Efter en skøn efterårstur til Skagen med den obligatoriske gåtur til Grenen, en lige så obligatorisk fiskefrokost på havnen og tilsvarende stop ved solnedgangskiosken i Gl. Skagen, så havde efterårskulden vist nået ind i vore skelletter.
Tiltrængt varme …. så vi indtog aftensmaden på vej retur, nemlig på Aalbæk gl. Kro. Almindelig dansk kromad … wienerschnitzel til kone og børn, rødtunge til mig og vinen valgte jeg, nemlig denne Moma Rubicone Rosso fra vinhuset Umberto Cesari.
Vinhuset Umberto Cesari ligger lige udenfor byen Castel San Pietro Terme, og ikke mere end 5 kilometer fra Autodromo Enzo e Dino Ferrari … hvilket i Formel 1 sprog også kaldes Imola banen, én af de hurtigste Formel 1 baner i hele sæsonen.
Vi er i Ferraris hjemland, Emilia-Romagna … kendt for gode vine, italienske gastronomiske specialiteter så som parmesanost og parmaskinke og så sandelig også et par berømte småbiler som Lamborghini i Bologna og Ferrari i Modena.
Vinhuset Umberto Cesari er grundlagt i 1967 af Umberto Cesari, fast besluttet på at revolutionere den dengang langt fra prestigiøse vinbranche for Sangiovese vine. I dag anses han som en af pionererne for sit område og bliver også lokalt kaldt for Mr. Sangiovese. I dag er det dog sønnen Gianmaria Cesari, som driver vingården med råd fra sin gamle fader.
I alt har Umberto Cesari 170 hektar vinmarker mellem bløde bakker i det billedskønne Emilia-Romagna, og det betyder ikke mindre end 680 kilometer rækker med 1,2 millioner vinstokke, primært Sangiovese men også de andre lokale druer Albana, Pignoletto, og Trebbiano. Herudover dyrker Cesari også de internationale sorter Sauvignon, Merlot og Chardonnay.
Umberto Cesari blev i 2011 kåret til “Italian Winery of the Year” af IWSC I London. IWSC er en af de mest seriøse og prestigefyldte konkurrencer, og det er derfor en meget stor ære at vinde. I alt laver vinhuset omkring 3,5 millioner flasker vin årligt.
Denne Moma Rosso IGT eller også kaldt Moma Rubicone Rosso er lavet på 80% Sangiovese, 10% Cabernet Sauvignon og 10% Merlot. Stokkene er i gennemsnit 15 år gamle. Navnet Mona har Umberto valgt på grund af, at han selv kalder vinen for “My Own Masterpiece” … heraf forkortelsen Moma, og laves i både en rød og en hvid udgave. Den er fadlagret 6 måneder på store italienske egetræsfade og 3 måneder på flaske.
Selve vi er tæt på Imola banen, så er der imidlertid ikke meget stejlende hest over vinen. I næsen er der solbær, henkogte kirsebær, næsten marmelade, søde krydderier, salvie, grønne blade og vanilje. Smagen er meget sød … også for sød. Der er søde kirsebær og vinen er blød, blid og meget sød. Det er en typisk pleaser … rund og let tilgængelig … men det bliver lidt for fluffy og med for lidt syre/rygrad. Jeg havner lidt under middel.
Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, pris 105 kr.
Rating 2,5/7 
Tirsdagssmagningen bød også på en Sydafrikansk vin, nemlig denne Strawberry Fields fra vinhuset Graceland Vineyards, om jeg tidligere er stødt på her på bloggen. Dengang var det husets Merlot med den lidt boudoiragtige etikette med et billede malet af den franske maler og baron Jean Baptiste Regnaults berømte billede af De Tre Gratier … tre nøgne skønheder.
For at glæde og overraske byggesjakket havde jeg også indkøbt denne lille bandit. Bob’s Your Uncle … en lille Faxe Fad flaske med kapsel, så sjakket kiggede lidt, da jeg åbnede dyret og serverede den. Fed lille gimmick … men hvad er det egentlig for en vin? Den produceres af Boer & Brit, som er en vinfirma i Sydafrika, stiftet af en englænder og en franskmand, deraf navnet Boer & Brit.
Hmmmm, Spätburgunder … og så på en lørdag! Vinen er fra et lille familie vinbrug, Weingut Trapp & Sohn, og det ligger i Rüdesheim i det smukke Rheingau. Vingården ligger i nærheden af klosteret “Abtei St. Hildegard”, og familien Trapp ejer i alt 7 hektar vinmarker ved Rüdesheim, Assmannshausen og Geisenheim, herunder bl.a. en del af den kendte “Rheinsteig” vinmark.
Med næste vin røg vi en tur til Italien, nærmere bestemt til kooperativet Vinchio-Vaglio Serra, som ligger imellem de to byer Vinchio og Vaglio Serra i Piemonte i Norditalien. Kooperativet har lavet kvalitetsvine til meget rimelige prisen siden 1959. Hvis man aldrig køber vin i supermarkeder, er der næppe nogen klokker der ringer, når der bliver sagt Vinchio-Vaglio Serra. Omvendt betyder Danmark en hel del for Vinchio-Vaglio Serra, for danskerne er langt de største kunder på kooperativets eksportmarkeder.
Så blev der lidt tid til opdatering her på bloggen, nemlig med 2 vine fra i tirsdag. Og vi starter i Frankrig hos det store vinhus, Badet Clément & Co, som er etableret i 1995 af Catherine & Laurent Delaunay.
Aftenens næstsidste vin blev denne Penny Black fra vingården Post House Wines. Vingården ligger ved ét at de smukkeste steder nede ved Cape Town, midt mellem Somerset West og Stellenbosch nær False Bay og for foden af Helderberg bjerget. Der er nærmest forstyrrende smukt lige her og en fantastisk panoramaudsigt over Cape Point, False Bay og de omkring liggende Helderberg bjerge.
Med næste vin rykker vi en anelse mere sydøst, nemlig omkring 100 km. fra Stellenbosch til området Overberg, hvor vi finder vingården Raka Wines, som et et lille familiebrug på 62 hektar, som drives af Dreyer familien med Piet Dreyer som grundlægger og daglig leder.
Torsdag var der igen vinsmagning i Randers Vinlaugh, denne gang med temaet Gambero Rosso. Vi smagte i alt 8 vine, hvoraf de første fem havde fået 2 glas i den italienske vinbibel, dernæst 2 vine som havde fået 3 glas og sluttelig en madvin, som havde opnået et enkelt glas i Gambero Rosso. Skovgaard Vine præsenterede de 8 vine.