Vi skal nu atter for en stund tilbage til smukke og dygtige Giulia Di Sipio på Azienda Agricola Nicola Di Sipio i byen Ripa Teatina i Chieti-provinsen i Abruzzo … og nu er det med en 2018 Montepulciano d’Abruzzo Riserva.
Jeg har før smagt en del vine fra Giulia, bl.a. hendes almindelige Montepulciano d’Abruzzo, men aldrig hendes Riserva. Den mere almindelige har jeg endda smagt i både årgang 2013, 2014 og 2015 og første gang skrev jeg også en del om vinhuset Nicola Di Sipio. Nu kigger jeg i stedet på denne Riserva fra årgang 2018.
Montepulciano druerne kommer fra vinstokke, der er plantet i omkring 300 meters højde over havets overflade. Druerne høstes i hånden og bringes med det samme tilbage til vingården, hvor Giulia herefter kun udvælger de bedste druer. Mosten macererer længe på skindet, og dette ses tydeligt på den mørke og ekstrakteret farve den færdige vin får. Vinen lagrer både på ståltank og fad.
I glasset er det en mørk og kraftig vin … og det er duften skam også, for der er både kirsebær, hindbær og blommer med en lidt fyldige og marmeladeagtige side, men det opvejes til fulde af en luftig, let og fin syre, blomster, violer og en næsten nebbiolosk strenghed. Men der er også noget svag fadpræg med vådt træ, kakao, ristede noter og kaffegrums og let vanilje.
Smagsmæssigt har vinen en lidt vamset og syltetøjsagtig fornemmelse, en moden, mørk og solmoden frugt med brede hofter, små deller og sødlig fedme, men samtidig har vinen en stor tørhed og den går også igennem i tanninerne, der får munden til at tørre ud i et kort øjeblik. Igen er det syren, der holder vinen så fint balanceret med stor længde i eftersmagen. 92 point.
Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 149 kr.
Vi fortsætter down under, men hopper lige til Marlborough i New Zealand, hvor vi i Wairau finder vinhuset Tiraki Wines og derfra smager jeg først deres 2022 Sauvignon Blanc.
En australsk vin lavet på et blend af Pinot Noir og Syrah lyder måske nok som en sjov og besynderlig blanding, men det tester jeg fluks. I hvert fald er vinen en 2021 Pinot Syrah fra vinhuset Ministry of Clouds.
Jeg elsker Beaujolais og jeg elsker vinene fra Domaine de Colette, hvor jeg mest har smagt deres Morgon eller Moulin à Vent, men ikke tidligere denne Fleurie, som jeg nu smager i årgang 2022.
sydøstvendte skråninger lige under det berømte kapel ved Fleurie.
på større, brugte fade i 6 måneder. Derefter flaskes vinen.
Aglianico druen er fabelagtig og en af de mest spændende i det sydlige Italien. Nu smager vi en vin på druen, en 2016 Taurasi Aurelia fra Rocca del Principe.
Så gik vi til de røde vine og det skete først med denne 2016 Ecce Draco Pinot Nero Forlì fra vinhuset Mutiliana, der ligger i Modigliana … en lille by ved foden af Appenninerne.
Så skal vi med næste vin til Südtirol og til kooperativet kaldet Kellereigenossenschaft Landwirtschaftlich Gesellschaft Girlan eller også blot kendt som Kellerei Girlan. Det gør vi med 2011 Flora Gewürztraminer.
Wölffer Estate ligger på Long Island i vinområdet New York State … faktisk på den nederste østlige tange … den del af halvøen, som man kalder Hamptons.
Le Chemin des Garennes fra russiske Oleg Chirkunov på Château Capion laves skam også i en rouge aka rød udgave, og den blev netop næste vin i glasset.
Den 3. i rækken af beaujolaisvinene fra Domaine Marc-Antonin Blain blev den blå … en 2019 Côte de Brouilly Pierre Bleue og det blå navn refererer til den blågrønne granit kendt som corne verte.