Sidder lige og nyder fredagens vin … ikke Spätburgunder, hvor lageret er sluppet op, men en Valpolicella Le Crosare Ripasso fra Cantine Lenotti.
Lige op af Gardasøen ligger byen Bardolino. Her ligger vinhuset Cantine Lenotti, ja faktisk ligger Lenottis vingård lige i udkanten af byen ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af de smukke bakker, omringet af vinmarker og oliventræer. Det er netop søen, som giver området sit ganske særprægede mikroklima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.
Vingården har siden 1906 været drevet af Lenotti familien. Det er i dag fortsat et rigtigt familieforetagende, hvor faderen Giancarlo Lenotti er ønologen med ansvar for produktionen og for markerne, mens hustruen Marina tager sig af salget i Italien, mens sønnen Claudio er ansvarlig for det internationale salg.
Oprindeligt solgte man blot vinen i tønder og demijohns (store vinballoner i glas), men i 1968 begyndte familien at producere og tappe kvalitetsvine med efterfølgende direkte salg. I dag eksporterer vingården til det meste af verden, herunder hele Europa, USA, Kina, Rusland, Thailand, Brasilien m.v.
Kældrene er bygget i fuld harmoni med det smukke landskab, og er udstyrede med meget moderne vinificerings- og aftapningsfaciliteter. Men skabelsen af gode vine starter allerede på vinmarkerne, og derfor bruger Lenotti meget tid på dyrkningen og udvælgelsen af vinstokkene. Druerne høstes separat i de forskellige produktionsområder, og hver parcel bliver vinificeret for sig. Det sidste er ikke bare et tilfældigt markedsføringsnummer, men et helt klart valg for om udvikle hvert område, hver parcel eller druekarakter så meget som muligt.
Lenotti Ripasso ”Le Crosare” bliver fremstillet efter man er færdig med at lave Amarone og Recioto på de tørrede Corvina, Molinara og Rondinella druer. Hos Lenotti laves Ripasso ved, at man ved slutningen af gæringen af tørrede druer til Amarone eller Recioto i januar/februar, og når presningen er overstået, hælder noget af det bedste Valpolicella Classico Superiore på den pressede mask og sætter en ny gæring i gang. De anvendte druer fra den første gæring er 70% Corvina, 25% Rondinella og 5% Molinara. Efter endt gæring bliver vinen yderligere modnet et år på store fade.
Duftmæssigt lidt eg, balsamico, mynte, kirsebær, hasselnødder og kaffegrums. Smagen er blød, gode nuancer med sødme, fylde, mørke bær, bløde tanniner og generelt en alround vin, som de fleste vil kunne lide. Ganske harmonisk uden at hive dig helt op af stolen.
Forhandles bl.a. hos Vildmedvin, hvor den pt. er på bud til 115 kr., normalpris 145 kr.
Drak forleden lidt sherry … jo jo. Nabo Claus synes, at jeg skulle smage denne Pedro Ximénez ”El Candado” Sherry fra det gamle, traditionsrige sherryhus Bodegas A.R. Valdespino. Jeg er ikke den store sherrymand, men det er jo altid sjovt at prøve noget nyt, og denne sherry er endda også meget anderledes end hvad jeg ellers har smagt af sådanne flasker.
En charmerende italiener af bedste skuffe, nemlig en Barbera d’ Asti fra vinhuset Azienda Agricola Rabaja’ Bruno Rocca, som ligger i den lille bydel Rabaja ved Barberesco, og som har givet navn til den meget berømte mark. Bruno Roccas ejendom ligger helt ude på kanten med den mest fantastiske udsigt.
Under navnet The Other Guys, Laid-Back Guys, Stand-Out Wines laver søskendeparret Mia & August Sebastiani fra den store, traditionsrige amerikanske vinfamilie Sebastiani en række spændende vine, som adskiller sig en smule i mængden. Vinene laves i serierne Hey Mambo, Leese-Fitch, Pennywise, Plungerhead, The White Knight og Moobuzz.
En tur forbi Gert forleden bød på denne Riesling … som ikke er mindre end fabelagtig … så er det sagt. Vi er igen hos Rippon Winery i New Zealand, en vingård jeg har skrevet om tidligere, men I får da lige historien igen.
Renegade Wine Co., et foto af en maskeret mexicaner og 2 stk. krydserede Colt revolvere. Spooky. Ja, men det danner rammen om denne Columbia Valley Red Wine, som er produceret og flasket hos Sleight of Hand Cellars, som holder til i det progressive vinområder Walla Walla Valley i Washington State. Det er samme område, hvor vi bl.a. finder den excentriske Charles Smith og mange andre nye, spændende amerikanske vinhuse.
Og så lige update med sidste vin fra Domaine Clos Romane … nemlig husets topvin, Cairanne Pinarius. Vinen er opkaldt efter en gammel romersk sølvmønt, som Nadine og Stéphane Charancon fandt på netop den mark, som leverer druerne til denne topvin. På sølvmønten er der afbildet en vinhandler ved navn Pinarius, som for herrens mange år siden drev netop en vingård her.
Videre til vingården på Route de Sainte Cécile Les Vignes tæt på byen Cairanne, nemlig Domaine Clos Romane, som vi til Randers Vinlaughs smagning i torsdag smagte 3 vine fra. Den første var – som beskrevet – husets almindelige Côtes du Rhône, som jeg var ret begejstret for.
I det sydlige Rhone i Vaucluse ikke så langt fra byen Vacqueyras har familien Bernard dyrket vin siden 1850, hvor domænet blev grundlagt. I dag er det brødrere Maxime og Pierre – 5. generation på ejendommen – der står for driften. Maxime Bernard er “le chef” på domænet. Broderen Pierre Bernard deltager i arbejdet og er medejer, men driver samtidig det udmærkede hotel Les Florets i Gigondas.
Næste vin var også fra Cyril Marès på Mas des Bressades, nemlig en vin på både Cabernet Sauvignon og Syrah, og tilegnet hans fader, deraf navnet Les Vignes de Mon Père. Vinen til min far. Cyril valgte dette navn, da det var den cuvée, som hans far startede med at lave, da han plantede Cabernet Sauvignon for mere end 30 år siden i troen på, at den drue, som hans far dyrkede på Château Puy Castéra i Haut Médoc, ville give god kvalitet til vinen … også her i Costières de Nîmes.