Tag-arkiv: 3½

2014 Le Sot de L’Ange, Caradhras, Loire, Frankrig

Og vi tager endnu et hovedspring med Le Sot de L’Ange og vinmageren Quentin Bourse, nemlig med vinen med navnet Caradhras.

Det er vist efterhånden 6. vin, som jeg smager fra det lille vinhus, der ligger i den lille by Azay-le-Rideau lige ved floden L’Indre mellem Montlouis og Chinon i Touraine i Loire. Og det vinøse højdepunkt fra Le Sot de L’Ange har indtil nu været den næsten kommunist inspirerede Red is Dead Pétillant Naturel … og det laver denne Cabernet Franc baserede Caradhras såmænd heller ikke om på.

Udover Cabernet Franc, så er der tilsat lidt Grolleau og Gamay … selvfølgelig fra Quentins biodynamisk certificerede marker og lavet som nature vin, helt naturligt, totalt ufiltreret og uden brug af tilsætningsstoffer.

Næsen er freaking bio med mørke kirsebær, blyanter, vaskepulver, sprøjtede vinblade – hvilket jo ellers er præcist, hvad de ikke er – grøn ensilage, grannåle, blomster, sort tobak samt en håndfuld krydderurter.

I munden viser vinen muskler, fyldig frugt, jern … ganske rustik med en vis bitterhed og kant. Der var delte meninger om vinen ved bordet af en flok vinnørder, men det er en saftig sag med kant og sin egen karakter.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 120 kr.

Rating 3,5/7   half_thumb

2016 Bodegas El Porvenir de Cafayate, Amauta Malbec, Salta, Argentina

Amauta var navnet på de Inkarigets vise mænd, der lærte indbyggerne om livet og var respekteret for deres viden om både mennesker, naturen og universet. Og denne Malbec baserede vin fra Bodegas El Porvenir de Cafayate er opkaldte efter de gamle vise mænd.

Bodega El Porvenir de Cafayate er en lille familieejet vingård, som ligger i Cafayate i det argentinske vinområde Salta helt øverst i Argentina.  Familiens vinmarker ligger op mod Andesbjergene i op til 1.750 meters højde i et område, der engang var en del af inkariget … derfor også vinenes navnemæssige referencer til inkaerne.

Bodegaen drives af  familien Romero Marcuzzi familien, som startede med at lave vin i området i midten af 1970’erne, da Roberto Romero startede med sin første vingård i Tolombón et par kilometer fra Cafayate.

Da familien i år 2000 besluttede sig for fremover at fokusere på fremstilling af små partier af vine af høj kvalitet, blev en gammel vingård i Cafayate købt, restaureret og danner nu baggrund for vinhuset Bodegas El Porvenir de Cafayate.

Vingårdens 50-år gamle vinmarker med druesorterne Tannat og Torrontés blev genoprettet og nye vinmarker blev tilplantet med andre druesorter. Samlet har familien 88 hektar vinmarker, fordelt på 4 marker, nemlig El Retiro, Río Seco, Alto Los Cardones og Alto Los Cuises.

Det er Robertos barnebarn Lucía Romero Marcuzzi, som er sat i spidsen for Bodegas El Porvenir de Cafayate, men hun får god hjælp af husets vinmager Francisco ‘Paco’ Puga samt det kendte vinkonsulent Paul Hobbs, som jeg har skrevet om et par gange her på bloggen.

Paul Hobbs står bl.a. bag det argentinske vinhus Viña Cobos og har været en pioner inden for californisk og argentinsk vinproduktion.

Han er blandt de få vinmagere, der har oplevet at blive belønnet med de magiske 100 point hos Robert Parker og har tidligere arbejdet hos Cantena samt været ansvarlig vinmager for de kendte Opus One-vine.  Og så er han altså også vinkonsulent, pt. for omkring 14 argentinske vinhuse, herunder altså Bodegas El Porvenir de Cafayate.

El Porvenir betyder i øvrigt “fremtiden” eller ”hvad der skal komme” og som logo har vinhuset et inka-kors, lidt som en hyldest til de inkaer, som beboede området omkring vingården i det 15. århundrede.

Ud af en årsproduktion på omkring 200.000 flasker vin, så laves 18 forskellige vine, heraf 7 i serien Amuata, 10 i serien Laborum og så husets topvin El Povenir.

Denne Amuata Malbec er 100% Malbec, hvor druerne kommer fra husets største vinmark Río Seco på hele 60 hektar. Marken ligger i 1.700 meters højde og druerne er høstet med omkring 80 hektoliter pr. hektar fra 13 år gamle Malbec stokke.

Vinen er lavet med en kold maceration i 4 dage ved 5 grader før fermenteringen, som sker i rustfrie ståltanke ved 26-28 grader i 14 dage efterfulgt af en yderligere maceration i 15 dage. Har formentlig lagret kort tid på eg, men det fremgår ikke rigtigt. Vinen trækker 14,5% alkohol og er i denne årgang lavet i 6.600 eksemplarer.

Næsen er fyldt med engelsk lakrids, dyb og intens vin … virkelig lakrids, blæk, kirsebær, eg, krydderier, men alkoholen træder lidt frem og kommer nemt til at dominere sanserne.

I munden er det lakrids og grøn peber, ganske skarp og kantet, mens tanninerne er ganske tørre og tydelige. Det mangler både frugt, rundhed og balance, så det bliver sgu lidt pazzzzz fra mig.

Købt hos Glud Vin, hvor en flaske koster 99 kr.

Rating 3,5/7  

N.V. Boizel, Rosé, Champagne, Frankrig

Og vi slutter champagne ræset af med denne Rosé … atter en champagne fra Boizels The Essential serie.

Evelyne Boizel og Christophe Roque har lavet champagnen primært på Pinot Noir, som udgør 50% af druerne.

Og endda er 8% af Pinot Noir druerne vinificeret som en rødvin, med druer fra husets bedste marker for Pinot Noir, nemlig Cumières og Les Riceys, inden assemblage og 2. gæringen på flaske. De øvrige druer er 30% Pinot Meunier og 20% Chardonnay. Den har lagret 3 år sur lie og tilsat en dossage på 8 gram pr. liter.

Duftmæssigt er det meget jordbær, jordbær … let note af gær, men derudover finder jeg ikke så mange andre elementer. Umiddelbart virker den lidt kedeligere end de øvrige bobler fra smagningen.

I munden en svag bitterhed, okay friskhed med svagt agressive bobler, citrus, mineraler. Okay, men stod nok svagest i feltet mellem andre flotte champagner.

Forhandles af Champaniac, hvor en flaske koster 319 kr.

Rating 3,5/7 

2012 Maculan, Brentino, Veneto, Italien

Ved byen Breganze i Veneto området – sådan cirka mellem Gardasøen og Venedig – finder vi vinhuset Maculan, som står bag denne Brentino … en vin på Merlot og Cabernet Sauvignon.

Vinhuset er grundlagt i 1947 af Giovanni Maculan, men drives i dag af 2. og 3. generation i form af Faust Maculan samt hans to døtre Angela og Maria Vittoria. Faust blev allerede som 14-årig smidt på landbrugsskole i Conegliano for at blive uddannet til ønolog og siden har alt drejet sig om vin. Han er nok den bedste producent i Breganze og hans dessertvine har slået de bedste Sauternes …  ja endda selveste Château d’Yquem.

Hans berømte dessertvine Torcolato og Acinobili står som nogle af Italiens bedste og har gennem tiderne opnået 96 points hos Robert Parker flere gange.

Siden 1985 har Faust været direktør for sammenslutningen af italienske sommeliers og arbejder derudover også sammen med vinblade som L’Enotecnico og Vin Veneto. Han regnes også som en af de bedste vinsmagere og er tit dommer i smagekonkurrencer i både Italien og i udlandet.

Angela og Maria Vittoria er også begge uddannede ønologer … begge med topkarakter. Angela er også uddannet sommelier, så de deltager selvfølgelig begge i produktionen på vingården.

Samlet har familien selv 40 hektar med vinstokke og oliventræer, men derudover har de dyrkningsaftaler med omkring 30 lokale vinavlere, som de opkøber druer fra.

Traditionelt er Breganze mest kendt for tørre og søde hvidvine på den lokale Vespolina drue, men takket være det kuperede terræn, så kan der dyrkes mange andre druesorter, herunder også internationale sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Chardonnay.

Faust laver – som nævnt – mest vine på de hvide druer, specielt dessertvine, men der laves dog 4 rødvine på gården og denne Brentino på 55% Merlot og 45% Cabernet Sauvignon er således én af disse.

Drueklaserne er sorteret manuelt og vinen er lavet på store rustfrie ståltanke med en forholdsvis kort maceration på 7 dage. Halvdelen af vinen har så lagret 1 år på ståltankene, men den anden halvdel har lagret på franske barriques, heraf en tredjedel nye fade.

Duftmæssigt byder vinen på mørk og fed frugt … næsten lodden i udtrykket med jod, fedme, lidt mejeri, sødme, vanilje, engelsk lakrids, blommer … ja faktisk godt med blommer og lidt solbær. Det er en ganske fed og voluminøs aroma.

I munden er vinen dog knap så voluminøs, som duften ellers indikerede, for midt i fedmen er der både syre, tørhed med klar kirsebær, men måske også sådan lidt kunstig eller kedelig i smagen. Jeg er ikke helt oppe at ringe … synes den render lidt i forskellige retninger.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 134,95 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker er 109,95 kr.

Rating 3,5/7  

2011 Domaine La Garrigo, Fitou Le Lien des Saisons, Languedoc, Frankrig

Hånd i hånd … 2 årgange af vinen Le Lien des Saisons, som med Google Translate betyder linket til årstiderne/sæsonen. Og de to vine – årgang 2011 og 2012 – kommer fra økohuset Domaine La Garrigo.

Det er et hus, som jeg tidligere er stødt på, nemlig med vinen Fitou 20 de Terre, som bl.a. er lagret 12 måneder på fade, som vinhuset graver ned i den franske muld aka tørre jord. Og de er altså også rigtige økotosser af bedste skuffe … dvs. økologisk, biodynamisk og med en produktion styret af de kosmiske kræfter.

Og økotosserne er Christian Coteil og hustruen Maxime, som grundlagde Domaine La Garrigo i 2002 ved den lille by Tuchan … omkring 20 kilometer vest for Fitou og heller ikke langt fra Perpignan længere mod syd.

Det er en lille og isoleret by, hvor markerne ligger i 900 meters højde med vinstokke på Carignan druen, som den dominerende drue, og ellers druerne Grenache, Syrah og Muscat.

Christian og Maxime har lige knap 4 hektar vinmarker, som drives økologisk og biodynamisk. Alt hos Maxime og Cristian behandles efter disse principper og dermed opnår vinen den bedste kvalitet. Vinfremstillingen sker med den naturlige gær, dvs. uden tilsætning af gær. Der er heller ingen tilsætning af svovl.

Maxime og Christian har til dagligt almindeligt lønarbejde, og kan således ikke leve af vingården. De har dog en glødende interesse for at lave vine i pagt med naturen.

Og generelt handler økologisk/biodynamisk vinproduktion jo om at arbejde med naturen. Når solen, månen, planeterne og stjernerne har de rigtige placeringer i universet, så giver dette en bestemt betydning for væksten af rødder, blade, blomster og frugt … herunder selvfølgelig druerne.

Disse dage skal man respektere. Man får på denne måde særlige jord-, rod-, blad-, blomster- og frugtdage. Man bør også kun pløje på jorddage og høste på frugtdage. Og gødningen af markerne sker ofte med kompost lavet på biologisk affald fra vinproduktionen blandet med komøg.

Faktisk er én af de obligatorisk behandlinger af jorden i den biodynamisk dyrkning brug af 7 kompostpræparater, såsom kamilleblomst, egebark og brændenælder, der komposteres på forskellige måde. Fx anbringes kamilleblomst i kvægtarm, som hænges frem om sommeren, begraves om vinteren og graves op om foråret.

Indholdet af tarmen tages ud og anbringes i komposten sammen med de seks andre kompostpræparater, hvorefter komposten bruges som gødning. Udover behandling med disse kompostpræparater sprøjtes markerne med komøg, der har overvintret i jorden begravet i kohorn samt med et kiselpræparat fremstillet af fint formalet kvarts, der ligeledes begraves i kohorn sommeren over.

Og Christian er meget passioneret omkring denne produktionsform og arbejder efter månens cyklusser og stjernenes placering på himlen. Og så graver manden også nogle af sine vine ned i jorden. Nogle af deres vine er begravet i tønder i 6 til 24 måneder, mens andre helt normalt er placeret i en kælderen under huset.

De graver fadene ned, fordi der er en konstant temperatur på 12 grader, ingen elektromagnetiske bølger og så opnås der ifølge Christian Coteil en mere nænsom ældning/modning med mere opblødte taniner. Der er nemlig ingen luft, dermed ingen udveksling med atmosfæren og intet tab af vin.

Der udveksles således kun med jorden og en fugtig odeur af underskov. Når vinen ligger i jorden fortsætter den – ifølge vinmageren – med at udvikle forfinede aromaer. Den har stadig den frugtige side, men der tilføjes ristede og skovagtige toner.

Denne vin – en Fitou med navnet Le Lien des Saisons – er ikke lagret på nedgravede fade, men er lavet på 40% Grenache, 40% Syrah og 20% Carignan. Druerne er høstet med et utroligt lille udbytte, alene 8 hektoliter pr. hektar, hvilket er helt vandvittigt.

Vinen er lagret 9 måneder på egefade og nogle af fadene er nye fade. Der er ikke anvendt svovl … det har Christian faktisk slet ikke brugt på nogle vine siden 2012.

2011’eren og 2012’eren kan skelnes fra hinanden på hætten/toppen, der er rød på 2011’eren  og sort på den anden.  Meget brugervenligt.

Og næsen byder bestemt også på økotosse biogrønt, godt med krydderier, jord, våde fade, ribs og blåbær i skøn sammensmeltning, og vinen virker- sammenlignet med 2012’eren – mere rund, blød og animalsk i duften.

Smagen er også godt krydret … der er rigelige mængder peber, masser af jern, mørk frugt, grannåle og måske knap så spændstig som 2012’eren. Der bliver lidt mere fladt, men måske også mere ligetil.

Når det er sagt, så vinen – i begge årgange – bestemt ikke mainstream på nogen måder. Den er ikke nem tilgængelig og byder på kant og var total turnoff hos konen. Jeg er også selv langt mere vild med husets Fitou 20 de Terre, som jeg havde en total optur over og kun koster en snas mere.

Købt hos Vinimperiet, hvor en flaske koster 100 kr.

Rating 3,5/7 

2014 Viña Errazuriz, Arboleda Cabernet Sauvignon, Aconcagua, Chile

Viña Errazuriz har jeg skrevet om en del gange her på bloggen og nu er der sgu igen chilensk Errazuriz saft i glasset … denne gang husets Arboleda Cabernet Sauvignon i en årgang 2014.

Arboleda projektet – eller Viña Arboleda – er et lille sideprojekt for Eduardo Chadwick fra Viña Errazuriz.

Eduardo Chadwick grundlagde nemlig Viña Arboleda i 1999 som et lille prestigeprojekt. Vinhuset ejer vingården Aconcagua Costa med 230 hektar vinmarker på et formidabelt område kun 12 kilometer fra Stillehavet i nærheden af Concón.

Det er et forholdsvis koldt område med en årlig gennemsnitlig temperatur på 14 grader og omkring 350 mm nedbør. Der er køligt og blæsende. Her dyrker Arboleda Sauvignon Blanc og Chardonnay samt Pinot Noir, Cabernet Sauvignon og Syrah

Floraen og faunaen på Aconcagua Costa er meget forskellig og det giver en mangfoldighed af plante- og dyrearter. Viña Arboleda har da også gjort en masse tiltag for at beskytte naturen, bl.a. de mange vandløb, der findes i området. Ligeledes har man lavet et slags reservoir på 8 hektar …. et slags fredet område for trækfugle, som krydser området på forskellige tidspunkter af året.

Selve navnet Arboleda er spansk og betyder “at dyrke træer”, hvilket skal ses som en hyldest til de oprindelige chilenske træer, som vokser på husets vinmarker. Og derfor er der også et stort træ på etiketterne af husets vine.

Druerne til denne Cabernet Sauvignon kommer stort set udelukkende fra Las Vertientes markerne, der er beliggende 50 kilometer fra Stillehavet og dermed nogle af Arboledas marker, som faktisk ligger længst fra havet,

Vinmarkerne blev tilplantet samtidig med, at prestigeprojektet blev lanceret i 1999, og indbefatter 25 hektar med Cabernet Sauvignon-stokke, hvis udbytte bliver holdt nede af den meget fattige jordbund, der hovedsageligt består af sten og sand.

Druerne håndsorteres, før de presses nænsomt. Derefter gæres mosten ud på rustfrie ståltanke ved 26-30 grader og maceration i 20-30 dage.

Når gæringen er tilendebragt, lægges vinen på delvist nye egetræsfade af henholdsvis amerikansk og fransk egetræ. Her får den lov til at lagre i 12 måneder, før den tappes på flaske og frigives til salg.

Næsen har en dejlig dyb og mørk frugt, kælderskakt, tobak, lakrids, fedme og voluminøs. I munden er det rød frugt … klart lysere end duften og sådan lidt metallisk i det. Tanninerne er tørre, frugten frisk og slank, men på en eller anden måde gør den ikke meget indtryk på mig. Lidt kedelig og metallisk.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 150 kr.

Rating 3,5/7 

2013 Domaine Sipp Mack, Gewurztraminer Tradition, Alsace, Frankrig

Og næste drue fra Sipp Mack var den aromatiske Gewurztraminer, her i form af vinen Gewurztraminer Tradition.

Den er jo lavet nogenlunde som de andre vine, dvs. at druerne druer høstes manuelt. Herefter presses de forsigtigt for at bevare smag og aroma maksimalt. Gæringen finder sted i rustfri ståltanke under temperaturkontrol, og vinen lagrer herefter i 4 måneder på store, gamle egefade. Den har hele 14 gram restsukker pr. liter.

Og denne vin byder – som andre gewurztraminere – virkelig på en aromatisk og parfumeret næse med blomster, roser, abrikos samt andre eksotiske frugter. I munden er vinen nærmest sødkrydret … nærmest med en lidt krydret syre, som jeg ikke er så vild med.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 125 kr., men prisen er112 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 3,5/7 

2016 Domaine Sipp Mack, Pinot Noir Rosé d’Alsace, Alsace, Frankrig

Næste Sipp Mack vin blev denne lille rosévin Pinot Noir Rosé d’Alsace … en forholdsvis ny vin i Jacques’ sortiment. Jeg har dog smagt vinen tidligere, nemlig kold og dugfrisk i en årgang 2013, men her er det altså den seneste årgang 2016.

Meget passende for Alsace og en ny vin, så kommer den med storken … i hvert fald på etiketten. Og på bagsiden er der endda – viste Jacques og grinede – fodaftryk efter storken. Hmmmm … eller hedder det egentlig fodaftryk fra en stork? En storks fodaftryk. Nå, kan ikke komme på andre ord for det.

Vinen er lavet efter en idé fra Carolyn – Jacques og Lauras datter og den er lavet på ren Pinot Noir. Druerne til vinen er høstet midt i september.

Mosten har haft skindkontakt med de afstilkede druer natten over for at opnå den lyse rosé-farve, hvorefter gæringen har fundet sted i temperaturkontrollerede ståltanke uden nogen former for malolaktisk gæring.  Vinen er tappet på flaske i slutningen af marts.

Næsen er lys frugt, jordbær, hindbær, rabarber og lidt hyben eller stikkelsbær. Sådan lidt lyse frugter men syre og ellers måske en kende neutral.

I munden fin frisk og omgængelig, let og blid med jordbær, hyld og svagt krydret. Som I måske ved, så er jeg ikke den store rosémand, men vil sikkert være herlig en varm sommer på terrassen.

Forhandles hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 115 kr., men prisen er 85 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 3,5/7 

2013 Xavier Vignon, Côtes-du-Rhône, Rhône, Frankrig

Xavier Vignon er uddannet ønolog fra universitetet i Montpellier … Diplôme National d’œnologue og har næsten lige siden arbejdet som konsulent for en lang række vinprodukter. Derudover har han en lille negociantforretning Xavier Vins, hvor han med opkøbte druer laver en række vine og denne Côtes-du-Rhône er én af disse vine.

Inden Xavier blev rådgivende vinkonsulent og negociant havde han  dog nået at arbejde hos en lang række vinhuse, bl.a. Chateau Corbin-Michotte i Saint-Emilion, hos Chez Wolfberger i Alsace, hos producenter i Napa Valley og Pic Saint-Loup samt hos champagneproducenten Moët & Chandon. Han har også arbejdet på Cloudy Bay i New Zealand og på Domaine Chandon i Australien.

I slutningen af 1990’erne kom Xavier til Rhône og fik ansættelse hos Avignon Oenologie Conseil … nu Institut Oenologique de Champagne, hvor Xavier Vignon er manager og ledende ønolog. Han arbejder forholdsvis uafhængig af laboratoriet og udvælger selv, hvilke opgaver han ønsker at påtage sig som rådgiver hos producenterne.

Xavier anslår selv at han har omkring 140 domæner som klienter, hvor han rådgiver om arbejdet i vinmarkerne og sidder med, når vinene skal blandes før aftapning. Han har bl.a. haft opgaver for arbejdsopgaver for Chateau Margaux i Bordeaux.

Siden 2002 har Xavier også lavet vin selv via Xavier Vins … en lille, men voksende negociantforretning. Det startede med, at Xavier begyndte at købe lidt druer og nogle fade vin fra sine klienter … i visse tilfælde som betaling for sin rådgivning. De blev blandet til Xaviers egne vine.

I starten lavede Xavier vinene i kældrene på Chateau Husson i Courthezon, men siden 2014 har han haft produktionsfaciliteter i kældrene på Chateau Fines Roches, der tidligere har huset negociantfirmaet Louis Mousset og senere Yann, Fabrice og Cyril Mousset.

Xavier har et specielt princip, når han indkøber druemost til sine vine. Han køber små partier hos den enkelte producent, måske et enkelt fad, som han finder passer specielt til den type vin han ønsker at blande.

Det er målet, at den enkelte vin skal være en blanding fra mindst 20 forskellige producenter. Således skulle vinen være et udtryk for den pågældende appellation det pågældende år.

Han siger siger, at det er 20% passion, 20% drøm, 20% hjerte, 20% sjæl og 20% krop”. Og han laver både Côtes du Rhône, Ventoux, Rasteau, Vacqueyras, Gigondas, Muscat de Beaumes de Venise & Beaumes de Venise og Châteauneuf du Pape vine.

Denne Côtes-du-Rhône er lavet på 60% Grenache, 20% Mourvedre, 10% Carignan og 10% Syrah, og fra vinstokke, som er omkring 40 år gamle. Blendet kan varierer lidt fra år til år. Både Grenache og Carignan lagrer på enten ståltanke eller store fourdres, mens de øvrige druesorter lagrer i barriques.

Næsen er egentlig let med en halvsød bærduft, rhônekrydderier, solbær, mørke kirsebær, sød tobak, sød engelsk lakrids … eller måske endda mere præcist søde lakridspiber, peber og svag kanel. Smagen er også til den søde side med et sjat peber oveni, hvilket ikk’ passer helt sammen. Der er brombær, fedme, sødme og tæthed og ikke så kompliceret og ganske drikkevenlig med en smule jern i eftersmagen.

Købt hos Supervin, hvor en flaske koster 114,95 kr., men mere beskedne 59,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 3,5/7 

2015 Domaine le Clos du Caillou, Le Caillou Côtes-du-Rhône Blanc, Rhône, Frankrig

Og apropos gentagelse, så kommer her lige 4 på stribe … 4 vine fra Domaine le Clos du Caillou og vi starter såmænd med en hvidvin, nemlig husets Le Caillou Côtes-du-Rhône Blanc.

Domaine le Clos du Caillou ligger ved byen Courthézon, nordøst for Châteauneuf-du-Pape. Det er et område, hvor jorden er fyldt med sand og store rullesten, altså klassisk Rhôneland af bedste skuffe. Vi er også næsen i hjertet af Châteauneuf-du-Pape, så man har i vinhuset også det perfekte udgangspunkt for at fremstille stor Rhône vine … og altså også Châteauneuf-du-Pape. Det har da også været målet, siden familien Pouizin og Vacheron stiftede domainet i 1956.

Domainet består i alt af 54 hektar vinmarker, hvoraf de 9 hektar er beliggende i Châteauneuf-du-Pape. I princippet kunne de resterende 45 hektar også godt have været indlemmet i Châteauneuf-du-Pape, da de kun er adskilt fra distriktet af et gammel stengærde.

Historien fortæller dog, at den daværende ejer Elie Dussaud ikke ville betale de afgifter, som en ophøjelse af jordene til Châteauneuf-du-Pape krævede i 1923, og at det er derfor, jordene kun bærer status af Côtes du Rhône.

Indtil 1996 blev ejendommen drevet af Claude Pouizin, der frem til 1993 solgte en del af avlen til negocianter i området. Da Claude – efter 40 års hårdt arbejde med at opbygge domænet – ønskede at gå på pension, så var det kun Sylvie, den yngste af hans tre døtre, der var interesseret i at overtage domænet.

Så i 1996 overlod han stedet til datteren Sylvie og svigersønnen Jean-Denis Vacheron. De flyttede sammen med deres to børn, den 2-årige datter Marilou og den nyfødte søn Axel til Clos du Caillou og overtog domænet.

Jean-Dennis stammede fra en vinbondefamilie, som driver Domaine Vacheron i Sancerre, så han havde allerede vin i årene og masser af nye idëer, som kunne anvendes på vingården i Rhône.

Generationsskiftet betød derfor, at ejendommens vine fik et vældigt kvalitetsløft. Vinskribenter – især i Amerika – berømmede hans indsats, og eksporten til Amerika steg voldsomt.

I marts 2002 omkom Jean-Denis Vacheron imidlertid i en tragisk trafikulykke, så i dag drives ejendommen af hans kone Sylvie. Hun har allieret sig med dygtige folk, bl.a. Bruno Gaspard – tidligere Chateau Trignon – og ønologen Philippe Cambie, som jeg jo også har skrevet om en del her på bloggen.

Bruno er i praksis den daglige leder på domænet og opfattes nærmest som et familiemedlem.

Begge Sylvies børn har gennemgået en uddannelse, der godt ville kunne bruges på domænet i fremtiden. Axel har en BTS Viticulture Oenologie fra Lycée Frédéric Bazille Agropolis i Montpellier, og Marilou en uddannelse fra IESEG School of Management i Lille

Markerne på Domaine le Clos du Caillou er certificeret Agriculture Biologique (AB) siden 2010. AB mærket er Frankrigs svar på Ø-mærket, dvs. økologiske vine, men det er faktisk meningen, at Domaine le Clos du Caillou vil fortsætte kursen mod biodynamisk certificering.

Denne Le Caillou Côtes-du-Rhône Blanc er lavet på 55% Grenache Blanc, 30% Clairette og 15% Bourboulenc. Druerne presses nænsomt via et 4 timers langt presseprogram.

Mosten afkøles til 10 grader, mens den bibeholder sin bærmekontakt natten, hvorefter den lægges på ståltanke, hvor den alkoholiske gæring finder sted. Vinen lagrer derefter uden at gennemgå en malolaktisk gæring i 2 – 3 måneder, inden den tappes på flaske.

Næsen er fed med fylde og babyfedme, lidt eksotiske frugter, fersken, pære og lidt flade mineraler, sådan blød kalk, fennikel og hvide blomster. Smagsmæssigt er vinen dog langt tyndere end duften indikerer … tynd og stringent. Jeg synes, at den mangler lidt krop og dybde.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 135 kr.

Rating 3,5/7