Tag-arkiv: 2½

Vinanmeldelser

2014 Mud House, Sauvignon Blanc Rosé, Marlborough, New Zealand

Skriv en kommentar

2014 Mud House, Sauvignon Blanc Rosé, Marlborough, New ZealandFra sidste uges gratis testkasse af vine fra Mud House i New Zealand var vin nr. 2 ud af de 3 på stribe denne Sauvignon Blanc Rosé … et let rosafarvet, ferskenfarvet eller måske endda svag laksefarvet væske, som imidlertid ikke lever op til takterne fra dens kridhvide søster, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Men som lovet ved den første vin fra huset, så skal jeg lige skrive lidt om vinhuset. Mud House er grundlagt i 1996 af det store vinhus Thomas Hardy and Sons, som jo igen var grundlagt af Thomas Hardy i 1853 i Adelaide og siden voksede sig til at blive Australiens største vinfirma.

I 2011 blev firmaet – sammen med Constellation Europe – solgt til en australsk kapitalfond CHAMP Private Equity og det skiftede samtidig navn til Accolade Wines. Og det er – som jeg skrev tidligere – en møj-megastor vinkoncern, som ejer et utal af vinmærker, har over 1.600 ansatte, er størst indenfor vin i både Australien samt England og sælger deres vin over hele verdenen.

Blandt nogle af Accolade Wines mange vinhuse rundt om i verdenen hører fx Geyser Peak, Atlas Peak, Ravenswood og XYZin i USA, Houghton, Banrock Station, Omni, Goundrey, Brookland Valley, Berri, Stanley, Amberley, Moondah Brook, Leasingham, Tintara, Bay of Fires, Grant Burge Wines, Omni, Yarra Burn, Hardy’s og House of Arras i Australien, Da Luca i Italien, Inniskillin i Canada og mange, mange flere. 48 vinhuse har jeg talt det op til.

Og et af disse er altså Mud House i New Zealand, som også er en ganske pæn historie. Vinhuset har deres vinmarker i tre forskellige regioner i New Zealand, nemlig både i Marlborough, Waipara samt Central Otago. I Marlborugh har huset vinmarken Woolshed Vineyard på 105,5 hektar, i Waipara de to marker Home Block på 50 hektar og The Mound på 93 hektar og endelig i Central Otago marken Claim 431 på små 250 hektar.

Ja, med lidt matematik, så bliver det sgu samlet 498,5 hektar, så det er altså også big business.

Mud House har fået navn efter de første huse, som blev bygget i Marlborough af den lokale ler. Der er også i Marlborough, at vinhuset har sit hovedsæde, nemlig i Woodshed Building, som ligger lidt vest for byen Blenheim i Marlborough, hvilket er lige ved bugten Cloudy Bay.

Ansvarlig vinmager er Ben Glover, som sammen med de to lokale vinmagere Nadine Worley og Cleighten Cornelius stå for produktionen af vinene fra Mud House. Ben har en kandidatgrad i ønologi fra Lincoln University og har efterhånden været med til at høste 15 gange hos Mud House. Trekløveret laver samlet 12 forskellige vine fordelt på 2 serier, Mud House Range samt Single Vineyard Range. Enkeltmarksbegrebet bliver måske lidt udvandet i denne sammenhæng, da Mud House kun har 4 megastore marker.

Nå, men denne Sauvignon Blanc Rosé er så sjovt nok ikke én af de vine, som vinhuset har på deres hjemmeside. Dermed laver de så i hvert fald 13 forskellige vine. Man undrer sig måske først over farven, da vinen står som en Sauvignon Blanc, men det skyldes imidlertid, at der er stoppet lidt Pinot Noir i vinen. Ellers ikke mange oplysninger om vinen.

I næsen er der noget genkendeligt fra den hvide Sauvignon Blanc, bl.a. asparges, stikkelsbær, flint … men også lidt rebis (ja planten, som dufter lidt af kattetis), måske en smule hindbær og bolsjer, nærmest Kongen af Danmark. Imidlertid er der sjovt nok også en mere kemisk note, som gør duften en smule kvalm og skæv. Den bryder jeg mig ikke så meget om.

I munden mangler noget af sødmen fra den hvide også, og det mindsker faktisk balancen i vinen, gør vinen mindre intens, idet en bitter syre sammen med lidt jern, stål simpelthen bliver for dominerende. Lidt underligt at to vine, som er lavet af samme drue (stort set) og formentlig på samme måde, kan give så forskellige indtryk.

Forhandles i Coop forretninger, dvs. SuperBrugsen, Kvickly og Dagli’Brugsen, hvor vejledende pris formentlig vil være det samme som den hvide søster, dvs. 69 kr.

Rating 2,5/7 

Vinanmeldelser

2013 Heritage Oak Winery, Bare Zin, Californien, USA

Skriv en kommentar

2013 Heritage Oak Winery, Bare Zin, Californien, USAFra italiensk elegance til amerikansk bulder … fra italiensk syre til amerikansk sødme … et stilskifte af dimensioner. Vinen er denne Bare Zin fra vinhuset Heritage Oak Winery og kommer i bedste western style i en lille, buttet 1 liters jug.

Heritage Oak Winery ligger lidt udenfor byen Lodi i Californien og drives af ægteparret Tom og Carmela Hoffman. De er 5. generation på vingården, som er grundlagt af Toms tip-tip-oldefar James L. Christian, som i 1860’erne købte 163 hektar jord og startede et landbrug.

Dengang dyrkeden familien dog alene hvede, men i de efterfølgende generationer begyndte man en vinproduktion af Tokay baserede vine i det små. Disse vine blev meget populære, så da Toms far Robert Hoffman overtog gården i 1978, så var Tokay blevet én af gårdens vigtige afgrøder.

Tom var selv lærer, men havde en stor interesse for vin, så da han overtog driften efter faderen, så udvidede han vinproduktionen med tilplantning af yderligere marker med sorter som Zinfandel, Cabernet Sauvignon, Sauvignon Blanc og Chardonnay.

I dag fylder vinproduktionen 1/3-del af husets samlede marker, hvilket betyder 54 hektar vinmarker.

Her har vi en af husets mange vine. Bare Zin kommer som nævnt i en buttet 1 liters jug, er på ren Zinfandel, trækker en højoktan alkoholprocent på 16% og er ellers lavet på ren stål … ingen lagring på egefade.

Og det er rigtig marmelade med en opulent, voluminøs og fed næse. Det er sødt … meget sødt, krydret med mørke bær, vanilje, sæbe og en sjat spidskommen. I munden er det også en ordentlig mundfuld med sødme, mørke frugt, cola, vanilje og lidt kanel. Importøren Smalle Vine kalder den selv en tung øretæve, og det giver total mening. For mig bliver det dog alt, alt for sødt og opulent.

Forhandles af Smalle Vine, hvor prisen er 199 kr.

Rating 2,5/7  

Vinanmeldelser

2014 Weingut Hauth, Bernkastel-Kueser Kardinalsberg Riesling Spätlese, Mosel, Tyskland

Skriv en kommentar

Riesling er jo dronningen (og Pinot Noir kongen, hvis I skulle være i tvivl), men det er ikke så tit, at jeg drikker Riesling Spätlese, da jeg normalt foretrækker de tørre vine. Her har vi dog en Spätlese, nemlig vinen Bernkastel-Kueser Kardinalsberg Riesling Spätlese fra Weingut Hauth.

Weingut Hauth … eller Weingut Peter-Jos Hauth – som vinhuset reelt rigtigt hedder – ligger i Bernkastel-Kurs, og mere præcis på Kues-siden, hvor der selvfølgelig også drives et lille gästehaus med udlejning af et par værelser med fuld morgenbuffet.

Vinhuset har rødder helt tilbage til 1465, men er reelt først grundlagt i 1799 af Johann Christopherus Hauth, som arvede sin faders marker og begyndte vinproduktion og -salg.

Han var selv både bødker og havde lært om vinavl i Trier, og den viden brugte han ved starten af det lille vinhus.

Det var dog sønnen Peter-Josef Hauth, som lagde navnet til vinhuset efter hans overtagelse i 1820.

Og siden har den ældste søn i efterhånden sekns generationer heddet Peter-Josef og overtaget driften i det lille familieforetagende. Ja, i hvert fald indtil 7. generation overtog, for i dag er det netop Johannes Christopher Hauth – blot kaldet Christoph efter den gamle grundlægger –  som har overtaget driften.

Vinhuset har 3 hektar vinmarker omkring Bernkastel-Kues, nemlig parceller på markerne Bernkastel-Kueser Kardinalsberg, Bernkastel-Kueser Weisenstein, Bernkastel-Kueser Rosenberg, Bernkasteler Schloßberg, Bernkasteler Graben og endelig Bernkasteler Badstube.

Vinene laves i huset gamle hvælvede kælder, og selvom man på mange måder er meget traditionstro, fx med lagring af alle vinene i de store, gamle egetræsfade, så har produktionen og teknologien alligevel ændret sig gennem årene. Tidligere brugte Hauth gær i produktionen, men Christoph siger selv, at “less is more”, hvorfor han laver sine vine “on the fly” … altså alene fermenteringen via naturlig gær fra druerne og uden kunstige tilsætningsstoffer.

Produktionen bliver dermed langsommere, men Christoph mener også, at der giver mere stilfulde og karakterfulde Riesling vine.

Denne Bernkastel-Kueser Kardinalsberg Riesling Spätlese er selvfølgelig lavet med druer fra marken Kardinalsberg, som ligger på Kues-siden og har nordvendte skråninger. Marken er en af de mere ukendte marker i området, men ejes af en række producenter udover Hauth. Vinen trækker alene 7,5% alkohol … resten af sukkeret er brugt til sødmen.

Spätlese betyder vel frit oversat for sen høst, og i Tyskland er en Spätlese en Qualitätswein mit Prädikat og rangerer lige over en Kabinett. Der er således et større naturligt sukkerindhold i Spätlese end i Kabinett, dvs. vinen kan potentielt enten have mere sødme eller et større indhold af alkohol (og dermed være tør).

Og lad mig være ærlig … det er ikke verdens største vin. I næsen er her lidt sød tyggegummi, estragon, ananas og selvfølgelig mærker man også lidt sødme, men det er nu ikke særlig udtalt. I munden er der hyld, sødme, ananas og mandler, men den virker flad og uden dybde. Hurtig glemt … hvis den ikke lige skulle med her på bloggen.

Købt i Mosel for 8,10€ … svarende til omkring 60 kr.

Rating 2,5/7 

Vinanmeldelser

2008 Viña Santa Rita, Medalla Real Pinot Noir, Leyda Valley, Chile

Skriv en kommentar

Endelig … vejs ende, ovre, slut … sidste vin i retro-fortællingen om Viña Santa Rita, nummer 8 ud af 8 i form af denne Medalla Real Pinot Noir, som i modsætning til de øvrige 7 vine ikke er lavet med druer fra Maipo Valley, men derimod fra Leyda Valley.

Vinmarkerne ligger mellem San Antonio og Leyda, og det er en kende mere mod øst end ved selve vingården i Maipo Valley … vel omkring 60 kilometer og dermed ganske tæt på havet … alene små 5-10 kilometer fra Stillehavet.

Dermed også et klima, som er langt bedre til den følsomme Pinot Noir. Afkølingen fra Stillehavet, med den kolde Humboldt strøm, giver ganske særlige vækstbetingelse og giver Pinot Noir vine i ”cool climate” stil.

Druerne er høstet i løbet af de sidste to uger af marts, udblødes derefter i en uge og gærer så ved 28 grader. Efter macerationen overføres vinen til brugte franske egetræstønder og lagrer 9 måneder.

Vinen er lavet af Andrés Ilabaca Andoni, som tidligere har arbejdet på Domaine de Cousergues i Bézier samt Blanquette de Limoux i Limoux. Derudover har han arbejdet i Toscana gennem en del år.

Men “cool climate” … ved jeg nu ikke helt. Vi er sgu langt væk fra europæisk elegance. I glasset er vinen også ganske mørkere end vi normalt ser Pinot Noir. I næsen er det første klare indtryk en omgang bitre kirsebær, igen blæk, masser af kantet kraft, kolde fliser i et slagtehus, røg, vanilje sammen med grønne urter.

I munden mangler den europæiske elegance. I stedet får du godt med peber, krydderier samt syre og mørke bær. Det bliver samtidig lidt vandet og bittert. Slet ikke mig.

Kan nogle gange findes på tilbud i supermarkeder, set bl.a. til 129 kr. for 2 flasker.

Rating 2,5/7 

Vinanmeldelser

2014 Staatlicher Hofkeller Würzburg, Dorfprozeltener Frühburgunder, Franken, Tyskland

Skriv en kommentar

Boom … så ramte hverdagen sgu én lige på fronthjelmen igen. Det er slæbesporshårdt at komme i gang igen, både at skulle hoppe i pæn skjorte, sorte sokker, lange bukser og blankpolerede sko igen, men også med en hel uge uden vino og endda med kalorietællende diætkur efter alt for megen god mad og modsat selvkontrol i den forgange ferie.

Så er det jo godt, at hver uge slutter med weekend … og hver weekend begynder en fredag … for det betyder jo vin i det houlbergske hjem. Og fredagens vin er af racen Frühburgunder – dvs. næsten raceren druesaft i form af denne Dorfprozeltener Frühburgunder fra det store frankiske vinhus Staatlicher Hofkeller Würzburg.

Staatlicher Hofkeller Würzburg er ligesom Juliuspital og Bürgerspital et af det helt store og traditionelle vinhuse i Würzburg, og har samtidig en lang og spændende historie. Det ligger lige i centrum af byen og har faktisk deres vinkældre under det imponerende Residenz palads.

Huset har en knap 900-årig historie, da dets oprindelse kan spores helt tilbage til år 1128, hvor det blev doneret til den fyrstelige biskop Embricho. Derefter var vinhuset i mange århundrede ejet af de forskellige –og stinkende rige – fyrstebiskopper i Würzburg.

I 1814 overgik ejerskabet til det bayeriske kongerige, og vinhuset hed på det tidspunkt da også Königlich Bayerischer Hofkeller. I 1918 – efter monarkiet afslutning i Bayern, hvor kongestyret blev en del af Det Tyske Kejserrige – ændrede man navnet til det nuværende; Staatlicher Hofkeller Würzburg. Og den dag i dag ligger ejerskabet af vinhuset fortsat hos delstaten Bayern.

Residenz paladset
Det imponerende flotte Residenz palads.

Staatlicher Hofkeller Würzburg har i alt 120 hektar vinmarker i Franken og laver omkring 850.000 flasker vin hvert år. Der marker ligger meget spredt, og således har de iWürzburg parceller på markerne Stein, Innere Leiste og Schlossberg. I Randersacker har de Pfülben, Teufelskeller, Lämmerberg og Ewig Leben.

Derudover tæller markerne Predigtstuhl i Dorfprozelten, Bischofsberg i Großheubach, Abtsberg i Hörstein, Altenberg i Abtswind, Stollberg i Handthal, Julius Echter-Berg i Iphofen, Trautlestal i Hammelburg, Scharlachberg i Thüngersheim, Kreuzberg i Marktheidenfeld og endelig Kelter i Himmelstadt.

Selve vinkælderen ligger – som nævnt – under Residenz-paladset, og ikke under Residenz-pladsen, som mange fejlagtigt antager. Vinkælderen er i stil med paladset en turistattraktion, og vi besøgte da også kælderen under vort besøg i Würzburg.

Hygge i vinkælderen
Vinkælderen – eller i hvert fald lidt af den – under Residenz paladset.

Ja, ret beset er der faktisk to kældre, nemlig både den gamle kælder, hvor turisterne trækkes rundt og ellers anvendes til diverse arrangementer og smagninger … og så den nye og mere moderne kælder, hvor der er ny teknologi, rustfrie ståltanke og produktion af de mange vine. Den nye kælder ligger under den sydlige fløj af paladset.

I den gamle kælder havde fyrstbiskopperne oplagringsplads for 1,4 mio. liter frankenvin, og her kan man i øvrigt se mange gamle egetræsfade, nogle endda af gigantisk størrelse … helt op til 50.000 liter, hvilket må siges at være ganske imponerende.

Faktisk findes der i denne Beamtenkeller – tjenestemandskælderen – tre af de helt store og meget gamle fade, bl.a. et berømt Sveriges-fad, bygget helt tilbage i 1684 og navngivet efter den svenske Kong Gustavus Adolphus erobring af byen i 1631. Den gamle kælder bruges i dag fortsat til lagring af nogle af vinhusets vine.

De gigantiske gamle egetræsfade
Her et foto af det 50.000 liter gigantiske og historiske egetræsfad.

I dag ledes foretagende af Weingutsdirektor Michael Jansen, mens vinproduktionen er lagt i hænderne på kældermesteren Friederike Voigtländer.

Nå, men denne Dorfprozeltener Frühburgunder kommer – som navnet indikerer – fra markerne omkring Dorfprozelten, nemlig marken Predigtstuhl, selvom det ikke helt fremgår, da vinen alene er en Ortswein. Det er husets eneste Frühburgunder, men ellers er der ikke mage oplysninger om vinen generelt.

Langbord i Staatlicher Hofkeller
Langbordet er dækket op i den gamle vinkælder.

I glasset virker vinen nu ikke så let, transparent og teglfarvet, som vi normalt finder druen … men derimod en tak mørkere. I næsen er der heller ingen animalsk Frühburgunder finesse, men vinen virker grov, kantet, lidt mørk med en basisk syre, gær og en smule søde krydderier.

Vinen er selvfølgelig fortsat meget ung, årgang 2014, men virker i munden også lidt grov og ubalanceret med grøn syre og lidt mineraler. Meget kantet og svær tilgængelig og der er næsten ingen eftersmag. Ikke noget at skrive hjem om, og det statslige vinhus er måske bedst til de hvide vine?

Købt i Staatlicher Hofkeller Würzburgs tilhørende, flotte vinbutik, pris 11,00€ … eller omkring 82 kr., men det synes jeg faktisk ikke, at den er værd.

Rating 2,5/7 

Staatlicher Hofkeller Würzburgs vinbutik
Indgangen til Staatlicher Hofkeller Würzburgs vinbutik og vinbar.

Vinanmeldelser

2011 Terre di Sava, Luccarelli Primitivo di Manduria Ampelo, Puglia, Italien

Skriv en kommentar

Vin på en mandag … uhørt, men konen insisterede. Hende siger man ikke imod, så jeg åbnede denne Luccarelli Primitivo di Manduria Ampelo fra kooperativet Terre di Sava, som ligger ved byen Sava mellem Taranto mod nordvest og Manduria mod sydøst i Puglia … Apulien, Italiens hæl.

Vinen kommer er lavet under brandet Luccarelli, men kommer fra det topmoderne kooperativ Terre di Sava, som laver deres vine i samarbejde med Gran Sasso. Det er et vinfirma, som holder til i Abruzzo, og er grundlagt af Valentino Sciotti og Camillo De Iuliis.

De laver vine i forskellige områder i Italien, bl.a. i Abruzzo og så i Puglia. De arbejder typisk sammen med lokale vinavlere, og dette er også tilfældt i samarbejdet med Terre di Sava, som via deres medlemmer råder over omkring 400 hektar vinmarker omkring byen Sava.

Fra vinmarkerne er der udsigt over det Ioniske Hav, og områdets lerholdige vinmarker kendetegnes af et rødligt og jernoxidholdigt jordlag, som kaldes terra rossa, samt underliggende kalholdige klipper. Denne fattige jordbund, kombineret med regionens meget begrænsede nedbørsmængder tvinger rødderne til at søge langt ned i undergrunden efter vand. Forhold der er perfekte for druerne Primotivo og Negroamaro.

Til at forestå produktionen af vinene fra Terre di Sava har Gran Sasso indsat Filippo Baccalaro, som står i spidsen for et hold af vinmagere.

Her har vi altså én af vinene fra dette samarbejdet, lavet på 100% Primitivo, som kommer fra gamle vinmarker i Sava og San Marzano. Gæringen varer i ca. 10 dage (24 grader), og vinen gennemgår efter presning en malolaktisk gæring. Til sidst lagres vinen 5-6 måneder på franske og amerikanske egetræsfade.

I næsen er det nærmest dadler, figner, solbær, kakao, sødme … godt med sødme, kanel, vanilje samt en lidt sær duft … lidt kunstig, lavendelsæbe, symaskineolie, lidt tørre krydderier, salvie … eller noget i den retning. I munden er vinen blød, rund, men meget sød, ja faktisk ekstremt sød. Det er næsten Amarone rosiner, hvilket jeg hader. Det er også lidt fladt og kedeligt … masser af sol, kaffe, kakao, power og vaniljesødme. Tæt på at være kvalm og slet ikke mig.

Sigurd Müller Vinhandel har forhandling af vine fra Terre di Sava. Har tidligere noteret, at denne vin kostede 69,95 kr.

Rating 2,5/7  

Vinanmeldelser

2013 Gérard Bertrand, Château La Sauvageonne Rosé, Languedoc, Frankrig

Skriv en kommentar

I tirsdagsvinklubens franske korstog af vine fra den store vinbonde Gérard Bertrand smagte vi i går denne Rosé fra Bertrands slot Château La Sauvageonne. Var på nippet til at skrive i perlerækken af vine fra Bertrand, men det kræver jo en perle … og det synes jeg ikke, at denne vin er.

Sjovt nok … for søstervinen, den røde Château La Sauvageonne Cuvée Pica Broca, som jeg smagte for 14 dage siden, er netop en lille perle. Og en vin, som jeg anbefalede kraftigt.

Château La Sauvageonne ligger nordvest for Montpellier, nær landsbyen Saint-Jean-de-Blaquière og et stenkast fra Causse du Larzac. Slottet er én af Gérard Bertrand seneste investeringer og er således købt i november 2011.

Slottet … eller nærmere den palælignende ejendom med stor swimmingpool og tilhørende marker ligger i en højde af 300 meter over havet overflade i AOC appellationen Terrasses du Larzac under Languedoc.

Château la Sauvageonne nyder godt af et nærmest perfekt terroir, hvor vinmarkerne er højt beliggende på vestvendte skråninger. Jordbunden består af hård rød skifer, og dette – kombineret med vinmarkernes høje beliggenhed og en vulkansk fortid – giver en vin med masser af fylde og intensitet, tilsat elegante tanniner og en vis mineralitet.

Siden Gérard Bertrand overtog ejendommen er der investeret massivt, og produktionen er – i bedste Gérard Bertrand stil – omlagt til både økonomisk og biodynamisk drift, og i 2013 opnåede Château la Sauvageonne sin certificering af biodynamisk status.

Parker har beskrevet La Sauvageonnes rødvine som værende à la Côte Rôtie, mens andre skribenter beskriver deres tanniner som værende meget i stil med Bordeaux’s venstrebreds vine. Sandheden er nok tættere på Côte Rôtie end Bordeaux, men disse udsagn understreger La Sauvageonnes meget fine tanniner, som tilbringer den en hvis kølighed og elegance.

Denne Rosé er lavet på druerne Grenache Noir, Syrah og Cinsault, men blandingsforholdet kender jeg ikke, og det fremgår heller ikke fra Bertrands hjemmeside.

Vinen er lavet ved, at druerne afkøles til 8 grader, hvorefter de presses ved et champagneprogram i en pneumatisk presse. Mosten ligger med skindkontakt i 24–48 timer, afhængig af phenol indholdet. Efterfølgende hæves temperaturen, og mosten gæres ud over to til fire uger, inden den lagres seks måneder med bærmekontakt på 225 liters brugte egetræsfade.

Vinen kender Gérard Bertrand også for Wild Woman … den vilde kvinde, da det er oversættelsen af La Sauvageonne. Navnet referencer til den utæmmede natur i området, med de betagende pyrenæiske terrasser med vulkansk jordbund, som kan har udsigt over fra slottet. En vild kvinde. I sammenhæng med utæmmet, så giver det vel god mening ;o)

Vinen kommer ikke med prop eller skruelåg, men derimod en kæk lille glasprop. En løsning, som jeg sidst stødte på Gerhard Mäurers Freidenker hvidvin.

I glasset meget fesen lyserød, en sted mellem hvid og lyserød. I næsen er der godt med fersken og jordbær, men virker ellers lidt neutral. Smagen er præget af jern, rust, tørhed samt en ikke særlig imødekommende syre. Hvis det er en vild kvinde, så en lidt sjov én af slagsen … og ikke lige mig.

Købt i Vinspecialisten, pris 145 kr.

Rating 2,5/7  

Vinanmeldelser

2010 De Lisio Wines, Quarterback, McLaren Vale, Australien

Skriv en kommentar

Næstsidste vin til Vinspecialistens selection smagning i februar … ja der er vi i McLaren Vale i Australien, helt præcis på adressen Seaview Road, og dér finder vi flere vinproducenter, bl.a. Mollydooker og så dette lille familie drevne vinhus De Lisio Wines, som står bag denne Quarterback.

Vinhuset er grundlagt i 2002 af Tony De Lisio, hvis familie oprindelig stammer fra Italien … og da også har både vinmarker og frugtplantager omkring byen Castellino i Italien.Tony er selv vokset op i Australien … ikke så langt fra McLaren Vale, nemlig lidt længere mod nord i området Clarendon.

Og allerede i 1992 begyndte Tony sammen med sin far at lave lidt vin i Clarendon, så Tony havde allerede godt med erfaring, da han i 2002 sammen med hustruen Krystina købte omkring 40 hektar vinmarker i McLaren Vale og grundlagde De Lisio Wines.

Parret dyrker primært Shiraz, Grenache samt lidt Cabernet Sauvignon og Merlot. Af de hvide sorter dyrker man Pinot Grigio, Chardonnay og Moscato. De laver 3 røde topvine, alle på Shiraz og Grenache … og derudover 4 almindelige rødvine og 4 hvidvine.

Til at optimere produktionen har parret også bygget en helt ny vingård samt en underjordiske kælder til lagring af vintønderne. Og filosofien på vingården er enkel, da fokus ligger på at frembringe så gode druer som overhovedet muligt, for så efterfølgende at manipulere så lidt som overhovedet muligt med dem i vineriet. Resultatet er tætte og rige vine, som stemmer overens med områdets terroir. Tonys særkende ligger i renheden, da vinene på trods af sin fylde, stadig har en meget ren og afbalanceret frugt.

Denne Quarterback er et blend af 22% Merlot, 21% Grenache, 27% Cabernet Sauvignon og 30% Shiraz. Druerne til Quarterback bliver hentet et område, som ligger 3 kilometer nord for byen McLaren Vale.

Vinifikationen sker med presning af druerne, hvorefter temperaturen i tankene sænkes, så mosten kan hvile i 24 timer, før gæringen sættes i gang. Gæringen finder sted over 7–10 dage, hvor mosten dagligt pumpes rundt for at skabe et optimalt udtræk af farve samt dufts- og smagsaromaer. Når gæringen er tilendebragt, lægges vinen på franske egetræsfade, hvoraf 10% er nye fade.  De fade, som bliver udvalgt til denne cuvée, bliver blandet og vinen lægges yderligere 6 måneder på fad, før den aftappes og frigives til salg.

I glasset er vinen mørk og fyldig. Næsen er fugtig med mørke frugter, chokolade, sødme, vanilje, tyggegummi … virker meget sød. I munden er vinen blød med sød frugt … nærmest marmelade og igen en lidt tyggegummiagtig smag. Der er ikke meget syre og vinen virker rodet og i ubalance … lidt for meget tyggegummivand efter min smag.

Nu er smag og behag jo heldigvis forskellig … og jeg kunne da også se, at rigtig mange købte netop denne vin til Selection smagningen … så det er nok bare mig, som er lidt underlig. Men alt for meget marmelade og tyggegummi for mig.

Forhandles af Vinspecialisten, normalpris 165 kr., pt. på tilbud til 100 kr.

Rating 2,5/7  

Vinanmeldelser

2011 Weingut Finger, Himmelthal Spätburgunder, Rheinhessen, Tyskland

Skriv en kommentar

Weingut Finger hedder dette vinhus … den er go’ nok … Finger, Andreas Finger … og han holder til i byen Eimsheim, en 15-20 kilometer syd for Mainz i Rheinhessen. Og “fingeren” står bag denne Guntersblum Himmelthal Spätburgunder.

Det er ikke et vinhus, som gør meget væsen af sig på internettet, og har ikke mange oplysninger på deres hjemmeside, men der er tale om en lille familieforetagende, som har været drevet af Finger familien siden 1769 i Eimsheim.

Andreas er vistnok 8. generation på vingården … og har formodentlig overtaget driften efter faderen Bernhard Finger.

Familien driver i alt 12 hektar vinmarker fordelt rundt i området omkring 6 forskellige byer. Deres vigtigste vinmarker er markerne Eimsheim Römerschanze, Guntersblum Himmelthal og Westhofen Morstein.

Der laves hvidvine på druerne Riesling, Grauer Burgunder, Weißer Burgunder, Müller-Thurgau, Silvaner, Huxelrebe, Schönburger og Albalonga, mens de røde sorter laves på Spätburgunder, Dornfelder, Portugieser, Cabernet Dorio og Merlot.

Denne Himmelthal Spätburgunder er selvfølgelig lavet af druer fra marken Guntersblum Himmelthal, hvor stokkene i gennemsnit er omkring 10 år gamle. Vinen har lagret på brugte franske barriques i 24 måneder … og der laves sølle 800 flasker af vinen årligt.

I næsen er der mange urter … næsten som at stikke næsen ind i en krydderbusk … lidt en sær størrelse, og ikke specielt frugtrig. Smagen er lyse bær, men igen en krydret smag … sådan lidt sødkrydret og lidt skarp … nej meget skarp. Stikker lidt ud og umiddelbart er jeg ikke til vinen.

Pris på vingården er 9,80€ … eller omkring 73 kr.

Rating 2,5/7 

Vinanmeldelser

2009 Bodegas del Rosario, Lorca Monastrell, Murcia, Spanien

Skriv en kommentar

Fra det sydlige Italien til det sydlige Spanien, hvor vi byen Bullas finder vinhuset Bodegas del Rosario, som står bag denne Lorca Monastrell. Vi er i området Murcia, hvor appellationen  DO Bullas – Denominación de Origen Bullas – er én af de få og forholdsvis ukendte appellationer. De øvrige er bl.a. DO Jumilla og DO Yecla.

Bodegas del Rosario … eller Bodegas Cooperativa del Rosario er et kooperativ, som blev grundlagt i 1950 af 1.200 vinbønder i området. Kooperativet er endda nabo til det lokale Bullas vinmuseum, som også er stiftet tilbage i 1950 og som fortæller om vinfremstillingen i området i mere end 300 år.

Bodegas del Rosario producerer vine fra omkring 1.100 hektar vinmarker og laver i alt 27 forskellige vine, hvoraf denne Lorca Monastrell er én af vinene. Samlet produktionskapacitet er omkring 3 mio. liter vin.

Produktionsfaciliteterne er opdelt i tre haller, hvor der er moderne teknologi med rustfri tanke med en kapacitet lige fra 15.000 til 100.000 liter, fuldt programmerbare og automatiseret kontrol af gæring temperatur og pumpning. Der er selvfølgelig et stort ønologiske laboratorie og derudover en kælder med over 600 egetrædsfade, hvor vinene kan lagres. Der bruges både franske og amerikanske fade.

Der laves tre Lorca vine, en top Monastrell Selección, en på Shiraz og så denne “almindelige” Lorca Monastrell, selvfølgelig lavet på 100% ren Monastrell … eller Mourvèdre, som vi bedre kender druen under. Vinen er lavet af husets ønolog og vinmager Luis Javier Pérez Prieto og vinen har fået navnet Lorca efter den berømte spanske forfatter Federico Garcia Lorca.

Duftmæssigt et varmt udtryk med krydderbuske, tør jord, jordbær, fennikel og lidt blomster. Smagen er røde bær, kanel, krydderurter … meget let og lidt neutral, men værre er, at den også virker lidt syntetisk og gløggagtig … hmmm, lidt en skuffelse.

Købt hos Gourmondo i Tyskland, pris 5,95€ … eller ca. 44 kr.

Rating 2,5/7