Vinanmeldelser

2015 Marchesi di Barolo, Barbera d’Alba Ruvei, Piemonte, Italien

2015 Marchesi di Barolo, Barbera d’Alba Ruvei, Piemonte, ItalienBarbera d’Alba Ruvei er Marchesi di Barolos mest solgte vin og de har efterhånden lavet den i omkring 20 år … men er ikke helt ren Barbera, da der kommes op til 15% Nebbiolo i vinen.

Marchesi di Barolos historie har jeg skrevet om før, så den kan I læse om på mit blogindlæg tilbage fra 2014, hvor jeg også smagte denne Barbera d’Alba Ruvei, blot i en årgang 2012, under en smagning, som blev forestået af Alvise Lunardi, som til daglig er eksportchef hos netop Marchesi di Barolo.

Vinen er som nævnt indledningsvis lavet på 85% Barbera og op til 15% Nebbiolo … og alle druer selvfølgelig fra Alba området. Det vides ikke helt præcist hvor stor andel Nebbiolo, som der er i vinen, men der godt med Nebbiolo i for at øge finessen og elegancen.

Macerationen er forholdsvis kort med omkring 8 dage, hvorefter vinen lagrer på Slovensk eg … hvor lang tid ved jeg ikke præcis, for det oplyser vinhuset ikke ved deres beskrivelse af vinen.

Duftmæssigt er der som sidst godt med bitre kirsebær, ribs, masser af eg, røg, violer, syre og ganske tilbageholdende modenhed. Der er noget landligt, støvet og indelukket syrligt udtryk over vinen, som ikke er helt nem at bide skeer med.

Som sidst er syren også ganske skarp i smagen og dominerer mere end ønskværdigt. Der er også godt med eg, som presser sig ud i smagen sammen med frisk og syrlig ribsfrugt. Jeg var ikke så begejstret for vinen første gang, men denne gang er det en smule bedre … men også kun en smule.

Forhandles i Vinspecialisten, pris 150 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7   
Vinanmeldelser

2012 Massimo Rivetti, Barbera d’Alba Superiore Vigna Serraboella, Piemonte, Italien

2012 Massimo Rivetti, Barbera d’Alba Superiore Vigna Serraboella, Piemonte, ItalienBlindsmagningen af de røde vine startede med 3 x Barbera vine og denne Barbera d’Alba Superiore Vigna Serraboella fra Azienda Agricola Massimo Rivetti var første vin i trioen.

Det piemontiske vinhus Massimo Rivetti er grundlagt i 1860 af Rivetti familien og drives i dag af 6. generation i form af Davide Rivetti. Selve vingården ligger lidt øst for den lille by Neive – faktisk midt på husets topmark Froi, som familien købte i 1947 og som har givet navn til deres enkeltmarks Barbaresco, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen.

Rivetti navnet klinger måske velkendt i vinøse kredse? Det velestimerede vinhus La Spinetta er nemlig også ejet af en Rivetti familie … i dag søskende Carlo, Bruno og Giorgio Rivetti, men om de har nogle familiære forbindelser til Davide Rivetti, er jeg imidlertid ikke sikker på.

De har dog før i tiden – før de startede med at lave deres egne vine – solgt deres druer til negocianter, herunder blandt andet netop kultproducenten La Spinetta.

Azienda Agricola Massimo Rivetti har sammenlagt 25 hektar vinmarker, fordelt på en 12 hektar stor parcel på topmarken Froi i Neive under Barbaresco appellationen, Garassino i Mango samt Serraboella og La Palazzina i Alba.

Denne  Barbera d’Alba Superiore Vigna Serraboella vin laves kun i de allerbedste år og udelukkende med de bedste druer fra marken Serraboella. Vinstokkene er omkring 75 år gamle og giver et meget lavt udbytte.

Al høst og sortering foregår med hånden i små 20 kilos spande for at bevare druerne bedst muligt. I kælderen starter gæringen spontant med de i kælderen forekommende gærstammer. Processen foregår i temperaturstyrede ståltanke med hyppig overpumpning for at udvinde farve og polyphenolforbindelser.

Vinen lagres efterfølgende i 20 måneder på små franske barriques, hvor en tredjedel er nye. I forbindelse med hele processen forsøger man at holde vinen så naturlig som muligt ved kun at bruge et absolut minimum af sulfitter.

Vinen aftappes ufiltreret for at bevare så mange karakteregenskaber som muligt og for at opnå større fylde og styrke. Efter aftapning på flaske lagrer vinen yderligere 6-8 måneder inden frigivelse til salg.

Næsen er lidt funky … affaldsspande, syre, violer, syrlig mødding, kirsebær, brombær, læder, tobak, kaffe, sødme, lakridspoletter og mentol. Syren indikerer klart, at det er italiensk vin.

Det gælder skam også smagsmæssigt, hvor vinen præges af en herlig syre, men samtidig er både blød og cremet. Der er godt med tanniner, som dog er afbøjet en smule … der er godt med krop og ud fra smagen er der måske også lidt alder på vinen. Samlet fremstår vinen dog ganske elegant … med fint syreniveau i behold.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen er 159,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 
Vinanmeldelser

2016 Caruso & Minini, Cusora Chardonnay, Sicilien, Italien

2016 Caruso & Minini, Cusora Chardonnay, Sicilien, ItalienNæste vin – og aftenens sidste hvidvin – blev et gensyn … nemlig den lille charmerende Cusora Chardonnay fra vinhuset Caruso e Minini.

Sidst jeg smagte vinen var det årgang 2014, men her altså et par år nyere.

Vingården hedder reelt Terre di Giumara og er grundlagt i slutning af 1800-tallet af Antonino Caruso. Gården drives i dag af 3. generation i form af Stefano Caruso sammen med brødrene Francesco, Roberto samt Stefanos datter Giovanna Caruso.

Samlet har familien omkring 120 hektar vinmarker, som ligger i et område mellem Salemi og Marsala. Der dyrkes de grønne druesorter Inzolia, Catarratto, Grecanico, Grillo, Chardonnay, Moscato Bianco, Zibibbo og Viogner samt de røde Nero d’Avola, Perricone, Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon.

Det er jo et område, som vinmæssigt mest er kendt for den søde Marsala dessertvin, som laves på druerne Grillo, Inzolia og Catarratto. Det er en hedvin, lidt i stil med portvin og jeg har udelukkende brugt Marsala i madlavning. Vinen har dog en lang og spændende historie, men den skal jeg ikke trætte jer med i dag.

For på Terre di Giumara er det de almindelige vine, som dominerer, selvom huset selvfølgelig laver en enkelt Marsala. Huset laver nemlig vine i 7 forskellige serier, nemlig serierne Selezioni, Naturalmente Bio, I Sicani, Cusora, Terre di Giumara, Tasari og Inoltre.

Og vinproduktionen sker i samarbejde med Minini familien, som jeg tidligere er stødt på her på bloggen. De ejer nemlig vinhuset Cantine Minini a.k.a. Cantine Francesco Minini, som ligger i Verolanuova i Lombardiet. Det drives ligeledes af en 3. generation, nemlig Mario Minini og ejer vingårde rundt over hele Italien.

Da jeg smagte en vin fra Cantine Minini var det deres Poggio delle Faine fra deres vingård i Toscana. Udover vinene fra Minini Casa Vinicola, så laver de også vine under navnene Indomito, Tank, Casa al Pruno, Destieri, Corte dei Mori samt Terre Avare. Det er vine fra både Toscana, Veneto, Abruzzo, Campanien, Puglia og Sicilien.

Både vinene Tank og Corte dei Mori fra Cantine Minini laves af druer fra området ved Marsala, og det er formentlig derfor, at familien Caruso har indgået et samarbejde med Mario Minini.

Måske leverer Caruso druerne til Marios vine, måske havde Caruso brug for teknisk knowhow eller eurotunge investeringer … eller måske deler de blot samme passion og ønsker at lave bedst mulige vine. Samarbejdet mellem Stefano Caruso og Mario Minini startede i 2004.

Her har vi et resultat af dette samarbejde, nemlig en af de to vine fra Cusora serien. Den røde er en ren Cabernet Sauvignon og denne hvide er ren Chardonnay.

Den er lavet med processen cryomaceration, hvilket betyder, at der inden gæringen laves en hurtig nedkøling af de afstilkede og udblødte druer i 4-12 timer ved omkring 4 grader. Og først derefter starter fermenteringen, som ved denne vin sker ved 16-18 grader i omkring 20 dage.

Denne nedkøling inden gæringen kan ske på forskellige måder, men er med til at øge vandindholdet, reducere gærstofferne og skulle bl.a. sikre blødere, fyldigere samt mere søde vine.

Modstanderne af cryomaceration mener, at processen gør vinene mere ens, kedelige og at man mister enhver genkendelse af terroir i vinen. På grund af cryomacerationen er denne Cusora Chardonnay da heller ikke lagret på egefade, men alene 3 måneder på ståltank og 2 måneder på flaske inden frigivelse.

Næsen har godt med fedme, nærmest olieret og omfavnende i frugten. Der er godt med eksotiske frugter, fersken, abrikos og ananas, derudover lidt jern, blomster, hav samt saltvand.

Der er en vis klarhed over frugten i smagen, som desværre dog ikke hænger i særlig lang tid. Det er blidt, blødt og saftigt, men også lidt tyndt i smagen og ganske easygoing. Der er pærer, blomster, jern, bitterhed og et touch af noget krydret.

Forhandles af Glud Vin, hvor prisen er 119 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  
Vinanmeldelser

2006 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, Frankrig

2006 Moët & Chandon, Cuvée Dom Pérignon, Champagne, FrankrigKa’ man ikk’ blive træt af at drikke Dom Pérignon og er det ikke alt for dyrt? Svaret må være nej og jo, for man bliver sgu aldrig træt af at drikke champagne, men en Cuvée Dom Pérignon fra Moët & Chandon er klart totalt overpriced.

Jeg har jo skrevet om denne ikoniske drik tidligere og hele historien bag Dom Pérignon, så det skal jeg nok undlade denne gang. Jeg kan i stedet henvise til tidligere blogindlæg. Det er dog en ganske lang og spændende historie, så det er bestemt værd at læse om. Det kan du fx gøre ved mit blogindlæg om Dom Pérignon 2002.

Dom Pérignon er jo en årgangschampagne … og en sådan én skal lagre tre år på flaske, for at den må kaldes sådan, men Dom Pérignon lagrer meget længere, typisk 9 eller 10 år. Den lange lagring er med til at udvikle smagen og gøre den mere kompleks.

Den længere lagring af champagnen er naturligvis også noget af det, man betaler for og samtidig får man en flaske med stort lagringspotentiale.

Og det er en dyr flaske … og den appellerer da også til kunder, som gerne vil vise, hvor mange penge og hvor godt et liv de har. Og det gør den godt med sin mørkegrønne ikoniske flaske og den kongekroneformede etiket. Meget genkendelig og dermed let at spotte, så folk ved, at man er i stand til at bøde nogle penge for vinen.

En Dom Pérignon får sin stil fra stort set lige dele Pinot Noir og Chardonnay, idet Richard Geoffroy er nået frem til, at denne ligelige fordeling skaber den bedste balance mellem på den ene siden fylden og saftigheden fra de blå druer og på den anden side friskheden og letheden fra de grønne druer.

Næsen i denne 2006’er er langt mere citrusdrevet end de øvrige årgange, som jeg har smagt af Dom Pérignon. Derudover er der toast, fersken, kvæde, lidt hækplanter og pærer … alt sammen meget let, blidt og delikat.

Smagsmæssigt en blid bitterhed og champagnen er meget blød i syren, måske endda lidt svag i koderne. Boblerne er – som altid med Dom Pérignon – utrolige blide og samlet gør det champagnen meget blød, blid og cremt. Det smager ikk’ så dyrt, som det er, men det er sgu ganske eksklusivt. Hmmmmm.

Forhandles mange steder og vejledende pris er 1.249 kroner. Den kan dog findes til lige under 1.000 kr. hos fx dkWineImport eller SuperVin.

Vinanmeldelse 5,5/7 
Byggesjakket

Byggemøde 24. marts 2018 … i det italienske skær

Der findes 3 arter af falken i Danmark … Tårnfalken, Lærkefalken og Vandrefalken, men derudover findes der – hvad de færreste ved – også den storsnakkende, stordrikkende og ganske sjældne Byggefalk.

Den har stor appetit på livet, er en ørn til vin og mad … og så var den med sit skarpe næb og smalle vinger lørdag den 24. marts også vært ved byggesjakkets seneste komsammen … det ikoniske, legendariske byggemøde.

Byggemødet – som netop var henlagt til Falkens rede – startede med et glas af den lige så ikoniske Dom Pérignon, mens Falken aka sjakbasen fortalte lidt om aftenens jagtbytte … en menu med både lidt sundt til forret, ægte vildt til hovedret og ost til dessert.

Derudover havde han besluttet, at vores blindsmagning denne aften skulle ske på samme måde, som sidst vi besøgte rovfuglens hjem, nemlig ved at alle vinene først blev afsløret, når vi var igennem dem alle. Denne aften var det beskedne 13 vine … altså udover Dom’en, som vi ikke skulle gætte. Og som I kan se på billedet ovenover, er det en alvorlig sag og ikke sådan at spøge med.

Og som en høg ville Falken derfor overvåge, at vi løbende skrev vores svar i et skema, som han havde lavet til lejligheden. Og ikke noget med at ændre og overstrege svar, når vi først havde drukket en vin. Og som loyale stormtroopers fulgte vi selvfølgelig hans anvisninger uden at blive næbet.

Menuen så derfor sådan her ud:

  • Caesar salad
  • Vildtragout
  • Ost- og pølsebord

Vi bringer som vanligt et par fotos af maden

Caesar salad

Jeg elsker sgu ceasar salad … vel en af mine yndlingssalater, så helt fint at starte med den, her med lidt kyllingstykker i. Hvis man tager den helt officielle opskrift, så er den vistnok uden kød, men jeg synes, at det er fint med lidt kød i salaten.

Vildtragout

Braiseret kød er altid godt og braiseret vildt gør det sgu ikke ringere, så en dejlig lille hovedret. Jeg nøjedes med at tage én portion for at sikre den kuren … bare sådanne nogenlunde.

Ost- og pølsebord

Pølse- og ostebordet fra Aug. Frandsen til 55 kr. pr. person er både billigt og supergodt. Jeg har selv brugt det en del gange i bl.a. Randers Vinlaugh og det er bare godt. De fleste elsker ost og ostebordet byder på et fint udvalg af forskellige oste.

På den vinmæssige front havde Falken udvalgt 13 vine, og måske endda med et tema, som vi dog – måske lidt undtagen Coco – fangede efter 5-6 vine … nemlig Italien.

Her et overblik over vinene:

Flere af vinene havde jeg smagt før, blot i andre årgange, men som vanligt har jeg linket til beskrivelser og anmeldelser af de mange vine.

Der var mange godbidder, og bl.a. vakte Vinding-Diers’ Il Piccolo stor begejstring, som I kan se på øverste foto, mens jeg selv var specielt begejstret for Barolo’en og selvfølgelig Ruffo … men generelt et ganske flot felt, specielt når man nu elsker italiensk vin.

Undervejs smagte vi faktisk også lidt Malus Danica fra Cold Hand Winery og det smager oss’ bare rigtigt godt.

Efter kampen … indtagelsen af de 13 vine, så fik vi vinene afsløret, og Keeper endte med at tage sejren med 22 point med jeres flittige vinblogger lige i hælene. Coco måtte nøjes med 7 point og ser – som I kan se på billedet nedenunder – også en smule slukøret ud.

Vores lille nullermand aka Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner var denne aften en smule afdæmpet efter en operation for diskusprolaps forleden … men det klædte skam den ellers hurtigsnakkende undermurer.

Sammenlagt – som altid – en god aften med rigelig vin. 14 vine er en pæn slat, men jeg forsøgte at skænke lidt mindre i mit glas end normalt, hvilket egentlig var helt fint.

Jeg havde det endda overraskende godt dagen efter, hvor jeg om morgenen endda kunne tage en 7½ kilometer løbetur inden fødselsdagsbrunch i familien.

Men tak til Byggefalken … fuglen der under sit store vingefang stod for endnu et flot byggemøde.

Vinanmeldelser

2014 Feudi Bizantini, Il Rabdomante Montepulciano d’Abruzzo, Abruzzo, Italien

2014 Feudi Bizantini, Il Rabdomante Montepulciano D'Abruzzo, Abruzzo, ItalienFra mine gode venner hos Supervin i det nordiske – og her fornemmes måske et vist savn af mit solgte sommerhus – en stor, tung powervin …  Il Rabdomante Montepulciano d’Abruzzo fra vinhuset Feudi Bizantini.

Det er en vin, som har fået 98 point af Luca Maroni, som Supervin helt passende kalder danskeranmelderen, da han jo elsker bombastiske, solmodne, møde syditalienske vine, som netop en række danskere. Men vi er nu ikke helt sydpå i støvlelandet, men derimod ligger Feudi Bizantini ved den historiske byzantinske by Crecchio i Chieto området i Abruzzo regionen.

Vinhuset Feudi Bizantini er svært at finde oplysninger om og på husets hjemmeside er der heller ikke megen hjælp. Men lidt researche viser, at manden bag Feudi Bizantini er Luigi Ulisse, som sammen med broderen Antonio driver vinhuset Tenute Ulisse på samme adresse.

Tenute Ulisse er en del af en ældre vingård, som er grundlagt omkring år 1900 af Antonio Antonucc, men i dag altså drives af børnebørnene og brødrene Luigi og Antonio Ulisse. De har samlet 65 hektar vinmarker spredt mellem byerne Crecchio, Guliano Testino, Lanciano og Ortona.

Der dyrker de tæt på Adriaterhavets kyst primært de traditionelle druesorter Montepulciano d’Abruzzo og Trebbiano d’Abruzzo, men også lokale hvide druesorter såsom Pecorino, Passerina, Cococciola, Montonico samt mere internationale sorter som Chardonnay, Cabernet Sauvignon og  Merlot.

Og ud af den gamle vingård er der altså opstået 2 vinhuse, nemlig Tenute Ulisse og så projektet Feudi Bizantini, hvor Luigi Ulisse laver vine sammen med en række partnere, bl.a. vinmageren og vinproducenten Marco Flacco, der til dagligt også hjælper Ulisse brødrene på Tenute Ulisse.

Og topvinen i projektet Feudi Bizantini er denne Il Rabdomante Montepulciano d’Abruzzo … deres ultimative flagskib. Den er lavet på 100% Montepulciano og kommer fra marker ved både Lanciano og Giuliano Teatino.

Efter afstilkning af drueklaser vinificeres vinen i rustfrie ståltanke med maceration i 15-20 dage, let presning og fermentering ved 24-26 grader. Efter endt fermentering lagrer vinen 9-12 måneder på en kombination af franske og amerikanske fade. Og så kommer vinen i en stor og monstertung flaske … hård kost for jeres stakkels vinbloggers spinke arme.

Og der er sgu også solrig, mørk væske i flasken … og det skal næsten vrides ud, fed og cremet. Der er godt med eg, solbær, brombær og næsten tørret eller kandiseret frugt i den sorte ende af farveskalaen. Lakrids, mælkechokolade, te-breve, sort og sød tobak, tør jord, vanilje samt intens balsamico i et samlet snus. Voldsomt … det bulder og larmer i næsen.

Det er sød, kraftfuldt og intenst … absolut bulder med marmelade ovenpå. Det brænder sgu næsten, men jeg synes nu ikke, at sødmen helt får overtaget, for den mørke frugt, træet og den store blødhed gør indtagelsen ganske behagelig i cremet bulderness. Det hele slutter med ganske lidt peber og lidt urter.

Er du til kraftige vine, så er dette vinen for dig  … jeg har i hvert fald en række venner, som virkelig vil elske denne flaske.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 219,95 kr., mens prisen er 179,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2015 Teatro Latino, Mescà Rosso Puglia IGP, Puglia, Italien

2015 Teatro Latino, Mescà Rosso Puglia IGP, Puglia, ItalienMin afdøde mor sagde altid, at man kommer længst med sandheden … og sandhed som begreb er noget vi alle intuitivt forstår, men ikke nødvendigvis klogere af at få forklaret. Men spørgsmålet er vel, om en given antagelse er sand eller falsk, kan være subjektiv ud fra den enkeltes smag.

Men denne Mescà Rosso Puglia IGP fra Leonardo Vianello og Anna Lora i det moderne vinhus Teatro Latino er i sandhed ikke en særlig god vin.  Og så igen vil andre se en anden sandhed, fx har enkelte kunder hos Winefamly – der forhandler vinen – givet vinen ratings på 99/100 og sågar 100/100. Det er i sandhed – for jeres flittige vinblogger – ganske uforståeligt på alle planer. Men sådan kan vin også være … altså dele vandene og dét er jo en absolut sandhed.

Nå, men vi er jo tidligere stødt på vinhuset Teatro Latino, der jo ikke er et traditionelt vinhus, idet de ikke selv ejer vinmarker eller vineri, men i stedet opkøber deres druer. Det gør de hos vinavlere i forskellige områder af i Italien, men primært i Veneto, Abruzzo, Puglia samt Sicilien, mens de selv holder til i Soave området … ved byen San Bonifacio øst for Verona.

Teatro Latino er grundlagt i 2014 af Leonardo Vianello, og han driver den lille virksomhed sammen med Anna Lora, der står for marketing og salg. Det er dog alene en del af Leonardos større firma Vianello Wines, som også omfatter salg af vine fra Perini, Dante Rivetti, Pisoni og så Bennati.

Og det er netop Benatti brødrene, som laver vinene, som sælges under navnet Teatro Latino, Benatto ligger nemlig ikke så langt fra Teatro Latino i San Bonifacio

Brødrene Paolo, Giorgio & Claudio Bennati holder nemlig til på Casa Vinicola Bennati i Cazzano di Tramigna. Det er en traditionel 140 år gammel vingård, der til dagligt producerer masser af Veneto vine under forskellige brands.

Målet for Teatro Latino er at lave billige kvalitetsvine, som afspejler de områder, hvor vinen kommer fra.  Vinene er opdelt i to serier, nemlig I Classici og La Tradizione … og denne Mescà Rosso Puglia IGP kommer fra den klassiske serie.

Navnet Mescà er afledt af ordet Mesckà, som i Apulien er dialekt for ordet blandet, for vinen er netop blandet af forskellige lokale druer, herunder Primitivo og derudover også den internationale Cabernet Sauvignon. Der er dog ingen oplysninger om produktionen, men vinen har helt klart være lagret på egefade.

For i næsen er der godt med kanel, men også en underlig, sjov og parfumeret duft med sæbe, blomster, sød tobak, chokolade, tørret mørk frugt, marmelade, mint og eukalyptus. Duften virker overparfumeret, oversød og en anelse skæv.

Smagsmæssigt er der også lidt en underlig oplevelse, for tanninerne er egentlig ganske tørre, men så skal du lægge en portion sødme oveni, sæbe og parfume, søde krydderier og samlet bliver det hverken balanceret, elegant eller sammenhængende. Jeg kan ikke omgå sandheden … den smager sgu ikk’ godt.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster beskedne 70,01 kr. mod en normalpris omkring 139 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7 
Vinanmeldelser

2015 Weingut Johann Topf, Zweigelt Strassertal, Kamptal, Østrig

2015 Weingut Johann Topf, Zweigelt Strassertal, Kamptal, ØstrigVi fortsætter med lidt østrigsk vin og endda på Zweigelt, den mest udbredte rødvinsdrue i hele Østrig … her i form af vinen Zweigelt Strassertal fra Weingut Johann Topf, som ligger i den lille by Straß et par kilometer øst for Langenlois i Kamptal regionen.

Vingården blev grundlagt i 1649 og har været i familien Topfs eje siden 1751. Siden 1990 har vingården været drevet af Hans Topf junior, men han får også hjælp fra resten af familien, bl.a. Hans Topf senior, som drev vingården fra 1960 til 1990. Han var i øvrigt den første vinbonde i Straß, som begyndte at fylde vinene på flaske, så han kunne leverer vinene fra hans beskedne 9 hektar til kunder i hele Østrig.

Hans Topf junior har derudover hjælp fra hustruen Magdalena samt parrets sønner Hans-Peter, Maximilian, Alexander og Julius. Under Hans Topf junior er ejendommen løbende udvidet, og samlet ejer familien nu 46 hektar vinmarker, bl.a. en række topmarker … Erste Lagen, nemlig Der Gaisberg, Der Heiligenstein, Unser Wechselberg Spiegel, Der mächtige Wechselberg, Der Name Hasel, Die Lage Blickenweg, Stangl og Sachsenberg.

Der bruges udelukkende organisk gødning i vinmarkerne, og man har valgt at benytte naturens egne våben til bekæmpelse af skadedyrene i stedet for giftstoffer. Dette betyder, at huset, på trods af at man ikke er certificeret, arbejder økologisk i vinmarkerne.

Hos Topf er man meget opmærksom på sin arv, og man har derfor valgt at fokusere på de lokale østrigske druesorter såsom Riesling, Grüner Veltliner, Pinot Blanc og Pinot Noir i vinmarkerne.

Det er ikke bare i vinmarkerne, at man udviser den største omhu for vinens kvalitet. Omhuen fortsætter i vinkælderen, hvor de håndplukkede druer ankommer i specialdesignede små kurve.

Druerne presses meget forsigtigt ved hjælp af en state-of-the-art vinpresse, faktisk vinpressernes Rolls Royce … en Pneumatic Buncher. Efterfølgende gæres vinen ud, enten i rustfrie ståltanke eller på nye egetræsfade. Størstedelen af Topfs vinfade er specialfremstillede, så selv de mindste cuvéer kan lagres adskilt.

Denne Zweigelt Strassertal er lavet med druer fra vinhusets marker omkring Straß. Vinstokkene er plantet tilbage i 1972 og har således efterhånden fået lidt alder. Gæringen sker i store lukkede ståltanke ved 18 grader og maceration i 14 dage. Derefter hvilket vinen en periode på ståltankene og lagrer derefter 3 måneder i store egefade inden endelig flaskning og frigivelse.

Næsen er syrlig bondsk med herlig duft af både armsved, kirsebær, en smule brombær, bolsjer, svag kaffe, grønne urter, mint og estragon. Sådan … meget præcist.

I munden er vinen også en smule bondsk, landlig med lidt bid fra sort peber, men ellers er den skam ganske flad i pudebetrækket. Frugten er hindbær og brombær. Der er ganske vist syre, men syren er ganske blød og det gør, at vinen virker saftig i udtrykket. Samtidig er syren med til at give en vis lethed til vinen. God udgave af Zweigelt, som nogle gange godt kan være en svær størrelse.

Købt hos Winefamly, hvor prisen var 69,75 kr.

Vinanmeldelse 4/7  
Vinanmeldelser

2013 Weingut Friedrich Becker, Spätburgunder B, Pfalz, Tyskland

2013 Weingut Friedrich Becker, Spätburgunder B, Pfalz, TysklandGensyn med en gammel flamme … så bliver man altid blød i knæene, får savl ved mundvigen og bliver en kende opstemt. Sådan har jeg det, når jeg hælder lidt Spätburgunder B fra Weingut Friedrich Becker i glasset. Det er en vin, som jeg tit har drukket … selvfølgelig i ældre årgange.

Vi er i den allersydligste del af Pfalz, hvor vi i byen Schweigen – helt tæt ved grænsen til Frankrig – finder Weingut Friedrich Becker, der i de seneste år har opnået en position som Tysklands førende producent af store røde vine på Spätburgunder.

Manden bag denne succeshistorie er den stædige, visionære, kantede, men samtidig charmerende og varme Fritz Becker. Igennem mere end 4 dekader har hans vedholdenhed og stædige tro på egne ideer båret vingården frem til den nuværende position.

Pfalz var tidligere kendt for sine frugtige og søde vine. Folk rynkede på næsen, da Fritz Becker begyndte at lave tørre vine, men stædig i sin tro blev han ved. For mere end 40 år siden plantede han Pinot Noir vinstokke på den franske side af grænsen, som løber gennem Kammerberg vinmarken, der dog vinmæssigt tilordnes den tyske by Schweigen.

Derfor har man den parodoksale situation, at nogle af Becker’s bedste marker ligger i Frankrig, men dog giver nogle af Tyskland bedste Spätburgundere – deriblandt de efterspurgte Grosses Gewächs vine og topvinen Pinot Noir Tafelwein.

Sidstnævnte er kun klassificeret som en bordvin på grund af de stive tyske regler, som ikke tillod brugen af barriques, da man begyndte at arbejde med disse for knap 20 år siden.

I mellemtiden er reglerne på dette punkt ændret, men vinens navn minder stadig om en af de forhindringer, der blev sat for Becker, og som har stået på vejen til vingårdens nuværende status. Beckers Tafelwein blev da også 7 år i træk kåret som årets bedste tyske rødvin af Gault Millau.

Siden 2004 har vingården gennemgået et generationsskifte. Den gamle Fritz og kældermesteren Stefan Dorst støtter i dag sønnen Fritz junior, som har overtaget styringen af arbejdet i vinmark og kælder. Fritz junior er selvlært og en af de mest lysende talenter på den internationale vinscene. Hans resultater er imponerende og hans Pinot Noirs fremstår nu som nogle af Tysklands store vine.

Jeg har tidligere drukket Beckers Spätburgunder Sankt Paul, den legendariske Pinot Noir Tafelwein samt hans almindelige Spätburgunder og såmænd også tit denne Spätburgunder B, så jeg har altid store forventninger til vinene fra dette dejlige vinhus.

Spätburgunder B er lavet med druer fra marker omkring Schweigen, og både fra den tyske og franske side. Vinstokkene er mellem 14 til 35 år og undergrunden rig på kalksten.

Druerne høstes manuelt, afstilkes og gærer på skallerne 2-3 uger i åbne egetræsfade. Efter endt fermentering lagrer vinen 16 måneder i brugte barriques, mens aftapning sker uden klarering eller filtrering af vinen. Vinen er meget tør med alene 0,1 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er det en lidt mørkere Spätburgunder … dog fortsat med noter af animalsk stald, blot ikke lys og sødlig, men kølig, mørk og fugtig. Er måske en kende lukket i duften og slet ikke så givende, som jeg normalt husker vinen. Frugten er ribs, blåbær og hindbær all-together samt røg, grannåle, tobak, skovbund og en snas krydderier.

I munden er vinen en streng og irettesættende Spätburgunder og alderen mærkes ingenlunde, for det smager af ung, frisk frugt med både surhed og mørk syre. Det suppleres af krydderier, faste tanniner, kalk og er ellers voldsomt tør.

Købt i Tyskland på weine.de til 16,50€ … svarende 123 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 
Vinanmeldelser

2016 Weingut Wöhrle, Spätburgunder, Baden, Tyskland

2016 Weingut Wöhrle, Spätburgunder, Baden, TysklandFra Thörle til Wöhrle. Med næste vin – selvfølgelig også på Spätburgunder – rykker vi til adressen Weinbergstraße i byen Lahr ved Schwarzwald i Baden omkring 15 kilometer syd for Offenburg, hvor vi finder Weingut Wöhrle.

Vingården hed oprindelig Weingut Stadt Lahr og var grundlagt tilbage i 1943, som et stats- og kommuneejet vinhus, men byen havde svært ved at få økonomi i produktionen. I 1978 besluttede kommunalbestyrelsen derfor, at driften skulle ophøre, hvorfor Lahrs borgmester Philipp Brucker i 1979 spurgte Hans Wöhrle, om han ikke ville leje og drive vinhuset videre.

Hans og hustruen Monika Wöhrle drev i forvejen et mindre vinbrug, men de lejede vinhuset Stadt Lahr og sammenlagde driften med deres egen vingård. Sådan drev de Stadt Lahr frem til 1997, hvor de købte vinhuset og de omkring 5 hektar statslige vinmarker blev samtidig lejet på langtidskontrakter.

I dag udgør vinmarkerne omkring 18 hektar spredt ud på ikke mindre end 60 parceller, som ligger på sydvendte skråninger i den lille dal, der ved Lahr nærmest skærer sig ind i Schwarzwald.

Blandt markerne findes bl.a. Großes Gewächs markerne Lahrer Herrentisch, Kirchgasse og Gottsacker. Siden 1991 har vinhuset været drevet økologisk … altså i over 25 år, hvilket er ganske imponerende.

I dag er driften overtaget af Hans og Monikas søn Markus Wöhrle og svigerdatteren Tanja, men forældrene hjælper stadig til med vinproduktionen. Det er i øvrigt Markus i kan se på billedet ovenover sammen med hans yndige hustru Tanja.

Markus er uddannet ønolog og har tidligere arbejdet i fire år som stedfortrædende vinmager hos Hans-Günter Schwarz på det prestigefyldte vinhus Müller-Catoir.

Efter overtagelsen af driften i 2013 har Markus nu droppet navnet Stadt Lahr, så fra 2013 sælges alle vinene som Weingut Wöhrle. Jeg har tidligere drukket denne deres Spätburgunder Gutswein i årgang 2011, men der stod der altså Weingut Stadt Lahr på etiketten.

Allerede i 2014 blev Markus nomineret til årets vinmager i Tyskland, så man har noteret sig hvad han går og laver. Han er på vej til at gøre Wöhrle-navnet kendt. Han er perfektionist.

På Weingut Wöhrle dyrker Markus nogenlunde ligeligt røde og hvide druer, med hovedvægten – faktisk hele 80% – på burgunder sorterne, altså henholdsvis Spätburgunder, Weißburgunder samt Grauburgunder, men også lidt Müller-Thurgau, Chardonnay og Riesling.

Denne Spätburgunder er huset røde Gutswein, som er lavet med druer fra en række af husets marker, har gennemgået 10 dages macerering inden gæring, hvorefter vinen har lagret 10 måneder på store gamle træfade.

Uha … den dufter da vildt godt og farer lige i dit fjæs. Der er både bacon, kød, banan, modellervoks, sødme, kirsebær samt godt med eg, kanel og lidt mynte, lakrids og en dusk grønne urter og en afbarket gren. Der er fart på drengen og potensen i 5. gear.

I munden er vinen fyldt med saftighed og drikkeglæde … lidt hvalpet og pleasende, men sådan bliver det jo, når hvalpen er i teenageårene. Udover det fyldige, det varme og det modne, så er der en svag bitterhed, lidt jern, grønne grene, landlig syre, men ellers er vinen blid, blød og venlig som en ekspedient hos Jysk. Hvad sku’ der ellers være? Intet, jeg er tilfreds.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 179 kr., men du får 28% rabat ved køb af 3 flasker, hvorved prisen så bliver 128,88 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Vinblog fra Danmarks flittigste vinblogger