden af terroir, hvilket især kan opleves i vinen El Pison fra den kun 2,4 hektar store og 65 år gamle vinmark El Pison. En vin der de sidste 6 årgange har fået mellem 96 og 100 point i The Wine Advocate og som koster over 1.500 kr. herhjemme.

Samlet har Bodegas y Viñedos Artadi omkring 70 hektar vinmarker. Alt dyrkes 100% biodynamisk.

Der laves vine under fire brands, nemlig Artadi, Viña El Pisón, El Sequé og Artazu. Sidstnævnte brand dækker under vinhusets investering fra 1996, hvor de købte vingården Artazu i Navarra.

Artazu er beliggende i byen Artazu i Valdizarbe området, som er den nordlige del af Navarra. Her er produktionen primært med fokus på Grenache druen, som bedst udtrykker det lokale terroir. Deres første vin på markedet var årgang 2000. Artazus gennemsnitsproduktion ligger på 150.000 liter vin årligt.

Og her er netop en 100% Grenache baseret vin fra deres vingård i Navarra. De yngste vinstokke fra husets vinmarker giver materialet til denne friske unge vin. 50 % af vinen lagre på franske egetræsfade i 6 måneder, resten på ståltanke inden vinen blandes.

Duftmæssigt meget frugtrig med hindbær og kirsebær, grønne grene, bark og egetræsfade. Smagen er meget tør, godt krydret … der er lidt muscatnød eller spidskommen i smagen og også lidt stramhed … måske alkoholen, som dominerer for meget? Vinen vinder lidt i glasset, så rådet må være at dekantere vinen et par timer inden servering. Der var ved mit bord lidt uenighed om vinen.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor prisen er 109 kr. for 1 stk., og 82 kr. pr. flaske, hvis du køber 12 stk.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2011 Château de Montfaucon, Les Gardettes, Rhône, Frankrig

2011 Château de Montfaucon, Les Gardettes, Rhône, FrankrigAftenens første røde … en Les Gardettes fra Château de Montfaucon, som ligger i Cotes du Rhone på en høj klippe, lige ned til Rhône floden og umiddelbart overfor Chateauneuf-du-Pape på den modsatte side af floden.

Slottets historie går tilbage til den 11. århundrede, hvor det havde strategisk betydning, da Rhône floden var grænsen til det tyskromerske kejserrige.

Rodolphe de Pins’ familie købte slottet i 1766, og har produceret vin på slottet næsten lige siden. I en lang periode, fra 1936-1995, blev alle druer solgt til det lokale kooperativ, og det var først da Roldolphe efter endt uddannelse overtog vinproduktionen, at de igen begyndte at lave egne vine.

Før Rodolphe startede vinproduktionen har han som en del af sin uddannelse læst et år på UC Davis i Californien, og arbejdet hos Henschke Cellars i Australien, samt på Vieux Télégraphe i Chateauneuf-du-Pape. Det var med andre ord en mand med antennerne ude, der genstartede den historiske vinproduktion på Chateau de Montfaucon.

Vinmarkerne ligger i 3 forskellige enklaver i henholdsvis Montfaucon, Roquemaure og St. Genies de Comolas, og den terroirmæssige forskellighed er sammen med de 15 forskellige druesorter Rodolphe arbejder med, nøglen til forståelse af vinene. Det handler om diversitet, og naturlighed.

De 15 druesorter har alle en lang historie i det sydlige Cotes du Rhône, der både har skabt en naturlig tilpasning og berettigelse, og hvis man som Rodolphe tilstræber maksimal kompleksitet i vinene, må man nødvendigvis være åben for, at de druesorter der har tilpasset sig områdets klima og geografi, også kan have en betydning.

Forskelligheden i terroir og druesorter er med til at skabe det mest præcise Montfaucon udtryk. Af samme grund er Rodolphe ikke hoppet med på vognen og produceret enkeltmarksvine eller prestige cuvéer. Det er ganske enkelt ikke hvad det handler om. Efter Rodolphes overbevisning er de fleste specialcuvéer tænkte og fortænkte. De mister den sjæl og naturlighed, som vine bør have.

Vinene fra Chateau de Montfaucon er ikke certificeret økologiske, men i praksis er dyrkes markerne naturligt og fuldt bæredygtigt. Det er en nødvendighed for at lave den type Cotes du Rhone, som Rodolphe de Pins søger.

Rodolphe er både nørd og traditionalist, men inden for de filosofiske rammer af det traditionelle bliver der eksperimenteret. Vinene gærer på cementtanke, og der eksperimenteres hele tiden med gæring af flere eller mange druesorter sammen, enkelte for sig, enkelte lagres på barriques (altid brugte) alene, andre blandes sammen. Målsætningen er at skabe de mest elegante, komplekse og balancerede vine i det sydlige Rhône.

Rodolphe elsker balancen i Bourgogne, og det er den der søges genskabt. Vinstokkenes alder er høj (op til 90 år), og høstudbytterne lave, men vinene besidder en lethed og friskhed, der er usædvanlig for området. Selv i kraftige årgange er den røde bærfornemmelse dominerende.

Denne Rhône Les Gardettes er husets billigste røde vin og lavet på 50% Syrah, 15% Carignan,15% Cinsault, 10% Mourvèdre og 10% Grenache. Lagret på cementtanke i 18 måneder inden den kommes på flaske.

Duftmæssigt sådan rigtigt traditionelt Rhône. Uhmmm, her er Rhône/provencekrydderier, lavendel, lakrids, blæk/blyant, solbær, og samme fornemmelse går igen i smagen, som giver dig  solbær, peber …. som sidder lige i front af munden, en meget svag sødme … fyldig og varm, og alligevel med god bid. Det er faktisk en rigtig flot Rhônevin med et meget traditionel præg.

Forhandles hos Niche Vine, pris omkring 95 kr. (lige præcis denne har jeg ikke fundet, men Les Gardettes i Rosé koster 95 kr.) Hos Alverdens Vine findes den til 79 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger