Bagepulver, kagemix, yoghurt, frossen pizza, pizzaburger, kagedekorationer, cornflakes, hævemidler, geleer … alt til bagning. Alle kender vist Dr. Oetker, som specielt er god til pizza bagt i ægte stenovn, hvis man i hvert fald skal tro på reklamerne.

Dr. Oetker Pizzaburger – til jer, der ikke bare har appetit men sult. Prikken over i’et til enhver dessert! Dr. Oetkers dessertsauce smager udsøgt både til varme og kolde desserter, og så fås de i 3 lækre smagsvarianter: toffee, choko og saltlakrids. Ja mulighederne med Dr. Oetker er mange.

Der eksisterer sågar en Dr. Oetker app, som hedder kagerullen og byder på opskrifter på herlig hjemmebag … selvfølgelig med brug af Dr. Oetkers mange vidundermidler.

Familien Oetker driver – med hovedsæde i Bielefeld i det nordlige Tyskland gennem 4. generationer – det gigantiske internationale madimperium, der omsætter for over 80 milliarder kroner hvert år og har over 30.000 mennesker på deres lønningsliste. Og så ejer de minsandten også et af Tysklands mest prestigefyldte vinhuse, nemlig det hæderkronede Schloss Johannisberg.

Jeg havde egentlig overvejet frem og tilbage, om jeg skulle skrive om besøget på Schloss Johannisberg, for det var jo egentlig ikke et rigtig vingårdbesøg … mere et turiststop på en overcrowded attraktion, hvor man tilfældigvis også kan købe vin.

Jeg besluttede dog, at jeg ville skrive dette indlæg, dels som ærlig beretning om et flot og imponerende sted med en fantastisk vinhistorie, men også som stræk og advarsel for dem, som gerne vil se, høre og smage, hvordan små vinbønder laver deres vine.

Som I måske så på blogindlægget omkring Chat Sauvage, så ligger Schloss Johannisberg på toppen af en de stejleste, sydvendte skråninger ned mod Rhinen. Det er så berømt, at det endda i 1971 fik sin helt egen appellation, som egentlig bare hedder Schloss Johannisberg. Det et da cool.

Historien om Schloss Johannisberg

Der har været lavet vin på netop dette sted siden middelalderen og omkring år 1100 blev der på stedet bygget et benediktinerkloster, som dengang blev kaldt Bischofsberg .. altså biskoppens bjerg og det blev samtidig identificeret til at være det bedste sted at dyrke vin i hele området.

Omkring 30 år senere udvidede munkene også klosteret med en romansk basilika, altså en stor og imponerende søjlekirke til ære for Johannes Døberen og siden blev både højen og klosteret kendt som Johannisberg, altså Johannes bjerg.

Søjlekirken blev dog ødelagt under den tyske bondekrig i 1525, men navnet hænger fortsat fast på stedet, som dog i de efterfølgende år skiftede ejer utallige gange.

I 1716 blev ejendommen og jorden imidlertid købt af præstedømmet under fyrst Konstantin von Buttlar fra den daværende ejer Lothar Franz von Schönborn. De opførte det imponerende barokslot og plantede i 1720 de første marker med Riesling, men under Napoleonskrigene skiftede slottet ejere mange gange. 

I forbindelse med Wienerkongressen 1814-15 skænkede den østrigske kejser imidlertid godset til sin kansler, fyrst Klemens von Metternich og det blev herefter i familiens ejet helt frem til 1974, hvor det blev købt af Oetker familien.

Under 2. verdenskrig blev slottet totalt udbombet og der stod faktisk kun ydermurene tilbage. Det blev faktisk først genopbygget midt i 1960’erne af prins Paul Alfons von Metternich-Winneburg sammen med hustruen prinsesse Tatiana, som var af russisk afstamning.

Selvom Oetker familien havde købt slottet i 1974, så boede prins Paul på slottet frem til sin død i 1992 og prinsessen helt indtil hendes død i 2006.

Historien om de søde vine

Det var også her på Schloss Johannisberg, at den ædle søde vin blev produceret for første gang, da myndighederne i 1775 kom for sent med høsttilladelsen. Med historisk held prøvede man at se, hvad man kunne få ud af at vinificere de rådne druer, og det blev til den første vin af den typen, som vi i dag kalder Spätlese.

I 1787 opnåede man derefter for første gang det sødmeniveau, som vi i dag betegner Auslese. Herefter blev det et mantra at fremstille ædelt søde vine, og da en pludselig hård nattefrost ramte Schloss Johannisberg i december 1858, var det også her, at man for første gang pressede de frosne druer til Eiswein.

Og det med de forskellige sødmeniveauer satte vinslottet allerede i gamle dage i system. Man fandt nemlig på at forsegle flaskerne med lak i forskellige farvenuancer for at holde styr på de mange forskellige sødmegrader i de forskellige vine.

Og i dag lever systemet videre i bedste velgående, og alle flasker på Schloss Johannisberg er påsat farvestrålende kapsler efter følgende skala:

• Gul – Gelblack = Qualitätswein
• Bronze – bronzelack = Tradition
• Rød- Rotlack = Kabinett
• Grøn – Grünlack = Spätlese
• Sølv – Silberlack = Grosses Gewächs
• Rosa – Rosalack = Auslese
• Rosa/guld – Rosa-Goldlack = Beerenauslese
• Guld – Goldlack = Trockenbeerenauslese
• Blå – Blaulack = Eiswein

Der siges dog, at Schloss Johannisberg måske slet ikke var først med at udvikle vine med den ædle råd, men at der var sket tidligere i Tokaj i Ungarn … men der siges jo så meget. Det er under alle omstændigheder en af de mange historier, som hører sammen med det store og historiske Schloss Johannisberg.

Schloss Johannisberg i dag

I dag er Schloss Johannisberg en af området store turistattraktioner, og det gør selvfølgelig også, at alt omkring husets vine er sat i system. Således kan turister – udover at nyde den fantastiske udsigt – købe guidede ture i vinkælderen, Segway ture, besøge og købe vine i vinotheket, som mest er en shop, eller indtage et måltid i slottets restaurant, som efter sigende skulle være ganske god … men sikkert uden servering af pizzaburgere.

Derudover anvendes slottet i dag til en række kulturelle begivenheder, men man kan også – privat eller som virksomhed – leje lokaler til større møder.

Men der produceres også fortsat flotte vine på Schloss Johannisberg, som samlet har 35 hektar vinmarker, hvorfra husets vine med de farvede kapsler produceres.

Derudover ejer Schloss Johannisberg også vinhuset Weingut G.H. von Mumm og vinene derfra kan selvfølgelig også købes i vinotheket aka shoppen på vinslottet.

Sammen med en flok andre turister på stedet, der smagte vi skam også lidt vine, men man bliver aldrig helt opstemt. Måske skulle vi i stedet have sat os i restauranten … nu blev det hele bare en smule forvirrende og snart satte vi da også kursen mod turens sidste gårdbesøg.

Vort besøg hos Weingut Chat Sauvage var – by far – det bedste under opholdet i Rheingau. Det gælder både gæstfriheden, frem- og rundvisningen samt de imponerende vine.

Det var lørdagens første besøg og jeg havde dagen før skrevet til huset og spurgt, om det var okay med et besøg … selvfølgelig på mit bedste og fremmeste udenbyske sprog? Og ganske overraskende havde jeg fået en mail retur, hvor der på dansk stod; Tak for din mail. I skal være vekomne til smagning på Chat Sauvage i morgen kl. 11.00.

Og mailen var underskrevet Gustav Laursen, studerende ved Geisenheim universitetet. WTF? En vaskeægte dansker midt i det udenlandske Rieslingland? Vi svarende selvfølgelig derfor fluks, at vi ses i morgen kl. 11.00 cirka.

Og det blev vist også cirka, for vi ankom til Weingut Chat Sauvage lidt før tiden. Om lørdagen åbner vinhusene nemlig lidt senere, så vi havde trippet lidt efter morgenmade på Gasthof Krancher og samtidig tog turen hen til Chat Sauvage i Johannisberg kortere tid end forventet. Vi rullede derfor ind på grusvejen 10 minutter før tid og smed vores dieselkøretøj ved siden af stedet sølvfarvede Land Rover.

Allerede da vi stod ud af bilen kom vor landsmand Gustav Laursen os i møde og bød velkommen. Hvor fedt at møde en dansker her … og sammen gik vi hen til vinhuset, hvor Gustav i vinotheket havde gjort klar til os. Store og elegante Zalto vinglas og et lækkert smagelokale med udsigt til Schloss Johannisberg længere oppe. Kanon.

Vi startede med at høre lidt til Gustav og hans historie. Han læser ganske vist på Geisenheim universitetet, men dog ikke til vinmager, men i stedet indenfor International Wine Business. Ved siden af studiet arbejder Gustav dog deltid på Weingut Chat Sauvage.

Lidt historie om Weingut Chat Sauvage

Derefter gik vi i gang med vinene og imens fortalte Gustav lidt om vinhuset og historie bag. Weingut Chat Sauvage er grundlagt i år 2000, men historien startede allerede i 1992, hvor i værksætteren og rigmanden Günter Schulz, der er bosat i Hamburg, besøgte Rheingau og blev forelsket i området.

Günter Schulz er selv Bourgogne freak og han besluttede sig for, at lave vin i Rheingau … vin som skulle være på højde med vinene fra Bourgogne. Kvalitets Pinot Noir med et internationalt format fra Rheingau.

For at et sådant vovestykke skulle kunne lykkedes, var Günter Schulz helt bevidst om, at han skulle ha’ fat i nogle af områdets bedste vinmarker. Det er dog sjældent, at den type marker kommer til salg, og det var derfor først i år 2000, at han købte sin først parcel på vinmarken Johannisberger Hölle.

For klimaet på de stejle marker i Rheingau kan flere steder sammenlignes som Bourgogne. De mange solskinstimer, det milde klima og en undergrund med flere lag mineraler er optimal for den røde burgunder drue. Det er både Taunus-Quarzit, skifer og leragtig löss.

For at drømmen kunne blive virkelig, så solgte han sin egen samling af Bourgogne vine via Christies auktioner, og så havde han både til køb af marker og en senere opførelse af det moderne vineri i markerne ved Johannisberg.

Det første år efter etableringen lavede Chat Sauvage deres første vin, men alene et par tønder. De blev faktisk produceret i samarbejde med vinmageren Erik Andersson hos naboen Weingut Schamari-Mühle i Johannisberg. Men det var før etableringen af det imponerende vineri, som I også kan se på det øverste foto.

I dag har vinhuset omkring 8 hektar og markerne ligger i både Winkel, Rüdesheim, Johannisberg, Assmanshausen, Geisenheim  samt Lorch længere mod vest.

Således har man parceller på så imponerende marker som Johannisberger Hölle, Rüdesheimer Drachenstein og Roseneck, Assmannshäuser Höllenberg og Frankenthal samt i Lorch markerne Bodental, Pfaffenwies og Kapellenberg.

Og netop markerne er grundlagt for den svimlende kvalitets, som præger vinene fra Weingut Chat Sauvage. Det kræver hårdt arbejde og Gustav fortalte, at man årligt bruger omkring 1.000 mandetimer pr. hektar. Til sammenligning ligger gennemsnittet i fx Pfalz på 200-220 mandetimer pr. hektar.

I kælderen er det også det gamle håndværk, som er i fokus. Der  arbejdes med spontangæring, maceration og vinene lages således typisk 18 måneder på barriques og tappes ufiltrerede.

Og selvom man befinder sig midt i det rheingauske Riesling landskab, så holdes der fast i referencen fra Bourgogne. Det betyder selvfølgelig også, at husets hvidvine laves på Chardonnay.

Ingen Riesling hos Weingut Chat Sauvage … kun Pinot Noir og Chardonnay … en rebel i Riesling land og dermed lever huset godt op til sit navn, der jo betyder vildkat.

På samme vis er huset heller ikke medlem af VDP – Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter – da det primært betyder en masse administrativt bøvl. Og det er endda selvom 90% af Chat Sauvages marker egentlig ville være Grosse Lage.

Det er ikke den gamle Günter Schulz, som selv laver vinene … han drikker dem vist bare. I stedet er produktionen lagt i hænderne på ansat vinmager, hvilket i dag er Verena Schöttle, som har overtaget ansvaret efter den første vinmager Michael Staedler.

Vi skulle senere faktisk møde det smukke og dygtige Verena, som inviterede os en tur rundt i produktionen og vinkælderen, men det vender jeg fluks tilbage til.

Vores smagning

Gustav havde forberedt lidt af en smagning for os … og vi blev vist lidt overrumpet, men på den fedeste måde. Det skulle vise sig, at vi skulle smage 13 forskellige vine, nemlig:

• 2014 Rosé Sekt Pinot Noir Brut
• 2014 Rheingau Chardonnay
• 2015 Clos de Schulz Chardonnay
• 2014 Rheingau Pinot Noir
• 2013 Assmannshausen Pinot Noir
• 2013 Lorch Pinot Noir
• 2012 Lorcher Kapellenberg Pinot Noir
• 2012 Lorcher Schlossberg Pinot Noir
• 2012 Assmannhäuser Höllenberg Pinot Noir
• 2012 Johannisberger Hölle Pinot Noir
• 2013 Rüdesheimer Drachenstein Pinot Noir
• 2007 Rüdesheimer Drachenstein Pinot Noir
• 2009 Assmannhäuser Höllenberg Pinot Noir

Og nej … jeg har ikke smagsnoter på vinene … og dog, for de sidste to med lidt alder var så fremragende, fucking fantastiske, at dem blev jeg simpelthen nødsaget til at skrive noter på. Jeg har selvfølgelig linket til mine smagsnoter ovenfor.

I Danmark forhandles vinene via H.J. Hansen Vin aka Vinspecialisten, men vinen basisvinen Jeder Zeit er imidlertid ikke på vinhusets prisliste. Gustav forklarede, at det formentlig skyldes, at den vin er lavet direkte til det danske marked og ikke alene er lavet af druer fra egne marker.

Jeg fortalte om mit første møde med Weingut Chat Sauvage i 2013, hvor jeg smagte deres 2007 Johannisberger Hölle Pinot Noir, som jeg var aldeles begejstret for. Siden har jeg faktisk aldrig nået samme niveau igen … altså indtil denne smagning.

Smagningen var nemlig intet mindre end imponerende og viste med tydelighed de kvaliteter, som findes hos Weingut Chat Sauvage. Nu er jeg jo i forvejen total vild med tysk Spätburgunder aka Pinot Noir … og dette besøg bekræftede kun min kærlighed.

Og spørger du min direkte, hvad jeg helst vil drikke … Chat Sauvage eller Bourgogne, så vælger jeg sgu nu klart Chat Sauvage. Men det havde du sikkert allerede gættet.

Som det kan ses på billedet, så nød drengene sgu vist smagningen ganske pænt. Her ser de i hvert fald en smule veltilpasse ud … men vi var alle lidt dupperede.

Besøg i produktion og vinkælder

Sidst i smagningen kom vinmageren Verena Schöttle op og spurgte om vi ville se vinkælderen? Det skulle hun ikke spørge om mange gange og vi fulgte derfor straks efter hende ind i produktionslokalerne.

Vi startede ved vinpressen, som allerede var i fuld gang. Vi så også de store kar, hvor druerne ligger til udblødning inden presningen … store grønne kar, som var overtrukket med klar folie.

Vineriet et lavet således, at vinen efter presningen kan løbe direkte fra produktionslokalet og ned til kælderen, hvilket kan ses på billedet nedenunder. Der løber vinen i slangerne ned til fade i kælderen.

Vi fik set barriqueskælderen og Verena fortalte om produktionen og husets vine. Vi fik også lov at smage en fadprøve af en Chardonnay, som vistnok var fra årets høst.

Drengene var selvfølgelig lidt starstruck over den søde vinmager … winzerin, men de bemærkede også hendes store biceps, som klart fortalte knægtene, at vinproduktion også er hårdt arbejde.

Vi fik selvfølgelig også set flaskelinjen, nogle af de færdige vine, som lagres og efterfølgende etiketteres inden salg. På billedet ovenover ser vi fra venstre Falken, Gustav og Keeper.

Samlet blev det et fabelagtig besøg … så stor tak til Gustav og Verena for godt værtskab samt smagningen af de lækre vine. Vi endte selvfølgelig med at købe lidt … og ville ønske at pengepungen og bilen havde været større.

Jeg vil klart anbefale Weingut Chat Sauvage, som herhjemme – som nævnt – forhandles af H.J. Hansen Vin aka Vinspecialisten. Har du ikke smagt vinene tidligere … så prøv det. Seriøst! Det er en fabelagtigt rebelsk og burgundisk vinhus i Rheingau.

Jeg har siden jeg første gang smagte Riesling fra Weingut Peter Jakob Kühn været betaget af hans tørre, sprøde og mineralske vine. Jeg husker fortsat klart min første vin fra Kühn … en 2011 Riesling 300m NN Rutz Rebel, som var lavet i et samarbejde mellem Peter Jakob Kühn og sommelier Billy Wagner fra vinbaren Rutz i Berlin.

Og det var netop på Rutz i Berlin, at jeg smagte vinen og blev så bjergtaget, så derfor havde vi selvfølgelig også Weingut Peter Jakob Kühn på vores besøgsliste. Så efter besøget på Schloß Schönborn gik turen til Oestrich-Winkel, hvor Weingut Peter Jakob Kühn ligger lige i udkanten af byen.

Om Weingut Peter Jakob Kühn

Lad os inden smagningen kigge lidt nærmere på Weingut Peter Jakob Kühn, der er grundlagt tilbage i 1786 af Jacobus Kühn. Vinhuset producerer da også vinen Jacobus, som netop er opkaldt efter den gamle grundlægger.

Peter Jakob Kühn er 11. generation på vingården, som han overtog tilbage i 1979 sammen med hustruen Angela. Hustruen tager sig af adminstrationen og parrets 3 voksne børn Sandra, Kathrin og Peter Bernhard hjælper også til.

Derudover skal der også holdes styr på en lang række børnebørn, så der er virkelig tale om et rigtigt familieforetagende. Det var vistnok Kathrin, som vi mødte, da vi besøgte gården.

Peter Jakob Kühn har omkring 18 hektar vinmarker og laver omkring 120.000 flasker vin årligt. Flere af Kühns marker er egentligt Erste Lagen  eller Grosse Lage marker, men det er Kühn for beskeden til at skrive på hans flasker. Det fremgår imidlertid nu af hans hjemmeside.

Kühn ejer parceller på markerne Oestricher Klosterberg, Hallgarten Hendelberg, Oestrich Lenchen, Mittelheim Sankt Nikolaus, Oestrich Doosberg og Hallgarten Frühenberg.

Siden 2004 har vinhuset været certificeret, og Kathrin fortalte også masser om deres filosofi og det at være biodynamisk vinproducent. Huset kalder sig dog også selv bioweingut.

Og det er helt klassisk biodynamisk tilgang med nedgravning af kohorn, som fyldes med ekstrakt af kolort, komposterede vinblade, mælkebøtter, kamilleblomster, løvetand og badrian … tilsat en stor portion kompostorme.

Efter nedgravning i en lang periode, så tages kohornene op igen og der laves en væske fra horn + fyld, og denne væske anvendes til at sprøjte vinplanterne med.

Selvom vinhuset har eksisteret gennem 11. generationer, så er det primært under Jakob Peter Kühn, at der er sket en markant fremgang.

Og det har vineksperterne nu også fundet ud af, bl.a. skriver Gault & Millau om Kühn; Das ist Rheingau at its best! Ja selv den gode Parker har givet Kühns vine høje point. Gault Millau har også i deres Weinguide 2016 kåret Jakob Peter Kühn som Winzer des Jahres 2016.

Vort besøg og en syg dreng

Vi besøgte Weingut Peter Jakob Kühn uanmeldt, og hverken Peter Jakob eller sønnen Peter Bernhard var hjemme, selvom vingården skam havde åbent. Det havde vi skam tjekket.

Imidlertid var Kathrine hjemme og tog os med ind i Vinotheket. Hun er søster til Peter Bernard, men denne dag var hendes dreng syg og lå i en klapvogn. Han var helt klart ikke på toppen og jamrende sig dog også løbende. Det blev derfor heller ikke verdens længste smagning.

Vi fik dog med en smule jamren som sagte baggrundsstøj en fin lille smagning, hvor vi smagte både Riesling og en smule Spätburgunder og derudover en længere snak om biodynamik.

Der kom lidt efter et par børn … og fluks var den lille knægt en del bedre og spurtede udenfor for at lege med de andre.

Vinmæssigt er det tørre, sprøde og mineralske vine … jeg var specielt ganske imponeret af vinen Quarzit, hvor druerne kommer fra markerne ved Oestrich. Vi smagte også lidt Erste og Grosse Lage vine, bl.a. Oestrich Doosberg GG.

Vi kunne ikke komme ned og se deres produktion … det rodede for meget og derfor ville de helst ikke vise det frem på dette tidspunkt. Det var nok forståeligt … og måske også at presse tingene, nu da hun stod alene med en syg knægt.

I stedet takkede vi … købte et par vine og satte kursen retur mod Rüdesheim.

I vores færd på at undersøge vin hos en række udvalgte vinproducenter i Rheingaau, så blev næste stop hos Weingut Schloß Schönborn i Hattenheim på adressen Hauptstraße 53.

Smukt beliggende vingård … total view udover vinmarker og Rhinen i baggrunden. Solen havde samtidig besluttet at følge os denne dag, så alt var fryd og gammen.

Weingut Schloß Schönborn har på stedet et vinothek, som ligger i en tilsyneladende lidt ældre villa, som ligger lidt tilbagetrukket, men vi satte vores jyske platfødder forrest og sjaskede op til vineriet, som umiddelbart så en smule lukket ud … det var det nu ikke.

Vinotheket har udenfor en stor terrasse med plads til 60 mennesker, mens der indenfor er plads til 30 besøgende. Det ligger bekvemt – siger vinhuset selv – lige overfor banegården i Hattenheim. Det kan der sikkert være noget om.

Under Vinotheket findes der også en smuk vinkælder, der også bruges til arrangementer, men den fik vi imidlertid ikke at se. I stedet blev vi varmt modtaget af den søde Elise Wieliczko, der arbejder i Vinotheket med rådgivning af vin.

Og måske var det lige præcis her, at vores plattyske ikke slog helt til, for Elise tilbød en smagning, hvilket vi selvfølgelig sagde jae til, og da hun videre nævnte muligheden for lidt brød og ost, så sagde vi såmænd også jae.

Men brød og ost så vi nu aldrig noget af. Men vi fik dog en smagning af primært husets tørre Rieslinge, men nåede selvfølgelig også at smage lidt Spätburgunder.

Historien

Schloß Schönborn ejes af familien Graf von Schönborn og som navnet indikerer, så er det en gammel, historisk og adelig slægt, som oprindeligt kom fra Rheingau og Taunus.

Familien kan spores helt tilbage til 1100-tallet og tæller bl.a. riddere, biskopper, kardinaler, kurfyrster, grever, ministre, diplomater mit weiter. Familien var samtidig også blandt de vigtigste bygherrer af barokslotte i Sydtyskland.

Schönborn familien har således også hovedsæde på det enormt store barokslot Schloß Weißenstein ved Pommersfelden i Franken, bygget mellem 1711 and 1718 for Lothar Franz von Schönborn, fyrstebiskop af Bamberg og ærkebiskoppen af Mainz.

På erhvervssiden ligger familien heller ikke på den lade side, idet aktiviteterne i dag omfatter landbrug af små 900 hektar jorder, et lille skovbrug med omkring 1.600 hektar skove, et savværk, 88 hektar med fiskefarme og sluttelig drift af 3 restauranter samt vinproduktion.

Og vinproduktionen sker fra hele 3 vinslotte, selvfølgelig først og fremmest på Schloß Schönborn, som ligger ved byen Eltville am Rhein … selvfølgelig med en storslået udsigt udover Rhinen.

Herudover laver familien i dag også vine på Schloß Hallburg omkring 2 kilometer fra Volkach i Franken med tilhørende 30 hektar vinmarker samt på vingården Casa Cadaval i Ribatejo regionen i Portugal med omkring 53 hektar vinmarker.

Grundstenen i vinproduktionen er imidlertid Weingut Schloß Schönborn i Rheingau. Der var hér, at familien startede vinproduktionen, og gamle fortegnelser viser, at mange af vinmarkerne har været ejet af familien siden 1349.

I dag er der over 50 hektar vinmarker, som er tilkøbt gennem tiderne. Disse marker omfatter fx Baiken i Rauenthal, Berg Schlossberg i Rüdesheim, Domdechaney og Höllenberg i Assmannshausen, Kläuserweg og Rothenberg i Geisenheim, Marcobrunn i Erbach, Nussbrunnen, Pfaffenberg, Wisselbrunnen i Hattenheim og mange flere.

Der dyrkes primært Riesling  samt lidt Pinot Noir og Pinot Blanc. Vinene fra Weingut Schloß Schönborn laves i tre serier, nemlig Gutsweine, dernæst Lagenweine og selvfølgelig de bedste Erste Lage/Erste Gewächse Weine.

Siden 1998 har familieforetagendet være drevet af Paul Graf von Schönborn. Han havde inden overtagelsen studeret i USA, og administrerer nu alle grene i forretningen inkl. driften af fonden for det store slot Schloß Weißenstein i Pommersfelden.

Herudover er han også protektor for Collegium Musicum i Pommersfelden, endnu en rolle han har overtaget fra hans far Dr. Karl Graf von Schönborn.

Smagningen hos Domänenweingut Schloß Schönborn

Smagningen på vingården var ganske fin, men det viste sig også senere, at vi skulle betale 10€ pr. mand. Det kunne man jo reelt godt ha’ sagt forinden, men omvendt fik vi også en god smagning og måtte gerne selv supplere i glassene. Så vi blev nok ikke snydt.

Vi smagte husets almindelige Gutswein Riesling … dernæst Orstwein Rüdesheimer Riesling inden vi røg op til Nussbrunnen Erste Gewächs, Pfaffenberg samt en total lækker 2009 Rüdesheimer Berg Shloßberg Riesling og lidt Spätburgunder.

Den søde Elise Wieliczko lavede også et pænt smageskema med de vine, som vi havde smagt. Ganske pænt af hende, men omvendt også ganske nemmere, når vi nu skulle købe nogle af vinene. Det gjorde vi så, inden vi takkede og traskede af … næste vinhus ventede jo i horisonten.