Angelo Gaja er ikke bare en af Italiens, men en af verdens mest berømte vinproducenter. Angelo Gaja er en levende legende. Han har en stor del af æren for, at kvaliteten i Barbaresco og Italien som helhed, er nået op det niveau det i dag er.
Ingen anden vinproducent har i de sidste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja i Piemonte. Han kaldes også ofte for ”Kongen af Piemonte”, og han har været krumtappen for kvalitetsproducenter i hele Italien.
I 1994 tog han også hul på vinproduktion i et andet af Italiens store vindistrikter, nemlig i Toscana. Først overtog Gaja ejendommen Pieve Santa Restituta 16 hektar vinmarker i Montalcino, hvor han nu producerer to Brunello-vine Rennina og Sugarille.
I 1996 købte Gaja endnu en toskansk vingård, nemlig Ca’ Marcanda, som ligger mellem Bolgheri og Castagneto Carducci. Her fik Angelo Gaja – efter lange og seje forhandlinger – mulighed for at købe ejendommen og yderligere 80 hektar jord.
Det var imidlertid Gajas hustru Lucia som fandt på navnet Ca’ Marcanda, som på piemontesisk dialekt betyder noget i retning af ”huset hvor man tinger om noget” … inspireret af de svære forhandlinger om købet. Straks blev 60 hektar plantet til med vinstokke og i dag er der omkring 100 hektar hovedsageligt med Merlot, Cabernet Sauvignon og Syrah.
Efter overtagelsen blev der bygget et state-of-the-art vineri. Arkitekten Giovanni Bo, som havde arbejdet med Gaja i Barbaresco i mange år, stod for tegning og opførelse af de særprægede bygninger som udgør Ca’ Marcanda. Bygningerne smelter ind i det smukke toskanske landskab, og en stor del af byggeriet er derfor ”gravet ned” i jorden.
Angelo Gaja og hans hustru Lucia har tre børn, hvoraf de to døtre, Gaia og Rosanna, nu også har deres daglige gang i vinfirmaet.
Der produceres tre vine fra Ca’ Marcanda og Promis er basisvinen, der laves på 55% Merlot, 35% Syrah og 10% Sangiovese. Merlot og Syrah er hentet fra forskellige parceller i Castagneto Carducci, mens Sangiovese kommer fra Pieve Santa Restituta i Montalcino. Lagres et år på en kombination af nye og brugte barriques. Her i årgang 2011 har vinen fået 93 point af Parker.
Duftmæssigt er der blæk, champignon, jord, lyserøde blommer, jordbær og lette krydderier. Smagen er tæt, skarp og med grønne noter. Det er næsten som jernbaneskinner … vinen er præcis på sporet, og fortsætter derudaf. Der er godt med tanniner, men de er blide og vinen er generelt meget let. Superblød frugt og rund … samtidig præcis og bidende. Sådan skal det være. Skøn vin. Her næste dag er vinen bestemt ikke blevet ringere … hvor er livet dejligt.
Hvem medbragte vinen: Ulrik
Forhandles flere steder, bl.a. Brdr. D’s Vinhandel, hvor vinen koster 299,95 kr.
Som aftenens kultvin havde jeg valgt Sassicaia … selvfølgelig kunne man næsten fristes til at sige. Det er måske Italiens mest berømte vin og pionér inden for italiensk vinfremstilling, også kaldet Italiens Latour.
Han ligner en rockstjerne, er god for tre milliarder … dollars vel at mærke, er gode venner med Kanye West, Dalai Lama og Bono, kører i en guldfarvet Mercedes 4-hjulstrækker, fik sin første tattovering som 50-årig og bærer det vinøse efternavn Rosso.
Italiensk aften i Casa Houlberg … sammen med gode venner og de sædvanlige 10 flasker vin, 2 fra hver, en hvidvin og en kultvin. Jeg havde som start valgt denne hvidvin fra Azienda Vinicola Umani Ronchi, som ligger ved byen Osimo i Italiens Marche-provins.
Så blev det tid til min anden vin ved vores hyggelige vinaften. Jeg havde valgt denne Côte-Rôtie Brune et Blonde fra det klassiske vinhus E. Guigal, som jeg også tidligere har skrevet om, bl.a. da Jan sidste sommer medbragte en vin netop derfra, en 
En pludselig indskydelse fik mig til at dreje ind til Lorentzen Vinhandel da jeg forleden var i Ebeltoft, og vupti duppede denne vin op. Måske ledte jeg efter en raritet, en anderledes flaske til at medbringe til vores hyggelige vinaftenen, måske det var inspiration fra sidst, hvor Jan havde medbragt en Nebbiolo fra 1970 eller måske var Lorentzen Vinhandel bare god til friste med udstillingen af denne vin.
Så gik den officielle smagning ellers i gang. Vanen tro selvfølgelig som en blindsmagning, og vi lagde ud med én af mine vin, nemlig denne Pinot Noir Roman Vineyard Anderson Valley fra vinhuset Littorai, en vin som jeg havde glædet mig sindssygt meget til at smage, og som jeg havde læst rigtigt meget godt om … og det skulle vise sig, at der var god grund til at glæde sig.
Aftenens oplevelse … fabelagtig … og så endda “bare” en sølle Vin de Table. Men denne Vin de Table kommer selvfølgelig heller ikke fra en mister hvem-som-helst. Vi er nemlig hos den legendariske og mytiske figur i Chateauneuf, den gamle Henri Bonneau, hvis vine er de mest omdiskuterede og sværest opdrivelige i hele appellationen.
Det er svært at efterfølgende en kultvin, men jeg forsøgte med endnu en spansk vin, nemlig denne Finca Villacreces fra det fabelagtige dejlige område Ribera del Duero.
Så blev det min tur til at bidrage til festen, og det gjorde jeg med denne Do Ut Des IGT fra vinhuset Fattoria Carpineta Fontalpino. 3 glas i Gambero Rosso og 94 point af Wine Spectator, men mest af alt fordi jeg elsker supertoscanere.