Tag-arkiv: Toscana

2009 Marchesi de Frescobaldi, Chianti Castiglioni, Toscana, Italien

2009 Marchesi de Frescobaldi, Chianti Castiglioni, Toscana, ItalienMed næste vin er vi hos det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano.

Frescobaldi-familien har produceret vine gennem mere end 700 år, og huset betragtes den dag i dag som et af de mest moderne og stilsikre i Italien overhovedet. Marchesi de Frescobaldi ejer over 1.000 hektar vinmarker, herunder ni estate-marker i Toscana, beliggende på de mest oprindelige jordlodder i distriktet.

Frescobaldi-familien respekterer de enkelte områders forskellige jordtyper og er særdeles fokuseret på at finde de bedste druetyper til hver terroir-type. Men en umiskendelig stil går igen i vinene – de er ekstremt klassiske og viser virkeligt deres styrke i alderdommen. Fingeren er konstant på pulsen – der forskes, eksperimenteres, udvikles og erfaringsudveksles.

Udviklingen i både ud- og indland følges nøje, men fokus er – til forskel fra mange andre vinproducenter – på oprindelighed og karakter. Chianti skal smage af Chianti, Brunello af Brunello. Måske derfor, at både de professionelle og de almindelige vinnydere igen og igen vender tilbage til husets fremragende sortiment?

Chianti Castiglioni er en moderne og stilfuld Chianti dyrket i det ældste og centrale Chianti. Druerne hentes fra 40 hektar lerjord beliggende i 150 til 250 meters højde med forskellige eksponeringer. Vinstokkene er gennemsnitlig 19 år gamle og høstudbyttet er så lavt som 45 hl/hektar. Lavet på 90% Sangiovese og 10% Merlot, lavet på ren stål … har slet ikke set egefade.

Duftmæssigt lidt grønne noter, krydderier, kirsebær, ribs og ellers lidt anonym i næsen. Smagen er skarp, meget grøn, lidt vandet i udtrykket og godt med tanniner. Den er smagsmæssigt lidt svær tilgængelig, og vi burde ha’ gættet på en italiener pga. syren og de grønne noter. Nå, bedre held næste gang.

Forhandles hos Vinspecialisten, pris 90 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2001 Fattoria Scopone, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2001 Fattoria Scopone, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienNæste vin til vores vinaften hos Jan blev denne Brunello di Montalcino fra Azienda Agricola Fattoria Scopone, som man finder, hvis man i Montalcino følger de gule skilte med navnet ”Scopone” på vejen til Castelnuovo dell’Abate, umiddelbart efter borgen La Croce.

Jeg har tidligere skrevet om vingården, nemlig da jeg smagte deres Rosso di Montalcino.

Historien om vingården Scopone begynder allerede i det nittende århundrede, hvor gården var bolig for flere familier af landmænd, der arbejdede på markerne i området. Under Anden Verdenskrig blev Scopone et tilflugtssted for evakuerede mennesker og selv i dag kan de ældste beboere i Montalcino huske stedet fra krigens tid.

Efter krigen har gården haft flere ejere, men i 1992 blev ejendommen købt af Genazzani familien, som var på udkig efter et hus på landet. De købte gården og de tilhørende 40 hektar marker. Der var på dette tidspunkt ingen vinproduktionen på gården, men i 1993 lavede deres vicevært Settimio Dinetti, der er født og opvokset blandt vinmarkerne i Montalcino, imidlertid lidt vin fra gårdens eneste vinmark, og det blev i alt til 50 liter vin. Vinen var imidlertid så god, at de 50 liter hurtigt forsvandt i løbet af en middag med en gruppe venner, og så var idéen om en vingård født.

Genazzani familien gik herefter i gang med at tilplante gårdens marker, og 1997 laves gårdens første årgang. Og med hjælp fra én af familiens venner, ønologen Giacomo Tachis, blev vinene fra Scopone en succes. I dag er det fortsat Genazzani familien som driver ejendommen, nemlig i form af Theresia Baijens Genazzani, bistået af hendes mand Andrea og deres børn Vanni, David, Nurit og Sarah, samt hjælp fra ønologen Graziana Grassini.

Navnet ”Scopone” har gården i øvrigt fået af lokalbefolkningen på grund af de tykke “Scopi” buske, som stadigvæk gror på omkring 20 hektar af gårdend marker, og som bliver brugt til at fremstille koste.

Denne Brunello er lavet på 100% Sangiovese Grosso di Toscana, maceration på 20 dage efterfulgt af 24 måneder i 225 liters medium-ristede franske barriques og sluttelig 8 måneder på flaske inden frigivelsen. Der laves årligt 10.500 flasker af vinen, som selvfølgelig er husets absolutte topvin.

Duftmæssigt godt med fylde. Her er tørrede frugter, rosiner, blommer, gammel kælder og en anelse brændte toner. Smagen er imidlertid i den helt anden boldgade, let og legende. Her er der hindbær, stikkelsbær og stor syrlighed og tonsvis af tanniner, som bare sætter sig på fortænderne … helt utroligt for en vin med en alder på 13 år. Flot, flot. Synes, at det er meget interessant, at der er varme, fylde og tørrede frugter i duften, mens smagen er let, syrlig og stram … virkelig en Dr. Jekyll og Mr. Hyde.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos youandwine.dk, pris 300 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2009 Ceralti, Alfeo Bolgheri, Toscano, Italien

2009 Ceralti, Alfeo Bolgheri, Toscano, ItalienNæste vin i rækken var denne Alfeo Bolgheri fra det lille vinhus Azienda Agricola Ceralti. Vinen havde Gert haft med hjem fra en ferie i Toscana, og et godt valg denne aften, dels elsker jeg italiensk vin … og specielt vinene fra Bolgheri er interessante, og dels er det altid sjovt med vine, som er købt lokalt … og så er etiketten med æslet da også i særklasse. Og det skulle vise sig, at vinen også var i særklasse.

Azienda Agricola Ceralti ligger tæt på byen Donoratico i området Castagneto Carducci, ægte Bolgheri landskab og under 2 km. til kysten. Vinhuset er et lille familieforetagende, som drives af far og søn, nemlig Walter og Iacopo Alfeo, som forsøger at producere det bedste, som regionen har at byde på.

Walter Alfeo er uddannet agronom, mens sønnen Iacopo både er uddannet agronom og ønolog. Vingården har egentligt altid været i familiens eje og er gået fra far til søn gennem mange generationer. Man har altid produceret druer, men gennem årene blot solgt disse til andre producenter. Det ændrede Walter og Iacopo i midten af 1990’erne, da de besluttede sig for selv at lave vin og de producerede deres første flaske Cerati Bolgheri Rosso i 1997.

Der drives omkring 9 hektar vinmarker, som er tilplantet med kendte druer som Merlot, Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Vermentino, Chardonnay, Traminer, Viogner samt en række lokale druer.

Der laves 6 forskellige vine hos Ceralti, nemlig vinene Vermentino Bolgheri, Scirè Bolgheri Rosso, hvidvinen Lunarae I.G.T., en rød Sonoro I.G.T., Nubia I.G.T. Bianco og så denne Alfeo Bolgheri. Derudover laves selvfølgelig også en Grappa Invecchiata.

Huset producerer herudover også lidt frugt fra deres fersken frugtplantage, og derudover har de lidt oliventræer, hvorfra de producerer god olivenolie. I bedste italiensk stil, så driver familien selvfølgelig også lidt Agriturismo med udlejning af 6 små ferielejligheder.

Hvorfor der findes et æsel på etiketterne på alle husets vine? Tja, det har jeg ikke kunnet finde ud af. Æsel på italiensk hedder vistnok Asino … og ikke Ceralti, så dér findes forklaringen ikke. Måske familien bare er stædige som æsler? Det må stå hen i det uvisse.

Denne Alfeo Bolgheri er opkaldt efter familienavnet og er ubetinget Ceralti´s største vin. Den er produceret på  50% Merlot,  40% Cabernet Sauvignon og 10% Cabernet Franc fra Ceralti´s bedste marker. Druerne håndplukkes og sorteres skånsomt, hvorefter vinen gæres i cementtanke i en periode på omkring 18 dage. Den malolaktiske gæring og fadlagringen sker i “barriques” i en periode på 12 måneder, hvorefter vinen tappes meget skånsomt og lagres yderligere 12 måneder på flaske, inden den forlader kælderen.

Duftmæssigt har jeg noteret mig lidt gazebind, eucalyptus, røde frugter, grønne balde, krydderier samt lakrids og læder. Smagen er fløjlsagtig på ganen, der er grønne noter, blåbær, men også fylde, varme samt tørre, bløde og søde tanniner. Meget harmonisk og en smule mineralsk i udtrykket, og smager rigtigt, rigtigt godt. Godt valg.

Forhandles herhjemme af Tønden, pris 289,75 kr. eller Bagsværd Vinhandel, hvor prisen er mere beskedne 225 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2005 Tenuta di Argiano, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2005 Tenuta di Argiano, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienTenuta di Argiano er en af Toscanas store, gamle majestætiske vingårde. Selve slottet er bygget i renæssancestil og blev opført fra 1581-1596. Der er har været dyrket vin på slottets marker lige siden. I 1992 overtog grevinde Noémia Marone Cinzano driften og revolutionerede kvaliteten, bl.a. med hjælp fra Sassicaias daværende ønolog. Giacomo Tachis. Sammen forbedrede de kvaliteten i Brunellovinen og skabte supertoscaneren Solengo, i dag en af Italiens ikonvine.

Siden 2003 har troldmanden i kælderen heddet Hans Vinding-Diers. Som søn af de danske winemakeres “Grand Old Man”, Peter Vinding-Diers, lå det i kortene at Hans skulle få en fremtid indenfor vin. Hans er opvokset i Bordeaux, men lige siden 1987 har han være på en uafbrudt ønologisk rejse, som ønolog over det meste af verden. Hans Vinding-Diers har allerede lavet vin i Australien, Sydafrika, Spanien, Portugal, Chile, Uruguay, Ungarn, Argentina og sidst, men ikke mindst i Italien. Erfaringen er således allerede enestående, og Hans Vinding-Diers talenter og evner er enorme.

Argianos vinmarker vokser på meget forskelligartet jordbund (terroir) og det giver nye muligheder for en innovativ winemaker. Således blev de franske druer til Solengi plantet af Noémia og Giacomo Tachis fordi den kølige brise fra Toscanas kystområde ved Maremma kan svale markerne og gøre det muligt at skabe en elangante Supertoscaner. Hans Vinding-Diers så tidligt at der var mulighed for at perfektionere nogle af de bedste Sangiovese Grosso druer og lave Suolo, ligesom Hans er manden bag Single Vineyard Brunelloen Orcaia, hvis druer vokser ikke på en, men 2 vinmarker med terroir af tufsten og limsten, vinen udtrykker således en særlig mineralitet i forholdt til Argianos “almindelige” Brunello.

Argiano er blandt blot 22 italienske vingårde som har fundet gennem nåleøjet hos Robert Parker i dennes bog “The World’s Greatest Wine Estates”. Argiano har også høstet masser af roser hos Wine Spectator gennem tiden og har fået Gambero Rossos eftertragtede 3 glas flere gange.

Vinen her er husets almindelige Brunello di Montalcino. Det er denne vin, som ofte omtales som den “danske Brunello”, selvfølgelig 100% Sangiovese, lagret 24 måneder på eg. 2005 var ikke et stort år for Brunello som årene før og efter, fx 2004 eller 2006, men her fra Argioano virker 2005’eren nu meget fornuftig.

I glasset fremstår den helt perfekt med let brunrøde nuancer i halvt gennemsigtig vin. Duftmæssigt er der træ, kirsebær, balsamico, rabarber, popkorn og svag bondegård. Her på anden dagen er bondegården dog helt væk. Smagen er Sangiovese, god renhed og bløde tanniner, men fortsat den lidt balsamiske syre … måske en anelse flad i udtrykket. Men hvor jeg elsker Sangiovse.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles af Philipson Wine. 2005’eren kan jeg ikke finde, men 2008’eren sælges for 379,95 pr. flaske og 139,95 pr. fl. v/12 flasker. Sikke en forskel.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Angelo Gaja, Ca’ Marcanda di Gaja Promis, Toscana, Italien

2011 Angelo Gaja, Ca' Marcanda di Gaja Promis, Toscana, ItalienAngelo Gaja er ikke bare en af Italiens, men en af verdens mest berømte vinproducenter. Angelo Gaja er en levende legende. Han har en stor del af æren for, at kvaliteten i Barbaresco og Italien som helhed, er nået op det niveau det i dag er.

Ingen anden vinproducent har i de sidste 50 år haft så meget indflydelse på den internationale vinscene som Angelo Gaja i Piemonte. Han kaldes også ofte for ”Kongen af Piemonte”, og han har været krumtappen for kvalitetsproducenter i hele Italien.

I 1994 tog han også hul på vinproduktion i et andet af Italiens store vindistrikter, nemlig i Toscana. Først overtog Gaja ejendommen Pieve Santa Restituta 16 hektar vinmarker i Montalcino, hvor han nu producerer to Brunello-vine Rennina og Sugarille.

I 1996 købte Gaja endnu en toskansk vingård, nemlig Ca’ Marcanda, som ligger mellem Bolgheri og Castagneto Carducci. Her fik Angelo Gaja – efter lange og seje forhandlinger – mulighed for at købe ejendommen og yderligere 80 hektar jord.

Det var imidlertid Gajas hustru Lucia som fandt på navnet Ca’ Marcanda, som på piemontesisk dialekt betyder noget i retning af ”huset hvor man tinger om noget” … inspireret af de svære forhandlinger om købet. Straks blev 60 hektar plantet til med vinstokke og i dag er der omkring 100 hektar hovedsageligt med Merlot, Cabernet  Sauvignon og Syrah.

Efter overtagelsen blev der bygget et state-of-the-art vineri. Arkitekten Giovanni Bo, som havde arbejdet med Gaja i Barbaresco i mange år, stod for tegning og opførelse af de særprægede bygninger som udgør Ca’ Marcanda. Bygningerne smelter ind i det smukke toskanske landskab, og en stor del af byggeriet er derfor ”gravet ned” i jorden.

Angelo Gaja og hans hustru Lucia har tre børn, hvoraf de to døtre, Gaia og Rosanna, nu også har deres daglige gang i vinfirmaet.

Der produceres tre vine fra Ca’ Marcanda og Promis er basisvinen, der laves på 55% Merlot, 35% Syrah og 10% Sangiovese. Merlot og Syrah er hentet fra forskellige parceller i Castagneto Carducci, mens Sangiovese kommer fra Pieve Santa Restituta i Montalcino. Lagres et år på en kombination af nye og brugte barriques. Her i årgang 2011 har vinen fået 93 point af Parker.

Duftmæssigt er der blæk, champignon, jord, lyserøde blommer, jordbær og lette krydderier. Smagen er tæt, skarp og med grønne noter. Det er næsten som jernbaneskinner … vinen er præcis på sporet, og fortsætter derudaf. Der er godt med tanniner, men de er blide og vinen er generelt meget let. Superblød frugt og rund … samtidig præcis og bidende. Sådan skal det være. Skøn vin. Her næste dag er vinen bestemt ikke blevet ringere … hvor er livet dejligt.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Forhandles flere steder, bl.a. Brdr. D’s Vinhandel, hvor vinen koster 299,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2010 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, Italien

2010 Tenuta San Guido, Sassicaia, Toscana, ItalienSom aftenens kultvin havde jeg valgt Sassicaia … selvfølgelig kunne man næsten fristes til at sige. Det er måske Italiens mest berømte vin og pionér inden for italiensk vinfremstilling, også kaldet Italiens Latour.

Som den første italienske vin fik Sassicaia høstet 100 point i Robert Parkers Wine Advocate, og vinen har fået de ellers svært opnåelige tre glas i Gambero Rosso ikke færre end 21 gange. Kort sagt er Sassicaia en levende legende.

Sassicaia laves på vingården Tenuta San Guido i Bolgheri ved Toscanas kyst, og her laver man også vingårdens 2 andre vine Guidalberto og Le Difese. Godset har 148 hektar med vin.

Grundlæggeren Mario Incisa della Rochetta begyndte i 1940’erne at plante Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc med Bordeauxs berømte 1. Cru’er som forbilleder, idet han mente at jordbunden på Tenuta San Guido havde mange fælles træk med jordbunden i Bordeaux.

Vinmarkerne er da også beplantet med 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc. De oprindelige beplantninger i 1940’erne omfattede podninger købt fra Chateau Lafite Rothschild, og sammenligninger man med de berømte vine i Pauillac, er det svært ikke at smage ligheden.

Mario var også den første i Toscana, der brugte nye franske egefade, hvilket var banebrydende i Italien. Vinen forblev dog en hemmelighed indtil 1968, hvor Mario vurderede, at nu var vinen klar til at blive sendt på markedet. Vinen blev døbt Sassicaia, hvilket på den lokale toskanske dialekt betyder sandet og gruset jordbund.

Den blev fra starten meget omtalt og en omgående succes i Italien og var den første italienske kvalitetsvin, der brød igennem på eksportmarkederne. I dag betragtes Sassicaia som den første Supertoscaner og faderen til alle italienske Cabernetbaserede vine.

I dag er vinen et investeringobjekt på lige fod med Château Latour, Château Lafite-Rothshild og de andre 1. Cru’er i Bordeaux. Succesen er blev også anerkendt af den italienske stat som har tildelt Sassicaia sin egen appellation: Bolgheri Sassicaia D.O.C., hvilket er enestående.

I dag ledes vingården af Niccolò Incisa della Rochetta, som med fuld respekt for traditionerne, har skabt 2 nye vine, nemlig Le Difese og Guidalberto. Sassicaia er lavet med samme fordeling som markerne, dvs. 85% Cabernet Sauvignon og 15% Cabernet Franc, lagret 24 måneder på franske egefade, hvoraf 1/3-del er nye fade.

Årgang 2010’eren her tegner som én af de største årgange … og sammen med 2008’eren bedste årgang siden 1985! Parker – hvis man hælder til hans side – giver 2010’eren 96 point.

Lad os kaste os ud i det. Har knappet vinen op og fyldt på karaffel omkring 3 timer inden smagningen … tænkte at de nok var bedst med så ung en vin. Duften er gamle tjærefyldte togsveller, jordbær, solbær, lette blommer, mynte, grus eller sten. Smagen er frisk frugt … sådan virkelig helt fremme i smagsindtrykket, og det overrasker og begejstrer … skønt. Er stadig meget rank, og det er sikkert for tidligt at drikke den, men det smager virkelig godt. Meget præcis i levering af smagsindtrykket med mineralitet, syre, sten, grafit kombineret med den massive frugtintensitet.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Superiore.de til 129€ … ellers forhandles den herhjemme af Philipson Wine, hvor prisen for en flaske af 2010’eren er 1.729.95 kr., men kun 1.299,95 kr. hvis du køber 12 stk. En pæn udskrivning på 15.559,40 kr. – men se det som en investering. Arhhhh, den hopper min kone vist ikke på. Men det kan betale sig … kan se, at Coop pt. sælger 2008’eren, pris 1.995 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2011 Tenuta dell’ Ornellaia, Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, Toscana, Italien

2011 Tenuta dell' Ornellaia, Le Serre Nuove dell' Ornellaia, Toscana, ItalienNæste vin havde Jan med, nemlig Le Serre Nuove dell’ Ornellaia, 2. vinen fra Tenuta dell’Ornellaia, det berømte vinhus, som blev grundlagt i 1981 af Ludovico Antinori, bror til Piero Antinori, som ejer flere vinhuse i Italien, og bl.a. står bag vine som Solaia, Tignanello og Guado al Tasso.

Det var ingen tilfældighed, at Ludovico valgte vinproduktionen som sin levevej. Hans karriere startede nemlig sammen med broderen Piero. Faktisk løber vinen i blodet hos familien, og de to brødre er også i familie med Mario Incisa della Rocchetta, manden bag Sassicia … som i øvrigt også er naboejendom til Tenuta dell’ Ornellaia.

De to brødre veje skiltes imidlertid i begyndelsen af 1980’erne, og Ludovico påbegyndte derefter beplantningen af et større område på de bedst beliggende marker ved Bolgheri. Det 135 hektar store stykke land havde han fået i arv, og det havde været hans hjemmebane siden barnsben, så lokalkendskabet var derfor særdeles godt.

Markerne blev tilplantet med “bordeaux-druer” som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Merlot og Petit Verdot. Ludovico fik hjælp af den kendte amerikanske vinekspert André Tchelistcheff, der var overbevist om, at de klassiske bordeaux-druer ville gøre sig bedst i området og at man derfor ikke skulle plante Sangiovese, der ellers dominerer i Toscana. Bolgheri-området minder da også på mange måder om Bordeaux; det er forholdsvist fladt, ligger tæt på vandet og har (næsten) samme mikroklima.

I dag er det den verdensomspændende vinkonsulent Michel Rolland, der rådgiver på stedet – hans oprindelse er jo i øvrigt også Bordeaux. Vinmager på Tenuta dell’ Ornellaia er Axel Heinz.

I 1989 stod et nyt state-of-the-art vineri færdigt. Bygningerne der i sin arkitektur er noget helt unikt, er bygget halvt under jorden ind i bakkerne. Indvendig er vineriet beklædt med den fineste marmor fra lokale forekomster og en større kunstsamling pryder væggene. Absolut intet er overladt til tilfældighederne, og det gælder i sandhed også i kælderen. Det bedste vinifikations udstyr, der kan købes for penge, er blevet installeret, og det ajourføres løbende.

De sidste 5-10 år har ejerskabet af Ornellaia været lidt omskifteligt. I 2003 solgte Ludovico Antinori Tenuta dell’Ornellaia til et partnerskab mellem Robert Mondavi og Frescobaldi. Da Constellation Brands i 2005 overtog Robert Mondavi Winery, købte Frescobaldi de fleste aktier, men Michael Mondavi har stadig en lille aktiepost.

Le Serre Nuove er 2. vin til Ornellaia. Beslutningen om hvilke fade der skal i Ornellaia og hvilke der skal bruges til Le Serre Nuove, tages først umiddelbart inden den endelige blanding. De fade der afspejler ungdom og friskhed går til Le Serre Nuove. Den er her i årgang 2011 lavet på 57% Merlot, 17% Cabernet Sauvignon, 12% Cabernet Franc og 14% Petit Verdot.

Lad os smage vinen. Duftmæssigt er der blæk, lidt muld, sorte morelbær, pizza og lidt mynte. Smagsmæssigt overraskes man af voldsomme tanniner, men samtidig en rund og behagelig smag med blæk, grafit, lidt grønne blade. Her på anden dagen er vinen endnu blødere og virker faktisk en tand bedre end i går aftes. Måske en vin, som bare skal ha’ godt med luft?

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles flere steder, bl.a. Sigurd Müller og Vild med Vin, pris 399 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2011 Taster Wine, Fiorino Toscana Rosso IGT, Toscana, Italien

2011 Taster Wine, Fiorino Toscana Rosso IGT, Toscana, ItalienOkay vin … men ganske uden charme. Sådan kan jeg vist bedst betegne denne vin, som er en masseproduceret vin, som er lavet af druer fra forskellige bønder i Italien specielt til det danske marked. Ingen producent står bag vinen, og i stedet står der med lille skrift bag på etiketten; DA61098828 DK … hvilket referer til cvr.nr. på Taster Wine, som er den danske importør.

Taster Wine har Nordeuropa’s mest moderne tapperi og tanklager, hvor der tappes vin og spiritus fra hele verden, både i flasker og i bag-in-boxes. Selskabet med det nævnte cvr.nr. har en tankkapacitet på mere end 3 millioner liter vin, og deres topmoderne tapperi består af 6 tappekolonner, som til sammen kan tappe mere end 20.000 liter vin i timen.

Det er der sgu ikke meget vinromantik over, og ligeledes er det svært at skrive en helt masse om vinen og vingården bag. Skjold Burne kalder selv vinen en rigtig charmetrold … hmmm det har jeg svært ved at se.

Imidlertid er vinen rost flere steder, bl.a. i Ekstra Bladet, Vinavisen samt i bladet Penge & Privatøkonomi, som skriver; “Vurderet til at koste 153,00 kr., og stilen er moderne med lagring på små egetræsfade. Normalt koster vinen 130 kroner, og det er den rigeligt værd. Til den aktuelle tilbudspris er det et decideret fund”.

Skjold Burne skriver selv om vinen; Fiorino er fremstillet 100% på Sangiovese-druen, der også lægger rygrad til berømte vine som Brunello og Chianti Classico. Druerne er høstet fra marker i Toscana distriktet, og vinifikationen er traditionel. Fiorino er lagret 6 måneder på egetræsfade.

Nok snak, lad os smage vinen. Duftmæssigt er vinen tør med dufte af olivenbuske, Sangiovese med hindkær, kirsebær, sødme og en smule syre, let animalsk. Smagen er mere fyldig med solbær, godt med sødme, tannin og igen en stor tørhed. Ganske okay i det hele taget.

Forhandles af Skjold Burne, hvor normalpris er 129,75 kr., men findes ofte på tilbud til 65 kr.

Vinanmeldelse 3/7  

2008 San Felice, Chianti Classico Riserva Il Grigio, Toscana, Italien

2008 San Felice, Chianti Classico Riserva Il Grigio, Toscana, ItalienVidere til vin nr. 2 fra tirsdag, nemlig denne Chianti Classico Riserva Il Grigio med den bistre udseende mand på etiketten. Vinen er fra Società Agricola San Felice, hvorfra jeg for omkring 4 måneder siden smagte deres kendte supertoscaner, IGT-vinen Vigorello, som er en meget kraftig og habil vin.

Huset ligger i byen Castelnuovo Berardenga, omkring 20 km. nordøst for Siena. Huset ejer tre vingårde, hovedgården i Castelnuovo Berardenga i det klassiske Chianti samt gårde i Montalcino og Maremma.

Det er et større hus, idet San Felice i Chianti Classico zonen har 650 hektar jord, hvoraf 140 hektar er vinmarker og olivenlunde, Tenuta Campogiovanni nær Montalcino med 65 hektar og endelig godset Tenuta Perolla i Maremma med ikke mindre end 1.000 hektar, hvoraf dog alene 50 hektar er tilplantet med vin.

Godset i Chianti har sit navn efter martyren San Felice da Nola og en historie helt tilbage det 10. århundrede, men det er først i det 18. århundrede, hvor Cerretani familien får etableret en produktion på stedet. De næste hundrede år drives godset af Del Taja familien, men efter 2. verdenskrig forfalder godset langsomt. I 1968 købes San Felice imidlertid af en stor finansiel koncern, for derefter at blive solgt igen i 1978, hvor det blev overtaget af RAS (i dag Allianz forsikringskoncernen).

Forsikringskoncernen satte Enzo Morganti til spidsen for projektet, og han havde både erfaring i dyrkning af Sangiovese og en lang erfaring indenfor vinproduktion, og i dag er San Felice bredt anerkendt for sin innovative tilgang og for sin kompromisløs kvalitet, og har fået en bemærkelsesværdige succes i både Italien og på de globale markeder.

Ansvarlig vinmager hos San Felice er i dag Leonardo Bellaccini, som har arbejdet for San Felice siden 1984, først som vinmager og siden 1999 som ansvarlig for vinproduktionen. Hans ønske er ikke at sætte et særligt personligt præg på vinene, men derimod at gøre sit til, at vinene i så høj grad som muligt er et udtryk for “il territorio”, det som franskmændene kalder “le terroir”.

Denne Il Grigio er lavet fra druer fra marker omkring Castelnuovo Berardenga, og ifølge huset selv på 100% Sangiovese. Fermentering sker på skind ved 28-30 grader i 18-20 dage efterfulgt af malolaktisk gæring i stål. Herefter lagrer 80 % af vinen i 24 måneder i enten 60 eller 90 hektorliter store slovenske fade, men de sidste 20% lagrer i 225 liters franske barriques. Herefter lagrer vinen yderligere 6 måneder i flasken. Der laves årligt 240.000 flasker af denne vin.

De bistre, gråskæggede og middelalderlig mand på etiketten er i øvrigt ridderen Il Grigio … en legendarisk ridder fra renæssancen og kæmpede sammen med Sienas tropper, her flot portrætteret på maleriet “L’uomo in armatura” … mand i rustning … af den italienske maler Tiziano. Il Grigio betyder da også meget passende “den grå”.

Grå er vinen imidlertid ikke, for det er en mørk fætter … i hvert fald noget mørkere, end vi normalt finder en Chianti. Duftmæssigt godt med kælder, mørke bær, svedsker, lakrids, violer og generelt meget animalsk i næsen. Dejligt. Smagen er dejlig tør, krydderbuske, tør jord, grønne noter og fortsat godt med tannin i vinen. Langt kraftigere end andre Chianti’er, men jeg kan faktisk godt li’ vinen.

Købt i Føtex, hvor prisen var 169 kr. for 2 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2009 Guicciardini Strozzi, Ocra, Toscana, Italien

2009 Guicciardini Strozzi, Ocra, Toscana, ItalienPå Uhlandstrasse, en sidegade til Kurfürstendam ramlede vi – da sulten begyndte at melde sig – helt tilfældigt ind i den lille italienske restaurant Mizzio’s, som drives af den italienske familie Petrocelli, som i 1968 med Antonello Petrocelli i spidsen rykkede til den store by i vores broderland fra det skønne Syditalien for at lave ordentligt mad for tyskerne.

100% italiensk hjertevarme, mamma Ada i køkkenet og børnene som gæstfrie værter mødte fluks én i restauranten, og det er jo egentligt ikke så dårligt et koncept. Læg dertil gode italienske retter med god, hjemmelavet pasta som hovedtemaet samt et fyldigt vinkort med alt fra billigere Chianti til dyre flasker fra Gaja og andre store (dyre) huse, ja så er grundlaget for en god restauration vel egentligt til stede?

Vel placeret ved et bord fik vi straks serveret en lille appetizer i form af store, grove brødterninger stegt i olivenolie, hvidløg og frisk tomat. Klasse. Mere kompliceret behøver tingene ikke at være. Vi bestilte derefter hver især lidt pasta, og jeg valgte en skøn ravioli med ost og svampe, mens mine venner valgte en klassisk pasta bolognese.

Jeg fik lov at vælge vinen, og valgte denne skønne Bolgheri vin Ocra fra Vinhuset Tenute Guicciardini Strozzi, som har en lang, spændende og adelig historie, der kan føres tilbage til år 994. Huset laver vine fra 4 vinegårde i Toscana, nemlig vingårdene Villa Cusono, Poggio Moreto, Tenuto I Mossi samt Tenuta Le Pavoniere. Derudover ejes der en vingård på øen Isola di Pantelleria i den sydlige del af Italien, nemlig vingården Coste di Kuddio.

Tenute Guicciardini Strozzi ejes af greven Robert Guicciardini og Principe Girolamo Strozzi, og drives sammen med de respektive hustruer samt Strozzis to smukke døtre Natalie og Irina.

Strozzi familien kommer fra en stor, magtfuld familie af bankfolk, statsmænd og hærfører, som har sat deres præg på historien i Italien. Strozzi familien har bl.a. besiddet borgmesterembedet i Firenze via Francesco Guicciardini, som var gift med Luisa Strozzi i starten af 1900-tallet. Francesco var også landbrugs- og udenrigsminister i Italien og på krigsmuseet på Slottet i Versailles kan man også finde en buste af Piero Strozzi, som i tidernes morgen var marskal af Frankrig og øverstbefalende for de franske væbnede styrker. Alt i alt, en stor, historisk og magtfuld familie.

Samlet driver familien omkring 530 hektar jord, hvor en stor del er vinmarker. Herudover er der også lidt jagt på nogle af jorderne.

Strozzis vingård i Bolgheri – hvorfra denne vin Ocra kommer – hedder Tenuta Le Pavoniere. Strozzi købte gården i 1999 og dyrkningen på gården centreres om mere moderne vine på Bordeaux-druer som Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og andre eksperimenterende sorter.

I markerne plantes der dog på traditionelt Toskansk vis, dvs. vekslende med olivenlunde. Vineriet er ligeledes nyt – men bygget på de gamle konstruktioner – så også her forenes tradition og innovation.

Ocra er en klassisk Toscana Bolgheri vin. Den forener de internationale druesorter med det fantastiske mikroklima, som området har. Ocra er lavet på et blend af 40% Cabernet Sauvignon, 20% Syrah og 40% Merlot, der vinificeres i det top-moderne vineri. Vinen lagrer 12 måneder på barriques. Ocra er et ord af etruskisk oprindelse, og det betyder “jordens blod”, hvilket vel også er meget passende.

Duftmæssigt er vinen dejlig animalsk i udtrykket … og det elsker vi jo. Derudover er der brombær, solbær, læder, champignon, grønne blade … klart italiensk udtryk med syre og god pågåenhed. Smagen er mørk og intens, meget solmoden, men fortsat med stor tørhed og massive tanniner, som dog er fint integreret. God balance og man sidder tilbage med en følelse af en vin med både blødhed, kraft og syre. Synes der findes så meget godt fra Bolgheri, så Thumbs Up.

Pris på restauranten var 41€. Herhjemme forhandles vinen af Brdr, D’s Vinhandel, hvor prisen er 144,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

Sluttelig skal I da ikke snydes for et par fotos fra Mizzio’s og min lille ravioli.

Mizzio's udefra

Mizzio's set indefra

Ravioli