Grand Raye Ultime er noget så særpræget som en øko og biodynamisk Merlot vin fra Schweiz. Det har jeg – uden omsvøb – helt sikkert aldrig smagt før. Vi er selvfølgelig igen tilbage hos de innovative Andrea Grossmann og Marc Balzan på Domaine de Chèrouche i Argnou, Valais, Schweiz.
Druerne til vinen kommer fra parrets marker ved Buitonnaz ved Fully. Jeg har ikke fundet info omkring produktionen, men de røde vin fra Domaine de Chèrouche laves generelt med manuel afstilkning, gæring i rustfrie ståltanke, maceration og gæring 5-6 uger og lagring på en enten stål eller gamle fade og en ufiltreret flaskning uden eller i hvert fald meget begrænset svovl. Mon ikke, at det også gælder denne Merlot baseret Grand Raye Ultime.
Det ser ud til, at denne årgang 2016 er sidste gang, som vinen laves i … i hvert fald skriver Andrea Grossmann og Marc Balzan selv på deres hjemmeside, at vinen; es der letzte Jahrgang von dieser Parzelle ist für uns. Det er måske meget godt, for det er ikke en vin, som falder i jeres flittige vinbloggers smag.
Duften af denne Grand Raye Ultime har klart igen bio bio landlighed med masser af kål og skæv syre samtidig med en overmoden frugt, overmodne kirsebær og en sødme, som næsten bliver en smule kvalm.
Smagsmæssigt er der bløde bær, overmodne og søde bær, sorte kirsebær, overmodne blommer, lakrids og tobak. Det er rundt, blødt og hænger – sammen med duften – ikke rigtigt sammen. Det er som om, at den biodynamiske og naturvinsagtige tilgang kræver masser af syre, og det er der for lidt af i denne vin, hvor det hele bliver en kende for overmodent.
Ingen importør herhjemme, men Bjarne fra Vinimperiet vurderede, at en udsalgspris ville ligge omkring 265 kr.
Nu bliver det vildt … for jeres flittige vinblogger har nemlig været til en lille, eksklusiv vinsmagning af natur- og orangevine fra både Italien, Schweiz, Tyskland og Frankrig. Og det første vinhus Cantina Indigeno laver da også vine med overskriften Wild Wine.
Vi skulle skam også smage lidt rosé fra Jean-Charles Fagot og endda frisk fra høsten sidste år … Bourgogne Rosé 2017.
Den sidste og tredje bourgogneproducent på Restaurant ET var kvikke og charmerende Jean-Charles Fagot. Vi startede med at smage en 2016 Bourgogne Aligoté fra ham.
Forleden fandt jeg i køleskabet denne østrigske Mathias Grüner Veltliner fra Weingut Frank … en vin, som hustruen havde købt i Rema 1000 … helt til sig selv. Men det er svært at ha’ vin for sig selv i det houlbergske hjem.
Amicone Rosso Veneto IGT er én af Cantine di Ora aka Schenk Italias største salgssuccesser i Danmark, hvilket klart er understøttet af Luca Maronoi, som i denne årgang 2015 har smidt 97 point efter vinen.
Næste pointbasker ifølge Luca Maroni blev denne Amicone Bianco Veneto IGT fra Cantine di Ora eller Schenk Italia, som vinhuset – eller rettere den italienske del af koncernen – også hedder.
Paranoia er en form for afsind eller forrykthed og en kronisk lidelse, der bl.a. kendetegnes ved forekomsten af langvarige vrangforestillinger. Men det er også navnet på fredagens Spätburgunder … en Paranoia Pinot Noir Trocken fra Weingut Bergdolt-Reif & Nett … og det er ingen vrangforestilling.
Jakob fra vinbutikken Viniversa prøvede til 2 gange med denne Alpha & Omega Frühburgunder fra Weingut Deutzerhof … men den ville bare ikke rigtigt arte sig denne aften. Fy skamme.
Den første danske vin til Den Store Frühburgunder smagning var fra gourmetkokken, forfatteren og nu vinbonden Jacob Klitgaard, som har en lille vingård Klitgaard Vin udenfor Sdr. Nærå sydøst for Odense. Fynsk Pinot Noir Précoce … det har jeres flittige vinblogger sgu ikk’ smagt før.