Svedhjem … fedt ord! Man kan godt forestiller sig, at en sej vikingekriger må ha’ svedt under de tunge hjelme. Men her har vi ingen krigere, men et vinhus, som hedder Weingut Schwedhelm og derfra smager jeres flittige vinblogger nu denne svedige Zellertal Spätburgunder.

Vingården ligger i den østlige del af Edesheim i Zellertal … den nordligste og dermed køligste del af Pfalz. Vingården drives af brødrene Stephan og George Schwedhelm, der overtog driften efter deres forældre i 2006.

På det tidspunkt var driften allerede ændret fra traditionel landbrug til udelukkende at satse på vinproduktion. Familien havde også i 2002 bygget et nyt vineri i Edesheim.

Stephan er uddannet vinmager fra Geisenheim, men George er uddannet indenfor markedsføring. De driver samlet 17 hektar vinmarker med forskellige druesorter, men har efter overtagelsen tyndet meget ud i sorterne, således de primære sorter er Riesling og Spätburgunder.

Fra årgang 2010 er alle vinmarker dyrket efter økologiske principper, og fra 2013 blev Weingut Schwedhelm medlem af VDP … Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter.

Her smager vi en af drengenes Gutsweine, en 2015 Zellertal Spätburgunder, hvor jeg dog slet ikke har ret mange oplysninger om produktionen. Vi springer derfor direkte til mine smagsnoter.

Næsen byder ikke på den lyse, lette, animalske søde kostald, men lidt mere kødfuld med medister, kødpølse og fersk kød, lidt syrlige røde bolsjer, citron, let røg og kirsebær. Straight-forward og så alligevel med lidt en anderledes aroma end normalt for Spätburgunder.

Men hvor er vinen dog blød og lækker cremet. Det dufter måske ikke stort, men smagen fejler sgu intet. Lidt som tartar … ingen særlig duft, men smager fantastisk. Der er lyse bær, jordbær, ribs, modne kirsebær og blomster. Der er tydelige tanniner og en moden syre, som holder fast i seletøjet og vi lander et sted mellem 4½ og 5 vikingefingre.

Købt hos Kjær Sommerfeldt, hvor en flaske normalt koster 179 kr., men pt. kan fås på tilbud til 155 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

On a roll … så vi fortsætter med mer’ af den forførende tyske fredagsdruevæske med denne Pinot Noir fra Weingut Andreas Bender, som holder til i Leiwen i Mosel.

Vinen er dog ikke lavet af druer fra Mosel, men fra Pfalz … men det vender jeg tilbage til. Lad os først se lidt nærmere på Andreas Bender. Han er selv født i Leiwen, hvor hans far arbejdede med podning af vinstokke og solgte stiklinge til de lokale vinbønder. Andreas lavede sin egen vin allerede som 13-årig i sin fars vinkælder og han har således altid vidst, at han skulle være vinproducent.

Familien har da også stolte traditioner som vinbønder i Leiwen og kan spore deres navn helt tilbage til 1700-tallet, så derfor ligger det helt naturligt i blodet, at Andreas også skulle gå den vej.

Andreas Bender er også helt traditionelt uddannet fra Geisenheim og har arbejdet nogle år for producenter i både Tyskland, Frankrig, Italien og USA førend han i 2008 vendte tilbage til Leiwen og startede sit eget projekt med sin families vinmarker.

Banken sagde egentlig nej til ham, da han bad om et lån for at opfylde sin drøm om at blive vinbonde. Men qua hans fars enorme berøringsflade, så endte Andreas alligevel med at låne penge, blot af en flok private investorer. De troede på ham og hans projekt.

Den centrale del af vingården var familiens vingård i Leiwen, hvor Andreas Bender startede med 3,5 hektar vinmarker, bl.a. parceller på markerne Schweicher Annaberg, Kallstadter Saumagen og Klüsserather Bruderschaft.

Men udover de elegante Riesling vine fra Mosel, så producerer han også røde, hvide og rosévine fra druer fra Pfalz. Der har Andreas lavet dyrkningsaftaler med en række vinavlere for yderligere omkring 20 hektar vinmarker.

Vinavlerne dyrker druerne efter Benders specifikationer og anvisninger i løbet af året, så derfor pendler Andreas hele tiden fra Mosel til sin nye kærlighed i Pfalz. Vinene laves dog fortsat i vinkælderen i Leiwen.

Ved produktionen af vinene kombinerer Andras dyderne fra den traditionelle og klassiske vinfremstilling med moderne produktionsmetoder, mens han også selv står markedsføring, hvor han tilstræber et ungt, elegant, klart og moderne udtryk.

Det betyder, at Bender i marken har respekt for terroir, bruger masser af tid hos vinstokkene, passer vinstokkene godt, foretager grøn høst, mens høsten altid sker ved håndkraft og druerne behandles naturligvis blidt.

I vinkælderen anvendes moderne metoder med temperaturstyrede rustfrie ståltanke, koldgæring på druernes naturlig gærceller, mens nogle af vine også modnes i barriques.

En gæring på druernes egen gær kan tage alt fra 3 måneder til to år. Kun gæren ved hvornår den har tænkt sig at blive færdig. Efter endt gæring, tilsættes alle hans Riesling-vine svovl for at undgå malolaktisk gæring.

Omkring Benders vine fra markerne i Mosel er hans filosofi meget anderledes. I stedet for at følge den almindeligt accepterede tyske model, hvor de øverste og normalvis bedste vinmarker vinificeres og tappes til separate vine, så blander Bender druerne fra alle marker i henhold til tre forskellige stilarter, som han selv kalder Dajoar, Paulessen og Hofpäsch.

Andreas er helt sin egen og hader bureaukrati … vil bare have lov at lave vin. Derfor ingen medlemskaber af diverse foreninger, ingen certificeringer, intet der vil kunne henlede opmærksomheden på, at han eksisterer.

De første vine kom på markedet i 2010, og i dag er Bender gældfri, hvilket har givet ham mulighed for at øge sine markarealer i Mosel, således han i dag ejer 15 hektar vinmarker. Det skyldes bl.a. også sin fars mange kontakter. Flere har ringet til Andreas, hvis de fx grundet pension skulle sælge marker, så det har givet adgang til parceller, som man ellers kun kunne drømme om.

Nogle af de tilkøbte parceller er således på den djævelsk stejle terrasseanlagte Leiwener Laurentiuzlay, parceller på Mehringer Blattenberg samt flere parceller på Sweicher Annaberg, som er lidt en glemt mark. Marken er speciel, da den består af rød skifer som Ürziger Würzgarten. Den røde skifer løber faktisk i et bånd mellem de to marker, som passerer gennem byen Wittlich.

I modsætning til mange af bønderne på Würzgarten, som synes rød skifer er bedst til restsødme i Riesling vinene, så synes Andreas, at rød skifer giver en alt for opulent Riesling, til at den kan kapere sødmen, så hans yndlingsudgave er tør.

Men her er det altså ikke Riesling, men en 2016 Pinot Noir, som netop er lavet med opkøbte druer fra vinavlere i Pfalz, men dyrket efter Andreas’ specifikationer.

Jeg har ikke de store oplysninger om produktionen, men vinen er lavet med spontangæring og efter endt fermentering lagret delvis på rustfrie ståltanke og egefade.

Næsen er mere grøn og rustik end foregående, knap så fin … men byder på røg, nelliker, kirsebær, brombær, eg, blæk, mørk chokolade og godt med krydderier. Det er klart en robust og rustik Pinot Noir, hvor de klassiske dyder dog klart fornemmes.

I smagen er det også en krydret Pinot Noir, hvor frugten ikke er lys, men mere ovre i lidt brombær. Smagen er tannisk, grøn og krydret, meget stringent i frugten, lidt hård i filten, maskulin og har faktisk lidt Franken karakter. Den spiller med musklerne, men det er der også behov for engang imellem og samlet en god Pinot Noir.

Sælges på Vivino, hvor en flaske koster 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

Dem som kender det houlbergske univers – blogmæssigt eller in real life – ved, at fredag immer ist Spätburgunder tag i det houlbergske hjem.  Og her til aften har jeg i al hast åbnet en ærketysk Spätburgunder Trocken fra Weingut Hanewald-Schwerdt og dermed atter opfyldt min strenge vinøse uskrevne rettesnor, ledetråd og lov for en fredag.

Weingut Hanewald-Schwerdt holder til i byen Leistadt, som ligger lidt nord for Bad Dürkheim i Pfalz og ejes af Rudi Hanewald og Petra Schwerdt, som i 1997 slog deres to vinhuse sammen. De havde hver især drevet deres respektive huse siden 1995.

Vinhuset drives dog af næste generation, nemlig de to fætre Thomas Hanewald og Stephan Schwerdt, som overtog driften i 2011. Og de to unge fætre har siden overtagelsen haft fart på.

De har moderniseret husets stil, så vinene er blevet tørre og mineralske. De arbejder med lang og kølig gæring … alene med druernes naturlige gærceller på alle deres vine for at fremme aromaer i vinene og gengive det lokale særpræg.

De er også blevet medlemmer af erfa-grupperne Generation Riesling og Pfälzer Barrique-Forum for at få nye idéer til, hvordan de kan øge kvaliteten af deres vine.

Og fremgangen er blevet bemærket, idet Weingut Hanewald-Schwerdt får anerkendelser ved internationale smagninger og de har også 3 år i streg været med i Top 50 Wines of Germany i den årlige engelske konference i London med deres Leistadter Kalkofen Spätburgunder … en storesøsteren til denne fredagsvin.

Samlet har vinhuset 26 hektar vinmarker både omkring Leistadt samt længere mod syd ved Bad Dürkheim og Deidesheim. Det er primært markerne Leistadter Herrenmorgen og Kalkofen, Dürkheimer Steinberg og Hochbenn, Deidesheimer Leinhöhle og Paradisgarten og samt kronjuvelen Ruppertsberger Reiterpfad, der rangerer som Grosses Gewächs mark.

Store producenter som Von Winning, Bassermann-Jordan og Burklin-Wolf også har parceller på den fin Ruppertsberger Reiterpfad mark.

Udover vinproduktionen, så har knægtene også et lille Vinothek i byen samt udlejning af værelser … 7 dobbeltværelser og 1 enkeltværelse.

Nå, men her er det altså drengenes almindelige Spätburgunder … en almindelig Gutswein, som er vinificeret i åbne kar med maceration, gæring og er efter endt fermentering lagret en periode i Holzfass und kleinen Eichenholzfässern, altså både store og små egetræsfade.

I glasset dejlig lys, transparent og teglfarvet Spätburgunder væske med en lidt krydret næse. Der er lidt jordbær, hindbær, kirsebær og svagt mørkere bær, kanel, tobak, blomster, bolsjesødme, røg og måske endda også lidt skovbund. Faktisk en fin næse.

Smagen er let, saftig med både sødme og en smule mineralitet og jern, selvom det er ganske sagte. Der er modne kirsebær, krydrede elementer, men fandeme også stor drikkeglæde. Det er en billigere Spätburgunder, som passer perfekt på sådan en fredag … så kan det kun blive en god weekend. Giv den godt med luft … vi kravler op på 5 tomler i fredagsbaren.

Sælges på Vivino, hvor en flaske koster 89 kr.

Vinanmeldelse 5/7

Nu har jeg jo lige rost tysk Spätburgunder i årgang 2015, og nu smager jeg så endnu én fra den store årgang, nemlig den helt almindelige Spätburgunder Trocken, som er den røde basisvin aka Gutswein fra Weingut Jülg.

Som jeg skrev i nogle af de foregående blogindlæg om Jülg, så har vinhuset sine marker både på den tyske og franske side af grænsen, da de strækker sig fra vingården i Schweigen-Rechtenbach og et par kilometer ind over grænsen til Wissembourg i Alsace.

Druerne til denne basis Spätburgunder Kalkmergel kommer også fra begge sider af grænsen, idet 50% er tyske og 50% franske. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, men er efterfølgende lagret 12 måneder på store gamle træfade.

Snudeskaftet i glasset … første snif er klart krydret, men derudover let skovbund, eg, lindetræsolie, meget svag kanel, lidt stald, lys frugt, kirsebær, jordbær samt de helt unge, lysegrønne skud fra et lærketræ. Åbner sig med luft i glasset og bliver mere givende.

Smagen er mørkere end duften, fortsat kirsebær, men også lidt blommer og brombær blander sig. Der er faktisk masser af frugt, fin robust syre, virkelig bid i vinen med jern, sten, peber, lakrids, stor tørhed og en krydret eftersmag … også uden letheden fra Spätburgunder’en på noget tidspunkt tabes. Houlberg er glad.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 159 kr., men ved køb af 3 flasker er prisen 119,25 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Når vi nu er ved at smage vin fra Weingut Geheimer Rat Dr. Von Bassermann-Jordan, hvorfor så ikke lige underkaste deres Spätburgunder et nærmere houlbergsk eftersyn?

Weingut Geheimer Rat Dr. Von Bassermann-Jordan laver mest hvidvine og alene et par rødvine, altså bl.a. denne Spätburgunder, hvor druerne kommer fra sydøst vendte marker ved Königsbach og Ruppertsberg, hvor der er godt med kalk, ler og sandsten i undergrunden.

Druerne er høstet med håndkraft og vinen er lavet med gæring i åbne kar. Efter både maceration og gæring er vinen lagret på store egetræsfade.

I næsen en lidt grøn og tør vin, dufter nærmest lidt støvet med jern, kirsebær, ribs, nelliker og gran. Smagsmæssigt er vinen let, en kende kantet med masser af jern samt et sjovt, grønt og surt bid.