Den anden vin fra Tenuta Giustini var denne Vecchio Sogno Negroamaro IGT.
Vecchio Sogno betyder gammel drøm, og vinen er lavet på den lokale drue Negroamaro, som betyder sort og bitter.
Det er en klassisk drue i Puglien, og den står bag de første store vine som viste mulighederne for regionen. Den er sort, men ikke længere bitter – nye teknikker og lagring har reduceret det bitre element til nærmest ingenting.
Puglien er sammen med Sicilien det mest produktive vinområde i Italien, i hvert fald når det kommer til mængden af vin produceret pr. år. På de mere end 85.000 hektar er udbyttet nogle steder oppe på mere end 40 tons druer pr. hektar. Dette faktum giver med rette mindelser om Languedoc/Rousillon’s ry i Frankrig, kvantitet frem for kvalitet.
Hos Maria Grazia Longo ligger udbytte til produktionen af denne vin dog på mere beskedne 9 til 12 tons druer pr. hektar, og som med den forrige vin, så kommer druerne fra et markstykke på omkring 5 hektar i Faggiano, lidt nord for Pulsano. Vingården har deres vinmarker placeret lidt rundt om i området, bl.a. i Faggiano, Manduria, Pulsano og ikke mindst Giustini … som jo også har givet navn til vingården.
Ellers er vinen – som med Patù Primitivo’en produceret på ren stål. Gæringen foregår nemlig også på temperaturkontrollerede ståltanke med lang skindkontakt for maksimal ekstraktion af farvestoffer.
I næsen er denne imidlertid mere neutral end søstervinen … lidt mørke kirsebær og krydderurter er mine eneste noter, og det er på ingen måde meget dominerende. Smagen er krydret med noter af nelliker, blomster, frugtsten, blommer … men også lidt kantet i udtrykket. Det er en vin med masser af varme, og der er egentlig også mere syre end hos søsteren, men mangler i min optik lidt balance i udtrykkene.
Købt hos Jysk Vin, pris 75 kr. ved køb af 6 stk.
Lige update fra i tirsdags, hvor vi smagte to vine fra Tenuta Giustini, en lille vingård som ligger ved byen Pulsano i hælen på støvlelandet, nemlig Puglien.
Smagte lørdag denne Puritani IGT fra et lille vinhus Vinicola Valenti eller Cantine Valenti, som er det officielle navn. Vi er på Siclien i et lille familiebrug, grundlagt i 2004 og drevet af Francesca Valenti, sønnen Giovanni og hans søn Alessandro. Helt præcis er vi tæt på byen Catania og dermed i området ved vulkanen Etna.
På Uhlandstrasse, en sidegade til Kurfürstendam ramlede vi – da sulten begyndte at melde sig – helt tilfældigt ind i den lille italienske restaurant Mizzio’s, som drives af den italienske familie Petrocelli, som i 1968 med Antonello Petrocelli i spidsen rykkede til den store by i vores broderland fra det skønne Syditalien for at lave ordentligt mad for tyskerne.
Weekenden blev tilbragt i Berlin … herlig by, og jeg skal nok vende tilbage til et par vine, som blev nydt i byen. Denne vin havde jeg imidlertid medbragt hjemmefra, og den blev nydt på værelset som indledning til opholdet. Vinen er en Il Bianco di Decugnano fra vinhuset L’azienda Agricola Decugnano dei Barbi, som ligger små 15 km fra byen Orvieto i bakkerne ved Lago di Corbara i Umbrien.
Med næste vin er vi hos det store italienske vinhus Marchesi de Frescobaldi, som ejer en række vinslotte i Toscana, nemlig Tenuta di Castelgiocondo, Castello di Pomino, Tenuta di Castiglioni, Tenuta dell’Ammiraglia og Castello di Nipozzano. Denne Nipozzano Riserva Chianti Rufina kommer fra det sidstnævnte slot.
I den sydvestlige del af byen Montalcino i det dejlige Toscana finder vi vinhuset Il Bosco di Grazia Società agricola s. s. Det er en lille vingård, der drives af de smukke søstre Elisabetta og Giulia Rubegni – som I ser på billedet ovenover – sammen med deres mor Maria Grazia.
Aftenens sidste Barolo var selvfølgelig også fra Elio Grasso, nemlig husets topvin Barolo Rüncot Riserva.
Aftenen bød på en enkelt “ikke-Barolo”, nemlig ved den 4. af aftenens producenter fra Monforte d’Alba, en Langhe Nebbiolo Gavarini fra vinhuset Elio Grasso, som jeg vist har skrevet om et par gange her på bloggen, bl.a. ved smagning af deres – jeg nævner i flæng; 
Den anden vin fra Azienda Agricola Conterno Fantino var den berømte Barolo Sori Ginestra, dvs. vinen som i 1987 kom på forsiden af Wine Spectator og gjorde vinhuset internationalt berømt. Husets Ginestra mark er på 3 hektar, og vinstokkene på marken er lidt yngre end på Mosconi marken, nemlig mellem 25-30 år.