Den næste 2020 Lugana vin kom fra Cantina Ceresa, der denne aften var repræsenteret af vinmageren Matteo Silva og i glasset var meget lys … næsten helt hvid.
Cantina Ceresa er grundlagt i 1987 af Andrea Conti og holder til i et kloster bygget mellem det 14. og 15. århundrede.
Conti familien ejer en del af bygningen, herunder en gammel underjordisk kælder med fritlagte stenvægge og gamle redskaber, der dateres tilbage til 1800. Munkene brugte selv denne del af bygningen til at lagre den gærede vin og sænkene vinen ned i kælderen via huller i gulvet.
Siden 2016 har det været Andreas søn Massimo Conti, som harb drevet vingården sammen med sin kone Francesca. De får så hjælp fra vinmageren Matteo Silva, som fortalte, at han næsten lige var startet på vingården.
Cantina Ceresa har samlet 10 hektar jord … en af oliventræer og 9 hektar vinmarker, hvoraf de 7 hektar er dedikeret til Lugana vine og her smager vi så deres basis Lugana vin. Den er lavet alene med gæring og lagring på rustfrie ståltanke.
Duften er okay rund, fanger lidt grøntsagsfond, fortsat med masser af de grønne noter med stikkelsbær og lemon. Smagen er clean, frisk og har godt med syre, pærer, lemon og melon og dermed en tak mere rund i smagen end fx forrige vin.
Ingen forhandler herhjemme, men koster i hjemlandet 10,50€ … svarende til 78 kr.
Ved middagen på Cobue skilte denne lille Lugana Conchiglia 2020 fra Azienda Agricola Citari sig ud i den lille kompakte flaske, der måske kan minde lidt om en Hendrick’s Gin.
Azienda Agricola Citari ligger ikke langt fra Cobue på en bakke i San Martino della Battaglia tæt på det berømte tårn.
Vinhuset er officielt grundlagt i 1975, men historien er egentlig startet en del før, hvor Francesca Fiorentinis bedstefar Francesco Gettuli købte gården i det område, som han var opvokset i.
Derefter blev vingården overtaget af hans datter Giovanna, som drev gården sammen med hendes mand Ugo Mascini samt deres to døtre Maria Giovanna og Francesca. Det var Ugo – der var kirurg – der ved siden af sit job startede med at producere og sælge vin under navnet Citari.
I dag hjælper den en pensioneret kirurg nu datteren Francesca Fiorentini med driften af gården, hvilket sker med hjælp fra nogle af familiens samarbejdspartnere Simone Rigon og hans far Bruno.
Samlet har de 25 hektar jord, hvoraf 21 hektar er vinmarker, der er tilplantet med lokale druer, herunder selvfølgelig Turbiana … hvilket denne Lugana Conchiglia også er lavet på.
Lugana Conchiglia er lavet med gæring af druerne i ståltanke på udvalgte gærtyper og efter endt fermentering er vinen også lagret i tankene sammenlagt 7 måneder, heraf 6 måneder sur lie aka med bærmen.
Duften er pirrende krydret, utrolig aromatisk og blomstrende, mens frugten et let … lemon og stikkelsbær. I munden er vinen klart mere fyldig end fx Cobue, sådan lidt på epo steroider, men fortsat med en stor friskhed, mineraler, salt … stor lækkerhed. Jeg kan vitterlig godt lide denne Lugana Conchiglia. Det blir’ 4,5 tomler med stor pil op.
Ikke fundet en forhandler herhjemme, men i Italien koster en flaske 8,50€ … svarende til 63 kr.
Ved den efterfølgende middag på Azienda Agricola Cobue fik vi først serveret Monte Lupo i den seneste årgang 2020.
Vinen er lavet som de forrige med Turbiana aka Trebbiano di Lugana druer med gæring alene på ståltank, hvor vinen bagefter lagres sur lie inden aftapning på, flaske og endelig frigivelse.
Uha, hvor er den dog grøn, nærmest som hækplanter, så grøn, at du næsten ikke kan se naboen. Der er godt med stikkelsbær, lemon, grønne og umodne pærer samt lidt blomster. Igen er smagen utrolig frisk, godt med syre og salte mineraler .. en stram men flot vin.
Ingen forhandler herhjemme, men koster på vingården 12,90€ … svarende til 96 kr.
Den næste Cobue vin var en 2019’er, men dog ikke deres Monte Lupo, men i stedet en Lugana Camp 8.
Druerne til denne vin kommer fra Colline Moreniche del basso Garda og er ellers lavet som den forrige lillesøster … altså alene på ståltanke og så bare lige en længere lagring sur lie.
Duften er ren, grøn, landlig … meget rank, strunk med både grønne pærer og stikkelsbær. men først og fremmest meget grøn, men samtidig okay moden i frugten.
Men det er i smagen, at vinen viser sin styrke … virkelig blød og der kommer masser af elegance og muskler frem. Der er varme og salte mineraler, lidt eksotisk i frugten, lidt styrke og kraft og samlet set en flot, flot vin.
Ingen forhandler herhjemme, men koster på vingården 22,40€ … svarende til 167 kr.
Med 2015’eren af Cobues Monte Lupo vin blev det sgu nu meget interessant og klokkeklar bevisførelse for, at Lugana vine absolut kan ældes med ynde.
Vinen er jo lavet som de forrige med Turbiana aka Trebbiano di Lugana druer og alene på ståltank, hvor vinen bagefter lagres sur lie inden aftapning på, flaske og endelig frigivelse.
Duftmæssigt er der nu kommet deller på skellettet, god fylde og den dufter næsten som om, at den har været lagret på den eg. Det har den ikke, for Gilberto Castoldi hader eg. Men duftmæssigt er vinen bare så blød, rund, soft og indbydende … WAUW.
Smagen er også langt bedre end de yngre siblinge … langt mere smeltende i munden med lidt dåsepærer, salte mineraler samt en smule sødme … virkelig super og venlig. Flot, flot vin.
Ingen forhandler herhjemme, men koster på vingården 12,90€ … svarende til 96 kr.
Allerede i denne årgang 2016 Lugana Monte Lupo fra Azienda Agricola Cobue begyndte der at komme nogle spændende ting op af glasset.
Den er selvfølgelig lavet præcis som de forrige med Turbiana aka Trebbiano di Lugana druer og alene på ståltank, hvor vinen bagefter lagres sur lie inden aftapning på, flaske og endelig frigivelse.
Der dukker nu i næsen nogle tertiære noter frem … nærmest med symaskineolie, kandiserede lemon og pærer, men ellers en anelse til den neutrale side. Med mere luft i glasset dukker der langsomt en let elegance op, som løfter vinen i forhold til dens yngre søstre.
Smagsmæssigt er vinen også lidt forfinet i udtrykket … elegant endda. Det er så subtilt, let og præcist med super balanceret syre og man føler fortsat denne saltede mineralitet i det bløde bid. Smukt.
Ingen forhandler herhjemme, men koster på vingården 12,90€ … svarende til 96 kr.
Med Monte Lupo Lugana vinen fra Cobue fortsatte vi stille og roligt med at bevæge os tilbage i tiden. Dermed var næste så en 2017 Monte Lupo i glasset.
Igen er det Turbiana aka Trebbiano di Lugana og lavet alene på ståltank, hvor vinen bagefter lagres sur lie inden aftapning på, flaske og endelig frigivelse.
2017 var en lidt varmere årgang og det kan også duftes i glasset, for der er klart mere krop, men den er også mere blomstret uden at miste de grønne elementer med både grønne æbler og stikkelsbær. Smagen er også mere juicy, men fortsat med salte mineraler, mere peber, lidt Jolly Time og fyldighed.
Ingen forhandler herhjemme, men koster på vingården 12,90€ … svarende til 96 kr.
I vertikalsmagningen hos Gilberto Castoldi på Azienda Agricola Cobue smagte vi nu deres Monte Lupo i 4 årgange og startede med 2018’eren.
Det er selvfølgelig 100% Turbiana aka Trebbiano di Lugana og lavet alene på ståltank, hvor vinen bagefter lagres sur lie inden aftapning på, flaske og endelig frigivelse.
I næse dukker der lidt røg op, men ellers virker vinen en kende neutral, men dog lidt støvet, klart med noget grønt, stikkelsbær, grønne pærer, ler og måske endda med nogle smørede noter, blomster og lidt citrus.
Smagsmæssigt er vinen varm og fyldig, men klart ganske mineralsk og saltet … meget præcis i munden med pærer, okay medium syre og meget fin Lugana vin.
Ingen forhandler herhjemme, men koster på vingården 12,90€ … svarende til 96 kr.
Azienda Agricola Cobue ligger på lokationen Cobue Sopra tæt ved Pozzolengo i Lombardiet ikke langt fra det majestætiske 66 meter høje San Martino della Battaglia tårn. Cobue var sidste destination på vores første dag rundt til vinproducenter på vores Lugana International Press Tour.
Hos Cobue skulle vi samtidig afslutte dagen med en light dinner sammen med Gilberto Castoldi fra Cobue, men også med 4 andre Lugana producenter, som også havde taget lidt vin med til middagen. Der var med andre ord lagt op til en fin afslutning af første dag.
Og med udsigt til både god vin og mad, så fik vi bussen parkeret og spadserede af stien til ned til det totalt tjekkede vinhus, der også har udlejning af 6 moderne lejligheder, en afdeling med spa, wellness og swimmingpool foruden moderne smagslokaler.
Faktisk består Cobue af 3 bygninger … hovedbygningen med butik, smagelokaler, lejligheder og wellness afdeling, et topmoderne vineri nærmest bygget godt skjult ind i landskabet og så den oprindelige gamle bygning, der tidligere har huset et kloster.
Foran hovedbygning blev vi mødt af Gilberto Castoldi, som bød os velkommen til Cobue og så startede vin ellers med en udendørs tur rundt på vingården, bl.a. oppe på bakken ovenover vineriet, hvor vi kunne beundre udsigten … bl.a. til Torre di San Martino. Imens fortalte Gilberto Castoldi lidt om Cobue vinhuset,
Azienda Agricola Cobue
Cobue er et af de nyere vinhuse i Lugana og blev købt i 1971 af Gettuli familien, men drives i dag af Gilberto Castoldi og søsteren Simona som den 3. generation på vingården. De har overtaget driften fra far Aurelio Castoldi og hans hustru Laura.
Gården stammer tilbage fra 1770 og har tidligere været et lille nonnekloster, hvor der i forlængelse var stalde. Driften har da også oprindelig været almindelig landbrugsdriften med fokus på kvæg.
Men der har nok også altid været lavet vin på stedet, for overfor klosteret var der en gammel grotte og vinkælder. Det er der, at man i dag har bygget det moderne vineri.
Samlet ejer Cobue 25 hektar, men heraf er alene 17 hektar vinmarker, som drives så økologisk som muligt … men man sprøjter hvis det er nødvendigt. Ellers sørger man egentlig blot for at klippe græsset mellem vinstokkene.
Den årlige produktion udgør ifølge Gilberto Castoldi omkring 100.000 flasker vin og heraf er alene 8.000 flasker rødvin. Det er derfor Lugana vinene, som er de vigtigste på vingården og de laves i flere udgaver, men fælles for alle hvidvinene er, at der slet ikke anvendes egefade i produktionen.
For Gilberto Castoldi hader eg … og han fortalte, at der aldrig, så længe han lever, vil blive brugt eg i produktionen af Lugana vinene på Cobue.
Besøget på vingården
Efter turen på græstaget, så gik vi i vineriet, som er topmoderne. Man var lige gået i gang med produktionen af de mousserende vine, så der er god aktivitet.
Gilberto Castoldi viste os nogle flasker af de mousserende vine, der havde et tryk på 6 bar. Det var en hvid 2018 Spumante lavet på den røde drue Groppello, men altså ikke en Lugana vin. Han fortalte samtidig, at de alene laver vinene med druer fra egne marker.
Selvom Gilberto vitterlig HADER egefade i Lugana vinene, så fandt vi dog også en række egefade i kælderen, men de var fyldte med de få rødvine, som der laves på Cobue.
Efter rundturen, så gik turen over til hovedbygningen, der virkelig er smukt og moderne indrettet. Der er virkelig styr på tingene og havde også dækket op til os … klar til en vertikalsmagning og middag.
Vinsmagning og italiensk dinner
For første gang under vor tur skulle vi have en decideret vertikalsmag og det blev med Cobues basis Luganavin, som de har kaldt Monte Lupo, i årgangene 2018, 2017, 2016 og 2015 og så lige suppleret med deres Lugana Camp 8 i årgang 2019.
Det var superfint at smage samme vin i 4 årgange og der var faktisk stor forskel på vinene, hvor 2015’eren var suverænt bedst, mens de to yngste stod svagest … men det kan i jo læse om i mine kommende anmeldelser.
Derefter blev der lige et break inden middagen … og der dukkede der lige 4 andre Lugana producenter op, nemlig:
Francesca Fiorentini fra CitariMatteo Silva fra Cantina CeresaMarco Raengo fra MalavasiAlessandro Cutolo fra Marangona
De havde alle taget en af deres vine med til middagen og menuen havde allerede ligget foran os på bordet … fristende, spændende og samtidig lidt uforståelig udover genkendelige ord som tartare, burro og risotto, men det gjorde bare forventningen endnu større.
Og lad os da bare lige gennemgå retterne:
Per Iniziare: Tartare di trota marinata agli agrumi del Garda finocchietto e aneto
Til at begynde med fik vi tatar. Det ligner måske almindelig tatar, men det er en ørredtatar, der er marineret med lokale citroner fra Garda suppleret lidt fennikel samt dild. Dertil fik vin endnu en Cobue Lugana vin, nemlig deres Monte Lupo blot i nyeste årgang 2020.
Poi: Risotto all’ortica con tinta affumicata
Derefter fik vi risotto … en risotto lavet med brændenælder og nogle røgede noter. Jeg elsker risotto og italienerne forstår virkelig at lave lave den al dente. Hertil smagte vi vist de næste par vine … en 2020 Lugana Conchiglia fra Citari og en anden Lugana 2020 fra Cantina Ceresa … og begge vine blev kommenteret af henholdsvis af Francesca Fiorentini og Matteo Silva.
A Seguire: Filetto di salmerino al burro e bietoline
Så fulgt endnu en fiskeret … en røget sø-ørred fra Gardasøen serveret sammen med smørstegte sølvbeder. Det er sjovt med fisk fra Gardasøen, som har denne specielle smag af sø og dermed i mine øjne mangler den friskhed, som havvandet normalt giver.
Men vinmæssigt smagte vi igen to vine, som blev kommenteret af de to vinmagere; Marco Raengo fra Malavasi med vinen San Giacomo Lugana og Alessandro Cutolo fra Marangona med deres Lugana TreCampane.
Infine: Bianca mangiare alle vaniglia e frutti rossi
Det forstod jeg næsten 100% … en slags hvid panna cotta med vanilje og røde frugter. Dejligt med lidt sødt efter fiskeretten og Gilberto Castoldi fandt hurtigt en passende vin til … en Lugana Vendemmia Tardiva 31 Ottobre.
Som vanlig har jeg anmeldt alle vinene og skrevet lidt om de øvrige vinhuse, som deltog i middagen … og der er links ovenover.
Men samlet blev det en utrolig hyggelig aften. Vi sluttede – som man altid gør i Italien – med en kop kaffe. Jeg bestilte en cappuccino, men sætte inkassere et stort grin fra alle … man bestiller tilsyneladende en espresso efter et måltid og ikke cappuccino.
Men det holdt jeg imidlertid fast i og fik også hjælp fra Francesca Fiorentini, der fortalte alle, at hun selv var underlig og kan li’ ananas på sin pizza 🙂 Snart var klokken dog godt over 23.00 og det var tid til returnering til hotellet … alle godt trætte efter en dejlig og hård dag med masser af vin, snak og … mad.
Vinhuset Il Borghetto er vi vist før stødt ind i her på Houlbergs Vinblog, men det er noget siden, men nu smager jeg en ældre 2012 Collina 21.
Il Borghetto er et lille, charmerende B&B slash vingård beliggende udenfor den lille søvnige by Montefiridolfi, ikke langt fra San Casciano Val di Pesa og vel omkring 10-15 kilometer syd for Firenze.
Azienda Agricola il Borghetto ejes og drives af Roberto Cavallini og hans hustru. De købte ejendommen i 1990, hvor den udelukkende bestod af skov og olivenlunde, og det var først i 1999, at man valgte at plante de første vinstokke på 20 små parceller.
Samlet har vingården tilplantet 6 hektar med vinstokke ud af et samlet jordareal på 30 hektar, og man har selvfølgelig også lidt oliventræer – faktisk hele 12 hektar oliventræer – og producerer årligt mellem 2-3 tons olivenolie af sorterne Morellino, Frantoiano, Pendolino og Leccino.
Og det med gastronomien er virkelig i højsædet på vingården. Azienda Agricola il Borghetto tilbyder således kokkeskole, vinsmagninger, mulighed for at lave din egen olivenolie og et klassisk italiensk køkken. Læg hertil en total charmerende toskansk villa med en lille pøl i baghaven. Hmmmm, lyder som et rejsemål for den houlbergske familie.
På de 20 parceller – alle ganske forskellige – har man plantet Sangiovese, Cabernet Sauvignon og Merlot. Det er dog Sangiovese druen, som er husets primære drue, og den findes da også på 85% af vinmarkerne.
Til at forestå produktionen af vinene på gården hyrede Canallini allerede fra første fløjt en professionel vinmager, nemlig den talentfulde ønolog Tim Manning. Han styrer alt arbejdet i Il Borghettos vinmarker og kældre. Tim Manning har tidligere arbejdet på så berømte ejendomme som Domaine Dujac i Bourgogne og Cristom i Oregon.
Vinhuset laver omkring 34.000 flasker vin årligt, fordelt på 6 forskellige vine, heraf en enkelt Chianti Classico samt 5 IGP vine, herunder altså denne Collina 21, der er opkaldt efter adressen på vinhuset, der ligger på vejen Via Collina S. Angelo 21.
Collina 21 er lavet på 70% Sangiovese, 15% Merlot samt 15% Cabernet Sauvignon, der kommer fra de to marker, som ligger ved vingården … La Collina og Il Borghetto. De fleste af druerne er først afstilket, men 10% medgår i hele klaser.
Vinen har gæret spontant med druernes naturlige gærceller i store 1.000 liter åbne tanke over 35 dage. Efter endt fermentering har vinen lagret 24 måneder på brugt franske barriques. Der er lavet 7.200 flasker af vinen.
Hvor dufter det godt … let, frisk og italiensk syre, fad, tør fad, lidt vanilje, frisk frugt, hindbær og kirsebærtærte, champignon, bitre mandler, balsamiske bitre noter, sød tobak, kakao, læder, kaffe samt en vis syrlighed samt nogle små mentol og eukalyptusbolsjer.
Smagen er vel aromatisk, saftig og easygoing med friskhed i både frugt og syre. Der er kirsebær og syrlige blommer, nogle silkeagtige og tørre tanniner … samt masser af bitterstoffer. Men af en IGT vin med næsten 10 år på speedometeret, så er det sgu fremragende.
Tidligere forhandlet af Vinspecialisten, men der findes vinen ikke længere og prisen kender jeg heller ikke.
Den næste 2020 Lugana vin kom fra Cantina Ceresa, der denne aften var repræsenteret af vinmageren Matteo Silva og i glasset var meget lys … næsten helt hvid.
Ved middagen på Cobue skilte denne lille Lugana Conchiglia 2020 fra Azienda Agricola Citari sig ud i den lille kompakte flaske, der måske kan minde lidt om en Hendrick’s Gin.
Ved den efterfølgende middag på Azienda Agricola Cobue fik vi først serveret Monte Lupo i den seneste årgang 2020.
Den næste Cobue vin var en 2019’er, men dog ikke deres Monte Lupo, men i stedet en Lugana Camp 8.
Med 2015’eren af Cobues Monte Lupo vin blev det sgu nu meget interessant og klokkeklar bevisførelse for, at Lugana vine absolut kan ældes med ynde.
Allerede i denne årgang 2016 Lugana Monte Lupo fra Azienda Agricola Cobue begyndte der at komme nogle spændende ting op af glasset.
Med Monte Lupo Lugana vinen fra Cobue fortsatte vi stille og roligt med at bevæge os tilbage i tiden. Dermed var næste så en 2017 Monte Lupo i glasset.
I vertikalsmagningen hos Gilberto Castoldi på Azienda Agricola Cobue smagte vi nu deres Monte Lupo i 4 årgange og startede med 2018’eren.
Vinhuset Il Borghetto er vi vist før stødt ind i her på Houlbergs Vinblog, men det er noget siden, men nu smager jeg en ældre 2012 Collina 21.