Videre til en vin med meget mere liv i, nemlig vinen Roc Nu Tinto fra vingården Clos Pons, som jeg tidligere har smagt vin fra, nemlig da jeg smagte deres charmerende hvidvin, 2011 Clos Pons, Sisquella Blanco.
Vingården hedder som sagt Clos Pons, og ligger i Les Garrigues distriktet i området der hedder Costers del Segre, og som er en del af Catalonien. Landskabet er domineret af oliven-og mandeltræer, og udmærker sig ved sin meget tørre jord.
Pons familien har i generationer dyrket oliven med stor succes, så for nogle år siden ville de se, hvor gode vine det var muligt at producere på de tørre jorder. Målet var at vinene skulle udtrykke identiteten af jorden og det specielle klima i Les Garrigues, som er præget af lav nedbør, ekstreme temperaturer, og jord med mange forskellige mineralske sammensætninger, alt sammen noget som er medvirkende til at producere vine af høj kvalitet.
Respekten for naturen er styrende for arbejdet i vinmarkerne, der dyrkes efter kriterierne for økologisk landbrug. Udbyttet er samtidig meget lavt for at højne kvaliteten og vinens eget udtryk.
Navnet Roc Nu betyder direkte oversat, “nøgne klipper” og det henviser til stedet hvorfra druerne til denne vin kommer, nemlig den øverste del af Les Garrigues, som dermed giver såvel karakter som navn til denne eksklusive vin. Vinen er lavet på 50% Cabernet Sauvignon, 30% Grenache og 20% Tempranillo, og vinen har lagret 14 måneder på nye franske barriques.
Duftmæssigt masser af saft og kraft, meget maskulin, solbær, let krydret … lidt blæk eller jordagtig som en Bordeaux, men klart med mere sol og sødme i næsen. I næsen fornemmes det, at der er Cabernet Sauvignon i glasset, og det er jo også rigtigt … langt hen ad vejen. Smagsmæssigt fornægter det spanske ophav sig ikke, sødme, mørk frugt, power … men også lidt mere tannin end normalt … lidt mere rygrad, hvilket virkelig klæder vinen. En superflot vin, og én af aftenens store overraskelser.
Købt hos Jysk Vin, pris 195 kr.
Aftenens oplevelse … fabelagtig … og så endda “bare” en sølle Vin de Table. Men denne Vin de Table kommer selvfølgelig heller ikke fra en mister hvem-som-helst. Vi er nemlig hos den legendariske og mytiske figur i Chateauneuf, den gamle Henri Bonneau, hvis vine er de mest omdiskuterede og sværest opdrivelige i hele appellationen.
Med næste vin er vi hos vingården Domaine de Poulvarel i vinområdet Costières de Nîmes i Rhône. Vingården drives af Elizabeth og Pascal Glas, som overtog familiedomænet på 10 hektar i 2004.
Fra sidste weekend også lige en anmeldelse af en dejlig vin, nemlig denne Reserva fra Monasterio de las Viñas fra det lidt mere ukendte område Cariñena i Spanien.
Videre med de røde vine fra den gastronomiske tur rundt i Frankrig, og næste sted vi landede var i det dejlige Provence med en Bandol fra ikke mindre end Domaine Tempier. Domaine Tempier er Bandols ubestridte konge. Det manifesteres årgang efter årgang, takket være Domaine Tempiers fantastiske vinmarker og ønologen Daniel Ravier.
Onsdag bød også på lidt vin … og hvilken en af slagsen. Vinen nød jeg et glas … eller 3 glas … af under et kort besøg hos Paul, som havde købt denne Clos Galena fra vinhuset Domini de la Cartoixa til lejligheden. Huset ligger i byen El Molar i det fabelagtige vinområde Priorat.
Endnu en af de mange vine fra det store byggemøde i lørdag. Vi er hos negociantfirmaet Louis Bernard, som ligger i Caumont sur Durance, ca. 15 km sydøst for Avignon. Herfra smagte vi en Châteauneuf-du-Pape.
Fra Canada … et lidt ukendt vinland … til et kendt vinland, nemlig Frankrig, eller helt præcis til det dejlige Provence, hvor vi i Bandol finder Domaine du Gros’Noré. Gården ligger lidt uden for byen La Cadière d’Azur på kalkholdige skråninger, der nyder godt af middelhavsklimaet, og vinmarkerne får masser af sol og luft.
Torsdagens rødvin var denne Cercius Côtes du Rhône Vieilles Vignes fra Michel Gassier.
Næste vin fra vinbaren var denne Côtes du Rhône fra Domaine Saint Gayan. Vi er i et område, hvor der har været dyrket vin siden Cæsars legioner døbte stedet “Jocunditas” og byggede den ejendom, hvorfra Domaine Saint Gayan i dag drives. I dag kaldes området og nærliggende by bare Gigondas, og så er de fleste vininteresserede helt med.