Vinanmeldelser

2014 Weingut Dr. Bürklin-Wolf, Deidesheimer Riesling, Pfalz, Tyskland

Aftenens eneste hvidvin blev passende nok en Riesling, hvilket alle gættede. Det blev nemlig denne Deidesheimer Riesling fra vinhuset Dr. Bürklin-Wolf, der holder til på adressen Weinstraße 65 i byen Wachenheim i Pfalz.

Weingut Dr. Bürklin-Wolf blev grundlagt i 1597 af Bürklin Bernhard, som dengang var byrådssektretær og senere blev borgmester i Wachenheim. Hans gamle hus fra 1606 eksisterer fortsat den dag i dag.

Vinhuset fik navnet Bürklin-Wolf, da Dr. Albert Privy Bürklin i 1875 giftede sig med Louise Wolf. I dag ejes vingården stadig af familien Bürklin. I dag er det nemlig Bettina Bürklin-von Guradze, som ejer vingården, men det er nu hendes mand Christian von Guradze, som står for vinproduktionen.

Ejendommens jordbesidelser har alle dage være ganske enestående, og omfatter mere end 90 hektar i Pfalz’ mest hæderkronede marker så som Forster Kirchenstuck, Wachenheimer Gerümpel, Deidesheimer Hohenmorgen og Ruppertsberger Gaisböhl.

I 1980’erne øgede Bürklin-Wolf deres fokus på dyrkningen, og begyndte at eksperimentere med økologiske og biodynamiske metoder, og siden er kvaliteten simpelthen eksploderet.

Fra 2008 har vingårdens produktion været certificeret biodynamisk. Bürklin-Wolf er som den eneste tyske vingård medlem af Biodyvin, en eksklusiv forening som tæller en række af verdens bedste biodynamiske vinhuse.

Denne Deidesheimer Riesling er en Ortswein … altså kvalitetsmæssigt over en almindelig Gutswein og er lavet med druer fra forskellige marker omkring Deidesheim. 1/3 af druerne stammer endda fra tidligt høstede druer fra nogle af huset GG marker.

Lavet på rustfrie ståltanke og delvis lagret på store egefade, de såkaldte Doppelstück-Holzfass. Vinen har 2,2 gram restsukker pr. liter.

Næsen er virkelig smuk mineralsk med tonsvis af skifer, sten, flint og samtidig allerede den aromatiske petroleum i kombo med grønne æbler, citrus og en omgang røg.

Smagsmæssigt er der virkelig god intensitet … har måske lidt fylde, hvilket kan skyldes den delvise lagring på fade, men der er dog fortsat en god syrlighed, meget spillevende syre og bitterheden er heller ikke så stor. Der er klart mineraler i smagsspektret og derudover et lidt grønt bid.

Købt hos Philipson Wine, hvor 1 flaske koster 159,95 kr., mens prisen er 129,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5/7

Vinanmeldelser

2012 Staete Landt, Paladin Pinot Noir, Marlborough, New Zealand

Vinaftenens første vin var allerede hældt op, tempereret og klar til vingutterne. Det blev denne Paladin Pinot Noir fra vinhuset Staete Landt, som ligger i Rapaura området i Marlborough.

Staete Landt er etableret i 1997 af det hollandske par Ruud Maasdam og Dorien Vermaas, der opkøbte 52 hektar jord i Rapaura … i den del af området som kaldes den gyldne trekant. Det er på den oprindelige del af Wairau sletten i det område, som er kendt for de mange spændende Sauvignon Blancs.

Navnet Staete Landt var det navn, som Abel Tasman først gav New Zealand, da han opdagede landet tilbage i 1642, og det betød noget i stil med “land opdaget i den hollandske republiks ære”, og Ruud Maasdam synes – pga. forbindelse til Holland – at navnet dermed passede godt til vinhuset.

Da gården blev købt i 1997 var den beplantet med frugttræer, men efter omfattende jordbundsundersøgelser, opdelt Maasdam de 52 hektar i 24 parceller før plantningen af vinstokkene.

Hver parcel plejes og høstes forskelligt, nogle af parceller høstes fx via maskiner og nogle med håndkraft.

Druerne til denne Paladin Pinot Noir kommer fra 12 forskellige parceller og endda fra 4 forskellige Pinot Noir kloner, nemlig klonerne 114, 115, 777 og 5. Alle druerne er høstet med håndkraft.

Druerne fra de enkelte parceller holdes separeret igennem hele fremstillingsprocessen frem til den endelige blanding umiddelbart før aftapningen. Lavet med en kold maceration i 6-10 dage og efterfølgende eftermaceration i op til 35 dage. Derefter lagres vinen 18 måneder på franske barriques, heraf 25% nye fade.

Duftmæssigt er det ribs, hindbær og jeg fornemmede noget alder, hvilket imidlertid var ret begrænset. Derudover er der lidt fennikel, lidt jord, læder … nærmest som en ældre hestesaddel, et lidt støvet udtryk og en anelse kaktus.

I munden er det også godt med lyse bær, hindbær, jordbær, ribs, mynte og samtidig meget grøn i smagen med en fin syre, som dog på ingen måder dominerer.

Købt hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 199 kr., mens prisen er beskedne 119 kr. ved køb af 6 flasker. Til den pris er det et virkelig godt køb, så køb endelig 6 flasker.

Rating 5/7

Vingutterne

Vinaften 21. januar 2017

Byggemøde forrige lørdag … og så på den igen med vinaften i lørdags. Jeres flittige vinblogger er allerede tidligt i det nye år spændt hårdt for med masser af vine … selvfølgelig alt sammen trofast i læsernes tjeneste.

Det blev til en aften med græske opfordringer, et par druer kaldet Porno Noir og Pikant … en skotskternet Sangiovese samt en vin fra Unionen. Og derudover selvfølgelig … lækker mad, exceptionelle vine samt det bedst muligt opdrivelige selskab med godt humør og – som det måske allerede fornemmes – sjove vrøvlerier.

Ja, de gode vingutter er sgu ikke helt almindelige … heldigvis.

Det var denne gang Steffen, som var itrukket værtsrollen, og han havde stævnet os til kl. 18.00 og næsten på klokkeslettet arriverede vi selvfølgelig. Der duftede skønt af mad i hele boligen, så forventningerne røg en ekstra tak i vejret.

Og med god grund, for Steffen havde tilberedt en 3-retters middag … men også en omgang lækre appetizers, som vi lige skulle side og nyde sammen med aftenens første vin, som Steffen allerede havde skænket inden vi ankom.

Middagen så sådan her ud:

  • Appetizers; Bagte dadler med gedeost & skinke samt svampe med fyld af tomater, hakkede svampe, chili og ost
  • Forret; Brød med sauterede østershatte
  • Hovedret; Kylling med druer, perleløg & kartofler
  • Dessert; Pærer i champagne med is og jordbær

Bagte dadler med gedeost & skinke samt svampe med fyld af tomater, hakkede svampe, chili og ost


Dadlerne med gedeost og omviklet med seranoskinke og overhældt med lidt god balsamico smagte himmelsk. Tror mange af os tidligere har lavet dadler viklet i bacon, men gedeosten og balsamicoen løftede det sgu bare yderligere.

Svampene var fyldt med tomat, hakkede svampe, ost, ansjoser og lidt chili, som lige bed et smule i munden. Ikke meget … bare lige lidt. Og ansjoser er altid godt.

Vinen til appetizerne var rød …og de fleste gættede, at det var Pinot Noir, men ingen at den var fra New Zealand. Det var vinen Paladin Pinot Noir fra Stadt Landt … et vinhus, jeg tidligere har smagt en del vine fra.

Brød med sauterede østershatte


Klassisk og enkelt … brød med sauterede østershatte. Hvor smager det bare godt.

Kylling med druer, perleløg & kartofler


Hovedretten blev dansk kylling med både flødesauce, grønne druer og perleløg. Hertil også lidt saltbagte kartofler. God og ærlig mad … og dejlig velsmagende.

Pærer i champagne med is og jordbær


Desserten blev pærer, som var indkogt i champagne … eller i hvert fald mousserende vin. Jeg så det ikke. Hertil lidt vaniljeis og jordbær. Flot ret.

Som altid var humøret hos drengene helt i top … og vi gik alle ind i blindsmagningen med full throttle. Paul spurgte, om vi var til græsk … og vi vælger at tro, at han mente græsk vin.

Men sådan var der mange sjove udtalelser i løbet af aftenen. Sådan er det vel altid … jo mere vin, jo klogere bliver vi bare. Og denne aften var vi altså bare MEGET kloge.

Vi bruger derfor en kort ordbog for fulde mennesker:

Porno Noir = Pinot Noir
Skotskternet Sangiovese = Toscansk Sangiovese
Pikant = Primitivo
Unionen = Umbrien

Imidlertid står det klart, at det – igen – blev et rigtigt godt og spændende felt af vine. 9 herlige projektiler, som så sådan her:

Jeg har – som vanligt – linket til mine beskrivelser af vinene. En enkelt vin havde jeg smagt tidligere – vinen Montefalco Sagrantino fra Tenuta Bellafonte, så der har jeg blot linket til min tidligere beskrivelser.

I blindsmagningen havde vi denne gang – som hos byggesjakket – udvidet gætterierne, således vi skulle gætte både hoveddrue samt land, og det gik faktisk over forventning. Det gav flere point … og dermed også mere substans i gætterierne.

Jan vandt blindsmagningen, men Steffen rundede feltet af. Paul og jeg lagde os i det anonyme midterfelt. Paul gik død omkring kl. 01.00 … mens de sidste hardcore hardnittere Jan og jeg fortsat med slanterne frem til omkring kl. 2.30.

Tak til Steffen for fantastisk værtskab. Som vanligt slutter vi med et par fotos af de herlige vingutter.


Så skal aftenens vine lige lines up … og fotograferes … arghhh Paul gider sgu ikke.


Jan tjekker lige kvaliteten af billederne … eller måske vinene

Vinanmeldelser

2014 Elio Altare, Dolcetto d’Alba, Piemonte, Italien

Med næste vino er vi ved en af Italiens helt store ikoner, nemlig Elio Altare, hvis vine altid er enormt eftertragtede. Det var Altare, der startede den modernistiske bølge i Piemonte, og dermed en af de første, der afkortede macerationsperioden og brugte små franske barriques til sine Baroloer.

Her er det dog ikke Altares Barolo, men en mere almindelig og købevenlig Dolcetto d’Alba … også lavet med meget kort maceration men uden lagring på egefade, altså alene lagret på rustfrie ståltanke.

Historien om Elio Altare startede i 1976, hvor Elio havde besøgt Bourgogne og var blevet inspireret til selv at lave vin på familiens vingård i La Morra. Gården Cascina Nuova havde Elios bedstefar Giuseppe Altare købt i 1948, da familien flyttede til området fra byen Dogliani.

Men familien solgte blot druerne fra de tilhørende marker til kooperativer og andre opkøbere og det fortsatte, da Elios far Giovanni Altare overtog gården. Derfor var faderen heller ikke meget for idéen om selv at skulle producere vine.

Ja faktisk syntes Giovani slet ikke om Elios idéer … først begyndte Elio at foretage grøn høst og forholdet mellem far og søn gik helt galt i 1978, da Elio med en motorsav skar de gamle store træfade – de såkaldte botti – i stykker for at lave plads til de mindre barriques.

Det fik den konsekvens, at hans far smed ham på porten og gjorde ham arveløs. Elio fortsatte dog med at arbejde med vin … og efter faderens død i 1985 arvede søsteren – der ellers ikke var videre vininteresseret – familieejendommen Cascina Nuova og vinmarkerne.

Elio tog et banklån for at købe Cascina Nuova af søsteren og nu kunne Elio for alvor udfolde sine ideer. Og siden har Elio Altare produceret stor vin på vingården, og selvfølgelig benyttet sig af korte macerationstider og en vis anvendelse af barriques.

Det vigtigste udgangspunkt for produktion af fremragende vine er dog Altares vinmarker og hans kompromisløse holdning til høstudbyttet. Af de 9 hektar Altare har til sin rådighed, ejer han selv de 5 hektar, mens resten er på lejebasis. Høstudbyttet ligger meget beskedent på 20-25 hektoliter pr. hektar.

Siden 2000 har Elios ældste datter Silvia også deltaget i driften, selvfølgelig også med hjælp fra hustruen Lucia. Den yngste datter Elena arbejder imidlertid i Tyskland.

Elio laver 13 forskellige vine, bl.a. denne Dolcetto d’Alba, som også er eneste Dolcetto vin fra vinhuset. Lavet på druer fra 20 til 40 år gamle vinstokke der vokser i kalkholdig, men også meget sandet jord. Den er lavet med kort maceration på 2-3 dage og har alene lagret i ståltanke i 10 måneder inden frigivelse og salg.

Næsen er utrolig lækker … virkelig animalsk, let parfumeret og derudover dybe, mørke bær, nærmest overmodne bær, brombær, kirsebær, kul, kanel og vanilje.

I munden er vinen mere let end i duften, men lidt mere simpel og kantet. Virker lidt tynd i det … har godt med kirsebær, frisk og kantet syre. Duften er klart bedre end smagen.

Købt hos Vinspecialisten, hvor prisen ligger omkring 110-120 kr., som jeg lige husker det.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2011 Château de Coulaine, Chinon Clos de Turpenay, Loire, Frankrig

Jan var forbi det houlbergske hovedkvarter – aka min ydmyge hjemmebolig – forleden og havde medbragt en lille sag, som vi lige skulle smage. Det var denne Chinon Clos de Turpenay fra Château de Coulaine, der ligger i Beaumont en Véron lidt vest for Chinon.

Château de Coulaine er et af de ældste slotte i Chinon området, familieejet gennem alle årene og bygget i 1470 af Jehan de Garguesalle, selvom der er dyrket vin i Beaumont en Véron siden det 13. århundrede. Imidlertid blev de fleste marker omkring slottet udryddet af vinlusen i det 19. århundrede.

i 1988 overtog Pascale og Etienne de Bonnaventure driften og startede med at tilplante markerne, primært med Cabernet Franc og besluttede samtidig, at det skulle ske uden brug af kemikalier.

Det betød også, at Château de Coulaine var et af de første domæner i Chinon til at blive certificeret økologisk, hvilket sket i 1998.

I dag har parret samlet 18 hektar vinmarker og de bedste marker ligger ved Château de Coulaine, men omfatter også topmarken Clos de Turpenay, hvorfra druerne til denne vin kommer.

Clos de Turpenay et en gammel vinmark, der ligger på en sydvendt bjergskråning. Marken er allerede omtalt tilbage i 1245, hvor den blev givet i gave til klosteret i Turpenay. Vinen er selvfølgelig 100% Cabernet Franc og lavet med maceration ved 20 grader i næsten en måned og lagret næsten et år på egefade i slottets mørke kældre.

Og sikke en dejlig næse … virkelig typisk Cabernet Franc fra Loire med en tydelig bioanimalsk side samt blæk, blyant, bræk, flæsk og en syrlig våd karklud. Det er syrlige bolsjer, ribs, blåbær, jord, urter, teblade og måske endda en smule læder.

Smagsmæssigt er vinen meget let og meget frugtrig. Det er blåbær, ribs … røg, let parfumeret og med markante tanniner, som dog aldrig bider eller snerrer. Med luft i glasset bliver smagen langsomt mere varm, mørkere og rund … det klæder virkelig vinen. Kompleks og flot Cabernet Franc fra Loire.

Forhandles af Rosforth & Rosforth, hvor prisen er 204 kr. ved 1 flaske og 170 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5,5/7 

Vinanmeldelser

2015 Weingut Brand, Pinot Blanc Cuvée Natur, Pfalz, Tyskland

Weingut Brand kalder sig på udenbys The Brand Brothers – ganz cool – og stiller op til en svingom på etiketten til denne Pinot Blanc Cuvée Natur … Pfälzer Landwein, naturvin og derudover både unfiltriert und ungeschwefelt.

Vi er tidligere stødt på dette meget intessante vinhus, som holder til i byen Bockenheim på adressen Weinstraße 7 omkring 30 kilometer nordøst for Kaiserslautern i Pfalz. Det var da jeg smagte husets Sonnenberg Spätburgunder og deres Cuvée Flora på Portugieser og Dornfelder.

Vinhuset er grundlagt af familien tilbage i 1891, men drives i dag af 5. generation i form af de unge brødre Daniel og Jonas Brand, som overtog driften fra deres far Jürgen Brand i 2014. Udover vineri driver familien Brand også Gästehaus Brand på samme adresse.

Weingut Brand har samlet 18 hektar vinmarker omkring Bockenheim og de bedste marker er Heiligen Kirche, Klosterschaffnerei og Sonnenberg. Der dyrker familien druesorterne Riesling, Weißburgunder, Grauburgunder, Scheurebe, Chardonnay, Auxerrois og Spätburgunder.

Siden 2015 har vingården været certificeret økologisk, og det har betydet et stop for brug af mineralsk gødning og pesticider. I stedet har brødrene plantet kløver, vilde urter … en biologisk mangfoldighed med summen af humlebier og andre nyttige insekter, mens sprøjtningen sker med ekstrakter af urter og te.

Gæringen af vinene foregår spontant og modnes efterfølgende af enten i ståltanke, store traditionelle egetræsfade eller i barriques afhængig af typen af vin.

Her har vi altså en Pinot Blanc, som jo også er lavet økologisk certificeret, druerne høstet manuelt og vinen er – som nævnt indledningsvis – ufiltreret og selvfølgelig gæret helt ud, 9 måneder på store gamle fade og er heller ikke tilsat svovl.

I glasset er vinen herlig grumset … uklar væske med en duft af æblemost og endda masser af æblemost, dyb og intens æbleduft iblandet lidt tropiske frugter (fersken?) og en omgang hyld. Dufter dejligt … men udvikler sig faktisk mere og mere efter åbningen. Jeg drak vinen over 2-3 dage og jeg synes faktisk, at den var bedst på tredjedagen.

Smagen var første dag meget flad … sådan lidt tilbagelænet i stilen, lidt sødkrydret, meget aromatisk, men manglede lidt syre. Efter nogle dage er frugtsyren mere tydelig sammen med lidt hvid peber og en blød samt behageligt eftersmag.

Købt hos Extra Brut Vinimport, pris 135 kr.

Rating 5/7 

Vinanmeldelser

2011 Anthonij Rupert, Optima, Western Cape, Sydafrika

Sidste update fra byggemødet … vinen Optima fra vinhuset Anthonij Rupert Wines, der ligger ved byen Franschhoek i Western Cape i Sydafrika smukt omgivet af Groot Drakenstein Mountains forrevne bjergtinder.

Vinhuset er grundlagt af Anthonij Rupert i 1969 på vingården L’Ormarins i Franschhoek, men gården har dog været anvendt i vinproduktion i langt længere tid. Efter Anthonijs død i en bilulykke i 2001 blev driften vingården overtaget af Anthonij Ruperts bror Johann Ruperts, som opkaldte vinhuset efter sin afdøde bror.

Johann og Anthonij var sønner af Anton Rupert, der var en stor filantrop og grundlægger af et imperium bestående af destillerier, bryggerier, vingårde samt en portefølje af luksus mærker, så som Cartier, Dunhill, Piaget og Montblanc.

Johann bestyrede tidligere salget af luksus varerne, mens hans bror Anthonij og søster Hanneli tog sig af vingårdene L’Ormarins, Rupert, Rupert & Rothschild og La Motte.

I dag er Johann fortsat stor aktionær i foretagenet, som nu hedder Richemont Group og omfatter Cartier, IWC, Piaget, Dunhill, Montblanc, Chloé, Panerai og mange andre kendte mærkevarer.

Derudover ejer han altså også Rubert Wines, som omfatter vinhuse/brands som Cape of Good Hope, L’Ormarins, Terra del Capo, Protea og så selvfølgelig Anthonij Rupert.

Huset vinmarker er fordelt på L’Ormarins i Franschhoek, Rooderust i Darling, Riebeeksrivier i Swartland og Altima i det mere øde Elandskloof. Samlet har vinhuset over 250 hektar vinmarker i de to områder. Og derudover omfatter driften også Franschhoek Motor Museum med 80 gamle veteranbiler.

Druerne til denne vin kommer fra L’Ormarins og Rooderust. L’Ormarins jorde har er meget forskellige og ligger hovedsageligt på skræninger ved Groot Drakenstein bjergene. Rooderust i Darling området, 13 kilometer fra Atlanterhavet, producerer fantastiske druer takket være den lave mængde nedbør og havbriserne om sommeren.

Denne Optima er lavet på et Bordeaux blend … altså Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot, men forholdet kender jeg ikke. Druerne har lagret hver for sig 18 måneder i franske egefade. Dernæst 6 måneder i fad og tank efter at være blevet sammensat og sluttelig 24 måneder på flaske.

Næsen er godt stram og stringent med urter, våde fade, kanel, vanilje, mælkechokolade, tobak, kirsebær, blommer og sødme. Der er ikke muld, stald eller andre ting, som måske vil kunne løfte aromaen et niveau op og derfor virker næsen måske lidt anonym.

I munden er der peber, syrlig og frisk frugt … frugten virker måske lidt kantet og lidt ensidet og sammenlagt er det ikke umiddelbart lige min type vin. Er dog sammenlagt et fornuftigt glas vin.

Forhandles bl.a. af SuperVin, hvor en flaske koster 269,95 kr., men mere beskedne 235 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

1972 Warre’s Port, Colheita Single Harvest Jubileum Port, Douro, Portugal

Portvin til dessert giver god mening. Jeg ved ikke så meget om portvin, men denne Colheita Single Harvest Jubileum Port fra Warre’s Port smagte da meget godt.

Warre´s Port er det ældste britiskejede portvinshus og har deres marker i den nordlige del af Douro i Portugal. De er fordelt på 3 ejendomme Quinta da Cavadinha, Quinta do Retiro Antigo og Quinta da Telhada på samlet 121 hektar. Derudover får de også druerne fra yderligere 29 hektar privatejede marker, nemlig markerne Quinta do Alvito og Quinta das Netas.

Portvinshuset er grundlagt i 1670 af de to englændere William Burgoyne og John Jackson, som åbnede et handelskontor i det nordlige Portugal med eksport af vin, olivenolie, frugt og importerede samtidig tørret torsk og engelske uldvarer.

Over tiden kom der nye partnere med i firmaet. William Warre, blev del af firmaet i 1729 og dengang hed det Clark, Thornton & Warre. Senere blev Warre familien eneejere og huset fik navnet Warre’s Port … og det har det så gjort siden.

Ved slutningen af det 18. århundrede var Warre’s Port et af de ledende portvinshuse og stod dengang for omkring 10% af den eksporterede portvin.

I dag ejes huset af Familien Symington, som blev medejere i 1905 og overtog Warre’s Port helt i 1912.

Huset har leveret portvin til flere kendte og kongelige. I 1810 købte Lord Wellington således Warre´s portvin, og vores egen Dronning Margrethe nød godt af lige præcis denne Warre´s Jubilæums Colheita fra 1972 ved sit 40 års regentjubilæum i 2012.

Desuden er det også Warre´s, som Livgarden skåler i. Vinen hedder Den kongelige Livgardes Port, men skulle være identisk med reservaen ”Warrior”, som kan dateres tilbage til 1750.

Nå, men denne er altså lavet til at markere 40-årsdagen som regent den 14. januar 2012 og portvinen er begrænset til blot 3.000 nummererede flasker og kommer i en flot gaveæske. Druesammensætningen består primært af Touriga Nacional og Touriga Franca.

Duften er – ganske overraskende – nærmest animalsk, men ellers er det nødder, karamel, ristede mandler, figner, rosiner, blommer, violer … alderen fornemmes klart og samtidig også en vis alkohol.

I munden bider alkoholen dog ikke, for det er meget rundt med karamel, ristede noter, nødder samt en smule tørrede urter og spicy krydderier. Smager virkelig godt … men falder dog ikke helt i svime.

Forhandles af Supervin, hvor en flasker koster 649 kr.

Rating 4,5/7 

Vinanmeldelser

2007 Tenuta Sant’ Antonio, Lilium Est Amarone della Valpolicella Riserva, Veneto, Italien

Jeres flittige vinblogger ikke normalvis ikke særlig begejstret for Amarone … men denne Lilium Est Amarone della Valpolicella Riserva fra Tenuta Sant’ Antonio er ikke mindre end imponerende, imposant, monstrøs og endda nærmest admirabel, konsiderabel samt kolossal.

Vinhuset hedder helt præcist Tenuta Sant’ Antonio di Castagnedi Massimo, Armando, Tiziano e Paolo Societa’ Agricola og ligger lige udenfor den lille by San Zeno ved Colognola ai Colli i det dejlige Valpolicella område.

Tenuta Sant’ Antonio drives nemlig af de 4 brødre Massimo, Armando, Tiziano og Paolo og er opkaldt efter deres far Antonio Castagnedi … vel nærmest som en slags hyldest til faderen. Antonio var en af stifterne af det lokale kooperativ Cantina Sociale di Colognola ai Colli, som gennem mange år købte vingårdens druer.

Vinhuset er reelt grundlagt langt tidligere, men det var først sidst i 1980’erne, at man fik overbevist faderen, at druerne ikke blot skulle sælges til kooperativet, men bruges til fremstilling af egne vine. Men man kunne dog trække på nogle af de erfaringer, som familien havde opnået som tekniske konsulenter for kooperativet.

I dag har Tenuta Sant’ Antonio omkring 80 hektar vinmarker fordelt i Val d’Illasi og Val di Mezzane. Vinmarkerne ligger med meget forskellig eksponering og har en gennemsnitlig hældningsgrad på 15% … og de stejleste dele af markerne en hældning på 25–30%.

Jorden er af mikset sammensætning med en let overvægt af kompakt ler, og jordbunden er generelt ikke næringsrig. I Val d’Illasi består den af klippebund med store områder af vulkansk oprindelse, mens der i Mezzane hovedsageligt er kalksten med en brugbar bestanddel af jord på kun omkring 17 %, hvilket er lige på grænsen for vindyrkning.

Lige midt i dette skønne landskab har familien at bygget et vineri, som passer ind i omgivelserne. Inden byggeriet fandt sted, var der gået flere år med at finde det rigtige sted, da det skulle sikres, at de nødvendige betingelser var til stede.

Der udvises ekstrem omhu i plejen af vinmarkerne, hvis balance sikres gennem f.eks. kun at gøde (og i så fald kun organisk) når det er nødvendigt, ligesom der kun i minimalt omfang sker skadedyrsbekæmpelse.

Arbejdet i vinmarkerne begynder med beskæring af vinstokkene i februar og marts, hvorunder der højest efterlades 10 – 12 skud pr. plante, hvilket afgør eksponeringen af bladhanget og antallet af klaser reguleres gennem grøn høst.

Der anvendes totalt græsdække af vinmarkerne, drypvanding når det er nødvendigt samt udtynding af drueklaserne med jævne mellemrum i vækstsæsonen. Alt markarbejde – bortset fra drypvandingen – udføres udelukkende med håndkraft.

Familien laver vine under 3 brands … selvfølgelig under Tenuta Sant’ Antonio, men derudover også under navnene Scaia og Tèlos. Denne Lilium Est Amarone della Valpolicella Riserva husets absolutte topvin.

Lilium Est er latinsk og betyder; det er en lilje. Den er lavet på 70% Corvina og Corvinone, 20% Rondinella, 5% Croatina og 5% Oseleta. Druerne kommer fra en enkelt mark beliggende omkring 300 meter over havet i Monti Garbi-distriktet i kommunen Mezzane di Sotto. Vinstokkenes alder er omkring 40 år og udbyttet begrænses til 7 tons pr. hektar.

Denne vin fremstilles kun i de år, hvor der er optimale betingelser. Druehøsten udføres med håndkraft ad 2 eller 3 omgange – afhængig af årets klima – for at sikre, at alle druer er optimalt modne. Druerne lægges i små tremmekurve og lægges til tørre i ca. 4-5 måneder i store ventilerede rum.

Efter tørring afstilkes druerne og presses meget varsomt, og kun første pres anvendes. Vinen gæres i 20–25 dage med håndomrøring i træfade. Efter gæring tappes vinen fra kvaset og kun den fritløbende saft anvendes … der presses simpelthen slet ikke.

Andengæringen finder sted i 500-liters egefade med batonnage en gang pr. måned det første år. Vinen lagres 3 år i nye barriques efterfulgt af 4 år i flaske, inden den frigives til salg. Der fremstilles ca. 4.000 flasker pr. år af denne vin.

Næsen er stanglakrids … eller i hvert fald engelsk lakrids, blomme i Madeira, Amaretto kirsebær på EPO, jod, blommer, kanel, vanilke, kardemomme, pibetobak, chokolade og kakao, tætpakket, intens, våd … nærmest som en gæret vin, der er presset igennem en sigte, en fed, lagret og tussegammel Balsamico Tradizionale di Modena … bare fyldt i store drikkeglas. Pray to the lord.

Smagen er ikke bare fed … den er fuldfed … igen med masser af oldgammel Balsamico, mørk fløjl, koncentreret og tætpakket med våde fade, cremet som ind i helvede … blødt og atomisk, nærmest som en komprimeret maggiterning af velsmag. Det er selvfølgelig i den intense, tunge og modne ende … men hold kæft, hvor smager den godt sådan en kold vinteraften. Sjovere at varme sig ved end en olieradiator fra Harald Nyborg.

Forhandles flere steder herhjemme … billigste sted er – hold fast – Meditastions-vine.dk, hvor sådan en tonstung fætter koster 895 kr.

Rating 7/7  

Vinanmeldelser

2007 Domaine Roux Père & Fils, Aloxe-Corton Les Valozières Premier Cru, Bourgogne, Frankrig

I smagerækkefølgen kom denne flotte Aloxe-Corton Les Valozières Premier Cru måske en kendelse sent og kæmpede lidt sin egen kamp. Den kommer fra vinhuset Domaine Roux Père & Fils, som vi flere gange har skiftet bekendtskab med her på bloggen.

Domaine Roux Pere et Fils er en familiedrevet vingård, som  ligger ved bjergene i Saint-Aubin i den sydlige ende af Cote d’Or i Bourgogne. Familien har produceret vin helt tilbage til 1855, men historien om domænet begynder først rigtigt i 1943, da Marcel Roux besluttede at overtage far Fernands 4 hektar med vinstokke og hengive sig til vin.

Da hans ældste søn Christian i 1975 overtog driften var gården allerede på 30 hektar, og familievirksomheden voksede løbende, bl.a. med følgeskab af sine brødre …  Régis i 1980 og Emmanuel i 1995. I 1977 investerede familien i rustfrit stål udstyr til vinfremstilling og indsatsen i vinmarkerne blev også intensiveret.

I 1990 opførte brødrene også en ny vingård uden for Saint-Aubin på et sted kaldet “Charmeaux”. Den nye vingård skulle opfylde et stigende produktionskrav, og det betød også, at vinkælderen – som før husede 300 tønder – blev udvidet med en moderne kælder, der kan rumme yderligere 1.200 tønder.

I dag drives vingården af den næste generation. nemlig af Sébastien og Matthieu Roux, som i dag – sammen med far Christian – driver 65 hektar vinmarker fordelt på Côte de Beaune, Côte de Nuits og Côte Chalonnaise … hvilket gør, at Domaine Roux Père & Fils hører til blandt de top 10 største jordejere i Côte d’ Or i Frankrig.

Domaine Roux Père & Fils laver to Aloxe-Corton vine … en almindelig Aloxe-Corton samt denne enkeltmarksvin Aloxe-Corton Les Valozières Premier Cru, hvor druerne selvfølge kommer fra marken Les Valozières lige sydøst for Grand Cru Corton Bressandes. Vinen har været lagret 10 måneder på barriqes … heraf 30% nye fade.

I næsen har vinen Bourgognes lethed og grønne syrlighed … syrlig animalsk med kaktus, jordnær, hindbær, nogle urter, mynte og virker samlet set meget stringent, frisk, syrlig og ung. Smagsbilledet er mere rodet … lidt sjasket og tynd i det, grønt, stramt, men med en virkelig dejlig syre. Det er unge ribs, hindbær og grøn syre.

Forhandles normalt via Jysk Vin, men denne vin er ikke fundet på deres hjemmeside. I udlandet koster en flaske Aloxe-Corton Les Valozières Premier Cru fra huset omkring 38,90€ … eller ca. 289 kr.

Rating 5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger