Vi fortsætter på terrassen med en rigtig happy-go-lucky rosévin og den er fra huset Varvaglione, nemlig deres Susumaniello Rosé i årgang 2021.
Varvaglione har jeg jo skrevet om før, bl.a. da jeg for ikke længe siden skrev om 6 vine, som laves i Friuli-Venezia Giulia, selvom de jo primært laver vine i det langt varmere Puglia.
Du kan læse mere om vinhuset i mit blogindlæg; Det syditalienske Puglia vinhus Varvaglione … på udebane i Friuli-Venezia Giulia.
Denne Susumaniello Rosé er også fra Puglia og endda lavet på den noget ukendte druesort Susumaniello. Det er jo en gammel rød sort, som dyrkes i provinsen Brindisi i den syditalienske Puglia aka Apulien region.
Det har egentlig ikke været en særlig populær druesort og ikke anvendt særlig meget, men siden 2003 – hvor Susumaniello så blev optaget på listen over godkendte sorter i Puglia – har den dog haft en beskeden fremgang.
Susumaniello bruges mest som en blandingsdrue i produktionen af både rød- og rosévine sammen med Negroamaro og indgår som en del af druerne i Brindisi Rosso og Brindisi Rosato vinene. Det er en drue, som har brug for masser af varme.
En italiensk DNA undersøgelse offentliggjort i 2008 viser, at Susumaniello har et tæt genetisk forhold til Sangiovese på den ene side og ti andre italienske druesorter på den anden side. Derfor er det ret sandsynligt, at Susumaniello er en krydsning af Sangiovese og en anden – indtil videre uidentificeret – druesort.
Denne Susumaniello Rosé 2021 er lavet på rustfrie ståltanke med ganske kort maceration på skindet inden presning af druerne og så termostyret fermentering ved 15-16 grader. Efter endt gæring er vinen lagret en kort periode i rustfrie ståltanke.
Næsen fyldes med hindbærcreme, hyben og i det hele taget godt med lyserøde bær, er lettere parfumeret med en brise af blomster og har generelt en fin balance.
Smagen er langt mere kraftfuld end forventet. Det er en blød og rund rosévin med en lidt olieret fornemmelse, masser af lyserøde bær, let citron og søde krydderier. Jeg er -som de fleste læsere nok allerede ved – ingen rosémand, men dette er faktisk en ganske habil og spændende rosé, så dermed 89 point og 4,5 tomler.
Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 99 kr. ved køb af 6 flasker.
I sommervarmen napper vi da fluks endnu en hvidvin og det blev denne Pinot Grigio delle Venezie 2021 fra Castel del Lago.
Buglionis Ripasso Valpolicella Superiore Classico Il Bugiardo har vi før smagt på Houlbergs Vinblog. Det er en Ripasso, som er kendt og fik navnet Il Bugiardo, da en meget kendt sommelier netop kaldte den løgnere, da han troede, at det var en Amarone.
Jeg har et par gange smagt vinen Pistus Etna Rosso fra I Custodi, som er et lille siciliansk konsortium bestående af 5 vinavlere under ledelse af Maurizio Pagano og Salvo Foti. Nu smager jeg deres topvin Ætneus Etna Rosso i årgang 2016.
Det er ikke mange uger siden, at jeg smagte en frisk 
Så blev det rigtig vaskeægte Zeni vin i form af denne lille blockbuster af en Valpolicella Ripasso Superiore, som ofte kaldes Amaronens lillesøster og en vin for rigtigt mange danskere.
Hvor Marogne serien omfatter 3 vine, så findes der hos Zeni ikke mindre end 7 forskellige Vigne Alte vine, nemlig Soave, Garganega, Custoza, Chiaretto, Bardolino, Valpolicella og så denne fra Lugana.
Cantina F.lli Zeni er et af de store, populære vinhuse, som mange danskere måske endda har besøgt i ferie ved Gardasøen og det er mest kendt for deres Valpolicella vine.
Sidst jeg smagte vin fra Azienda Agricola Poliziano var det en 2019 Rosso di Montepuliciano, men nu smager jeg så en hvid Ambrae Bianco fra Federico Carletti og vinmager Carlo Ferrini.
Fra mit besøg hos Parusso tilbage i sommeren 2019 havde jeg købt og gemt denne smukke 2012 Barolo Bussia, som jeg lige ville forkæle mine vinebuddies Gert og Jan med forleden aften. Og forkælelse blev det BIG TIME. Vild vin.