Vinanmeldelser

2018 Bodegas López Cristobal, Crianza, Ribera del Duero, Spanien

2018 Bodegas López Cristobal, Crianza, Ribera del Duero, SpanienNår vi lige er hos Bodegas López Cristobal i et af mine vinøse ynglingsområder Ribera del Duero, hvorfor så ikke smage husets røde Crianza? Her på Houlbergs Vinblog er der ikke langt fra tanke til handling.

I forhold til den forrige vin fra Bodegas López Cristobal … den fine hvidvin på Albillo, som blev produceret i 5.250 beskedne nummererede eksemplarer, så er denne Crianza vitterlig en af husets storsællert med en produktion på 90.000 flasker årligt.

Crianza’en er lavet på 95% Tempranillo tilsat 5% Merlot og druerne kommer fra marken Finca la Colorada i 790 meters højde og stokke, som er omkring 30 år gamle. Efter den manuelle høst er druerne så gæret ved 28 grader i store rustfrie gæringstanke af stål.

Derefter er vinen selvfølgelig – som reglerne foreskriver det for Crianza –  lagret to år … 12 måneder på brugte egefade, heraf 80% franske fade og 20% amerikanske fade, hvilket så er  efterfulgt af 12 måneder på flaske.

Ved første snif bliver du ikke skuffet … mørk og alligevel frisk aroma fra modne kirsebær, brombær, hindbær og blåbær, nogen tørhed, et godt præg fra fadene med vanilje, kokos samt mælkechokolade, røg, egetræ … meget ren Ribera del Duero uden svinkeærinder og uden stor og fed tyngde.

I munden overraskes du … det er skruet vildt godt sammen. Først kommer alt det bløde, cremede og runde … og så tonser smagen frem med mørk, frisk og saftig frugt, blåbær, brombær, kirsebær og en fin, rund syre, som giver en lang smag … solidt, langsomt og stensikker igennem drænrøret i halsen. Derefter fanger jeg en svag bitterhed, mineraler, tydelige men aldrig afskrækkende tanniner, nogle ristede elementer, egetræ og krydderier.

Det er sgu en lille Ribera del Duero perle og til prisen tyveri … spansk for viderekomne. Dermed 5 kæmpestore sombrerohatte med stor skygge op. Hvis vinen var en spansk bil … så var det næsten Seat Leon Cupra med masser af hestekræfter for pengene.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 179,95 kr., men den er i øjeblikket på tilbud til 124,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2019 Bodegas López Cristobal, Albillo, Ribera del Duero, Spanien

2019 Bodegas López Cristobal, Albillo, Ribera del Duero, SpanienSiden jeg smagte en Albillo Viñas Viejas fra Dominio del Águila, har jeg været vild med druen Abillo, der også tit bruges i som blandingsdrue i rødvinene fra Ribera del Duero. Her har jeg igen fået en ren Albillo hvidvin i mit vinglas og den kommer fra vinhuset Bodegas López Cristobal.

Det er grundlagt i 1994 af Santiago López, som ville udleve drømmen om at skabe sin egen vingård, da han overtog faderens ejendom i Roa. Faderen … som i øvrigt også hed Santiago … havde købt ejendommen helt tilbage i 1930’erne, da han flyttede til Ribera del Duero fra Santander.

Familien have startet med at dyrke druer på ejendommen i starten af 1980’erne, dvs. samtidig med at Ribera del Duero appellationen blev grundlagt, men i mange år blev druerne blot solgt til andre vingårde.

Da Santiago overtog efter faderen, så flyttede han sammen med hustruen Lola Cristobal ind på ejendommen og så startede de med at producere egne vine. Vinene blev solgt under navnet López Cristobal, dvs. efternavnet fra Santiago og Lola.

Senere fik de hjælp til produktionen af sønnen Galo. I dag er det primært Galo, som står for driften på Bodegas López Cristobal. Hans filosofi er, at vinene skal kunne drikkes unge. Derfor er de særdeles gode fra det øjeblik, at de frigives til salg.

Bodegas López Cristobal har i alt 50 hektar vinmarker i Roa de Duero, opdelt på 9 forskellige parceller. Der dyrkes selvfølgelig primært Tempranillo, eller Tinta del País, som den kaldes der. Faktisk er 48 hektar tilplantet med Tempranillo, men de sidste 2 hektar er plantet til med Merlot og så netop Albillo.

Albillo druerne kommer til denne vin fra 30 år gamle vinstokke fra marken Finca la Linde i 770 meters højde. De er selvfølgelig høstet og sorteret med håndkraft inden gæring i egefade, hvorefter vinen er lagret 3 måneder sur lie i nye franske egefade og derefter 6 måneder på flaske inden frigivelse. Der er lavet præcis 5.250 nummererede flasker … denne er nummer 1.423.

Duftmæssigt fed, saftig fersken, ananas, pærer, modne æbler, grillede citroner, ristede elementer, toast og ristede hasselnødder, brunet smør, fedme, småsøde krydderier, træ, svag vanilje og let parfumeret. Aromatisk, fed og lækkerfed.

I munden er der også fedme … igen både almindelig sure og grillede citroner, lemon, tykke og fede mineraler, krydderier og en fyldig, fed syre, som sammen med mineralerne passer godt sammen.  Vinen har en krydret og småbuttet saftighed uden at miste en eller anden god form for friskhed. Lidt bitter grape dukker op med luft i munden, hvor eftersmagen også er pæn, lang og tiltrækkende.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 249,95 kr., mens prisen i øjeblikket er på bud til 149,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7
Vinanmeldelser

2017 Weingut J. Neus, Ingelheimer Pares Spätburgunder GG, Rheinhessen, Tyskland

2017 Weingut J. Neus, Pares Spätburgunder GG, Rheinhessen, TysklandDet er ikke ret mange dage siden, at jeg sidst smagte Neus’ Pares Spätburgunder Großes Gewächs. Dengang var det i den splinternye og endnu ej frigivne årgang 2018, men nu har jeg hældt vinen anno 2017 op i glasset.

Som jeg også skrev sidst, så er Pares er den ene af Neus’ Große Lage marker og den har endda sit navn efter det lokale navn for Paradis. Marker ligger på den store bakketop Mainzer Berg og strækker sig imod Nieder-Ingelheim.

Samlet er Pares kun 9 hektar stor og har været kendt som en fremragende vinmark allerede i den sene middelalder. Marken har en jord med kalk, lerjord og højt stenindhold. Pares er spontangæret med 30% hele klaser i små åbne gæringskar og dernæst lagret på gamle egetræsfade i 18 måneder.

I glasset har vinen den helt rigtige farve. Tjek. Det er en lys, let og transparent, teglfarvet vin, virkelig arketypisk Spätburgunder. Tjek. I næsen er vinen virkelig landlig og animalsk … faktisk langt mere end jeg lige havde forventet, selvom 2018’eren også bød på lidt reduktiv, svedig bonderøv, tarmluft og kål. Her er det bare en smule  vildere … kål, svovl, fernis, maling, bonderøv og syrlig med ribs, jordbær, violer, tørrede rosenblade, nye lædersko, røg, eg og fadnoter som kanel, vanilje, nødder samt søde elementer. Det er sgu vildt.

Med mere luft i glasset sidder man tilbage med en vild, animalsk og moden syrlighed, som lige så stille vinder ind på en. Luften gør også, at svovlen og kålhovederne ikke får så meget plads i sendefladen, hvorfor du skal give vinen godt med iltholdig tålmodighed.

Selvom jeg måske fortsat lige grubler over duften, så smager det altså bare vildt godt. Vinen har denne fint sarte, småsyrlige og smukt afbalancerede smag med frisk, lys frugt, rabarber, tranebær og ribs. Syren er skarp, let og præcis, tanninger egentligt tilpas bløde med et lille peberbid, masser af virkelig lang frugtsmag. Der er sødme, svag bitterhed, syre, balsamiske elementer, mineralitet og allerede nu smager det hamrende godt.

Forhandles af Mr. Ruby, hvor en flaske koster 449 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2014 Johner Estate, Gladstone Pinot Noir Reserve, Wairarapa, New Zealand

2014 Johner Estate, Gladstone Pinot Noir Reserve, Wairarapa, New ZealandDenne 2014 Gladstone Pinot Noir Reserve kan på mange måder minde om Karl Heinz Johner himself … stor, rund, venlig og lige til at blive i godt humør af. Den er selvfølgelig fra Johner familiens vingård i New Zealand.

Jeg har tidligere besøgt Johner familien i Baden, og det – samt alt om vinhuset – kan du læse mere om i blogindlægget; Besøg hos Weingut Karl H. Johner i Bischoffingen. I det indlæg kan du også læse om vingården i Gladstone sub-regionen i Wairarapa i New Zealand.

Deres vingård i New Zealand købte familien i 2000 og den har 12 hektar vinmarker, hvoraf de 8 hektar er med  Pinot Noir, men de har derudover også både Syrah, Sauvignon Blanc, Pinot Gris og Chardonnay på deres marker.

I dag passer Karl Heniz Johner primært vingården i New Zealand, mens Patrick Johner driver den tyske del.  Irene fortalte under vort besøg, at hun også tager med Karl Heinz til vingården i New Zealand en gang årligt og er med til al arbejdet i marken.

Denne 2014 Gladstone Pinot Noir Reserve er husets topvin, hvor druerne alene kommer fra én mark … og endda fra de ældste stokke og lavet med gæring i åbne fade og så lagret 1 år på franske egefade, heraf 75% nye fade. Selvom det er Johner Estates topvin, så er den i bedste New Zealand stil på flaske med skruelåg.

Og sikke en vin … en vin som klart er mørkere end husets tyske Spätburgunder vine. I næsen er det derfor mørke og sødme bær med klart fadpræg. Der er brombær, sorte kirsebær, røg, stor landlighed, bolsjesødme, mælkechokolade … vild fagpræg, hvor der også dukker en spændende parfumeret grøn nerve op.

Smagen er vild, rund, fed, cremet med en gudeagtig kraft. Det smager vildt godt. Selvom man måske lige i starten synes, at stilen er lidt for varm, så sniger vinen sig ind på en, for det er så blødt, cremet, smagfuld … og selv syren er rund, poleret, glatslebet og afpudset og den sti følger tanninerne også. Frugten er brombær, kirsebær, pænt med kirsebær, stor pondus, peber og saftig fedme.

Købt på vingården, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2017 Domaine No Control, Rockaille Billy, Auvergne, Frankrig

2017 Domaine No Control, Rockaille Billy, Auvergne, FrankrigAuvergne er en lille og oftest helt overset vinregion i Frankrig og faktisk er den slet ikke med på mange kort over hele landets vinregioner. Auvergne har også kun cirka 500 hektar vinmarker og ligger vel lige i midten af en trekant bestående af Beaujolais i Bourgogne samt Rhône og Bordeaux.

Det er der i byen Volvic, at vi finder Domaine No Control, der står bag denne 2017 Rockaille Billy … den vender vi tilbage til lidt om lidt.

Domaine No Control drives af den unge vinmager Vincent Marie, der grundlagde vinhuset i 2013 efter sin vinuddannelse og et par praktikophold i Alsace hos Patrick Meyer og Bruno Schueller … begge biodynamiske producenter.

Han er sådan en rigtig, lille økobonde, som alene har 5 hektar vinmarker, der ligger i Puy de Dôme, et landskab skabt af vulkansk aktivitet. Markerne er under omlægning til økologisk drift og på dem dyrker han både Gamay, Pinot Noir, Syrah, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Sylvaner and Pinot Auxerrois aka Auxerrois Blanc.

Vincent er specielt inspireret af Patrick Meyer, som lærte ham alt om biodynamisk drift, så Vincent passer også markerne efter samme principper og er startet med at give markerne flere biodynamiske præparater som kohornsgødning og hornsilica.

Markerne er fordelt på flere plots … og nogle bearbejdes helt gammeldags med heste. Vincent har selv sin egen hest og passer også i øjeblikket Michel Augés hoppe Praline, som i forvejen er vant til at arbejde i vinmarker.

Denne 2017 Rockaille Billy er ren Gamay, som er høstet med et udbytte på 25 hektoliter pr. hektar fra vinstokke, der er 50 år i gennemsnit på granit, vulkanske marker i 500 meters højde.

Vinen er lavet med spontangæring i fiberglascoatede tanke på de naturlige gærceller med delvis knusning samt hele druer, 3 ugers gæring og maceration på druerne. Derefter er vinen lagret, hvor det er med halvdelen i tanke og den anden halvdel i 23 hektoliter foudres.

Næsen minder vildt meget om Beaujolais … mørk, landlig, animalsk, mælket med kærnemælk, maling, afdæmpet terpentin, mentol, mint, søde og røde bolsjer, kul, kirsebær, hindbær, brombær … masser af duft, kraft og stor landlighed.

Og det er også vildt meget smag i vinen … saftig, cremet, fed med noget bitterhed i frugten, som er sorte kirsebær og brombær, mens syren er mild. Det gør vinen meget læskende, saftevandsagtig nem, kødfuld, rund og blid. Men for pokker … hvor er der meget smag i vinen, meget smagfuld. Nice.

Forhandles af Volatil, hvor en flaske koster 240 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2013 Nervi, Gattinara Vigna Valferana, Piemonte, Italien

2013 Nervi, Gattinara Vigna Valferana, Piemonte, ItalienFor at par år siden købte legendariske Giacomo Conterno hovedparten af vinhuset Nervi … og alle vine fra årgang 2015 sælges nu med Conterno navnet tydeligt på etiketten. Denne 2013 Gattinara Vigna Valferana er fortsat med den gamle etiket.

Det er nu ikke så lang tid siden, at jeg smagte en af de nye vine fra Nervi, deres 2015 Gattinara, som jeg selvfølgelig også skrev om her på Houlbergs Vinblog.

Azienda Vitivinicola Nervi ligger midt i byen Gattinara lige overfor Ufficio Postale Poste Italiane … det lokale postkontor. Vinhuset er oprindelig grundlagt af Nervi familien i 1906 og de ejede det i 85 år indtil 1991, hvor det blev solgt til familien Bocciolone, som havde tjent deres penge på stålhandel.

Men dårlig ledelse og administration gjorde, at vingården i 2011 gik konkurs, selvom kælderen egentlig bugnede af masser af usolgte vin både i tønder og på flaske. I stedet blev Nervi så købte af den norske bank- og investeringsmand Erling Astrup sammen med en flok investorer.

Han genansatte samtidig Enrico Fileppo, der siden 1982 havde fungeret som vinmager på Nervi og stået bag alle vinene. Og dermed holdte Nervi – også efter overtagelsen – fast i de gamle, traditionelle produktionsmetoder, som man havde fulgt på gården i over 100 år.

Efter overtagelsen af Nervi blev Erling Astrup og Roberto Conterno gode venner. Hvordan det skete ved jeg ikke, men det tætte venskab gjorde, at Roberto ofte havde sin gang på Nervi og blev fascineret af den helt specielle vulkanske og lerholdige jord omkring Gattinara og den smukke beliggenhed af gården ved foden af Monte Rosa.

Roberto kunne se, at jorden samt den nordligere placering var perfekt og kunne bidrage til at lave ranke og elegante vine, med et flot lagringspotentiale. Mod nord beskytter Monte Rosa mod de kolde vinde, og garanterer passende nedbør og en konstant brise.

Kvaliteten af leret i jorden er meget høj og kun sammenlignelig med jorden i Serralunga d’Alba … et af de bedste steder for Barolo. Den vulkanske klippejord og fraværet af kalk bidrager til områets karakteristiske og vigtige syre.

Hele appelationen for Gattinara er blot på 120 hektar. Den altovervejende del er beplantet med Nebbiolo, som lokalt kaldes Spanna, samt en lille smule Vespolina og Uva Rara.

Nervi ejer 27 hektar vinmaker, bl.a. markerne Casacce, Caravoglie, Valferana og Molsino. Vinstokkene er mellem 10–40 år gamle og beliggende i 290-420 meters højde. Nervi producerer i dag godt 120.000 flasker årligt.

Vinkældrene er fra det det 19. århundrede og har en konstant og naturlig temperatur. Nervi bruger kun store fade med en størrelse mellem 750 liter og 7600 liter.

Til stabilisering af vinen benyttes store cementfade, og til gæringen benyttes en naturlig gær udvalgt fra egne marker. Den malolaktiske gæring sker spontant i løbet af foråret.

Til gæringen af  de fleste af vinene på Nervi benyttes gæringsfade af træ. Den officielle minimumslagring fra konsortiets side angiver en obligatorisk lagring på tre år, heraf to på fad. I erkendelse af deres vines ranke struktur, vælger Nervi at lagre deres Gattinara minimum tre år på fade, mens vinene enkeltmarks vinene Valferanas og Molsino lagrer hele 4 år.

Valferana er en 5,3 hektar stor mark, der siden 1228 har været en af de bedste marker i området. Navnet Valferana kommer af ordet Val Florana, som vel næmrst betyder jerndalen. Marken har nemlig et usædvanligt højt indhold af jern og mangan i undergrunden.

Duftmæssigt starter vi lidt forsigtigt … den lette, lyse transparente væske med småbrunlige kanter er først en forsigtigbuks. Men hvor er det dog elegant, når den lukker op for hanerne … masser af knuste blomster, roser og violer rammer først, hvilket så smukt efterfølges af ribs, hyben, jordbær, brændt ler, læder, charcuteri, tobak, peber, allehånde og let balsamisk. Det er på ingen måder eksplosivt, men afdæmpet, lys, roligt, sart og alligevel ekstatisk sprudlende.

Smagsmæssigt er det en intens, lys, men ikke vild stram Nebbiolo, for den har i stedet en feminin lethed. Tanninerne er lette, men de er heldigvis fortsat i det bidske og mundrensende humør, som sammen med den lyse syre og bitre urter giver vinen friskhed, selvom man lige fornemmer lidt modenhed i de lyse frugter. Der kommer lidt blomstrede og mineralsk renhed henover … det smager fandeme sindssygt godt, selvom jeg fortsat sidder på stolen.

Importør er Adriat Vinimport og i vinbutikkerne koster en flaske af denne årgang 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7 
Vinanmeldelser

2019 Weingut Andres, Haardter Herzog Chardonnay, Pfalz, Tyskland

2019 Weingut Andres, Haardter Herzog Chardonnay, Pfalz, TysklandPå Weinstraße i den smukke ny Deidesheim i Pfalz har de unge brødre Thomas og Michael Andres efter overtagelsen af Weingut Andres gået deres helt egne veje for at lave unikke vine, hvilket denne 2019 Haardter Herzog Chardonnay er et fint resultat på.

Vingården er oprindeligt grundlagt af brødrenes forældre Wunibald og Veronika Andres for lidt over 30 år siden, hvor de omdannede familiens ejendom fra almindelig landbrugsdrift til et vinbrug. Thomas og Michael Andres således 3. generation på den lille gård … men kun 2. generation som vinproducenter.

De overtog driften i 2015 med et ønske om at gå egne veje og lave deres egne, spændende vine. De har samlet 17 hektar vinmarker, hvor de bedste marker er Königsbacher Ölberg, Deidesheimer Leinhöhle og Ruppertsberger Reiterpfad.

De driver markerne økologisk samt efter biodynamiske principper, selvom de ikke er certificerede. De siger selv, at gode vine skabes i hovedet og samtidig kræver masser af tid … og de forsøger give alle vinene et præg af deres mineralske terroir og griber så lidt ind i produktionen som muligt.

Vinene er helt traditionelt opdelt i Gutsweine, Ortsweine, Erste Lagen og Große Lagen … og her smager vi deres Erste Lage vin 2019 Haardter Herzog Chardonnay.

Druerne fra marken Haardter Herzog er høstet med et beskedent udbytte på 25 hektoliter pr. hektar, hvilket skyldes, at Chardonnay stokkene på marken er nogle af de ældste i Pfalz. Drengene dyrker da også primært Riesling … men en smule Chardonnay og lidt Pinot Noir på deres kalk og mergelholdige marker.

Vinen er lavet med spontangæring alene med druernes naturlige gærceller og efter endt fermentering er vinen lagret på egefade med en halvdel nye barriques og en halvdel brugte barriques.

Op af glasset strømmer røgede Chardonnay skyer … der bærer på fadprægede noter med saltvand, babyfedt, brunet smør, pærer samt let fersken, ananas, lindetræ, svagt lidt honning, blomster samt en kalket mineralitet … totalt burgundisk wanna-be, gonna-be samt ought to-be.

I munden er der lidt de samme røgede og krydrede elementer … en smag med let babyfedme, masser æbler, lemon, syltede citroner og igen noget salt, der – nærmest som et bindemiddel – sammen med syren og svag bitter grape holder vinen i stramme tøjler, så den aldrig mister det elegante. Syren er til +size siden … men danser elegant på din tunge, tager kvælertag og kaster dig rundt.

Forhandles af Vinvärket, hvor en flaske koster 209 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2018 Vignerons de Buxy, La Buxynoise Pinot Noir, Bourgogne, Frankrig

2018 Vignerons de Buxy, La Buxynoise Pinot Noir, Bourgogne, FrankrigLad os fortsætte med billig Bourgogne … noget man jo ellers sjældent finder i anstændig kvalitet, men det er denne La Buxynoise Pinot Noir fra kooperativet La Cave des Vignerons de Buxy en undtagelse for.

Vignerons de Buxy ligger i byen Buxy omkring 10 kilometer sydvest for Chalon-sur-Saône i Cote Chalonnaise. Kooperativet er grundlagt i 1931, hvor 98 vinavlere besluttede at gå sammen for at finde en fælles løsning på produktion, lagring og markedsføring af deres respektive vine.

I dag har kooperativet 120 medlemmer, men jeg kan ikke se, hvor mange hektar vinmarker, som de samlet har. De har dog 42 ansatte, en produktion på 7 millioner flasker vin hvert år og en omsætning på over omkring 300 millioner kroner.

Her smager vi så én af husets røde Bourgogne vine … selvfølgelig 100% Pinot Noir, som kommer fra nogle af medlemmers kalkholdige vinmarker nær Rully og Mercurey i det sydlige Bourgogne. Vinen er lavet på temperaturstyrede ståltanke og efter endt fermentering lagret på barriques … hvor lang tid fremgår dog ikke.

Sjovt nok dufter denne La Buxynoise Pinot Noir mere af Beaujolais end foregående Beaujolais  … meget landlig, animalsk aroma med lys frugt, syrlige kirsebær, jordbær, ribs og tranebær, maling, kul, kridt, knuste sten, træ, røg og læder. Med mere luft i glasset aftager det landlige dog en smule og afslører raceren og stram Bourgogne.

I munden har vinen både en ren, lys og bitter syre, som buldrer igennem smagen … ikke fin og kompleks, men intens, stram, rustik og direkte. Der er ribs, stikkelsbær, sure kirsebær og rønnebær, masser af syre, småsure tanniner og bid. Det er totalt ung og burgundisk med stramme tøjler.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 159,95 kr., mens prisen på tilbud kun er 89,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Hospices de Beaujeu, Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont, Bourgogne, Frankrig

2016 Hospices de Beaujeu, Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont, Bourgogne, FrankrigHelt tilbage fra 1240 og frem til i dag har omkring 250 velgørere gjort det muligt drive Hospital Proximity De Beaujeu i byen Beaujeu i Beaujolais området … en velgørende institution og senere decideret hospital, der hjælper ældre, syge og andre nødlidende.

Det er sket gennem donationer af penge, bygninger, vinmarker og skove. Fra alle de modtagne vinmarker har man så lavet vine, som også kunne finansiere hospitalsdriften og det sker fortsat i dag og her smager jeg netop én af disse vine … en 2016 Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont.

I gamle dage havde ingen lande et godt, velfungerende, gratis hospitalsvæsen, så hjælpen til de fattige syge var helt overladt til frivillige organisationer, som blev støttet af velgørere. Mange af disse gode institutioner fik – eller arvede – vinmarker, hvorfra de producerede vin for at finansiere driften af hospitalerne.

Det har vi fx set i Franken, hvor vi i Würzburg finder Juliusspital, Bürgerspital og Staatlicher Hofkeller, men også i Bourgogne har det været meget udbredt, hvor det mest kendte selvfølgelig er Hospice de Beaune, som ejer nogle af de bedste marker i Bourgogne og hvert år bortauktionerer deres vine. Det er primært vinproducenter og negociantfirmaer fra Bourgogne, som køber vinene, der sælges i fade via lots, hvor et lot kan indeholde flere fade.

Men der findes altså også flere andre tilsvarende godgørende organisationer aka hospitaler i Bourgogne, nemlig Hospices de Nuits Saint Georges, Hospices de Dijon, Hospices de Romanèche Thorins og så Hospices de Beaujeu.

Hospital Proximity De Beaujeu aka Hospices de Beaujeus er et af de ældste af disse institutioner, da det startede i 1240, hvor Messiers Robert de Trémont startede med at donere senge til Hôtel-Dieu, hvor man startede med at behandle syge. Dette blev så løbende støttet med donationer fra de magtefulde velhavere i Beaujeu.

Disse donationer fortsatte og i 1400-tallet begyndte mange også at testamentere deres ejendom og ofte vinmarker til Hôtel-Dieu, men i  1500-tallet tog donationerne til, hvilket gjorde at man efterhånden kunne drive et helt hospital, hvilket blev til Hospital Proximity De Beaujeu med reelle hospitalsfunktioner og hospitalspersonale.

Siden 1400-tallet har driften omfattet vinproduktion og det er fortsat helt frem til i dag, hvor Hospital Proximity De Beaujeu ejer Domaine Hospices de Beaujeu, som i alt har 83 hektar vinmarker i Beaujolais, hvor hovedparten på 65 hektar ligger i Régnié, mens der er 7 hektar i Brouilly, 4 hektar i Morgon, 3 hektar i Juliénas og 4 hektar under den bredere appellation Beaujolais-Villages.

På samme måde som Hospice de Beaune blev vinene fra Hospices de Beaujeu oprindelig solgt på auktioner, men i 2013 underskrev de en forpagteraftale med bourgognehuset Maison François Martenot, der nu har opnået eneret til at markedsføre Hospices de Beaujeu vinene i de næste 25 år.

Maison François Martenot er jeg stødt på tidligere, for det en del af den helt store franske vinkoncern Les Grands Chais de France aka GCF Group.

Og GCF Group er vi stødt på et utal af gange her på vinbloggen, for det er jo koncernen, der herhjemme vistnok mest er kendt for den ikoniske J.P. Cheney vin med den skæve hals og vinen Merlot med den blå etiket fra Grand Sud.

GCF Group laver alt fra de allerbilligste supermarkedsvine til helt dyre vine fra Bordeaux slotte, vingårde i Bourgogne, Loire, Jura, Champagne … ja fra alle steder i Frankrig.

Siden Maison François Martenot har overtaget forpagtningen, så har de investeret massivt og bragt mere “burgundisk” præg i vinene, bl.a. med nogle af gamle, klassiske dyder som manuel punch downs, overpumpninger og lagring på 228 liter burgundiske egetræsfade.

Her smager Houlberg så én af vinene fra Hospices de Beaujeu … deres Bourgogne Gamay Cuvée Messire de Tremont, som jo hylder den første, som donorede til organisationen. Der står ikke, at det er en Beaujolais-Villages eller Regnié, men alle druerne til vinen skulle efter sigende komme fra husets marker i Regnié. Måske mener Maison François Martenot at Bourgogne navnet sælger bedre?

Nevermind … vi er selvfølgelig 100% Gamay, der – som jeg beskrev tidligere – er lavet som de klassiske bourgognevine. Efter den første alkoholiske gæring er vinen så lagret 8-10 måneders på 1-5 år gamle 228 liter burgundiske egetræsfade. Régnié er vel nok den billigste af de 10 appellationer i Beaujolais og også den nyeste appellation.

I glasset er vinene noget lysere end Beaujolais vinene generelt, så den mere klassiske burgundiske stil afsløres allerede dér, men vinen i næsen også byder på let og lys frugt, godt med jordbær, nogle søde kirsebær, nærmest sød frugttyggegummi, finsk lakrids, blomster og en vitterlig fin, småsød sarthed, som er dragende.

Smagen er heller ikke typisk Beaujolais … eller i hvert fald en lys, stringent side, for vinen har slet ikke denne lidt rustikke og landlige side, som jeg oftest forbinder med Beaujolais. Her er det stilsikkert lys, stram, ren og fin burgundisk vin og nu giver det totalt mening, at de kalder vinen en Bourgogne Gamay. Frugten er ribs og hindbær … syren stram og tanninerne fine. Der er noget let over vinen, som oss’  næsten er på vej til at blive vandet, men holder sig på dydens smalle spor. Nøj, det er sgu da en lille burgundisk perle … og til prisen lidt af et røverkøb, som bør blive en storsællert. Samtidig er man vel også fortsat med til at støtte et godt formål.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen på tilbud kun er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  
Vinanmeldelser

2018 Weingut Burggarten, Frühburgunder Trocken, Ahr, Tyskland

2018 Weingut Burggarten, Frühburgunder Trocken, Ahr, TysklandVi letter lidt på hatten for den rare Paul Schäfer junior nede i Ahr hos Weingut Burggarten, for nu mindes jeg med et bredt smil vort besøg hos ham med et glas af hans Frühburgunder Trocken i årgang 2018.

Vort besøg på vingården i efteråret 2019 kan du i øvrigt læse mere om i indlægget Besøg hos Weingut Burggarten … og den rare vinmager Paul Schäfer.  Der smagte vi dog sjovt nok ikke denne Frühburgunder Trocken … en Gutswein på diva-druen, som jeg har dog smagt før … blot i årgang 2016. Men denne gang med VDP – Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter – betegnelsen på halsen af flasken.

Vinen er lavet med gæring i rustfrie ståltanke, men har efter endt fermentering lagret 12 måneder på store træfade inden den er tappet på flaske.

Ved første snif sniger der sig glæde ind i mine næsebor … først lidt typisk Ahr røg med grøn nerve, jod, fernis og maling suppleret med nogle florale og blomsterede elementer, en rund om end rank frugt med kirsebær, ribs og meget afdæmpet fadpræg med svag kanel og vanilje … og så denne luftige, næsten æteriske syre.

Smagen er lidt mere tæt og mørk end Spätburgunderne fra Burggarten, men den har en fin saftig smag med kirsebær, ribs, brombær, en markant syre, fine og skarpe tanniner, blomster og letlevende friskhed. Det er fint afbalanceret med beskeden sødme, men for pokker hvor bliver man glad i knolden.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 189 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger