Tag-arkiv: 5½

Vinanmeldelser

2012 Weingut Günther Steinmetz, Kestener Herrenberg Pinot Noir Unfiltriert, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

Fredag i dag … og smider lige et par Spätburgundere på bloggen, nemlig et par stykker fra onsdag, hvor jeg var så heldig at få besøg af Martin fra vinfirmaet Extra Brut Vinimport. Sammen drak vi lidt Spätburgundere og fik en god snak om vin, Spätburgunder og meget andet.

Martin havde taget et udvalg af vine med – takker – og den første vi smagte, var denne Kestener Herrenberg Pinot Noir Unfiltriert fra Weingut Günther Steinmetz, som holder til ved byen Brauneberg i Mosel … en 3-4 kilometer vest for Bernkastel-Kues.

Det er ikke tit, at man finder virkelige exceptionelle gode producenter af Spätburgunder i Mosel, som vel ret beset er Riesling-land. Der findes et par stykker, som jeg kan komme i tanke om, bl.a. Markus Molitor, men den gode Martin fra Extra Brut Vinimport har virkelig fundet en lille perle i Steinmetz.

Vinhuset har i generationer været drevet af familien Steinmetz, men siden 1999 har det været Stefan Steinmetz, som sammen med hustruen Edith har stået i spidsen for den lille vingård, som driver omkring 9 hektar vinmarker omkring Brauneberg, bl.a. markerne Brauneberger Juffer, Kestener Paulinshofberg, Kestener Paulinsberg, Kestener Herrenberg, Piesporter Goldtröpfchen, Wintricher Geierslay og Oligsberg, Mülheimer Sonnenlay, Veldenzer Grafschafter Sonnenberg samt Dhroner Hofberg.

Det er primært Riesling og Pinot Noir, som dyrkes på markerne, hvor 95% af vinstokkene er mere end 30 år gamle, nogle endda mellem 50 og 70 år gamle. Læg hertil, at de fleste er markerne er ekstremt stejle, hos Steinmetz er omkring 85% af markerne på meget stejle skråninger.

Her har vi husets Kestener Herrenberg Pinot Noir Unfiltriert, som der alene laves sølle 900 flasker af årligt.

Duftmæssigt har jeg noteret mejeri, mælkesyre, let babybræk … på den fede måde, kul eller kridt … i hvert fald en lidt varm mineralsk note, hindbær, lethed urter samt lidt florale elementer, blomster og lidt grønt. Ikke den klassiske tyske kostald med en smule sødme, men en mere feminin og delikat tone af skøn Pinot.

I munden er vinen blød, elegant med lyserøde bær, revne æbler og mineralitet. Der er en gennemgående syre, som holder vinen i flot, flot balance og den slutter af med en lang og sødkrydret eftersmag. Virker let, blød, feminin og rigtig lækker. Thumbs Up big time.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, pris 195 kr., hvilket må siges at være billigt for én af husets topvine, som der produceres begrænset af.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2012 Tenute dell’Ornellaia, Le Volte dell’Ornellaia, Toscana, Italien

Skriv en kommentar

Den anden vin på NEUMANNs | Bistro & Weinbar blev denne Le Volte dell’Ornellaia fra Tenuta dell’Ornellaia, det store, berømte vinhus, som ligger ved foden af Monti Metalliferi et par kilometer nord for den lille by Castagneto Carducci i Bolgheri i det sydlige Toscana og ikke mere end et par kilometer fra Middelhavet.

Vinhuset er i dag én af stjernerne i området, og husets topvin Ornellaia i årgang 1998 blev i 2001 placeret på Wine Spectators Top 100 som nr. 1. Vi er med andre ord hos én af de bedste producenter i supertoscanernes hjemland.

Tenute dell’Ornellaia blev grundlagt i 1981 af Ludovico Antinori, bror til Piero Antinori, som ejer flere vinhuse i Italien, og bl.a. står bag vine som Solaia, Tignanello og Guado al Tasso. Solaia har jeg smagt to gange inden de sidste par måneder og skrevet om her på bloggen.

Men det var ingen tilfældighed, at Ludovico valgte vinproduktionen som sin levevej. Hans karriere startede nemlig sammen med broderen Piero. Faktisk løber vinen i blodet hos familien, og de to brødre er også i familie med Mario Incisa della Rocchetta, manden bag Sassicia … som i øvrigt også er naboejendom til Tenuta dell’ Ornellaia.

De to brødre veje skiltes imidlertid i begyndelsen af 1980’erne, og Ludovico påbegyndte derefter beplantningen af et større område på de bedst beliggende marker ved Bolgheri. Det 135 hektar store stykke land havde han fået i arv, og det havde været hans hjemmebane siden barnsben, så lokalkendskabet var derfor særdeles godt.

Markerne blev tilplantet med “bordeaux-druer” som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot. Ludovico fik hjælp af den kendte amerikanske vinekspert André Tchelistcheff, der var overbevist om, at de klassiske bordeaux-druer ville gøre sig bedst i området og at man derfor ikke skulle plante Sangiovese, der ellers dominerer i Toscana.

Bolgheri-området minder da også på mange måder om Bordeaux; det er forholdsvist fladt, ligger tæt på vandet og har (næsten) samme mikroklima.

I dag er det den verdensomspændende vinkonsulent Michel Rolland, der rådgiver på stedet – hans oprindelse er jo i øvrigt også Bordeaux. Vinmager på Tenuta dell’ Ornellaia er Axel Heinz.

I 1989 stod et nyt state-of-the-art vineri færdigt. Bygningerne der i sin arkitektur er noget helt unikt, er bygget halvt under jorden ind i bakkerne. Indvendig er vineriet beklædt med den fineste marmor fra lokale forekomster og en større kunstsamling pryder væggene. Absolut intet er overladt til tilfældighederne, og det gælder i sandhed også i kælderen. Det bedste vinifikations udstyr, der kan købes for penge, er blevet installeret, og det ajourføres løbende.

De sidste 5-10 år har ejerskabet af Ornellaia været lidt omskifteligt. I 2003 solgte Ludovico Antinori Tenuta dell’Ornellaia til et partnerskab mellem Robert Mondavi og Frescobaldi. Da Constellation Brands i 2005 overtog Robert Mondavi Winery, købte Frescobaldi de fleste aktier, men Michael Mondavi har stadig en lille aktiepost.

Jeg har tidligere smagt husets Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, men denne Le Volte dell’Ornellaia er en lillesøster og produceret på Cabernet Sauvignon, Sangiovese og Merlot høstet fra Ornellaia, helt præcis 50% Merlot, 30% Sangiovese og 20% Cabernet Sauvignon, i hvert fald her i årgang 2012.

De enkelte druer tilfører hver i sær vinen sin egen specielle karakteristika; Merlot fedme, Cabernet Sauvignon rygrad, struktur og tannin, og Sangiovese syre og frugt. Alle druerne høstes manuelt, og efter gæringen lagrer vinen 10 måneder på franske 2. og 3. års barriques, der tidligere er brugt til Ornellaia.

Og hvilket fantastisk valg … i næsen en overflod af dufte. Jeg fik noteret champignon, trøfler, balsamisk noter, blommer, kirsebær, træ, søde krydderier samt lidt røg. Ganske indbydende. Smagen er ren lys frugt … med tydelig italiensk syre og godt med tanniner, som sætter sig forførende på tænderne. Der er lidt peber, stor blødhed … fuck hvor er det bare elegant. Virkelig overrasket over kvalitetsniveauet i denne vin.

På Neumanns kostede en flaske 46€, men det er jo restaurantpris. Herhjemme forhandles vinen er både Sigurd Müller Vinhandel og Q-Vine. Pris omkring 144 kr., men ser ud til at være udsolgt. Prisen er meget attraktiv i forhold til kvaliteten. Jeg balancerer lige mellem 5½ eller 6 Thumbs Up … måske præget af højt humør efter gennemført maraton … men rigtige rating er 5½ Thumbs Up med pil op … det er sgu god vin.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2009 Domain Pierre Damoy, Gevrey-Chambertin, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

Så kom der efterfølgende rigtig Bourgogne i glasset, nemlig med en vaskeægte Gevrey-Chambertin fra vinhuset Pierre Damoy, som holder til midt i byen Gevrey-Chambertin. Også en vin, som jeg gættede blindt. Sådan.

Vinhuset er grundlagt i 1930, da købmanden Julien Damoy købte den prestigefyldte Clos Tamisot vinmark i Gevrey-Chambertin. I 1941 overtog hans barnebarn Pierre vinhuset og drev det frem til 1971, hvor det blev overtaget af hans søn Jacques.

Jacques døde imidlertid allerede i 1992 og havde ingen arvinger, så det blev i stedet Jacques’ nevø Pierre Damoy, som overtog vinhuset. Pierre Damoy er oprindelig klassisk landbrugsuddannet, men sprang fra sit job, da han fik muligheden for at videreføre familiedomænet.

I dag drives vinhuset fortsat af Pierre, og han har virkelig arvet en lille juvel. Vinhuset har nemlig 11 hektar vinmarker, bl.a. 2,2 hektar af Grand Cru marken Chapelle-Chambertin og imponerende 5,5 hektar af Grand Cru marken Chambertin-Clos de Bèze, svarende til omkring 40% af denne mark. På marken er den gennemsnitlige alder på vinstokkene er meget høj, idet størstedelen af Chambertin-Clos de Bèze blev tilplantet for over 65 år siden.

Ja, så har han også lige 0,5 hektar af Grand Cru marken Le Chambertin, så sammenlagt ejes der 3 Grand Cru marker, og monopolmarken “Clos Tamisot” med sine næsten to hektarer er ganske tæt på Grand Cru niveau. Det betyder også, at er Pierre ikke tilfreds med alle druerne fra disse marker, ja så kan han altid sælge de dårligste uden problemer. Og til ganske fornuftige penge.

Siden Pierres overtagelse har han investeret i både helt nye egefade samt et moderne vinifikationsanlæg.

Pierre er opmærksom på den enkelte vinstoks egenskaber og formår på den måde at gengive mikroklimaets egenskaber til ekstremer i sine vine. Kontakten til naturen opretholdes ved at afstå fra brugen af kunstgødning og sprøjtemidler, hvilket giver vinen en langt større renhed og gør det muligt at afspejle mikroklimaet i vinen i endnu højere grad.

Pierre er også den, der næsten altid høster sidst i sin appellation, ofte helt op til tre uger senere end hans kolleger i kommunen. Når druerne ankommer til vineriet, forestår han selv sorteringen, hvilket sker klase for klase. Modenhedsgraden er et af de punkter der adskiller Pierre Damoy fra de øvrige producenter i Gevrey-Chambertin.

Den årlige produktion hos Pierre Damoy er yderst beskeden. Mellem 22.000 og 28.000 flasker, så enhver kan sige sig selv, at investeringen i kvalitet er enorm. Produktionen svarer til et høstudbytte på mellem 15 og 20 hektoliter pr. hektar. Det er under halvdelen af det tilladte maksimumudbytte.

I kælderen anvender Pierre i gennemsnit 80% nye ”mellemristede” egefade fra Allier og Troncais pr. år. Det er dog meget forskelligt fra vin til vin, og afhænger fuldstændigt af den enkelte vins tilstand fra år til år. En ganske god ting ved Pierres kælder er, at den er relativ kold.

Det gør at den såkaldte andengæring, hvor æblesyre omdannes til mælkesyre, finder sted forholdsvis sent. Sen malolaktisk gæring har to store fordele i morderne vinproduktion. Dels modvirker det unødig oxidation af vinene, dels tillader det, at man kan lade vinen hvile på sur lie i fadene. Dette giver en mere fed og cremet form for vin.

Her har vi Pierre Damoys “almindelige” Gevrey-Chambertin fra en 0,35 hektar parcel i Gevrey-Chambertin i den nordlige del af området, hvor jorden er mere stenet og fattig, hvilket gør, at vinen får større kompleksitet og intensitet. Storesøstrene hedder henholdsvis Gevrey-Chambertin La Justice og Gevrey-Chambertin Clos Tamisot, og det er før Damoys Grand Cru vine.

Vinen er lavet med gæring over 18-23 dage, hvorefter vinen lægges på 60% nye fade i 17 måneder, inden den aftappes uden klaring eller filtrering.

I næsen er aromaerne en tak mørkere og mere modne en man ellers forbinder med Bourgogne, for her er blæk, læder, kælder, enebær, eg, våde fade, mørke kirsebær samt en anelse lakrids. Anderledes, men ganske skøn næse. I munden er vinen dog ganske burgundisk med meget ren og syrlig frugt, hindbær, stikkelsbær. Stram, præcis og mineralsk og en eftersmag med eg, let peber og godt med syrlighed. Klassevin og helt sikkert Bourgogne.

Købt hos dk Wine Import, pris 395 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Gérard Bertrand, Château La Sauvageonne Pica Broca, Languedoc, Frankrig

Skriv en kommentar

Er du til Rhônevine, så er her en lille perle … og til fornuftige penge. Vi er dog ikke i Rhône … men tæt på, nemlig i Languedoc med vinen Château La Sauvageonne Pica Broca fra den tidligere, store rugbyspiller Gérard Bertrand, som jeg har skrevet om tidligere her på bloggen.

Sidst smagte jeg hans 2007 Gérard Bertrand, Cigalus Blanc, Languedoc, Frankrig, så jeg vil skåne jer for hele historien om Gérard Bertrand, men blot koncentrere mig om vinen og Château La Sauvageonne … ét af hans mange vinslotte.

Château La Sauvageonne ligger nordvest for Montpellier, nær landsbyen Saint-Jean-de-Blaquière og et stenkast fra Causse du Larzac. Slottet er én af Gérard Bertrand seneste investeringer og er således købt i november 2011.

Slottet … eller nærmere den palælignende ejendom med stor swimmingpool og tilhørende marker ligger i en højde af 300 meter over havet overflade i AOC appellationen Terrasses du Larzac under Languedoc.

Château la Sauvageonne nyder godt af et nærmest perfekt terroir, hvor vinmarkerne er højt beliggende på vestvendte skråninger. Jordbunden består af hård rød skifer, og dette – kombineret med vinmarkernes høje beliggenhed og en vulkansk fortid – giver en vin med masser af fylde og intensitet, tilsat elegante tanniner og en vis mineralitet.

Siden Gérard Bertrand overtog ejendommen er der investeret massivt, og produktionen er – i bedste Gérard Bertrand stil – omlagt til både økonomisk og biodynamisk drift, og i 2013 opnåede Château la Sauvageonne sin certificering af biodynamisk status.

Parker har beskrevet La Sauvageonnes personlighed som værende à la Côte Rôtie, mens andre skribenter beskriver dens tanniner som værende meget i stil med Bordeaux’s venstrebreds vine. Sandheden er nok tættere på Côte Rôtie end Bordeaux, men disse udsagn understreger La Sauvageonnes meget fine tanniner, som tilbringer den en hvis kølighed og elegance.

Der laves 5 vine på Château La Sauvageonne, én hvid, én rosé samt 3 rødvine, hvoraf denne Pica Broca er én af dem. Pica Broca betyder gamle stokke, hvilket henviser til, at druerne til denne vin er høstet fra en højere liggende parcel, hvor stokkene er ældre, og druerne er høstet med en større modenhed og et mindre udbytte.

Vinen er primært et blend på Syrah og Grenache … men hvor meget af hver fremgår desværre ikke, men herudover er der også tilsat en lille smule Carignan.

Vinen er lavet med traditionel gæring på temperaturkontrollerede tanke, hvor mosten ligger med skindkontakt i 20–25 dage, inden temperaturen hæves, og gæringen sættes i gang. Vinen lægges efterfølgende på 225 liters egetræsfade, hvor den gennemfører sin malolaktiske gæring og lagrer yderligere i 12–16 måneder.

Og hvilken herlig lille vin, som i næsen er rustik, animalsk … helt mødding, så den biodynamiske ophav fornægter sig ikke. Herudover er der mørk frugt, nærmest blommer, overmodne kirsebær, skovbund, krydderier og grønne Provence-urter, som vi kender fra Rhône, samt sluttelig et strejf af lidt eg.

I smagen er der også genkendelige noter fra Rhône, meget ren frugt, jern, peber, urter, men også den lidt kølige stil, som også er nævnt ovenfor. Som om, at tanninerne er ranke og elegante. Der er fin balance og et virkeligt lækkert glas vin … specielt til pengene. Thumbs Up for denne vin, virkelig godt.

Købt i Vinspecialisten, pris 135 kr.

Rating 5,5/7   

Vinanmeldelser

2009 Weingut Jürgen Ellwanger, Spätburgunder HADES Trocken, Württemberg, Tyskland

1 kommentar

Har egentlig en række updates fra ugen, men tænkte at I da lige skulle have fredagens Spätburgunder først… for husk nu, at fredag er Spätburgunder dag! Og i aftes drak jeg en herlig én af slagsen, nemlig denne Spätburgunder HADES Trocken fra Weingut Jürgen Ellwanger.

Vinhuset ligger i den lille by Winterbach i området Württemberg. Det er et område, som vi ikke så tit ser vine fra her i Danmark, og jeg har også kun anmeldt få vine fra Württemberg her på bloggen.

Det ligger jo lige ved siden af det mere kendte Baden – og begge vinområder er jo også en del af nuværende delstat Baden-Württemberg. I Württemberg laves der mest rødvin på lokale sorter, der ofte er tynde og kedelige, mens topproducenterne laver kraftige fadlagrede vine.

Familien Ellwanger har været vinbønder i Winterbach siden 1514, men det nuværende vinhus er reelt først grundlagt i 1949 af Gottlob Ellwanger. Det var dog sønnen Jürgen Ellwanger, som udvidede vingården, fik succes med vinene og blev medlem af både VDP og var medstifter af HADES og Deutsches Barrique Forum.

HADES er en sammenslutning af vinavlere i Württemberg, som blev grundlagt i 1986 med henblik på at studere brugen af nye egetræsfade i vinproduktionen. Udover Weingut Jürgen Ellwanger består HADES også af Weingut Fürst Hohenlohe Oehringen, Weinguf Graf Adelmann, Weingut Sonnenhof, Staatsweingut Weinsberg samt Weingut Drautz-Able. Sidstnævnte er netop ét af de huse, som jeg tidligere har skrevet om.

I dag drives Weingut Ellwanger af ægteparret Jörg og Sylvia Ellwanger sammen med sønnen Felix. De har samlet 26 hektar vinmarker, fordelt på marker omkring 5 byer, og alle marker med forskellig terrior. Her dyrker de primært hvidvine … omkring 65% af markerne er tilplantet med hvide sorter og 35% med røde sorter.

Husets vigtigste sorter er Riesling, Lemberger og Trollinger, men herudover dyrker man også en række andre druesorter som fx Spätburgunder samt internationale druer som Merlot, Syrah og Chardonnay. Det har i mange, mange år været en tradition på vingården.

Der laves en lang række vine på vingården, og selvom de hvide vine fylder mest på markerne, så laver Ellwanger ikke mindre end 23 forskellige rødvine, hvoraf 5 er HADES vine, dvs. vine lagret på de bedste barriques, som købes i HADES fællesskabet og lagret efter forskrifterne i foreningen.

Disse vine kommer også i en speciel flaske, men både teksten HADES og et figur præget i flasken. Det kan du også se på fotoet af flasken. Om det har noget at gøre med den græske gud Hades, ja ved jeg ikke. Hades blev kaldt Hades den usynlige og var jo enten dødsriget eller dødsrigets gud, og det passer jo ikke helt ind med vinen.

På etiketten kan man også finde en konge … som troner med et scepter samt et rigsæble. Ovenover står teksten “Digrarex Heinricvs 1046”. Rex er vist noget med konge, og jeg vil gætte på, at det referer til den tyske konge Heinrichs III, som i 1046 fyrede et par paver, indsatte Clemens den 2. som ny pave og selv blev udnævnt som kejser af det tysk-romerske rige. Hvad det har med vinen at gøre … har jeg heller ingen anelse om?

Nå, men her har vi netop en HADES vin på Spätburgunder, som netop er lagret på nye barriques … hvor lang tid fremgår dog ikke. Men herligt smager det.

I glasset den dejlige lyse, transparente teglfarve, og i næsen er vinen voldsom animalsk med hestestald, mødding, kølig, indelukket kælder, vanilje, let mynte, spidskommen og en anelse gran. I munden er der godt med fylde. Vinen er cremet og lækker med hindbær, kandiserede kirsebær, appelsin, jern og lidt sødme. Virker både kraftfuld og elegant … på en let måde. Eftersmagen er enorm lannnnnnggggg med syrligt bid. Flot Spätburgunder.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 21,00€ … eller omkring 156 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Josten & Klein, Riesling R, Mittelrhein, Tyskland

Skriv en kommentar

Med næste Riesling gik vi et step op … fra en Gutswein til en Ortswein, og igen fra de to unge fyre Marc Josten og Torsten Klein. Rieslingen har den ekstra betegnelse R … som fx Røvgodt. Men det er da bare mit bud. Andre bud er selvfølgelig også velkomne.

Som jeg skrev i forrige indlæg, så holder drengene til i byen Remagen-Kripp i Rheinland-Pfalz … eller det er i hvert fald deres postadresse, for vinene produceres et andet sted.

Jakob fra WineFLY fortalte, at selve produktionen sker i en del af et gammel pakhus. I byen Bad Neuenahr-Ahrweiler har Josten & Klein nemlig lejet en del af en gammel betonklods af et pakhus ejet af Morgan-Rekofa GmbH, og her har de installeret sig med det mest moderne udstyr til fremstilling af vine.

Det lyder selvfølgelig ikke særligt charmerende, men gode vine kan drengene altså bare lave. Og én af disse vine er denne Riesling R, hvor druerne kommer fra husets mark Leutesdorfer Gartenlay, lavet på rustfrie tanke. Lad os smage vinen.

I næsen fortsat petroleum, men også mere frugt, fersken, kvæde og gule frugter… virker mere koncentreret, knap så syrlig og måske også lidt mere mineralitet, flintesten og en anelse urter. Der er også mere nerve i smagen, hvor der fortsat er fin syre, mineralitet og intensitet. Der er også fersken i smagen og vinen virker mere “saftig og olieret” end den almindelige Riesling. Umiddelbart er merforskellen i prisen givet godt ud.

Forhandles af WineFLY, pris 130 kr.

Rating 5,5/7   

Vinanmeldelser

2007 Alvaro Palacios, Villa de Corullón, Bierzo, Spanien

Skriv en kommentar

Igen en vin fra én af de dygtigste vinmagere i Spanien, nemlig den gode Alvaro Palacio. Vinen er denne Villa de Corullón fra ét af de områder, som Alvaro laver vin i … nemlig Bierzo.

Jeg har smagt mange af Palacios vine … dog aldrig hans ultra topvine … bl.a. den exceptionelt dyre l’Ermita, som hos Vinspecialisten står til den nette sum af 7.500 kr. for en almindelig flaske.

At smage en vin fra Palacio netop denne uge er også ganske passende, for den gode Alvaro er lige af vinmagasinet Decanter blevet kåret som “Man of the Year 2015”.

Decanter skriver om Palacio … og I får det sgu lige på udenbys; “”Palacios embodies, with his wines, the spirit of the new Spain. Palacios has helped to show that the diversity of Spanish red wines has never been greater, and has inspired a new generation of winemakers that is making Spain the cradle of winemaking innovation that it is today.

Palacios is altering the viticultural landscape in his vineyards in Rioja Baja. He is creating a new, distinctive style. Palacios knows that his best wines are the fruit of years of intimate contact from his vines, of nights spent in deliberation, and of many tests and failures. He is well aware that there is no shortcut to perfection.”

Jeg har vist skrevet om Alvaro nogle gange, men I får lige historien igen.

Alvaro Palacio er ud af en børneflok på 9 børn, og hans forældre var dengang ejere af den respekterede vingård Palacios Remondo i Rioja.

Alvaro kunne have valgt at blive boende og overtage driften af vingården, men i stedet rejste han til Bordeaux, hvor han blev uddannet som ønolog for efterfølgende at arbejde for Moueix-familien på Château Petrus.

Da Alvaro kom hjem til Spanien igen, tog han til vindistriktet Priorat, som på det tidspunkt hovedsagligt var kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.

I 1990 købte Alvaro sin første vinmark Finca Dofi, med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken l’Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder. Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser, og denne meget positive kritik fortsætter.

I 2000 spurgte Alvaros far, om han ville overtage den daglige ledelse på vingården i Rioja, og fristelsen til at kunne lede vingården uden indblanding var for stor.

Det første skridt var at opgive “negociant”-forretningen, da Alvaro mente, at man med over 100 hektar vinmarker ikke havde brug for andres druer. Han implementerede også økologi i vinmarkerne, og udbyttet blev sænket betydeligt. Efterfølgende begyndte han at arbejde vinmarkens terroir og opdelte derfor vinproduktionen i flere forskellige cuvéer. Og resultatet udeblev ikke: Rioja i verdensklasse!

Men udover Priorat og Rioja, så har Alvaro også investeret i vinmarker i området Bierzo. Det er et lidet prangende vindistrikt, som er omgivet af bjerge og befolkningstætheden er meget lav. Vinmarkerne ligger langs floden Sil i omkring 500-600 meter højde. Vinene er normalt kraftige og rustikke, men gennemsnittet er stadig et godt stykke fra at være virkelig interessante.

Og for at gøre det sjovere, så har Alvaro kastet sig over den lokale drue Mencía. Det er en traditionel rødvinsdrue i Bierzo, som først for nylig er blevet anerkendt som en rødvinsdrue med potentiale til at lave verdensklassevine.

Mencía druens oprindelse ligger ikke helt klart, nogle mener den er blevet bragt ind i området af Romerne, i hvert fald omtales vin fra Bierzo allerede for 2000 år siden, mens nyere forskning tyder på at druen er i familie med Cabernet Franc.

Før i tiden var vin lavet på Mencía lette vine med en forholdsvis lys farve og de skulle drikkes unge, mens nutidens Mencía tværtimod giver kraftige vine, med masser af mineralitet og kraft, hvilket gør dem i stand til at lagre længe. Mencía er så at sige blevet “genfødt” i Bierzo.

Her har vi netop en Bierzo vin på Mencía druen. Vinen Villa de Corullón er storesøster til Petalos del Bierzo, og druerne kommer fra 200 forskellige parceller, alle beliggende i området omkring byen Corullón. Det samlede areal af disse parceller beløber sig til 30 hektar, som er tilplantede med 50 til 90 år gamle vinstokke.

Vinmarken kultiveres stadig ved brug af muldyr, og hele fremstillingsprocessen – fra den daglige pleje af vinstokkene til den endelige flaskning – er biodynamisk. Udbyttet er helt nede på 18 hektoliter pr. hektar.

Vinifikation sker ved at mosten gæres ud på åbne fade, hvorefter vinen lægges på 100% nye franske egetræsfade i 14 måneder. Efterfølgende tappes vinen på flaske uden nogen form for filtrering.

Og hvilken flot, flot vin. I næsen er der blæk, lakrids, mørke bær … virker næsten som en naturewine eller biodynamisk (sidstnævnte er så faktisk også tilfældet), en herlig landlig duft sammen med våde fade samt en smule vanilje og parfume/let blomster. Ganske indbydende. Smagen er præget af de mørke bær, umodne blommer … en god ren frugt, meget direkte. Der er fin tørhed, elegance og kølighed. Tanninerne er tydelige, men ganske behagelige og der er også et let syrlig undertone i vinen, som giver lidt finesse og elegance. Skøn vin.

Købt i Vinspecialisten, pris 250 kr. pr. flaske ved køb af 2 flasker. Ellers er normalprisen 355 kr. pr. flaske. Til tilbudsprisen et godt køb.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2009 Domaine du Gros’Noré, Bandol Cuvée Antoniette, Bandol, Frankrig

Skriv en kommentar

Endnu et af de charmerende vinområder i Frankrig … nemlig det dejlige Provence, hvor vi i Bandol finder Domaine du Gros’Noré. Og herfra har Paul medbragt vinen Bandol Cuvée Antoniette … husets absolutte topvin.

Gården ligger lidt uden for byen La Cadière d’Azur på kalkholdige skråninger, der nyder godt af middelhavsklimaet, og vinmarkerne får masser af sol og luft.

Domaine du Gros’Noré så dagens lys i 1995, hvor Alain Pascal – som i øvrigt er tidligere bokser – med familiens hjælp byggede sin kælder ved siden af den gamle fårefold fra 1789, og hvor han på bedste vis bevarede den gamle byggestil fra landsbyen. Han gav domainet sit navn til minde om sin far, Honoré, der var berømt for sit store korpus!

Tidligere solgte han druerne til de kendte domainer i Bandol til henholdsvis Domaine Ott og Château de Pibarnon. Selvom Alain og hans far også selv havde lavet vin til eget forbrug, så var det først i 1997 – efter faderens død – at Alain besluttede at satse 100% på en fuld egenproduktion under navnet Domaine du Gros’Noré.

I alt driver Alain Pascal 16 hektar vinmarker med hjælp fra hans bror Guy på bjergskråningerne omkring La Cadière d’Azur. Vinmarkerne er sammensat af både ler og kalksten. Klimaet nær Middelhavet betyder varmt vejr og fuld sol, men kølet af den vedvarende Mistral vind.

Vinen kommer fra 30 år gamle vinstokke, og er lavet på 95% Mourvèdre samt 5% Cinsault og Grenache. Der bruges ikke sprøjtemidler. Druerne, der er mættede af sol, høstes manuelt ad flere omgange for at sikre en høj grad af modenhed. Alain lader sine druer modne fuldt ud på vinstokken, hvilket giver en stor intensitet til frugten.

Normalt siger bestemmelser i Bandol, at der skal bruges mindst 50% Mourvèdre, men Alain bruger 95% i denne vin, da han mener det giver mere magt og koncentration i den endelige vin. Efter høst sorteres druerne og afstilkes, og der sker en naturlig vinifikation. Gæringen finder sted i tanke, og lagringen, der varer 18 måneder, sker på fade, hvoraf en del er nye. Hele processen forløber med mindst mulig indblanding, og vinen filtreres og klares ikke.

Duftmæssigt lidt urter, sådan lidt ala Rhône. Vi drøftede omkring bordet, om det kunne være en Rhônevin, men det var vi ikke enige om. Derudover stor tørhed, lidt støvet udtryk med tør jord, blommer, solbær samt jern eller mineraler. Smagsmæssigt lakrids, lidt sødme, peber og godt med tanniner, og faktisk en rigtig lækker vin.

Hvem medbragte vinen: Paul

Købt hos Jysk Vin til 299 kr.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2009 Domaine Nicolas Rossignol, Volnay 1er Cru Clos des Angles, Bourgogne, Frankrig

Skriv en kommentar

Første rødvin … klassik fransk, spot-on til den franske menu. Min første vin var denne Volnay 1er Cru Clos des Angles fra den unge, dygtige Nicolas Rossignol, som har sin vingård få hundrede meter nord for den lille by Volnay. Vi er selvfølgelig i Côte de Beaune på Côte d’Or i Bourgogne.

Nicolas Rossignol er 5. generation i en familie af vinbønder i Volnay. Han er uddannet på ønologskolen Lycée Viticole i Beaune og har derudover arbejdet på familiens domæne Château Rossignol-Jeanniard i Volnay, hos Domaine Joseph Voillot i Volnay, på Domaine Boschendal i Stellenbosch i Sydafrika samt på Château Lafite Rothschild i Pauillac og hos Domaine du Vieux Télégraphe i Châteauneuf-du-Pape.

Han grundlagde først sit eget domæne i 1997, hvor han købte 3 hektar vinmarker i kommunerne Volnay, Pommard, Beaune, Aloxe-Corton samt Pernand Vergelesses. De første forsøg med vinproduktionen inden opstarten lovede ikke godt. Nicolas gjorde ellers alt efter bogen, men det virkede bare ikke.

Han glemte derefter alt om sine ønologskolebøger og begyndte at implementere sine egne ideer i både mark og kælder. I 1997 grundlagde han sit domæne og lavede en årgang som vakte international opsigt. Denne fulgte han op med en fremragende årgang 1998, som blev lavet under meget svære betingelser. Så kom årgang 1999, og herefter var alle enige om, at Nicolas havde sat sig i en klar førerposition i Volnay. Han betegnes i dag som superstjernen i Volnay.

Volnay er Côte de Beaunes svar på Chambolle-Musigny. Det hører man ofte, og med god grund. Der er ikke mange steder i Côte de Beaune, hvor man producerer vine med samme charme, elegance og finesse, som i Volnay.

En af nøglerne til produktion af stor vin, mener Nicolas ligger i marken. Flere forskellige ting er vigtige for ham. Der skal høstes grønt flere gange i løbet af året. Mængden af blade skal kontrolleres, idet disse er medbestemmende for sukkerindholdet i druerne, og dermed også for om der skal chaptaliseres eller ej.

For Nicolas Rossignol er det vigtigste dog, at der maksimalt er fem drueklaser pr. vinstok. Dette sikrer en vin med den rette koncentration.

Nicolas Rossignol har i dag omkring 16 hektar vinmarker, hvorfra han laver omkring 30 forskellige vine. Han har en fremragende samling 1. Cru vinmarker i Volnay og Pommard. I Pommard har han Chanlins og Jarolières og i Volnay har han Fremiet, Ronceret, Caillerets, Santenots, Chevret og Clos des Angles, og det er netop fra sidstnævnte 1. Cru mark, at denne vin kommer.

I Pommard har Nicolas også overtaget marken Crenilles fra hans familie. Den har bl.a. vinstokke fra 1922 plantet af Nicolas’ tip-oldefar.

Nå, men druerne til denne kommer som nævnt fra 1. Cru marken Clos des Angles, som ligger lige imellem markerne Clos de la barre og Clos des Ducs, og med vinstokke, hvor nogle er 65 år og hvor en del er lidt yngre, ca. 15 til 20 år. Jorden er en blanding af brun-grå ler og kridt med små hvide sten, som holder en smule på varmen om natten. Vinen er fremstillet med forholdsvis kort maceration på 4 dage, og lagrer derefter 18 måneder på eg.

Duftmæssigt er meget stringent og koldt indtryk … multo elegant. Der er røg, parfume, bitre kirsebær, hindbær, men også lidt mørkere bær … næsten en svag blommesaft i kombination med et animalsk udtryk, som dog kræver, at vinen slynges godt for at frigøre alle aromaer. Men den er der … den animalske duft, som vi godt kan lide.

I munden er vinen blød og behagelig … der er et syrligt kick med bitre kirsebær og grønne blade, men det bliver aldrig for meget eller for syrligt. God renhed, fornemmer også lidt kalk og mineraler og samtidig et krydret strejf. Dejlig vin.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Theis Vine en-primeur, hvor prisen var 449,95 kr.

Rating 5,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Bodegas Habla, Habla No 12 Syrah, Extremadura, Spanien

Skriv en kommentar

Vi sluttede med en gammel kending … en vin, som jeg har smagt nogle gange. Vi er hos Bodegas Habla, et topmoderne vineri, som ligger udenfor byen Trujillo i vinområdet Extremadura. Og huset giver deres topvine numre, og denne Syrah baserede vin har nummer 12.

Vinhuset er forholdsvis nyt, grundlagt i år 2000 af Juan Tirado Agudo og José Civantos. De havde igennem otte år drøftet projektet, og havde drøftet, hvor vingården skulle ligge. Valget faldt på et stykke jord på 200 hektar i Trujillo og her opførte de et state-of-the-art moderne vineri, hvor de kan kombinere en fuldstændig organisk, manuel proces i vinfremstillingen med ny og banebrydende teknologi.

Fx er de 200 hektar vinmarker opdelt i ikke mindre end 64 små parceller, hvoraf hver parcel i gennemsnit leverer druer til 468 flasker. De enkelte parceller dyrkes naturligvis separat, alt efter deres individuelle messoklima som overvåges nøje, dels af de 40 fastansatte markarbejdere, dels via en satellit.

Markedsføringsmæssigt skiller Bodegas Habla sig også ud, bl.a. med brugen af fortløbende numre på vinene, ikoniske etiketter og brug af anderledes flasker til husets topvin på Syrah, her blot kaldt No 12 i 2011 udgaven. Huset laver to topvine, denne på Syrah samt en søster på Tempranillo. Derudover laves der to “mindre” vine, nemlig Habla del silencio og Habla de la tierra. Der produceres 150.000 flasker pr. år på bodegaen.

Vinmager på Bodegas Habla er den unge, smukke Mercedes Suarez Gonzalez, som har været på Habla siden hendes uddannelse på Universidad de Salamanca.

Ved siden af det ultramoderne vineri har Tirado og hans familie bygget Dehesa la Torrecilla … en stor farm, som også anvendes til private arrangementer, bryllupper eller fødselsdag. Derudover har Juan også opdræt af kvæg samt heste.

Nå, men denne vin er 100% Syrah og har ligget 12 mdr. på franske fade. Og der er saft og kraft i den hypede vin. Det er krydderbuske, sol, eg, søde fade, vanilje, mango og lakrids. Der er også noget ganske animalsk med mejeri, yoghurt, sure sokker og bacon … og associationer til Rhône strejfer også én. Og kraften fortsætter i smagen, godt med intensitet, blødt, blidt, cremet med solbær, blåbær, peber, engelsk lakrids, blæk, sød lakrids, hvid peber, sødme, god balance, tydelige … med tøjlede tanniner, tørhed. Har en voldsom frugt. Vin på steroider, men på en god måde.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 275 kr.

Rating 5,5/7