Tag-arkiv: 3½

N.V. Cavicchioli U. & Figli, Lambrusco Salamino di Santa Croce Semisecco, Emilia-Romagna, Italien

Lambrusco er ved at få et comeback og jeres flittige vinblogger tester lige en af slagsen … en Lambrusco Salamino di Santa Croce Semisecco fra et af de gamle, traditionelle Lambrusco vinhuse, nemlig Cavicchioli U. & Figli, der ligger i byen San Prospero lidt nordvest for Modena i Emilia-Romagna.

Ligesom billig hvid Piesporter og billig Liebfraumilch fik Lambrusco et ganske dårligt ry i løbet af 1980’erne. Lambrusco blev kendt som billig, bleg, lyserød, sød og intetsigende boblevin, selvom der jo egentlig var mange dygtige og kvalitetsbevidste producenter.

Men nu er tingene ved at vende og Lambrusco igen moderne, da flere og flere kvalitetsprocenter vinder frem og der ikke længere findes samme mængde af den lyserøde og lette eksportudgave af den boblende vin.

Lambrusco er næsten en videnskab i sig selv, da vinen findes i både en rød rosso og en rosé rosato og derudover i forskellige udgaver fra Tranquillo med få bobler, Frizzante, som er mere boblende, Secco, Semisecco, Abboccato, Dolce og Amabile afhængig af sødmen i vinene.

Derudover laves Lambrusco på druen af samme navn, men der findes over 50 forskellige undersorter af Lambrusco druen, hvor de 3 mest kendte er Lambrusco di Sorbara, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro og Lambrusco Salamino di Santa Croce.

Lambrusco dyrkes primært i norditalienske Emilia-Romagna og de fleste af vinene laves på den billigere charmatmetode, hvor gæringen sker i store tanke og ikke med en anden gæring i flasken, som de kendes fra fx Champagne.

Vinhuset Cavicchioli U. & Figli er grundlagt i 1928 af Umberto Cavicchioli, som i byen San Prosperto – som første producent -byggede en vinkælder og begyndte at presse Lambrusco druerne, lod dem gære i egefade og så flaske vinen, når månen stod i rette position.

Og med tiden voksede firmaet, så da arbejdspresset blev for stort, så kom hans sønner Umberto, Franco, Romano og Piergiorgio med i foretagendet. Efter anden verdenskrig udbyggede Cavicchioli og senere i starten af 1960’erne byggede familien også et moderne vineri i Bomporto ved Sorbara.

I dag er det 3. generation i form af brødrene Claudio og Sandro Cavicchioli, som driver det historiske vinhus, som samlet har over 90 hektar vinmarker, som ligger i Sorbara og naboområdet. Selve vinkælderen ligger fortsat uændret i San Prospero.

Nå, men denne Lambrusco Salamino di Santa Croce DOC Semisecco er lavet på den røde drue af samme navn. Den hedder også Tre Medaglie på grund af de tre mønter/medaljer på etiketten.

Vinen er lavet med en kold premaceration – cryomaceration – i 2-3 dage efterfulgt af den alkoholske fermentering med skindet i 10-15 dage ved 15-18 grader. Den anden gæring sker på tanke efter charmatmetoden i 3 uger ved 13-15 grader. Der er hele 25,4 gram restsukker pr. liter og alkoholprocenten beskedne 9,5%.

I glasset er denne Lambrusco ganske mørk og efter skænkningen med et lyserødt skum, som dog ganske hurtigt forsvinder som dug for solen.

Duftmæssigt tænker jeg først lidt dansk Rondo … ganske speciel og rustik, lidt gammelt og indelukket som et hus i Den Gamle By og har derudover lidt sukkersødme, røde roser, rosenvand og tørrede abrikoser. Jeg er ikke ubetinget vild med duften.

I munden er boblerne ganske blide frugten sådan okay … hældende lidt over mod saftevanden til børnefødselsdagen. Men så dukker der også noget jern og citron op, som giver en vis syre og bitterhed. Det overordnede billede er dog sød, letboblende frugtvin, som dog langtsomt vinder lidt på en.

Købt hos Veras Vine, hvor prisen er 64 kr.

Rating 3,5/7   

2016 Weingut Bergdolt-Reif & Nett, Pin:ox Trocken, Pfalz, Tyskland

Fra selvbetjeningsbaren på Vindanmark Vin & Tapas Bar nuppede jeg et glas af denne Pin:ox Trocken fra  Weingut Bergdolt-Reif & Nett … kold hvidvin på et sammensurium af druer … både Weißburgunder, Auxerrois, Chardonnay og – som vinmagere selv siger – formentlig også en lang række andre druer.

Weingut Bergdolt-Reif & Nett holder til i den lille by Duttweiler på vinruten mellem Speyer og Neustadt i Pfalz. Vinhuset stammer helt tilbage til 1838, hvor huset gamle kælder med hvælvede lofter i sandsten blev bygget, men Nett familien – som i dag driver huset i 5. generation – overtog vinhuset ved en arvelod i 1900.

Reelt er vinhuset efterkommere fra nabogården Weingut Bergdolt Klostergut St. Lamprecht, som holder til i et gammelt kloster lige overfor Bergdolt-Reif & Nett. Dette kloster er bygget i 977 og blev i 1754 købte Jakob Bergdolt, men efter arvedelingen i 1900, adoptioner og giftermål, så opstod der således to vingårde med Bergdolt efterkommere i Duttweiler.

Og Weingut Bergdolt Reif & Nett holder altså således til i vingården, hvor kælderen stammer tilbage fra 1838 og ikke i det gamle kloster.  Huset drives som nævnt i dag af Nett familien, nemlig af Bernhard, Katja og Christian Nett sammen med Heinz Bergdolt-Reif.  Nett familien er 5. generation på vingården, mens den ældre Heinz Bergdolt-Reif efter efterkommer fra nabogården.

Det er Christian Nett – som I ser på billedet ovenover – der er husets primære vinmager. Han overtog ansvaret for produktionen i 2001 og fik allerede i 2006 en 3. plads i DLG konkurrencen om årets bedste unge vinmager … en pris han endelig vandt i 2015, hvor han både blev Bester Jungwinzer Deutschlands og Bester Jungwinzer Pfalz.

Samlet har huset 30 hektar vinmarker, som i 2015 blev certificeret økologisk og flere af markerne passes endda med heste i stedet for traktor. Deres bedste mark er Mandelberg, som leverer druer til husets 3 topvine.

Det er et innovativt vinhus, som laver en række spændende og moderne vine i forskellige serier. Serierne omfatter Creation, Tradtion, Black Edition, Avantgarde, Prestige, Edelsüss, Sekt & Secco samt Special.

Denne Pin:ox Trocken kommer fra den kreative serie, som omfatter mange sjove vine … vine med navne som Glaube-Liebe-Hoffnung-Riesling, Paranoia, Irgendwas mit R, Leib und Seele samt mange flere. Vinen er som tidligere nævnt på Weißburgunder, Auxerrois og Chardonnay, men kan også indeholde andre druesorter, som vinhuset selv skriver.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, lagret på samme og har hele 6,0 gram restsukker pr. liter. Alkoholprocenten ligger på 12%.

Duftmæssigt er vinen fin frisk med æbler, melon og hyld … godt med sten, en omgang Kung-Fu is, lidt citrus og ellers sødkrydret. I munden er vinen let perlende med fin intensitet, lidt bitterhed og krydderier. Den er slet ikke så sød, som man ellers skulle forvente med 6 gram restsukker, men det er jo bare godt.

Forhandles af Vindanmark, hvor en flaske koster 119 kr. Hvis du køber 12 flasker er prisen 99 kr. og så sendes de endda fragtfrit.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2014 Azienda Vesevo, Pedì Piedirosso Campania IGT, Campanien, Italien

Første smageglas på Plan B var denne Pedì Piedirosso Campania IGT fra vinhuset Azienda Vesevo … en del af den store italienske vinkoncern Farnese Vini, som holder til i byen Ortona i Abruzzo på østsiden helt ud til vandet.

Som det fremgår af vinen, så er den imidlertid ikke fra Abruzzo området, men derimod fra Campanien … altså længere mod både syd og vest. Og så er den lavet på druen Piedirosso, som jeg vist ikke tidligere har skrevet om her på vinbloggen. Sikke da en uorden.

Farnese Vini er grundlagt i 1994 af Valentino Sciotti, Filippo Baccalaro samt Iuliis familien. I 2013 blev Alessandro Benetton – søn af grundlæggeren af tøjfirmaet Bennetton – også medejer, således det i dag ejes af denne investorgruppe.

Det er dog Valentino Sciotti, som er direktør for foretagende, som er er vokset eksplosivt siden etableringen. Vinhuset ejer selv kun små 25 hektar vinmarker i Abruzzo, men har langtidskontrakter med vinavlere i både Abruzzo,  Campagnien, Sicilien, Basilicata og Apulien.

Det betyder en produktion på mere end 20 millioner flasker og eksport til 74 lande. Vinene er fordelt på brands som Cantine Cellaro, Vigneti del Vulture, Vigneti Zabu’, Fantini, Caldora, Vigneti del Salanto og så Azienda Vesevo.

Navnet på vinhuset … Farnese stammer fra byen Ortona, hvor vinhuset har deres hovedsæde. Navnet har været forbundet med byen siden 1538, hvor en prins ved navn Farnese byggede det smukke Palazzo Farnese, hvor han levede med en østrigsk prinsesse.

Denne Pedì Piedirosso Campania IGT er en vin, som Farnese har produceret med druer fra vinavlere tæt på den gamle vulkan Vesuvio, som netop i gamle dage havde navnet Veseco. Farnese har i området dyrkningsaftaler med vinavlere på 60 hektar.

Der findes faktisk en appellation Vesuvio DOC, men den falder denne vin dog ikke ind under. Vinen er – som nævnt – lavet på druen Piedirosso, der er en lokal drue, som primært findes i Campanien og anvendes mest til masseproducerede vine til de lokale. Piedirosso  betyder i øvrigt røde fødder.

Druerne høstet manuelt og afstilkes, hvorefter de – inden presning – får en let carbonic maceration. Derefter almindelig presning og maceration ved 24 grader i 10 dage, fermentering, filtrering og så lagring 8 måneder i en kombination af barriques og store egefade.

Næsen er præget af kirsebær, varme, fylde, let peber, eg, lidt lakrids, chokolade samt en snas vanilje. I munden er vinen til den sødere side, meget solrig og savner måske lidt syre, Der er også lakrids, chokolade. En fyldig og varm italiener.

Vinene hos Plan B fås normalt via ExploreWines.dk, men denne er ikke fundet.

Rating 3,5/7 

2015 Clos de l’Oratoire des Papes, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

Festens anden partyvin var denne Chateauneuf-du-Pape fra Clos de l’Oratoire des Papes i store, flotte magnumflasker med den klassiske gravering af pavens nøgler og pavekrone og ordet Contrôlée stående vandret nedenunder.

Flasken kaldes for syndikat flasken og blev lanceret i 1937 som et værn mod forfalsket vin. Flaskedesignet ejes nemlig af syndikatet Federation du Châteauneuf-du-Pape og kun medlemmer af foreningen med bopæl i kommunen må bruge flasken. Vine med denne flaske er stort set altid tappet på vingården og skal prøvesmages før salg.

Clos de l’Oratoire des Papes ejes i dag af Ogier, som købte vinhuset i 2000 efter arvingerne, som ikke ønskede at drive huset videre og derfor havde sat det til salg.

Vinhuset er dog grundlagt tilbage i 1880 af Edouard Amouroux, som efter ægteskab arvede marken Clos de l’Oratoire des Papes og startede med at lave vine fra marken og siden 1926 har solgt vinene fra den flotte etiket.

Marken Clos des Oratoriens er en gammel mark med Syrah vinstokke og er opkaldt efter et lille kapel dedikeret til helgen Saint Mark og beliggende nabo til marken Tresquoy. Det lille kapel, som ses på billedet ovenfor – er for øvrigt i dag fortsat mål for mange kirkelige optog.

Op til Ogiers overtagelse havde vinhuset gennem de seneste 25 år været drevet af  enken efter Leonce Amouroux, men hele huset … 20 hektar vinmarker samt Société Léonce Amouroux, en stor negociant virksomhed, blev således overtaget af Ogier.

Og Ogier er vi jo også stødt på tidligere her på vinbloggen, nemlig da jeg smagte en 2010 Léonce Amouroux, Châteauneuf-du-Pape fra netop den købte negociant virksomhed.

Ogier er også oprindeligt et negociantfirma, som hed Ogier et Fils. Det blev grundlagt af Christophe Ogier som et negociantfirma i 1859. Først i 1948 blev man negociant-éleveur, dvs. fik egne kældre til blande og færdiggøre de vine, man købte hos vinbønderne.

Få år senere fusionerede vinhuset med det et andet negociantfirma, nemlig Caves des Papes og blev dermed til Ogier – Caves des Papes indtil 2008, hvor navnet blot blev Ogier.

Siden 2010 har Ogier – og dermed Clos de l’Oratoire des Papes – været ejet af den store, franske koncern AdVini, der også ejer vinhuse i Bourgogne, Bordeaux, Provence, Langedoc, Sydafrika og sikkert også flere steder.

Nå, men tilbage til vinen … Châteauneuf-du-Pape fra Clos de l’Oratoire des Papes, lavet på 80% Grenache, 8% Syrah, 7% Mourvèdre og 5% Cinsault. Om Syrah druerne kommer fra den gamle mark, kan man ikke se.

Vinen er lavet med kølig maceration af Grenache druerne, mens de øvrige druer fermenteres ved 26-27 grader med 2-3 omrøringer under gæringen. Vinen er lagret 12 måneder i 30 år gamle 600-800 liter foudres.

Duftmæssigt er der morbær, brombær … ikke så megen fedme, fylde eller animalske noter. Der er læder, peber … meget frugt, men ellers ikke så kompleks i næsen. Er dog også meget ung og blev serveret i glas af portvinsstørrelse, så aromaerne var svære at fange.

I munden godt med jern, kant, rød frugt, peber… sådan medium fylde og en varm eftersmag. Virker meget ung og skulle måske ha’ ligget 3-4 år i kælderen og måske være dekanteret forinden … men hvem gør lige det til 6.000 gæster?

Forhandles af Excellent Wine, men prisen kan jeg ikke se.

Rating 3,5/7 

2014 Gérard Bertrand, Terroir Corbières, Languedoc-Roussillon, Frankrig

Vi slutter vort lille Gérard Bertrand intermezzo med endnu en gammel kending, nemlig vinen Terroir Corbières i en årgang 2014. Sidst jeg smagte vinen var det årgang 2011 … men både smagsnoter og rating har ikke ændret sig særlig meget.

Terroir Corbières er et GSM blend, altså et klassisk blend på Grenache, Syrah og Mourvèdre. Hvordan fordelingen mellem de tre druesorter er, ja det fremgår faktisk ikke. Vinen kommer fra Bertrands Terrior serie, som omfatter 8 forskellige vine fra forskellige områder i det sydfranske.

Denne er en AOC Corbières, et ganske stort område i Languedoc, ja faktisk den største appellation i hele Languedoc-Roussillon, og appellationen leverer omkring 46% af den samlede produktionen i hele området.

Corbières dækker i dag næsten 14.000 hektar, hvorfor det er svært at sige noget generelt omkring jordbund og topografi. Bertrand henter dog sine druer fra marker, hvor jordbunden hovedsageligt består af en blanding af ler og kalksten med en stor andel af småsten og grus i det øverste jordlag.

Druerne til vinen er håndplukket og ellers er vinen lavet på rustfrie ståltanke med en malolaktisk gæring på mellem 10-18 dage, hvorefter vinen sammenstikkes og lagret på franske 225 liter barriques i 8 måneder, hvorefter vinen flaskes.

Her lagrer den yderligere et par måneder inden frigivelse. Det skulle efter sigende være én af de få vine, som ikke er dyrker økologisk hos Bertrand.

Der er en vis landlighed over vinen, men ellers er der lidt brombær, tørret frugt, mynte, peber, ristede elementer, noget grønt og syrligt, jern, krydderier og lidt vanilje.

I munden er vinen fyldig, har fået godt med sol, har noget rustik frugt, tørhed, grafit, peber og tanninerne er fortsat unge og markant. Eftersmagen efterlader en lidt krydret smag, men er ellers ikke så lang.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 110 kr.

Rating 3,5/7   

2016 Gérard Bertrand, Cote des Roses Rosé, Languedoc, Frankrig

Og selvfølgelig skulle vi – suk – smage mer’ rosé, nemlig en 2016 Cote des Roses Rosé fra Bertrands nye blockbuster serie af vine, som sælges under navnet Cote des Roses og kommer i en specialdesignet og meget elegant flaske, hvor bunden er lavet som – surprise – en rose.

Gérard siger selv om den nye serie; Côte des Roses celebrates the Mediterranean lifestyle … Art de Vivre. Og der fås 3 vine i serien, en hvid, en rød og så denne rosé, som er lavet på et blend af Grenache, Cinsault og Syrah.

Vinen er stort set lavet som foregående rosévin … dvs. med afstilkning, hvorefter druerne køles ned til 8 grader. Derefter sendes de til pressen, hvor man lader mosten have skindkontakt i en kort periode inden den nu pinkfarvede most drænes over i gæringstankene.


Her lige et reklamefoto af bunden på flaskerne

Der påbegyndes den alkoholiske gæring ved 18-20 grader og den varer mellem 15 og 30 dage. Når den alkoholiske gæring er tilendebragt, filtreres vinen let, inden den stabiliseres og tappes på flaske.

Men den ændrede druesammensætning giver imidlertid en meget bedre og mere intens vin. Næsen er meget mere tæt og frugten federe, kraftigere og mere landlig med let babybræk, en snas sødme og blomster.

I munden også mere kraft og saft, lidt mere sødme og fylde med grape, ribs samt en langt bedre balance mellem frugt, sødme og syre.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 125 kr. Der er pt. tilbud, så hvis du køber 6 flasker, så får du en magnumflaske med gratis.

Rating 3,5/7   

2015 Kaiserstühler Winzergenossenschaft Ihringen, Ihringer Premium Grauer Burgunder, Baden, Tyskland

Jeg har besøgt flere kooperativer i Baden, men ikke dette Kaiserstühler Winzergenossenschaft Ihringen, som står bag denne Ihringer Premium Grauer Burgunder.

Kooperativet er grundlagt tilbage i 1924 af omkring 200 vinavlere, som slog pjalterne sammen grundet den dårlige økonomi. De begyndte dog først at opnå en reel fremgang i 1936, hvor de byggede deres eget vineri med tilhørende vinkælder … hvilket så blev ødelagt i den efterfølgende 2. verdenskrig.

Efter krigen fortsatte Kaiserstühler Winzergenossenschaft Ihringen – i daglig tale blot kaldt WG Ihringen – dog ufortrødent og genopbyggede vineriet, blot bedre og større.  Og det har siden medført pæn fremgang for kooperativet.

I dag omfatter WG Ihringen hele 650 medlemmer, som samlet har omkring 300 hektar vinmarker i Kaiserstuhl. De mange vinavlere leverer deres druer til den ansvarlige vinmager Werner Gassler og hans team.

Og de laver ganske mange vine og én af disse er altså denne Ihringer Premium Grauer Burgunder, der – som navnet indikerer – kommer fra deres Premiumlinie. Lavet på rustfrie ståltanke og indeholder 3,6 gram restsukker pr. liter.

Næsen er fyldt med fedme, melon, vanilje … blød og venlig med en lidt nøddet aroma, honning, safran og nærmest lidt moskusagtig. I munden er der sødme og vinen er blid, blød med lidt muskat, nødder og eksotiske frugter.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 119 kr.

Rating 3,5/7 

2005 Arnaldo Caprai, Montefalco Sagrantino 25 anni, Umbrien, Italien

Men både sex, mænd og vin (og specielt Sagrantino vin) bliver jo bedre med alderen, så vi skulle selvfølgelig smage Marco Caprais Montefalco Sagrantino 25 anni i en ældre udgave, hvilket blev 2005’eren … en 16-17 årig moden ungmø.

Jeg var specielt spændt på, om 2013’erens forfærdelige, dominerende … næsten grusomme tanniner nu var bøjet tilstrækkelig af og nu mere humane … integrerede i vinen. Og svaret på det må blive et … ja delvist eller i hvert fald i nogen grad.

Vinen er selvfølgelig lavet som 2013’eren, dvs. høstudbytte omkring 50 hektoliter pr. hektar, maceration i 30 dage og efter vinifikation har vinen lagret 24-26 måneder på nye, franske barriques samt minimum 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Og den dufter langt, langt bedre end 2013’eren. Langt mere moden og farven i glasset er da også mere rødbrun i nuancerne. Næsen er også blidere med modne blommer, kirsebær … måske endda lidt hindbær, lakrids, chokolade, vanilje og krydderier. Den dufter sgu faktisk ganske godt.

Smagsmæssigt snakker vi sød og lidt overmoden, cremet og fløjl med blåbær, blommer og tæt, kompakt intensitet. Tanninerne synes nu også langt mere integrerede … men kun en smule, for de dominerer fortsat voldsomt meget og stadig alt, alt for meget for stakkels lille mig. Men klart bedre end foregående.

Denne er ikke fundet herhjemme, men koster 49,10€ i støvlelandet, hvilket svarer til 366 kr.

Rating 3,5/7 

2013 Arnaldo Caprai, Montefalco Rosso Riserva, Umbrien, Italien

Og mer’ Montefalco Rosso, idet Marco Caprai også laver vinen i en Riserva udgave … lavet på de bedste druer og samtidig er vinen også lagret i længere tid.

Derfor var det heller ikke årgang 2015, som vi smagte, men derimod en 2013’er. Den er dog  lavet på samme blend som husets almindelige Montefalco Rosso, altså 70% Sangiovese, 15% Sagrantino og 15% Merlot, men høstudbyttet er her lidt lavere med 60-70 hektoliter pr. hektar. Den er lagret 20 måneder alene på franske barriques og 6 måneder på flaske.

Vinen er lavet første gang i 1993 og der laves – som Montefalco Rosso Vigna Flaminia Maremmana – omkring 15.000 flasker af vinen hvert år.

I glasset er farven nu mere rund og lys end hos de forrige vine … mere let skulle man forvente. Næsen har et lille sødkrydret element sammen med kirsebær, masser af italiensk syre og et snert af vanilje.

I munden er vinen virkelig tør med kirsebær og godt med blommer, men den store tørhed og de tonstunge tanniner driller smagsbilledet en smule. Jeg synes, at tanninerne er alt for vilde for mig … og dermed fremstår vinen også alt for ung.

Vinen er ikke fundet herhjemme, men den er over dobbelt så dyr som den almindelige Montefalco Rosso. Den koster 21,40€ i Italien … svarende til omkring 159 kr.

Rating 3,5/7 

2015 Montedidio Societa’ Agricola, Syrah 17 Regia Maestà, Sicilien, Italien

Denne vin har – tilsyneladende primært i danske medier – fået masser af roser. Vinen alle snakker om, en italiensk vildbasse, fuld valuta for pengene og andre superlativer. Vinen hedder Syrah 17 Regia Maestà og kommer fra et vinhus, som kaldes Montedidio Societa’ Agricola.

Den Korte Avis giver 6 ud af 6 stjerner og skriver, at den kommer fra en lille vingård på Sicilien, men det er nu en sandhed med modifikationer, for producenten Montedidio Societa’ Agricola holder til i byen Paternopoli, der ligger ved byen Paternopoli omkring 50 kilometer øst for Napoli i Campanien og dermed langt fra Sicilien.

Importøren skriver også, at det er et familieejet vinhus med tilhørende agriturismo, men det er et agriturismo, som er umuligt at finde på nettet. Lidt svære vilkår for et agriturismo.

Søgninger på vinhuset eller på vinene kommer ikke ud med mange resultater, så det er på ingen måder en kendt vingård og der findes heller ikke mange oplysninger om vinene fra huset. Dog skulle Luca Marori efter sigende havde givet vinen høje point.

I stedet for en lille vingård, så er Montedidio Societa’ Agricola et lille vinkonsulentfirma … et selskab med 3-4 ansatte og grundlagt i 2011. De laver – så vidt jeg kan se – designede vine på opkøbte druer fra forskellige områder i det sydligere Italien, primært Puglia og Sicilien, og sælger vinene til udvalgte lande.

Vinene laves alle med Regia Maestà navnet og et tal … Syrah 17, Primitivo di Manduria 15, Nero d’Avola 14, Nero di Troia og Grillo 12 samt nogenlunde ens etiketter.

Denne Syrah 17 Regia Maestà skulle efter sigende være lavet på druer fra appellationen Sambuca di Sicilia fra en kun 5 hektar lille mark og altså opkøbte druer.

Kommunen og appellationen Sambuca di Sicilia ligger i den vestlige del af Sicilien i Agrigento provinsen, næsten helt ovre ved Marsala, hvor man jo laver den kendte dessertvin. Faktisk ligger Sambuca omkring 15 kilometer sydvest for byen Corleone … men ellers ingen snak om mafia her ;o)

Det er 100% Syrah og vinen trækker ikke mindre end 16,5% alkohol og er således lidt en anderledes vin fra Sicilien. Alle druer bliver plukket med håndkraft, afstilket og derefter knust forsigtigt. Efter endt vinifikation lagrer vinen 10 måneder i 225 liters franske egetræsfade. Der skulle alene være lavet 8.000 flasker af vinen.

Den sælges – som nævnt – med store appellativer som siciliansk urkraft på flaske, kraftkarl af de sjældne, super lækker Syrah, bliver ikke bedre end det og en helt fantastisk vin, blot for at nævne nogle få. Og så sælges den med masser af rabat, hvilket vi danskere jo elsker. Du sparer hele 51,33% og får endda fri fragt oveni … se det er jo helt fantastisk … eller er det nu også det?

For hvis vinen kun er kendt i få lande, måske endda næsten kun Danmark, så er det vel svært at sammenligne en rabatpris med en vejledende pris? Lad os se nærmere på vinen.

Gert sagde, at den lugtede som om, at der var en gnu i vinflasken, og den har da også en animalsk side, hvilket vi jo godt kan li’. Det vidner om et naturprodukt. Der er også lidt mejeri, godt med sød og varm frugt samt græs og eukalyptus. Svært at definere vinen ud fra duften, som stikker lidt i forskellige retninger.

I munden er det en ordentlig mundfuld … fed og opulent med tonsvis af chokolade, kakao, vanilje og sødme. Læg dertil lidt peber samt nogle grønne elementer, så ryger vi også i to forskellige smagsretninger, som jeg har svært ved at få til at harmonere. Ikke at den smager dårligt, men den er virkelig kraftig, krydret og for sød.

Købt hos Vin Med Mere, hvor en flaske 165 kr. ved køb af 6 flasker mod en vejledende pris på 339 kr., som i mine øjne virker vildt i forhold til både smag og det faktum, at vinen er næsten ukendt. Men sådan er der jo så meget.

Rating 3,5/7