Vinanmeldelser

2017 Weingut J. Neus, Ingelheimer Pares Spätburgunder GG, Rheinhessen, Tyskland

2017 Weingut J. Neus, Pares Spätburgunder GG, Rheinhessen, TysklandDet er ikke ret mange dage siden, at jeg sidst smagte Neus’ Pares Spätburgunder Großes Gewächs. Dengang var det i den splinternye og endnu ej frigivne årgang 2018, men nu har jeg hældt vinen anno 2017 op i glasset.

Som jeg også skrev sidst, så er Pares er den ene af Neus’ Große Lage marker og den har endda sit navn efter det lokale navn for Paradis. Marker ligger på den store bakketop Mainzer Berg og strækker sig imod Nieder-Ingelheim.

Samlet er Pares kun 9 hektar stor og har været kendt som en fremragende vinmark allerede i den sene middelalder. Marken har en jord med kalk, lerjord og højt stenindhold. Pares er spontangæret med 30% hele klaser i små åbne gæringskar og dernæst lagret på gamle egetræsfade i 18 måneder.

I glasset har vinen den helt rigtige farve. Tjek. Det er en lys, let og transparent, teglfarvet vin, virkelig arketypisk Spätburgunder. Tjek. I næsen er vinen virkelig landlig og animalsk … faktisk langt mere end jeg lige havde forventet, selvom 2018’eren også bød på lidt reduktiv, svedig bonderøv, tarmluft og kål. Her er det bare en smule  vildere … kål, svovl, fernis, maling, bonderøv og syrlig med ribs, jordbær, violer, tørrede rosenblade, nye lædersko, røg, eg og fadnoter som kanel, vanilje, nødder samt søde elementer. Det er sgu vildt.

Med mere luft i glasset sidder man tilbage med en vild, animalsk og moden syrlighed, som lige så stille vinder ind på en. Luften gør også, at svovlen og kålhovederne ikke får så meget plads i sendefladen, hvorfor du skal give vinen godt med iltholdig tålmodighed.

Selvom jeg måske fortsat lige grubler over duften, så smager det altså bare vildt godt. Vinen har denne fint sarte, småsyrlige og smukt afbalancerede smag med frisk, lys frugt, rabarber, tranebær og ribs. Syren er skarp, let og præcis, tanninger egentligt tilpas bløde med et lille peberbid, masser af virkelig lang frugtsmag. Der er sødme, svag bitterhed, syre, balsamiske elementer, mineralitet og allerede nu smager det hamrende godt.

Forhandles af Mr. Ruby, hvor en flaske koster 449 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2014 Johner Estate, Gladstone Pinot Noir Reserve, Wairarapa, New Zealand

2014 Johner Estate, Gladstone Pinot Noir Reserve, Wairarapa, New ZealandDenne 2014 Gladstone Pinot Noir Reserve kan på mange måder minde om Karl Heinz Johner himself … stor, rund, venlig og lige til at blive i godt humør af. Den er selvfølgelig fra Johner familiens vingård i New Zealand.

Jeg har tidligere besøgt Johner familien i Baden, og det – samt alt om vinhuset – kan du læse mere om i blogindlægget; Besøg hos Weingut Karl H. Johner i Bischoffingen. I det indlæg kan du også læse om vingården i Gladstone sub-regionen i Wairarapa i New Zealand.

Deres vingård i New Zealand købte familien i 2000 og den har 12 hektar vinmarker, hvoraf de 8 hektar er med  Pinot Noir, men de har derudover også både Syrah, Sauvignon Blanc, Pinot Gris og Chardonnay på deres marker.

I dag passer Karl Heniz Johner primært vingården i New Zealand, mens Patrick Johner driver den tyske del.  Irene fortalte under vort besøg, at hun også tager med Karl Heinz til vingården i New Zealand en gang årligt og er med til al arbejdet i marken.

Denne 2014 Gladstone Pinot Noir Reserve er husets topvin, hvor druerne alene kommer fra én mark … og endda fra de ældste stokke og lavet med gæring i åbne fade og så lagret 1 år på franske egefade, heraf 75% nye fade. Selvom det er Johner Estates topvin, så er den i bedste New Zealand stil på flaske med skruelåg.

Og sikke en vin … en vin som klart er mørkere end husets tyske Spätburgunder vine. I næsen er det derfor mørke og sødme bær med klart fadpræg. Der er brombær, sorte kirsebær, røg, stor landlighed, bolsjesødme, mælkechokolade … vild fagpræg, hvor der også dukker en spændende parfumeret grøn nerve op.

Smagen er vild, rund, fed, cremet med en gudeagtig kraft. Det smager vildt godt. Selvom man måske lige i starten synes, at stilen er lidt for varm, så sniger vinen sig ind på en, for det er så blødt, cremet, smagfuld … og selv syren er rund, poleret, glatslebet og afpudset og den sti følger tanninerne også. Frugten er brombær, kirsebær, pænt med kirsebær, stor pondus, peber og saftig fedme.

Købt på vingården, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2017 Domaine No Control, Rockaille Billy, Auvergne, Frankrig

2017 Domaine No Control, Rockaille Billy, Auvergne, FrankrigAuvergne er en lille og oftest helt overset vinregion i Frankrig og faktisk er den slet ikke med på mange kort over hele landets vinregioner. Auvergne har også kun cirka 500 hektar vinmarker og ligger vel lige i midten af en trekant bestående af Beaujolais i Bourgogne samt Rhône og Bordeaux.

Det er der i byen Volvic, at vi finder Domaine No Control, der står bag denne 2017 Rockaille Billy … den vender vi tilbage til lidt om lidt.

Domaine No Control drives af den unge vinmager Vincent Marie, der grundlagde vinhuset i 2013 efter sin vinuddannelse og et par praktikophold i Alsace hos Patrick Meyer og Bruno Schueller … begge biodynamiske producenter.

Han er sådan en rigtig, lille økobonde, som alene har 5 hektar vinmarker, der ligger i Puy de Dôme, et landskab skabt af vulkansk aktivitet. Markerne er under omlægning til økologisk drift og på dem dyrker han både Gamay, Pinot Noir, Syrah, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Sylvaner and Pinot Auxerrois aka Auxerrois Blanc.

Vincent er specielt inspireret af Patrick Meyer, som lærte ham alt om biodynamisk drift, så Vincent passer også markerne efter samme principper og er startet med at give markerne flere biodynamiske præparater som kohornsgødning og hornsilica.

Markerne er fordelt på flere plots … og nogle bearbejdes helt gammeldags med heste. Vincent har selv sin egen hest og passer også i øjeblikket Michel Augés hoppe Praline, som i forvejen er vant til at arbejde i vinmarker.

Denne 2017 Rockaille Billy er ren Gamay, som er høstet med et udbytte på 25 hektoliter pr. hektar fra vinstokke, der er 50 år i gennemsnit på granit, vulkanske marker i 500 meters højde.

Vinen er lavet med spontangæring i fiberglascoatede tanke på de naturlige gærceller med delvis knusning samt hele druer, 3 ugers gæring og maceration på druerne. Derefter er vinen lagret, hvor det er med halvdelen i tanke og den anden halvdel i 23 hektoliter foudres.

Næsen minder vildt meget om Beaujolais … mørk, landlig, animalsk, mælket med kærnemælk, maling, afdæmpet terpentin, mentol, mint, søde og røde bolsjer, kul, kirsebær, hindbær, brombær … masser af duft, kraft og stor landlighed.

Og det er også vildt meget smag i vinen … saftig, cremet, fed med noget bitterhed i frugten, som er sorte kirsebær og brombær, mens syren er mild. Det gør vinen meget læskende, saftevandsagtig nem, kødfuld, rund og blid. Men for pokker … hvor er der meget smag i vinen, meget smagfuld. Nice.

Forhandles af Volatil, hvor en flaske koster 240 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2013 Nervi, Gattinara Vigna Valferana, Piemonte, Italien

2013 Nervi, Gattinara Vigna Valferana, Piemonte, ItalienFor at par år siden købte legendariske Giacomo Conterno hovedparten af vinhuset Nervi … og alle vine fra årgang 2015 sælges nu med Conterno navnet tydeligt på etiketten. Denne 2013 Gattinara Vigna Valferana er fortsat med den gamle etiket.

Det er nu ikke så lang tid siden, at jeg smagte en af de nye vine fra Nervi, deres 2015 Gattinara, som jeg selvfølgelig også skrev om her på Houlbergs Vinblog.

Azienda Vitivinicola Nervi ligger midt i byen Gattinara lige overfor Ufficio Postale Poste Italiane … det lokale postkontor. Vinhuset er oprindelig grundlagt af Nervi familien i 1906 og de ejede det i 85 år indtil 1991, hvor det blev solgt til familien Bocciolone, som havde tjent deres penge på stålhandel.

Men dårlig ledelse og administration gjorde, at vingården i 2011 gik konkurs, selvom kælderen egentlig bugnede af masser af usolgte vin både i tønder og på flaske. I stedet blev Nervi så købte af den norske bank- og investeringsmand Erling Astrup sammen med en flok investorer.

Han genansatte samtidig Enrico Fileppo, der siden 1982 havde fungeret som vinmager på Nervi og stået bag alle vinene. Og dermed holdte Nervi – også efter overtagelsen – fast i de gamle, traditionelle produktionsmetoder, som man havde fulgt på gården i over 100 år.

Efter overtagelsen af Nervi blev Erling Astrup og Roberto Conterno gode venner. Hvordan det skete ved jeg ikke, men det tætte venskab gjorde, at Roberto ofte havde sin gang på Nervi og blev fascineret af den helt specielle vulkanske og lerholdige jord omkring Gattinara og den smukke beliggenhed af gården ved foden af Monte Rosa.

Roberto kunne se, at jorden samt den nordligere placering var perfekt og kunne bidrage til at lave ranke og elegante vine, med et flot lagringspotentiale. Mod nord beskytter Monte Rosa mod de kolde vinde, og garanterer passende nedbør og en konstant brise.

Kvaliteten af leret i jorden er meget høj og kun sammenlignelig med jorden i Serralunga d’Alba … et af de bedste steder for Barolo. Den vulkanske klippejord og fraværet af kalk bidrager til områets karakteristiske og vigtige syre.

Hele appelationen for Gattinara er blot på 120 hektar. Den altovervejende del er beplantet med Nebbiolo, som lokalt kaldes Spanna, samt en lille smule Vespolina og Uva Rara.

Nervi ejer 27 hektar vinmaker, bl.a. markerne Casacce, Caravoglie, Valferana og Molsino. Vinstokkene er mellem 10–40 år gamle og beliggende i 290-420 meters højde. Nervi producerer i dag godt 120.000 flasker årligt.

Vinkældrene er fra det det 19. århundrede og har en konstant og naturlig temperatur. Nervi bruger kun store fade med en størrelse mellem 750 liter og 7600 liter.

Til stabilisering af vinen benyttes store cementfade, og til gæringen benyttes en naturlig gær udvalgt fra egne marker. Den malolaktiske gæring sker spontant i løbet af foråret.

Til gæringen af  de fleste af vinene på Nervi benyttes gæringsfade af træ. Den officielle minimumslagring fra konsortiets side angiver en obligatorisk lagring på tre år, heraf to på fad. I erkendelse af deres vines ranke struktur, vælger Nervi at lagre deres Gattinara minimum tre år på fade, mens vinene enkeltmarks vinene Valferanas og Molsino lagrer hele 4 år.

Valferana er en 5,3 hektar stor mark, der siden 1228 har været en af de bedste marker i området. Navnet Valferana kommer af ordet Val Florana, som vel næmrst betyder jerndalen. Marken har nemlig et usædvanligt højt indhold af jern og mangan i undergrunden.

Duftmæssigt starter vi lidt forsigtigt … den lette, lyse transparente væske med småbrunlige kanter er først en forsigtigbuks. Men hvor er det dog elegant, når den lukker op for hanerne … masser af knuste blomster, roser og violer rammer først, hvilket så smukt efterfølges af ribs, hyben, jordbær, brændt ler, læder, charcuteri, tobak, peber, allehånde og let balsamisk. Det er på ingen måder eksplosivt, men afdæmpet, lys, roligt, sart og alligevel ekstatisk sprudlende.

Smagsmæssigt er det en intens, lys, men ikke vild stram Nebbiolo, for den har i stedet en feminin lethed. Tanninerne er lette, men de er heldigvis fortsat i det bidske og mundrensende humør, som sammen med den lyse syre og bitre urter giver vinen friskhed, selvom man lige fornemmer lidt modenhed i de lyse frugter. Der kommer lidt blomstrede og mineralsk renhed henover … det smager fandeme sindssygt godt, selvom jeg fortsat sidder på stolen.

Importør er Adriat Vinimport og i vinbutikkerne koster en flaske af denne årgang 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2019 Weingut Andres, Haardter Herzog Chardonnay, Pfalz, Tyskland

2019 Weingut Andres, Haardter Herzog Chardonnay, Pfalz, TysklandPå Weinstraße i den smukke ny Deidesheim i Pfalz har de unge brødre Thomas og Michael Andres efter overtagelsen af Weingut Andres gået deres helt egne veje for at lave unikke vine, hvilket denne 2019 Haardter Herzog Chardonnay er et fint resultat på.

Vingården er oprindeligt grundlagt af brødrenes forældre Wunibald og Veronika Andres for lidt over 30 år siden, hvor de omdannede familiens ejendom fra almindelig landbrugsdrift til et vinbrug. Thomas og Michael Andres således 3. generation på den lille gård … men kun 2. generation som vinproducenter.

De overtog driften i 2015 med et ønske om at gå egne veje og lave deres egne, spændende vine. De har samlet 17 hektar vinmarker, hvor de bedste marker er Königsbacher Ölberg, Deidesheimer Leinhöhle og Ruppertsberger Reiterpfad.

De driver markerne økologisk samt efter biodynamiske principper, selvom de ikke er certificerede. De siger selv, at gode vine skabes i hovedet og samtidig kræver masser af tid … og de forsøger give alle vinene et præg af deres mineralske terroir og griber så lidt ind i produktionen som muligt.

Vinene er helt traditionelt opdelt i Gutsweine, Ortsweine, Erste Lagen og Große Lagen … og her smager vi deres Erste Lage vin 2019 Haardter Herzog Chardonnay.

Druerne fra marken Haardter Herzog er høstet med et beskedent udbytte på 25 hektoliter pr. hektar, hvilket skyldes, at Chardonnay stokkene på marken er nogle af de ældste i Pfalz. Drengene dyrker da også primært Riesling … men en smule Chardonnay og lidt Pinot Noir på deres kalk og mergelholdige marker.

Vinen er lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller og efter endt fermentering er vinen lagret på egefade med en halvdel nye barriques og en halvdel brugte barriques.

Op af glasset strømmer røgede Chardonnay skyer … der bærer på fadprægede noter med saltvand, babyfedt, brunet smør, pærer samt let fersken, ananas, lindetræ, svagt lidt honning, blomster samt en kalket mineralitet … totalt burgundisk wanna-be, gonna-be samt ought to-be.

I munden er der lidt de samme røgede og krydrede elementer … en smag med let babyfedme, masser æbler, lemon, syltede citroner og igen noget salt, der – nærmest som et bindemiddel – sammen med syren og svag bitter grape holder vinen i stramme tøjler, så den aldrig mister det elegante. Syren er til +size siden … men danser elegant på din tunge, tager kvælertag og kaster dig rundt.

Forhandles af Vinvärket, hvor en flaske koster 209 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2018 Vignerons de Buxy, La Buxynoise Pinot Noir, Bourgogne, Frankrig

2018 Vignerons de Buxy, La Buxynoise Pinot Noir, Bourgogne, FrankrigLad os fortsætte med billig Bourgogne … noget man jo ellers sjældent finder i anstændig kvalitet, men det er denne La Buxynoise Pinot Noir fra kooperativet La Cave des Vignerons de Buxy en undtagelse for.

Vignerons de Buxy ligger i byen Buxy omkring 10 kilometer sydvest for Chalon-sur-Saône i Cote Chalonnaise. Kooperativet er grundlagt i 1931, hvor 98 vinavlere besluttede at gå sammen for at finde en fælles løsning på produktion, lagring og markedsføring af deres respektive vine.

I dag har kooperativet 120 medlemmer, men jeg kan ikke se, hvor mange hektar vinmarker, som de samlet har. De har dog 42 ansatte, en produktion på 7 millioner flasker vin hvert år og en omsætning på over omkring 300 millioner kroner.

Her smager vi så én af husets røde Bourgogne vine … selvfølgelig 100% Pinot Noir, som kommer fra nogle af medlemmers kalkholdige vinmarker nær Rully og Mercurey i det sydlige Bourgogne. Vinen er lavet på temperaturstyrede ståltanke og efter endt fermentering lagret på barriques … hvor lang tid fremgår dog ikke.

Sjovt nok dufter denne La Buxynoise Pinot Noir mere af Beaujolais end foregående Beaujolais  … meget landlig, animalsk aroma med lys frugt, syrlige kirsebær, jordbær, ribs og tranebær, maling, kul, kridt, knuste sten, træ, røg og læder. Med mere luft i glasset aftager det landlige dog en smule og afslører raceren og stram Bourgogne.

I munden har vinen både en ren, lys og bitter syre, som buldrer igennem smagen … ikke fin og kompleks, men intens, stram, rustik og direkte. Der er ribs, stikkelsbær, sure kirsebær og rønnebær, masser af syre, småsure tanniner og bid. Det er totalt ung og burgundisk med stramme tøjler.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 159,95 kr., mens prisen på tilbud kun er 89,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Hospices de Beaujeu, Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont, Bourgogne, Frankrig

2016 Hospices de Beaujeu, Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont, Bourgogne, FrankrigHelt tilbage fra 1240 og frem til i dag har omkring 250 velgørere gjort det muligt drive Hospital Proximity De Beaujeu i byen Beaujeu i Beaujolais området … en velgørende institution og senere decideret hospital, der hjælper ældre, syge og andre nødlidende.

Det er sket gennem donationer af penge, bygninger, vinmarker og skove. Fra alle de modtagne vinmarker har man så lavet vine, som også kunne finansiere hospitalsdriften og det sker fortsat i dag og her smager jeg netop én af disse vine … en 2016 Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont.

I gamle dage havde ingen lande et godt, velfungerende, gratis hospitalsvæsen, så hjælpen til de fattige syge var helt overladt til frivillige organisationer, som blev støttet af velgørere. Mange af disse gode institutioner fik – eller arvede – vinmarker, hvorfra de producerede vin for at finansiere driften af hospitalerne.

Det har vi fx set i Franken, hvor vi i Würzburg finder Juliusspital, Bürgerspital og Staatlicher Hofkeller, men også i Bourgogne har det været meget udbredt, hvor det mest kendte selvfølgelig er Hospice de Beaune, som ejer nogle af de bedste marker i Bourgogne og hvert år bortauktionerer deres vine. Det er primært vinproducenter og negociantfirmaer fra Bourgogne, som køber vinene, der sælges i fade via lots, hvor et lot kan indeholde flere fade.

Men der findes altså også flere andre tilsvarende godgørende organisationer aka hospitaler i Bourgogne, nemlig Hospices de Nuits Saint Georges, Hospices de Dijon, Hospices de Romanèche Thorins og så Hospices de Beaujeu.

Hospital Proximity De Beaujeu aka Hospices de Beaujeus er et af de ældste af disse institutioner, da det startede i 1240, hvor Messiers Robert de Trémont startede med at donere senge til Hôtel-Dieu, hvor man startede med at behandle syge. Dette blev så løbende støttet med donationer fra de magtefulde velhavere i Beaujeu.

Disse donationer fortsatte og i 1400-tallet begyndte mange også at testamentere deres ejendom og ofte vinmarker til Hôtel-Dieu, men i  1500-tallet tog donationerne til, hvilket gjorde at man efterhånden kunne drive et helt hospital, hvilket blev til Hospital Proximity De Beaujeu med reelle hospitalsfunktioner og hospitalspersonale.

Siden 1400-tallet har driften omfattet vinproduktion og det er fortsat helt frem til i dag, hvor Hospital Proximity De Beaujeu ejer Domaine Hospices de Beaujeu, som i alt har 83 hektar vinmarker i Beaujolais, hvor hovedparten på 65 hektar ligger i Régnié, mens der er 7 hektar i Brouilly, 4 hektar i Morgon, 3 hektar i Juliénas og 4 hektar under den bredere appellation Beaujolais-Villages.

På samme måde som Hospice de Beaune blev vinene fra Hospices de Beaujeu oprindelig solgt på auktioner, men i 2013 underskrev de en forpagteraftale med bourgognehuset Maison François Martenot, der nu har opnået eneret til at markedsføre Hospices de Beaujeu vinene i de næste 25 år.

Maison François Martenot er jeg stødt på tidligere, for det en del af den helt store franske vinkoncern Les Grands Chais de France aka GCF Group.

Og GCF Group er vi stødt på et utal af gange her på vinbloggen, for det er jo koncernen, der herhjemme vistnok mest er kendt for den ikoniske J.P. Cheney vin med den skæve hals og vinen Merlot med den blå etiket fra Grand Sud.

GCF Group laver alt fra de allerbilligste supermarkedsvine til helt dyre vine fra Bordeaux slotte, vingårde i Bourgogne, Loire, Jura, Champagne … ja fra alle steder i Frankrig.

Siden Maison François Martenot har overtaget forpagtningen, så har de investeret massivt og bragt mere “burgundisk” præg i vinene, bl.a. med nogle af gamle, klassiske dyder som manuel punch downs, overpumpninger og lagring på 228 liter burgundiske egetræsfade.

Her smager Houlberg så én af vinene fra Hospices de Beaujeu … deres Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont, som jo hylder den første, som donorede til organisationen. Der står ikke, at det er en Beaujolais-Villages eller Regnié, men alle druerne til vinen skulle efter sigende komme fra husets marker i Regnié. Måske mener Maison François Martenot at Bourgogne navnet sælger bedre?

Nevermind … vi er selvfølgelig 100% Gamay, der – som jeg beskrev tidligere – er lavet som de klassiske bourgognevine. Efter den første alkoholiske gæring er vinen så lagret 8-10 måneders på 1-5 år gamle 228 liter burgundiske egetræsfade. Régnié er vel nok den billigste af de 10 appellationer i Beaujolais og også den nyeste appellation.

I glasset er vinene noget lysere end Beaujolais vinene generelt, så den mere klassiske burgundiske stil afsløres allerede dér, men vinen i næsen også byder på let og lys frugt, godt med jordbær, nogle søde kirsebær, nærmest sød frugttyggegummi, finsk lakrids, blomster og en vitterlig fin, småsød sarthed, som er dragende.

Smagen er heller ikke typisk Beaujolais … eller i hvert fald en lys, stringent side, for vinen har slet ikke denne lidt rustikke og landlige side, som jeg oftest forbinder med Beaujolais. Her er det stilsikkert lys, stram, ren og fin burgundisk vin og nu giver det totalt mening, at de kalder vinen en Bourgogne Gamay. Frugten er ribs og hindbær … syren stram og tanninerne fine. Der er noget let over vinen, som oss’  næsten er på vej til at blive vandet, men holder sig på dydens smalle spor. Nøj, det er sgu da en lille burgundisk perle … og til prisen lidt af et røverkøb, som bør blive en storsællert. Samtidig er man vel også fortsat med til at støtte et godt formål.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen på tilbud kun er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2018 Weingut Burggarten, Frühburgunder Trocken, Ahr, Tyskland

2018 Weingut Burggarten, Frühburgunder Trocken, Ahr, TysklandVi letter lidt på hatten for den rare Paul Schäfer junior nede i Ahr hos Weingut Burggarten, for nu mindes jeg med et bredt smil vort besøg hos ham med et glas af hans Frühburgunder Trocken i årgang 2018.

Vort besøg på vingården i efteråret 2019 kan du i øvrigt læse mere om i indlægget Besøg hos Weingut Burggarten … og den rare vinmager Paul Schäfer.  Der smagte vi dog sjovt nok ikke denne Frühburgunder Trocken … en Gutswein på diva-druen, som jeg har dog smagt før … blot i årgang 2016. Men denne gang med VDP – Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter – betegnelsen på halsen af flasken.

Vinen er lavet med gæring i rustfrie ståltanke, men har efter endt fermentering lagret 12 måneder på store træfade inden den er tappet på flaske.

Ved første snif sniger der sig glæde ind i mine næsebor … først lidt typisk Ahr røg med grøn nerve, jod, fernis og maling suppleret med nogle florale og blomsterede elementer, en rund om end rank frugt med kirsebær, ribs og meget afdæmpet fadpræg med svag kanel og vanilje … og så denne luftige, næsten æteriske syre.

Smagen er lidt mere tæt og mørk end Spätburgunderne fra Burggarten, men den har en fin saftig smag med kirsebær, ribs, brombær, en markant syre, fine og skarpe tanniner, blomster og letlevende friskhed. Det er fint afbalanceret med beskeden sødme, men for pokker hvor bliver man glad i knolden.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 189 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2019 Closerie des Alisiers, Petit Chablis, Bourgogne, Frankrig

2019 Closerie des Alisiers, Petit Chablis, Bourgogne, FrankrigMer’ hvid burgundsk vin … en lille charmetrold, 2019 Petit Chablis fra Stéphane Brocards vinhus Closerie des Alisiers, der ligger i Marsannay … smørhullet mellem Chablis mod nord og Côte d’Or mod syd.

Stéphane Brocard er søn af den berømte Chablis producent Jean-Marc Brocard, men gik i 2007 solo med sit eget projekt Closerie des Alisiers, som er et negociantfirma, hvor han laver vine med druer fra udvalgte marker samt omkring 4,5 hektar egne vinmarker i Chablis og en dyr parcel i Pommard … og mon ikke, at han også køber lidt druer fra sin far.

Han lavede sit lille soloprojekt af flere årsager … dels ambitionerne om at lave vine efter sine egne idéer og ikke blot dele den fremtidige drift af familiens vingård med sine to søskende, sin svoger og sin svigerinde, men derudover ville han også gerne lave vine fra det øvrige Bourgogne og ikke kun Chablis.

Stéphane har et nært og mangeårigt forhold til de vinavlere, som han arbejder sammen med og flere lader ham også producere og aftappe vinene i deres egne kældre. Han forsøger også, at alle vinavlerne driver deres marker økokologisk.

Han laver vinene uden megen indgriben … bare godt håndværk med renhed, frugt og friskhed … autentiske vine med stor respekt for de specifikke terroir fra de forskellige marker og områder. Hans vine er typisk meget friske og andelen af nye egetræsfade aldrig får lov at overstige 20%.

Her smager vi hans Petit Chablis … den lille appellation, som blev oprettet tilbage i 1944 for at opnå bedre priser på de vine, som blev lavet med druer lige udenfor de marker, som ligger på det udstrakte plateau ovenfor 1. Cru og Grand Cru Chablis markerne.

På det plateau er jorden – som under Chablis – lige så rig på fine mineraler og trods vekslende lag af kalksten og ler, så er der i selve overfladen godt med mange fossiler rester … men ellers ligger de fleste af markerne ikke i samme læ som i det “rigtige” Chablis.

Vinen er selvfølgelig 100% Chardonnay fra marker lige i begyndelsen af det kalkholdige plateau. De er høstet ved optimal modenhed og presses skånsomt, så kun den rene most finder vej til den færdige vin. Gæringen er sket på rustfrie ståltanke og ligeledes lagret på ståltanke inden aftapning på flaske.

Uha … allerede ved første lille snif ved jeg, at denne vin vil jeg kunne li’. Den har en koket lille fedme kombineret med en let kalket note og frugt med pærer, fersken samt syltede citroner og grape. Den bliver aldrig for fed, men i stedet er duften ren, direkte, let, luftig med lidt hvide blomster. Hmmmm.

I munden er vinen rank og frisk med citroner, salte mineraler, skolekridt, grønne æbler samt en sprød frugtsyre. Den er måske nok ikke så forfinet, sart og sofistikeret, men damm det er en lækker Chablis og slet ikke så petite endda. Smuk hvidvin og så har vi overhovedet ikke snakket pris = en lille vinder.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen på tilbud kun er 88 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2018 Vinory, Barbera d’Asti Superiore Bricco, Piemonte, Italien

2018 Vinory, Barbera d'Asti Superiore Bricco, Piemonte, ItalienVi øger lige niveauet en anelse med næste vin fra det norsk / piemontiske vinhus Vinory, for næste vin i glasset er nemlig deres Barbera d’Asti Superiore Bricco.

Igen er vinen lavet på La Gironda i Nizza i Monferrato af Susanna Galandrino og hendes mand Alberto Adamo. Her er Barbera druerne fra marken Bricco di Nizza, der også ligger i Nizza Monferrato … og endda er druerne fra den øverste del af marken i 235 meters højde. På Bricco marken er vinstokke gennemsnitlig 61 år gamle.

Vinen er lavet med gæring i rustfrie ståltanke over 7 dage, hvorefter den er lagret 3 månederne i ståltankene efterfulgt af lagring over 17 måneder på brugte franske egefade fra Allier, Tronçais, Never og Fontainebleau.

Allerede når du åbner vinen mærker du forskel og at vi er et niveau højere, for der er stor forskel på kvaliteten af proppen i forhold til den forrige Barbera d’Asti Mandragola … her er den både længere samt lavet af langt finere og bedre kork.

I næsen er tingene også langt bedre doserede, selvom det også er Barbera til den lysere og lettere side. Der måske lidt mere dybde og bundtræk her, men præget fra fadene slår også klart igennem. Der er hindbær, kirsebær, tranebær, let mint, fennikel, læder, vanilje og en smule kakaopulver. Duften er tættere end lillesøsteren, mere helstøbt og sammenhængende … uden at miste letheden.

Smagsmæssigt har vinen også mere krop … fortsat med god balsamisk syre, saftigere i frugten med kirsebær, tranebær og tørre krydderier. Det er herlig stringent, ren, rank og syrlig Barbera med total Nebbiolo nerve og selvom Barbera ikke normalt byder på ret mange tanniner, så fornemmes der her alligevel nogle bløde af slagsen og det suppleres med svag sødme. Stor Barbera vin.

Forhandles af Lund Vine, hvor en flaske koster 156 kr.

Vinanmeldelse 5/7

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger